|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 18, 2012 10:29:51 GMT 1
A light shining through ...I'm barely waking...and I'm tangled up in you ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt nikkede kort, men så ganske tilfreds ud med at blive forsikret om at skolens healer havde haft fat i hende. Han skar en lille grimasse "Jeg så virkelig ikke den her komme.." røg det impulsivt ud af ham og hans blik søgte hurtigt ned over hans egen overkrop før han igen så på hende og smilede skævt "Jeg begynder at glæde mig til den her turnering er færdig. Jeg kommer virkelig ikke til at savne at være øm over det hele." han strøg tommelfingeren over hendes hånd endnu engang før han modvilligt lod hende trække hånden til sig.
Efter de mange dage de havde tilbragt sammen i ferien, var det allerede en smule frustrerende ikke blot at kunne opføre sig som om der ikke var andre omkring dem, men han vidste også det ikke kunne være anderledes og tog sig i allerede at glæde sig til sommerferien, der dog var adskillige måneder længere fremme.
Han trak svagt på skuldrene igen og smilede underfundigt til hende "Engang i mellem, men ikke mere end du er nysgerrig." gav han igen og betragtede så hendes endnu ikke færdige tegning igen "Hun er vældig sød, men hun laver fejl ligesom alle andre." han smilede skævt og tilføjede hurtigt "Hun gør det dog godt igen." han så spørgende på hende "Jeg har bogen derhjemme tror jeg. Hvis du vil læse den kan jeg få mor til at sende den herop med den næste ugle."
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Apr 19, 2012 9:18:33 GMT 1
keep you sheltered from the storm
that is raging on now
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annas pande trak sig lidt sammen. "Det burde du jo heller ikke have," svarede hun, før en tanke der havde domineret en del tidligere meldte sig igen. "Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig lidt over hvorfor jeg ikke havde," fortsatte hun helt oprigtigt i en undrende tone. Det trak svagt op i hendes mundvig igen. "Det ville jo ikke ligefrem være første gang," tilføjede hun og tænkte tilbage på det syn hun havde haft i efteråret. Hun nikkede til hans fortsættelse, mere end enig. "Også mig."Hun fnøs muntert over hans næste ord og blottede tænderne i et øjeblik. "Se det er jo bare ikke fair," konkluderede hun og viste ham i stedet tegningen. Hun så forundret på ham da han endnu engang formåede at forbinde det med noget han havde læst og igen bemærkede hun overfor sig selv, at hun ret godt kunne lide når han gjorde netop det, oftest fordi det var i en positiv sammenhæng. Anna lyttede til hans ord med et varmt smil og betragtede hans ansigtstræk mens han talte og tog sig endnu engang i at tænke, at hun var mere end glad for at hun til at starte med havde sagt ja til den kop kakao i Diagonalstræde i vinters. Et underfundigt udtryk gled på plads på hendes ansigt. "Hun lyder skøn," svarede hun oprigtigt og blottede tænderne igen. "Det vil jeg gerne. Det lyder som om jeg er gået glip af noget."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 19, 2012 21:00:01 GMT 1
A light shining through ...I'm barely waking...and I'm tangled up in you ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt skar en lille grimasse og rystede på hovedet så godt som det nu lod sig gøre i liggende stilling "Nej, det ved jeg godt." han var klar til at lade emnet ligge, men rynkede så alligevel brynene lidt og så spørgende på hende "Hvordan mener du?" han smilede svagt da hendes mening alligevel dæmrede og ikke havde så meget med et indgående kendskab til hans modstander at gøre, men mere med hendes egne evner "Det havde nok ikke ændret noget alligevel, tror du?" spurgte han i et forsøg på at tage det alvorlige lidt af situationen og gav hendes hånd endnu et klem. Samtidigt undlod han at kommentere på, at de nok højest sandsynligt begge to, ville ende med ømme muskler og blå mærker i hvert fald én gang til i det indeværende skoleår.
Skiftet til den drillende og noget lettere stemning var velkomment og han gengældte hendes smil med et tenderende flabet "Det sagde jeg heller ikke det var." indrømmede han uden fortrydelse og rettede så blikket mod tegningen hun viste ham. At hun havde talent var der ingen tvivl om og han kunne lide motivet, selvom kreationen helt klart ikke var færdig endnu. Han uddybede sin spontane udtalelse med et lille smil og afsluttede den med et tilbud. Hendes svar fik ham til at nikke let igen "Husk mig lige på det hvis jeg glemmer det når jeg får lov at komme herfra igen." han flyttede lidt på sig igen og skar en grimasse da det ultimativ ikke var noget hans krop var vild med.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Apr 20, 2012 16:09:36 GMT 1
keep you sheltered from the storm
that is raging on now
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hun rynkede lidt på næsen og endte alligevel med bare at ryste på hovedet over hans spørgsmål. Hun havde adskillige andre overvejelser i den sammenhæng og endnu flere ting hun undrede sig over, men der var ikke rigtigt nogen af dem hun rigtigt kunne dele med ham, udmærket klar over at det var temmelig svært at sætte sig ind i hele Seer-konceptet til at starte med. I stedet lod hun det mere alvorlige glide væk til fordel for den svagt drillende stemning. Hun fnøs muntert over hans ord og rystede lidt på hovedet. Hun havde dog snart glemt det igen og var langt mere fokuseret på det han fortalte om muggler-historien. Da først hun havde sagt ja til at ville låne bogen, gik det op for hende at hun stadig sad med det glas hun tidligere havde fyldt til ham. "Selvfølgelig," svarede hun med et skævt smil og lagde tegningen fra sig på natbordet igen. Hun nåede dog ikke længere end det, før lyden af en dør der gik, lød bag hende. Annabel satte glasset fra sig, blot for at dreje sig lidt og se skolens Healer, der netop var trådt ud fra sit kontor. "Ms. Baker, det lader ikke til at Mr. Blythe har behov for ekstra opsyn længere. Du kan udmærket vende tilbage til din opholdsstue nu," med de ord, forsvandt han ind på kontoret igen og Anna rynkede lidt på panden, svagt utilfreds, men alligevel uden intentioner om at sige ham imod. "Det lød ikke rigtigt til at jeg havde noget valg," kommenterede hun, med et skævt smil. Hun rakte frem for at give Matts hånd et klem igen. "Jeg husker det med bogen," forsikrede hun ham og gav så slip igen, for i stedet at rejse sig med en anstrengt lyd. "Du må meget gerne slippe væk herfra igen snart," tilføjede hun med et smil og bukkede sig så frem, for at plante et dvælende kys imod hans læber, og selvom hun holdt håret i den ene side væk, hindrede det det ikke i at sprede sig lidt ud over hans skuldre. Da hun brød væk, endte hun alligevel med at gentage sig selv og plante et sidste, flygtigt samme sted, rette sig lidt op med et varmt smil og tvang så sig selv til at gå, selvom hun endte med at dreje sig på vejen, gå et par skridt baglæns, mens hun vinkede en enkelt gang til ham, inden hun forsvandt helt.
O U T
[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Apr 21, 2012 2:04:16 GMT 1
A light shining through ...I'm barely waking...and I'm tangled up in you ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This Matt rynkede brynene og så et øjeblik spørgende på Annabel, men da hun rystede på hovedet uden at svare på hans spørgsmål, lod han emnet ligge i sikker forvisning om, at hvis det var noget hun ville uddybe, så skulle hun nok gøre det. Han glemte det dog også hurtigt da først opmærksomheden var henledt på hendes tegning og det den spontant fik ham til at tænke på. Han smilede svagt og nikkede tilfredst da hun lovede at huske ham på det, hvis han, mod forventning, skulle have glemt løftet når han først kom væk fra hospitalsfløjen og forhåbentligt følte sig knap så omtåget.
Han stivnede et øjeblik da lyden af en dør der gik op og så i retning ad lyden blot for at få øje på skolens healer. Han forholdt sig tavs mens den anden talte med både ord og tonefald der ikke tålte modsigelse og skar en diskret, men ærgelig grimasse da Annabel så på ham igen med et lignende udtryk. Han smilede svagt igen og rystede på hovedet uden at sige noget, men gengældte det klem hun gav hans hånd før hun slap og med en smule besvær kom på benene.
Han smilede skævt og nikkede uden at nå at svare før hun havde lænet sig ind over ham og den særdeles velkomne følelse af hendes læber mod hans egne, fik ham til at lukke øjnene og vanen tro mærke en behagelige flaksen af sommerfugle i sin mave. Han smilede stadig da hun trak sig væk igen, omend en smule mat "Jeg skal gøre mit bedste." lovede han lavmælt og nød duften af hendes hår der stadig hang i hans næsebor "Sov godt.." han fulgte hende med blikket da hun gik mod udgangen og løftede selv den ene hånd og vinkede efter hende mens han fulgte hende med blikket indtil hun forsvandt ud af syne. Ikke længe efter havde trætheden igen sneget sig ind på ham og han faldt i søvn igen.
C L O S E D |
|
