the cat and the rabbit

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Når sommeren kom, så var Eilionoir ikke en, der brød sig om at sidde indendørs, nogle gange i hvert fald. Denne dag havde hun i hvert fald ikke tænkt sig at sidde indenfor, hun havde allerede bestemt sig for, hvor hun skulle tilbringe dagen. Den skulle foregå ude ved Den Sorte Sø. Under armen havde hun sin kat, Duff, der stort set altid fulgte efter hende, hvor hun nu end gik. Det var sjældent, at de to ikke var sammen.

Hun kælede for katten, alt i mens hun gik ud af skolens port og ud på gårdspladsen. Hun kiggede rundt for at se, om der var nogle hun ville snakke med, men det viste sig ikke at være tilfældet. Det var også godt det samme. Det hun havde tænkt sig at lave ude ved Den Sorte Sø, det kom egentlig heller ikke andre ved. Duff spandt let i velvære g nød at blive båret rundt på. Den var alt for doven til at gå rundt selv. Eilionor kløede den blidt mellem ørerne, inden hun satte farten op og gik med høj fart ned mod Den Sorte Sø.

Da hun var kommet ned til søen, så hun udover den og forsikrede sig, at hun var helt alene, udover Duff selvfølgelig. "Så lille skat, nu skal mor lege lidt.." Sagde hun og satte katten ned på græsset. Så strakte hun sin krop, for at løsne musklerne lidt. Nu skulle hun rigtig røre sig. Det ville blive rart med en lille løbe tur. Eilionoir satte af fra jorden i et spring, og da hun landede på jorden igen, så var det med forpoterne først. Hun var blevet til sit animagus-dyr, en lille hvid snehare.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen tyggede let på enden af sin fjerpen, mens hendes brune øjne fløj over linie efter linie i den tykke og ikke så lidt slidte bog hun sad med i skødet. Meget til sin egen overraskelse havde den vist sig så godt som umulig at slippe og den havde været hendes faste følgesvend de sidste mange dage. Den tyngde i tasken kunne hun godt have undværet, men hver gang hun havde forsøgt at lade den blive liggende tilbage havde hun alligevel fortrudt og fundet rum til den. De sidste dage også til den voksende stak noter den gav anledning til.

Hun tog tøvende fat i det nederste hjørne og vendte langsomt siden, mens hun samtidig læste den sidste sætning og fandt den næste side kun halvt tilskrevet og resten dækket af et indviklet diagram. Teksten var hurtig læst, men som det afsluttede kapitlet og hendes hoved snorede en anelse af nye informationer, lagde hun bogmærket ind, lukkede bogen sammen og ned ved siden af sig.

Hendes blik gled ud over søen, som hun lænede sig tilbage mod træets ru stamme som til nu kun havde fungeret som praktisk halvskyggeskabende ting. Nu lod hun hoved vippe fra side til side for at løsne muskler i nakken op, før hun stoppede i bevægelsen som en velkendt skikkelse kom til syne med en kat i armene. Hun smilede muntert men sagde intet. Heller ikke som den anden satte katten fra sig og satte af fra stedet i et spring der endte med en hvid hare i bevægelse. Mere invitation behøvede hun ikke og stille som en mis, vippede hun til siden og ned på alle fire poter. Dårligt havde de ramt jorden før hun var afsted i fuld firspring efter haren med jagtglæden lysende ud af de nu blå øjne.

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionoir havde sat sig op, mens hun vejrede lidt, hvor hun skulle løbe hen. Katten Duff sad som sædvanlig bare stille og stirrede på hende. Den havde lært, at den ikke måtte jagte sin ejer. Det blev man i hvert fald straffet for. Eilionoir drejede hovedet og kiggede på Duff, inden hun drejede ørerne rundt for at finde ud af, om der var fare nogle steder. Hun var trods alt en lille kanin, der ikke havde den store modstandskraft mod rovdyr. Hendes snude mimrede let, inden hun begyndte at hoppe lige så stille og roligt derud af.

Hun blev ved med at kigge sig omkring, og stoppede op, hver gang hun havde hoppet et par meter. Da hun var blevet enig med sig selv om, at der ikke var nogen fare, selv om hun jo ikke kunne være fuldkommen sikker, så satte hun farten op, og valgte at tage en runde rundt om søen, det kunne jo ikke tage så forfærdelig lang tid, eller noget. Nu var søren jo uendelig stor, så hun kunne nok ikke nå rundt om den alligevel. Mest fordi den egentlig mundede ud i havet langt derude af.

Da hun rundede et hjørnet standsede hun brat op. I mod sig kom en kat, ved første øjekast gik hun i fuldkommen panik. Hun kunne endnu ikke se, hvilken kat det var. For hvis hun havde set, hvordan aftegningerne var på den, så havde hun nok handlet anderledes. Men hendes første indskydelse lige nu var bare, at stikke af. Og det gjorde hun. Eilionoir vendte rundt med det samme, og begyndte at løbe hen i mod hendes udgangspunkt, hvor hendes kat Duff stadigvæk sad og ventede på hende. Hun kunne lugte den endnu i hvert fald.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Skiftet fra menneske til kat gik så glidende som nogensinde og som Kathleen landede med alle fire poter i græsset, forsvandt alle farver fra verden og efterlod den i nuancer af grå. Det var et skift hun havde været længst om at vænne sig til end nogen andre af de forandringer kattens sanser og form førte med sig. Længere end til at acceptere halens mulighed for at hive hende ud af balance eller brugt rigtigt holde hende i den. Længere end til at vænne sig til de mange lyde og dufte, der normalt var skjult for hende. Endda længere at høre sig selv spinde uventet og tilsyneladende uden grund. Alt sammen ting hun til stadighed fandt underholdende nu.

Hun fortsatte to meter frem, før hun stoppede op og strakte sig. Hendes udsete bytte og lege-jagt-kammerat sad stadig i beskyttelse af sin kat og var slet ikke i bevægelse nok til at det var rigtig sjovt. Udstrækningen var også rar efter et par timer under træet med den tunge bog. Så var haren i bevægelse og hun sank ned på maven i det halvhøje græs, mens hun fulgte den med blikket. En latter brusede igennem hende, som hun så Eilionoir vælger at hoppe imod hende af alle retninger. Så sneg hun sig fladt hen over jorden til hun ikke kunne holde energien nede længere. Med en lille trippen satte hun af sted i et spring med lige linie mod den hvide hare der lyste op i alt det grå.

Reaktionen var ikke helt ventet og så alligevel. Som hun kom til syne bremsede den anden brat og og skiftede retning med et spring hun kun kunne misunde. Hvad gik der lige af...? Hun stoppede forvirret op og så efter haren, før hun stak af sted igen i hurtig målrettet løb der endte brat, som hun sprang efter haren og fejlede sit mål. Med en miaven, der mest af alt lød som latter landede hun rullende og blev liggende på siden i græsset. Så tæt på ville hendes ansigt være fuldt synligt for Eilionoir, så denne kunne se de to mørke knurhår over alle de hvide, der var hendes meget diskrete kendetegn fra andre siameserkatte. Sikker på de var set og hun genkendt rullede hun om og kom på benene igen, blot for at genoptage tagfat-legen med et spring efter veninden.

---

Note: Efter hvad jeg kan se her kan de desværre ikke tale i animagus-form....

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionoir nød at kunne løbe ubesværet gennem det halvhøje græs rundt om søen. I starten af forvandlingsprocessen, så havde det været utroligt svært, at vænne sig til alle de anser, som en hare havde. Og så den fart man lige pludselig kunne få, når det skulle gå rigtigt stærkt. Hun havde i starten kun kunne frembringe de lange ører, der var brune på spidserne, hendes eget kendetegn, og så de hvide knurhår. Hun mimrede let for sig selv, mens hun spurtede der ud af.

Da hun havde opdaget katten, og vendt bort fra den igen, og havde sat kursen tilbage mod Duff, hørte hun noget bag sig. Det lød som om, at katten faldt. Hun standsede sit hæsblæsende løb, satte sig op og drejede hovedet for at se, hvad der var sket. Hendes ører stak direkte op i vejret, og hendes snude blev ved med at mimre, mens hun holdte øje med katten, der havde et tydeligt tegn på, hvem der kunne være inde bag ved. Kathleen. Eilionoir satte sig ned på alle fire igen og stirrede intenst på hende, mens hun rystede opgivende på hovedet, så hendes ører virvlede rundt om hovedet på hende. Da Kate begyndte at løbe igen, valgte hun blot at hoppe lidt rundt, uden egentlig at have valgt en retning. Men da Kate var kommet tæt nok på, syntes hun selv, satte hun frem i et spring og begyndte igen at løbe. Denne gang valgte hun at løbe henover græsplænen, der stødte op til Den Sorte Sø.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen gengældte Eilionoirs blik med al den værdighed en væltet kat, nu afslappet liggende i græsset, kunne mønstre, hvilket var en overraskende del, før hun sendte den anden et smil, der viste lidt for mange tænder, men var venligt ment og var på benene igen. De ører der slaskede om hovedet på den anden var ikke helt til at tage alvorlige, men de var, vidste hun af erfaring, så bløde som de så ud og nu fristede de igen. Simple glæder for et simpelt sind var en af de ting hun havde opdaget fulgte med forvandlingen og som nogen gang hvis ikke ofte var en lettelse i forhold til skolens pres for at tilegne viden og være voksen.

Hun satte af sted og var hurtigt oppe på siden af haren, følgende den frem over græsset og endda fangende de fleste sving til siderne som de kom og ikke tre skridt efter. Det var rart bare at løbe, men hendes sind var til leg og efter et stykke tid skævede hun oftere og oftere til siden, mens hendes knurhår strittede og hendes øjne glimtede af spilopper. Timende det præcis satte hun af for at tackle haren ned i et rullefald hen over græsset. Der skiftede hun grinende tilbage til menneske igen og lod sig ende fladt på ryggen med blikket mod skyerne. "Puha! Du er blevet hurtigere siden sidst! - eller også er jeg blevet doven eller vinterfed eller sådan noget...." Hvilket ikke rigtig passede, men hun var ikke gået helhjertet ind i jagten eller løbet, så det havde sløvet hende en del ned.

Bare at ligge i græsset var dejligt og som hun så til siden på Eilionoir, mimrede hun let med næsen som hun havde set den anden gøre så kort tid før. "Jeg har savnet det her hele vinteren... bare at løbe og nyde det uden at tænke over det store..." Hun smilede drømmende, som hun strøg det lange løse hår væk fra ansigtet og ud til siden. "Det er endnu bedre i sommerferien, hjemme... bare græs og duften af hav... skal du nogen steder hen i år?"

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionoir ville have leet i en behersket tone, hvis hun havde været i stand til det. Men lige nu kom der bare nogle mærkelige grynt fra hendes hvide snude, der blev ved med at mimre i takt med, at hun orienterede sig mens hun løb. De små poter nåede næsten ikke engang at røre jorden, før hun løftede dem igen. Den friske sommerbrise kærtegnede blidt den hvide pels, og hun kunne ikke mærke, om det var koldt, fordi fedtlaget under pelsen holdte hende varm. Da hun ud af øjenkrogen kunne se, at Kate var kommet op på siden af hende, forsøgte hun igen at komme foran, dog uden den store succes. Hun standsede op i det, Kate sprang frem og forvandlede sig tilbage til menneske igen.

Efter at Kate var blevet forvandlet, og da denne begyndte at snakke til hende, lagde hun hovedet let på skrå og mimrede med snuden. Hun var ikke klar til at forvandle sig endnu. Hun havde jord under poterne, som lige skulle vaskes væk først. Hvilket Eilionoir så gik i gang med. Først blev ørerne troligt vasket, og dernæst alle fire poter. Da dette så var gjort, kunne hun godt forvandle sig tilbage til menneske. Hun lagde sig fladt ned på jorden, i en afslappet stilling og forvandlede sig tilbage til menneske. Hun tog en dyb indånding, hun skulle lige vænne sig til at trække vejret på menneskemaner igen. "Vinterfed? Dog ikke, men vinterpelsen skal lige af igen. Den er lidt tung at have på, når man skal løbe. Jeg fælder som en sindssyg lige i øjeblikket." Sagde hun og rørte lidt rundt i sit hår. "Jeg har taget nogle løbeturer igennem vinteren. Men min pels er også lavet til et koldere klima, så det har ikke været ubehageligt." Eilionoir smilede til Kate og rullede fra maven og om på ryggen. "Det er generelt skønt. Udover quidditch, så er min yndlingssport at løbe i hare-skikkelse." Hun strakte sin krop og nød solens stråler i ansigtet, inden hun drejede hovedet og fik et alvorligt udtryk i ansigtet, da Kate spurgte ind til hendes planer i sommerferien. "Jeg regner stærkt med, at jeg får et lynkursus i politik, som jeg ikke magter. Og bagefter et lynkursus i, hvordan man bliver en rigtig fuldblods-dame. Som om det er særlig spændende. Og bagefter bliver jeg skældt ud, fordi jeg mænger mig med de forkerte. Sådan noget bras at sige. Man kan jo ikke være lavet forkert." Sagde hun og fnøs ved tanken om, at hendes sommerferie nok ikke ligefrem blev lutter lagkage. "Men hvad med dig? Dine ferier plejer at være mere spændende end mine."

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen lod blikket hvile let på veninden stadig i hareform, mens hun talte, men tog det på ingen måde ilde op af den anden blot mimrede let af hende og gav sig til at rengøre poter. Hun blikkede afslappet med vipperne, før hun lod øjnene glide halvt i og gabte for så at vende blikket mod himlen over sig. Skyerne flugt over den sommerblå himmel var langt mere interessant end at se på en hare nusse sin pels på plads og som hun betragtede skyerne vokse frem og skifte form og farve lod hun tankerne glide på langfart. Så langt at da Eilionoir dumpede ned ved siden af hende som menneske så hun helt overrasket ud over at finde den anden der og endnu mere over at blive talt til. Så smilede hun, før en dæmpet latter trænkte sig på og tog over efterladende hende med glimtende øjne og et forstående smil. "Min pels er heldigvis nogenlunde den samme året rundt, men så er den jo heller ikke ligefrem varm om vinteren...." Hun gøs bare ved tanken om de forsøg hun havde lavet lige med det udendørs. At skifte indenfor på en af de vinterkolde gange havde egentlig været svar nok, men det andet skulle jo også prøves. Desuden havde det været godt til at fjerne tankerne fra familieforøgelsen der så pludseligt ikke var blevet til noget. En skygge gled kort over hendes øjne og fjernede det muntre glimt, før hun skjulte det faktum ved også at se op i himlen og nyde skyerne og solens stråler. Sket var trods alt sket og intet ville forandre det.

Hun lukkede af for tankerne igen, som hun koncentrerede sig om at lytte til venindens svar og planer og kunne ikke tilbage holde hverken en opgivende snøften eller medlidende, trøstende lyd. "Det skulle være forbudt at misbruge andres sommerpauser på den måde! De skal da bare være til at samle krafter til det nye år i - ikke hoppe og springe efter forældede værdier og normer... Jeg troede nu også du var blevet erklæret en tabt sag, men de har måske forøget forsøgene og kravende nu vi nærmer os giftefærdig alder?" Hun skævede til siden, ikke for første gang glad for sine forældres vane med at holde sig fra begge sider af familien og for sig selv. Det havde ladet hende undslippe det værste af, men ikke alle de ting Eilionoir fortalte om. Kathleen havde også altid kunne affinde sig med at påtage sig det udtryk og den opførsel der forventedes så længe hun vidste det var for en kortere periode så som en familiekomsammen. Ikke uden at falde igennem, men nu havde hun heller aldrig rigtig været ønsket af sin fars fmilie. "Ingenting... " Hun sukkede let og vendte blikket opad igen. "Det bliver to måneder hjemme med gode bøger, havet tæt ved og forhåbentlig godt vejr jeg kan udnytte til at komme ud og omkring. Min mor er stadig ikke helt sig selv efter.... og min far så tillukket som da det skete, så jeg håber lidt de får tid til at være sammen uden andre og helt privat." Ikke at de nogensinde ville give udtryk for at hun var i vejen, men det ville hun være. Med lidt held ville hendes gamle hule dog kunne sættes i stand og så kunne hun flytte der ud i perioder. Det ville også være en god øvelse. "Jeg har en hule et godt stykke fra huset jeg tror jeg vil fixe op. God træning og alt det der og så er den fantastisk hyggelig når det regner..." Fra tanke til tale var der ikke altid langt for Kathleen.

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionor lo sammen med Kathleen, inden hun rystede opgivende på hovedet, hun var ikke helt klar over, hvad veninden lo over. "Du kunne jo også bare have valgt et dyr, der har skiftende pels" sagde hun drillende, hun vidste udemærket godt, at man ikke selv valgte, hvilket dyr man blev forvandlet til. Og overraskelsen over at være en snehare, den var stor. Men ganske praktisk, når man levede i et land, hvor kulde ofte indfandt sig i luften.

Eilionor sukkede ganske let, og trak let på skuldrene. "Jeg regner med, at jeg nok drøner afsted på min kost en dag, eller snupper noget susepulver og siger goodbye til dem derhjemme. Jeg har dog på fornemmelsen, at det blot vil gøre alting værre." Sagde hun og fnæs fornærmet, da Kathleen nævnte, at hun nærmede sig den giftefærdige alder. "Så snart jeg er færdig med Hogwarts og er blevet myndig, så stikker jeg af. Ikke om jeg vil blive derhjemme, når de gamle har fundet en eller anden vidunderlig mand til mig, set fra deres synspunkt." Hun skælvede let ved tanken om, at om blot et år, så kunne hun måske vinke farvel til sin frihed, og sige goddag til hendes kommende mand. Blot tanken var kvalmende.

"Har du noget imod, hvis jeg kommer brasende i sommerferien? Du er en af de få, som jeg rent faktisk kan besøge, uden at skulle lyve overfor min mor. Hun opdager altid, når jeg har løjet." Eilionor vidste ikke helt, hvordan hendes mor hele tiden fandt frem til sandheden, men hendes mor var en meget snu kvinde.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen fnøs lydeligt til svar på Eilionoirs drillende udsagn. "Som om det var muligt!" Hun rystede opgivende på hovedet, før hun så til siden på den anden med spillende øjne. "Desuden nyder jeg nok lidt for meget at kunne færdes frit indenfor uden nogen tænker over det - altså det meste af tiden..." Hun sluttede af med lidt af en grimasse ved tanken om hvad en gruppe første års havde fundet på med den strejfende siameser i starten af året.

Hun vippede tilbage med hovedet og lod blikket følge de vandrende skyer mens veninden fortsatte. Intet nyt at finde der, men alvor i stemmen, hvis hun ikke tog meget fejl. Så gav hun en medgivende lyd fra sig. "Jahh, tror du har ret - hvis de finder dig vel at mærke.... og det har de det jo desværre med at gøre..." Hendes forældre havde altid fundet hende, når hun var smuttet på opdagelse og det uden at det virkede til at have været svært. En både foruroligende og meget betrykkende ting at tænke på. "Jeg vil ud og se verden..." Kathleen sendte Eilionoir et skævt smil, før hun reelt svarede på den andens ord med mere alvor. "Det er også sådan en forældet ide den der. Jeg er så glad for mine forældre ikke insisterer på noget sådan - men det ville jo også være svært når min far gik uden om min farmors ønsker og valgte min mor.... det sådan det skal være ikke? Bare falde for en og vide at det er ham for resten af livet!" Romantiker havde Kathleen altid været og i øjeblikke som dette lod hun det frit skinne igennem.

"Intet! Du kommer bare!..." Svarede Kate entusiastisk, før et eller andet poppede op i hendes bevidsthed og fik hende til at tøve. Med en rynke formende i panden, rullede hun om på siden med et suk og støttede hovedet i den ene hånd. ".. bare ikke første uge i august... Jeg fik en ugle forleden med en matriarkalsk besked om at indfinde mig til sommerferie hos min farmor - og når familiens drage har talt så...." Hun skar endnu en grimasse. Det var ikke fordi hendes farmor nogensinde havde udvist glæde ved hendes eksistens, men Kate havde altid forsøgt at behage den almægtige dame alligevel. Så selvfølgelig kom hun når hun blev tilsagt.

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionor fnes lidt tøset, da hun undertrkte det grin, som havde bevæget sig op til overfladen. Hun vidste jo godt selv, hvor umuligt det var, at bestemme sit eget animagus dyr. Men blev til det, som magien nu engang syntes, at man skulle blive til. Og det var ikke til at diskutere med. Hun strøg en hånd igennem det lange og mørkebrune hår, inden hun igen måtte smile. Kathleen havde haft nogle problemer med personer, der godt kunne lide katte, eller ikke kunne lide katte. Og hende selv, hun færdedes sjældent i nærheden af skolen, når hun forvandlede sig. Netop på grund af de skarnsunger, som gik i de lavere klasser.

Eilionoir nikkede samtykkende. "Jeg tror min mor har sat et eller andet sporingsapperat på mig, så hun altid ved, hvor jeg er. Jeg tror, at jeg vil forsøge at fjerne det, når jeg bliver myndig her i sommeferien." sagde hun bestemt og fik en stram mine om munden. Når hun blev myndig. Hun glædede sig absolut ikke. For det ville betyde, at det var hendes sidste år på Hogwarts, det sidste år hun kunne nå at gøre noget for, at slippe ud af familiens klør. Hun fik et drømmende udtryk, da Kathleen nævnte, at hun ville ud og se verden. Det lød som en god ting. Lidt mere fritlevende og poetisk end hendes egne planer. "Det lyder som en god idé. Jeg håber, at jeg får set den en dag, når jeg er kommet væk hjemmefra." Det sidste mumlede hun, for det var mest ment til hende selv.

Den mørkhårede heks sendte Kathleen et blik fyldt med medlidenhed. Hendes farmor var virkelig en drage. En kæmpe drage. Hun klappede veninden og det fjerne familiemedlem på skulderen, som en trøstende gestus. "God tur med hende. Du skal nok også på opdragelsesanstalt. Vi er nogle sølle hekse." Sagde hun og grinede let, inden hun rullede om på maven, så hun ikke fik solen i øjnene.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen nikkede samtykkende til Eilionoirs påstand om at være belagt med en sporingsbesværgelse. Hun havde sine egne forældre mistænkt for at have gjort lidt af det samme. Ikke uden grund eftersom hun altid havde været glad for at lade sin nysgerrighed styre sine skridt væk fra huset og mere end en gang var blevet fundet langt udenfor den fastsatte grænse for hendes strejfen og tæt ved mørkets frembrud. Men opvokset som hun var det meste af sit liv på kostskoler havde ferierne skulle udnyttes maksimalt! ”Jeg har læst et sted at noget fra en person – hår, negle, blod – kan bruges til at spore sig frem til dem. Det gør det ret besværligt at forhindre en sporing, selvom der stod det ikke var umuligt….” Hvorfor det emne lige var faldet hende interessant vidste hun ikke, men det var da rart at vide hvorfor hun altid blev fundet – og at det ikke bare var fordi hun var forudsigelig eller at hendes forældre kendte hendes tankegang for godt.

”Mmm et skridt af gangen der… hvis skridtet hjemmefra ikke skal være så langt væk som muligt?” Hun sendte veninden et gavtyvesmil, der mere end antydede at hun selv kunne finde på det eller i det mindste havde tænkt alvorligt over muligheden der lå i ideen. At gøre det var dog en helt anden sag og lå langt fra hendes normale adfærd. Nok smuttede hun på opdagelse, men aldrig med bagtanken at blive væk i længere tid.

Et vindstød bagfra fangede hendes hår og blæste det ind over hendes ansigt, som hun lå på siden og så på den anden. Hun pustede demonstrativt til det, før hun opgav den fremgangsmåde og strøg det væk med den frie hånd. ”Meget søle! Velopdragne nok til ikke at gøre de store knuder, men for selvstændige til at fungere som tomhjernede ungmøer klar til at blive giftet bort uden at kny… ” Hun blev liggende og så ud over græsset hen over ryggen på den anden, mens en eftertænksom rynke formede sig i hendes pande. ”Det er nu også sært. Hun har aldrig andet end lige tålt mig til familiefesterne, så hvorfor invitere mig alene derop? Oh well, det finder jeg jo nok ud af…” Hun slog hen med en skuldertrækning og skiftede emne igen. ”Har du tænkt på en måde at komme til den sommerfest på? Den på Inversailort?”

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionor sukkede højlydt. Hvis man kunne spore en person ved hjælp af sådan nogle ting, så kunne hun godt droppe det at stikke af. Hendes mor havde garanteret samlet et lille lager med det. "Jeg stikker af hovedkulds af med min elskede kæreste, og så gifter vi os over hals og hoved, for at mine forældre ikke henter mig hjem igen. Det tror jeg er den bedste plan indtil videre. Bortset fra, at jeg ikke har nogen kæreste." Endnu et højlydt suk, denne gang meget opgivende.

Hun drejede hovedet og så på Kathleen, mens hun fik et tænksomt udtryk i øjnene. "Vi kunne tage af sted sammen næste sommer. Så kan jeg også udskyde mit bryllup." Hun kunne ikke lade være med at le, da hun sagde den sidste sætning. Den virkede så forkert og uretfærdig. Men sådan var verdenen nu engang.

Eilionoir slog hårdt ned i græsset, hvilket egentlig ikke havde nogen anden effekt, end at det gjorde ondt i hånden. "Vi burde starte en forening for hekse som os. Og hjælpe dem med at komme ud af familiens klør. Vi skal bare lige ud af vores egen families klør." Hun grinede let, og rystede opgivende på hovedet af sig selv. "Det er vel noget med den giftefærdige alder, var det ikke det, som du sagde tidligere?" Sagde hun og prikkede drillende Kathleen i siden. "Den fest havde jeg lige glemt alt om. Jeg regner med at få lov, hvis jeg siger, at du kommer og andre fuldblodstosser dukker op. Og hvis jeg lover ikke at drikke. Det er jo en god mulighed for mig, at lære andre at kende, og mor vil ikke have, jeg taber ansigt foran de andre." Hendes mor ville hellere lade hende deltage, end at hun blev hjemme og ikke deltog i sociale arrangementer.

[Kathleen Kennith]

Summer time, play time
out in the sun and fool around

¤ Eilionoir ¤ outfit ¤

Kathleen kom til at grine. En latter der startede i en spruttende lyd, hun hurtigt stoppede med en hånd op foran munden, men som blot fik hende til at ryste svagt til hun opgav og lod den få frit løb. Hun lod sig falde tilbage ned på ryggen i græsset ude af stand til at bryde det billede Eilionoirs ord havde skabt i hendes bevidsthed af flugt og bryllup for slet ikke at tale om venindens mors udtryk, hvis det skete. "Åh ved Griffens bøjede fjer, Eili!" Hun fik latteren dæmpet ned, men den nægtede af forlade hendes glimtende brune øjne helt. "En muggler-kæreste? Eller bare mugglerfødt? Det ville fuldende det helt... " En snert af alvor sneg sig dog ind over hende, som hendes tanker fløg videre i scenariet. "...Lewis ville få en prop... bare hvis han hørte dig sige sådan...." Hun gøs på venindens vegne vidende hvordan broren havde det med blodstatus.

"Se det var en mulighed!" Kate så tilsiden og mødte den andens blik drømmende. "Nogen ønsker for hvor du vil hen? - for jeg har en hel liste!" En liste hun havde arbejdet på længe, men var vej at have taget endelig form. Diskret undlod hun at kommentere på hvad veninden stod i vente og som hun ærligt tvivlede på Eilionoir kunne slippe udenom. Nogen slægter så bare ikke rettigheder som noget piger havde. Så smilede hun igen, skønt det var falmet fra hendes øjne og kom så med et lille fnys. "Der er lige den lille detalje der, ja!" Fnyset fra før var kun en mild afvisning af den andens ord i forhold til det svidende, afvisende og ikke mindst forurettede blik hun sendte den anden næst."Hvad skulle den nu have af betydning? Hun er min farmor!"

Hun kunne dog ikke holde masken længe og slet ikke som den anden prikkede hende i siden så det kildede. I stedet fnes hun og fandt munterheden frem igen. "Din mors illusioner er og bliver vores redning! Jeg har så ikke helt selv bestemt hvordan jeg drejer den, men til fest vil jeg - om jeg skal snige mig ud eller ej...." Hun blinkede til Eilionoir og undrede sig endnu engang over hvorfor den andens mor havde sådan en tro på hendes uskyldighed. Selvom hun selvfølgelig i langt højere grad end så mange andre gjorde som hun fik besked på - hun glemte bare engang imellem at spørge først eller sige alt.

[Eilionoir Murdoch]

life is a happy game
YOU COULD CLOWN AROUND FOREVER

tag: kathleen kennith outfit:here

Eilionor trak let på skuldrene, og kunne ikke lade være med at more sig over veninden, der helt sikkert så ud til at more sig. Hun kunne ikke selv lade være med at sidde og klukle, mens hun tænkte over det, som hun havde sagt for lidt siden. Der havde jo egentlig været et gran af alvor i det hun havde sagt. Men når det endelig kom til stykket, så ville hun nok ikke fuldføre sin plan alligevel. Kun hvis det var absolut nødvendigt, og gjaldt liv eller død. "Ja, eller bare en, som har mugglerblod i årerne. Selv en halvblodstroldmand kunne frelse mig. Så skulle han komme og bortføre mig på hans kost. Se, dét er romantik!" Mumlede hun drømmende, inden hun drejede kroppen rundt, så hun igen lå på ryggen. Denne gang lagde hun armene under hovedet, der var vendt op mod solen. Tanken om hvordan Lewis ville reagere, fik hende til at grine. "Han ville ende med at slå fyren ihjel, og kidnappe mig. Og så skulle jeg bures inde, og måtte aldrig forlade mit værelse. Jeg vil dø som en gammel pebermø." Eilionoir grinede ganske kort ved tanken om hende siddende på et loft som en gammel heks. Blot fordi hun havde giftet sig med den forkerte. Tingene kunne virkelig gå galt, hvis hun gjorde, som hun selv havde lyst til.

"Et eksotisk land ville ikke gøre noget. Et sted, hvor der er varmt og fyldt med magikere." Sagde hun, inden hun så op mod solen og lukkede øjnene i. Hun forestillede sig, hvordan de kunne rejse væk en hel sommer og måske aldrig komme hjem igen. Det kunne være dejligt. "En farmor, som ikke bryder sig om dig, og som du ikke har set i hvor lang tid? Hun inviterer dig lige pludselig hjem i sommerferien før dit sidste år på Hogwarts? Du kan sige hvad du vil, men jeg hører helt sikkert bryllupsklokker og kvindegråd i mine ører." Sagde hun, drejede hovedet og så sigende på Kathleen. "Vi må se det i øjnene. Vi er underlagt nogle gamle traditioner, som ikke er til at ryste af, ved mindre man går til ekstremerne." Hun trak let på skuldrene, og lod den ligge der, hun havde ikke lyst til at snakke mere om det. Tanken om at skulle giftes næste sommer lød ikke særlig rar.

Eilionoir nikkede og fik det gode humør tilbage. Hun kunne ikke lade være med at le af sin mors forfængelighed. "Sig, at du skal være hos mig i den weekend. Dine forældrer tror garanteret ikke, at jeg må komme med til festen." Nogle gange kunne det godt være til nytte, at hendes forældre var ret strenge. "Ved du, hvem der ellers kommer? Det kunne være, at vi kunne mødes og følges med nogle andre, hvis de da gider os." Hun havde nogle gange lidt problemer med de andre fra Gryffindor, tillid og respekt fandtes nogle gange ikke.