Snow for the Snow God!

[Brand Andrew Lowry]

I skolegården stod en ung fyr med dreadlocks, og var igang med at forme den mest perfekte snebold han i sit liv havde set. Den var virkelig, virkelig rund. Den var på alle måder som man altid forestillede sig at snebolde skulle være. Han stod fraværende og pressede sneen tættere, og kiggede eftertænksomt op på himlen. Sneen dalede ned, og det var snart ju.

Brand ville ikke tage hjem i julen. Det havde han været alle andre år, men i år havde han skrevet til sin far og forklaret at han helst var fri for at tvinge ham til at udholde hans mor og Brand. Han pressede snebolden en smule tættere sammen ved tanken om sin mor, og varmen fra hans hænder tøede sneen for at lade den fryse til igen. Det var virkelig en god snebold.

Han kiggede ud over skolegården, og blev en smule ilde til mode over den enorme, fantastiske, vildt sjove sneboldkamp der overhovedet ikke var der. Han stampede lidt i jorden, og pressede huen lidt længere ned over hovedet. Så kastede han prøvende snebolden op i luften, for at gribe den igen. Han nikkede tilfredst. Den fløj godt. Han vejede den i hånden, og kastede i retning af et vindue hvor han havde set nogle Riddlers stå og se alvorlige ud.

Eller, han troede han kastede i retning af et vindue.

I virkeligheden fløj hans perfekte snebold gennem luften og lige lukt ind i hans kollegiekammerat Samantha Abbeys nakke og baghoved.

[Samantha Abbey]

but I never even flew
NEVER LEFT THE GROUND
for BRAND LOWRY
OUTFIT

Det var let at gå i sine egne tanker her op til juleferien, hvor slottet altid var smukkest. Især for Samantha, der for første gang i sitj liv havde fået lov til at tilbringe julen på slottet, nu hun havde været syg så længe. At se hvordan julestemningen langsomt indtog slottet mere og mere, og blev vist i form af smukke juletræer, der var højere end Sammie nogensinde havde set dem før, misteltene, der hang i alle buegange på skolen, og alle de snedækkede elever, der rendte rundt på skolen og gjorde opgaven om at holde den ordentlig fuldkommen umulig, og ikke mindst de hvinende, grinende elever, der fór rundt på slottet som forvirrede mus og nød julestemningen. Det var ubeskriveligt, men til sidst dog også blevet lidt for meget for den normalt så rolige Sam, og hun var søgt udenfor i freden. Sneen, der blødt knasede under hendes fødder fik et bredt smil fremtryllet på hendes læber, og alt lovede idyl.

Et hårdt dunk mod hendes nakke fik dog brat ødelagt den illusion og hun snurrede forbavset rundt på hælen, kiggede efter dens ejermand. Hvis det var en af de højrøvede slanger, skulle de i hvert fald få hendes nyudfoldede side at se i form af en farverig masse af bandeord og andre forbandelser. Det kom dog bag på hende, da hun så Brand stå der som den skyldige. De to grævlinge havde aldrig snakket meget med hinanden, Da Sam altid havde været for sky til selv at optage kontakt, men i dag var alt ligesom andreledes, og det ville sikkert komme bag på enhver, der kendte hende, da hun samlede en stor klump sne op og formede den til en lille kugle.

"Glædelig Jul, Brand!", smilede hun og tyrede den sammenpressede kugle mod ham med et bredt smil på læberne.

[Brand Andrew Lowry]

Brands ansigt var en stor undskyldning, og han var udemærket klar over at det ikke var hverken det mest høflige og heldige at han havde smidt sne efter Samantha, som var lige niveauet over ham i seriøsitet, udseende og væremåde. Ikke at der var noget galt med det, men nu var Brand ikke en der kastede sne efter pæne piger der ikke så ud til at ville have kastet sne efter sig.

"Arj, seriøst, virkelig undskyld Saman-" begyndte han oprigtigt, men blev afbrudt af en snebold der fløj lige i ansigtet på ham, pressede sne ind i både næse og mund, og væltede den overraskede og undskyldende fyr bagover i en snedynge. "Mrhupgmfg," spyttede han, og sendte Samantha et vantro og meget overrasket blik.

Så gik satan i ham, og med et djævelsk og begejstret smil sprang han straks på sine fødder igen. Han formede lynhurtigt en snebold (han konstaterede med en kort skuffelse af snebolde aldrig var lige så pæne når de reelt blev lavet i kampens hede) og kastede den efter Samantha med et bredt grin. "Og godt nytår!" brølede han efter snebolden.

[Samantha Abbey]

but I never even flew
NEVER LEFT THE GROUND
for BRAND LOWRY
OUTFIT

Det var tydeligt, at det var kommet lige så meget bag på Brand som det sikkert ville være kommet på alle andre, da Samantha med største iver kastede en snebold direkte i synet på sin jævnaldrende klassekammerat. En kvidrende latter gled fra hendes læber. Hendes kast havde ramt ham perfekt i ansigtet og stoppet hans undskyldninger. Det var slet ikke til at fatte, at hun aldrig havde prøvet det her! Det var jo befriende uden sammenligning! Aldrig havde hun prøvet noget så fantastisk, som da hu havde kastet den perfekt formede bold lige i synet på klassekammeraten, som så tydeligvis ikke havde set det komme. Hans noget overraskede og vantro blik fik hende til at hæve hænderne foran sig i en slags undskyldning og hævede øjenbrynene, skulle til at undskylde, da han sendte endnu en snebold i hendes retning.

Det var ikke fordi, hun ikke ville dukke sig, hun nåede det bare ikke og et hvin forlod Sammie, da endnu en snebold ramte hende. "Du kan vente dig!", hvinede hun og bukkede sig ned mod jorden for at samle mere sne. Med den lille, ikke specielt vellavede snebold satte hun i løb over mod ham, mens hun sendte den næste snebold afsted. Aldrig havde hun troet, at man kunne more sig så meget i sneen. Hun havde aldrig været den store sneelsker, og når andre sdtraks var stormet ud for at spille sneboldskamp, havde hun bare sat sig ned med en kop the og en god bog. Nu, hvor hun var ude i det, forstod hun lige pludselig det hele. Al den skrigen og larm, hun før havde troet var unødvendig, var en fuldkommen uundværlig del af det. Med et grin satte hun farten op og stormede mod ham under høje hvin, man aldrig ville have forventet fra lille, pæne Samantha Abbey.

[Brand Andrew Lowry]

Brand greb nonchalant den snebold Samantha havde smidt efter ham, og kastede den tilbage efter hende. Aldrig i sit vågne liv havde han troet at det var Samantha han skulle have sneboldkamp med. Men, tænkte Brand for sig selv, verden var et forunderligt sted, og alle ting kunne ske.

"Jeg skal intet vente mig! Jeg er sneens herre, isens konge!" råbte han teatralsk, og begyndte at grine. "Mwahaha, tåbelige dødelige!" fortsatte han, og glemte helt og aldeles at der var en risko for at Samantha synes han var mærkelig, nærmere en sjov. I dette øjeblik var Brand både ligeglad og alt for underholdt til at overveje det.

Han vendte sig om for at flygte fra Samantha. Eller sådan så det ud. I virkeligheden havde han bare tænkt sig at gøre sneboldkampen større. Han skubbede sig vej gennem to fjerdeårs-Slytherin-elever og skøjtede ind i en Gryffindorelev han ikke kende og stoppede sne i hovedet på hende. Slytherineleverne havde ikke set det var ham, og Gryffindoreleven fik snart den ene snebold efter den anden fra deres side efter sig.

Brand nikkede tilfreds, og besluttede sig for at kaste noget mere sne efter Samantha. Som tænkt så gjort, og Brand nød hvert eneste øjeblik af det. "Og god påske!" fortsatte han vitsen fra tidligere, idet han sendte en snebold efter hende.

[Samantha Abbey]

but I never even flew
NEVER LEFT THE GROUND
for BRAND LOWRY
OUTFIT

En højere latter erstattede den første, da Brand med en fantastisk sikkerhed i hånden bare greb hendes snebold og sendte den tilbage. Denne gang var hun dog hurtigere og i stedet for at ramme hende i ansigtet, fildtrede sneen sig ind i de blonde lokker, hvor de glitrede som en milliard små krystaller i det friske vejr. Kulden fra sneen fik hendes kinder til at gløde og glæden i hendes øjne var næsten identisk til et lille barns på juleaftensdag, hvilket var usædvanligt for Samantha, der ellers normalt var i så fuld kontrol over sig selv og aldrig gjorde noget uovervejet, var alle andres lille samvittighed. Brands velleverede ord fik smilet på hendes .læber til at vokse, og hun oksede frem i sneen mod ham, mens hun lykkeligt skovlede den sne op i de handskeklædte hænder.

"Vær parat til at overgive tronen, Konge!", ordene blev leveret med en kvidrende latter under, mens hun fulgte hans flugt, der tog vej forbi slangerne, der kort efter kastede sig over den arme løve. Leende stormede hun, noget besværet i den høje sne, videre efter ham, men måtte kort opgive og falde til jorden, da sneen fra hans snebold fyldte hendes mund og skyggede for synet. Hurtigt fik Sammie dog børstet det værste fra ansigtet, men udstødte alligevel en højlydt klagende, såret lyd. Nu skulle Brand b are bide på og komme tæt nok på til en vasker, så hun kunne overtage pladsen som sneen og isens konge. Trods alt var det jo kendt, at Samantha ikke var den pige, der normalt kastede sig hovedkuls ind i en sneboldskamp og det ville nok ikke komme bag på nogen, hvis den klodsede grævling rent faktisk formåede at komme til skade under en sådan seance.

[Brand Andrew Lowry]

Brand bemærkede at nogen stod til højre for ham, og kastede instinktivt en snebold efter dem. Han kastede noget hårdere end han havde tænkt sig i første omgang. Han vendte sig om for at se hvem han havde skudt efter, og opdagede Eric Wolfe stå, iført sne. Brand begyndte ufrivilligt at grine højt. Hans undskyldnign blev derfor en smule flad og stammende - den blev jævnligt afbrudt af latterkramper.

"Undskyld anfører. Har-har, hoho, hvid klæder dig. Hahaha!" grinede Brand, og sendte Eric et flabel smil. Efter at have vinket kort, spænede han væk, velvidende at han var hurtigere end Eric. Der var selvfølgelig også den mulighed at Eric simpelthen ikke gad være med. Brand håbede lidt han gad.

Han spænede væk, og opdagede Samantha, der kæmpede sig vej gennem sneen. Han stillede sig i en Captain Morgan-position på restenerne af en døende snemand og sende hende et ironisk-arrogantblik. Han samlede samtidig sne i den anden hånd. "Kongen overgiver sig aldrig! Ah, medmindre nogen gav ham Merlinkortet," tilføjede han eftertænktsomt.

Hans sorgløs smil blev en smule knækket idet Samantha faldt. Han skyndte sig hen mod hende. "Samantha? Er du okay?" spurgte han alvorligt og så bekymret ud. Flot, Andrew, tænkte han og brugte bevidst det navn hans mor kaldte ham. Du har naturligvis kvadret den første person der gad holde sneboldkamp med dig. Og hun så tilmed sød ud. Klap dig selv på skulderen makker.

[Samantha Abbey]

but I never even flew
NEVER LEFT THE GROUND
for BRAND LOWRY
OUTFIT

En klukkende latter forlod Sammie, da grævlingenes anfører pludselig var dækket i sne efter Brands snebold. Hun kendte egentlig ikke Eric Wolfe så godt, men havde dog set ham på gangene og i opholdsstuen, ikke fordi hun havde snakket med ham andet end måske et par gange i de mindre klasser, hvis man havde brug for lektiehjælp eller sådan. De var ligesom gledet ind i hver deres bekendtskabskreds. Der gik dog ikke længe efter, før hun begyndte sin komedie og måtte med bredt smil konstatere at Brand faldt i med begge ben.

Derfor var det heller ikke før han nåede helt hen til hende, at hun droppede det og under et højt hvin kastede sig mod ham, for at tromle ham ned i sneen. "Overgiv dig!", hvinede hun, og lignede næsten et vildt barn, da hun kastede sig mod ham med de blonde lokker flyvende om hendes rosafarvede ansigt. Det var sjældent at se hende gå i så barnligt humør oig en del elever vendte sig et kort moment overraskede om mod dem for at se, hvad i alverden der dog foregik derhenne. De vendte heldigvis hurtigt opmærksomheden væk igen, da de ligesom fik konstateret, at der ingen reel fare var. Kun nogle legesyge 7-års, der nød at en lille lektiepause stod for døren. Ja, lektierne var fuldkommen ubarmhjertigt regnet ned over dem siden de var trådt ind på skolen efter sommerferien, og Sammie kunne nu mærke, at hun virkelig havde haft brug for en pause efter al presset, der var blevet lagt på dem. Brands nervøsitet havde hun dog ikke skænket en tanke, da hun jo nu havde røbet, at det bare var for sjov, og han virkede jo også som om, han kunne lege med på en spøg.

[Eric Wolfe]

And finally Winter
with its bitin' wind
and all the land will be mantled with snow

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Brand Lowry; Samantha Abbey + andre? ~ (Outfit) :: Here

Eric Var på vej over den indre gård med alle intentioner om at skulle direkte ned i varmen i Hufflepuffs opholdsstue efter at have tilbragt nogle timer i kulden og sneen nede ved Quidditch-banen. Bare fordi det var blevet vinter, var det ingen undskyldning for ikke at være på forkant til årets næste kamp. Slet ikke efter det drama der havde udspillet sig ved sidste kamp mellem Gryffindor og Slytherin.

Han havde ret hurtigt fanget sine to kollegie-kammerater ud af den ene øjenkrog og grinede for sig selv over hvordan sne kunne få selv de mest standhaftige til at blive fem år gamle igen. Han slap en munter lyd over nogle af tilråbene der nåede hans ører fra de to kæmpende, men fortsatte uden at stoppe udenom en mindre flok med Ravenclaw-blå striber. Han smilede hurtigt til den ene af dem, og blev så brat afbrudt, da noget vådt og særdeles koldt ramte hans skulder og pulveriseret sne stod i en sky op i ansigtet på ham.

Han blinkede med øjnene et par gange før han drejede hovedet og så på Brand. Han glemte helt at overveje at blive irriteret, mens den andens kåde humør og smittende latter ramte i mellem den hakkende undskyldning. I stedet løftede han den ene hånd og tørrede sneen af skulder og ansigt, før han roligt satte igang væk fra den ryddede sti, mens han holdt blikket på den anden der igen så ud til at have hele sin opmærksomhed på Samantha.

Han stoppede et øjeblik for at bøje sig forover og samle en solid klump sne mellem hænderne. Han pressede den fast sammen med han gik videre og sendte den så afsted med indøvet præcision, direkte mod sin Søgers nakke med et drillende tilråb "Og god Halloween nu du er i gang, Lowry!" han bøjede sig efter ny sne med det samme han havde sendt den første snebold afsted og havde allerede glemt hvor han havde været på vej hen.

[Brand Andrew Lowry]

Brand, der var en spinkel fyr, var ikke rigtigt forberedt på at blive overfaldet. Så han blev fuldstændigt og helt og aldeles overrumplet. Altså, efter at hans anfører havde kylet en snebold i nakken på ham, og han mere eller mindre var faldet allerede. Men resultatet var ihvertfald at Brand dejsede om i sneen, fik is ind allevegne, og så meget overrasket ud med Samantha over sig.

"Svindel og humbug!" nærmest kogte den nedlagte hufflepuffer. "Ikke retfærdigt! To mod en! Kvindelist! Snyderi!" fortsatte han, og kunne alligevel ikke lade være med at smile. Han var meget bevidst om at hans anfører stadig stod og så meget stor og voldsom og stor ud ikke så langt væk, og han havde ikke rigtigt lyst til at blive liggende på jorden og lade ham komme over og gøre ydmygelsen total.

Han forsøgte at vriste sig fri, men det blev lidt sværere af alt grineriet og vristen rundt og sne ud over det hele. "Kongen overgiver sig aldrig," forsøgte han at få ud gennem sneen.

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess var uforstyrret på vej igennem skolegården med retning imod de større udendørsarealer, da hun nær blev væltet omkuld af en jævnaldrende knægt med dreadlocks fra Hufflepuff. Inden hun rigtig nåede at registrere det havde hun hovedet fuld af sne og blev væltet imod jorden af to elever fra Slytherin. Hun både spruttede og rasede, imens hun prøvede på at forklare at hun intet havde gjort. Da først det gik op for de to lidt yngre elever, var hun allerede nærmest glaseret i sne og temmelig rød i kinderne af både anstrengelse og kulde. Hun kunne have børstet sig fri og storket fornærmet afsted, men det lå ikke rigtig til hende. I stedet gik hun efter hævn og fandt hurtigt en spruttende Brand på jorden med hans kollegies kvindelige vejleder ovenpå.

Begge hendes øjenbryn røg op, før hun gik over imod dem, dækket af sne og anråbte Samantha. ”Hey. Abbey?! Hold ham lige et øjeblik!” Hun samlede en god bunke sne op på vejen og bøjede sig over Brand. ”Vi har lige et regnskab at gøre op, vi to, Kong Lowry,” konkluderede hun med et skævt smil, før hun kvadrede en ordentlig håndfuld sne lige i ansigtet på ham.

Tag: Anyone ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samantha Abbey]

but I never even flew
NEVER LEFT THE GROUND
for DELTAGERE
OUTFIT

Der gik ikke længe efter, at Sammie havde trukket Brand ned mod sig, før Eric havde sluttet sig til den barnlige leg og fik mast sne og is ned ad nakken på kollegiekammeraten. Et overrasket sejrshvin forlod hende, da hun fik sat sig overskrævs på den noget yngre kollegianer og hun smilede kækt til Eric, lykkelig over der var kommet flere til denne hyggelige seance. Brands klagende hyl gjorde udelukkende det hele sjovere. For et år siden, ja selv for et par måneder siden, havde hun nok aldrig forestillet sig selv i dette scenarie, men det var længe siden, grævlingen havde haft sjov på den måde, tilladt sigv selv det. Selvfølgelig havde Alex da trukket hende med på nogle sindssyge ideer, men aldrig havde hun tilladt sig selv bare at lege med.

Da løvinden så pludselig også kom med, kunne grævlingen ikke holde øjenbrynene fra at sætte op i panden. Hun havde altid været den lille, grå mus, der ikke deltog i noget socialt udover selvfølgelig sine vejleder-pligter, og det kom meget bag på hende, at den spraglende gryffindor-elev kendte hendes navn. Eller i hvert fald efternavnet, det var jo en start. Grinende holdt hun Brand op som hjælp og kunne ikke holde en latter tilbage, da sneen blev mast mod hans ansigt. "Hey, Samantha eller Sammie", introducerede hun høfligt sig selv, mens hun med den frie hånd hurtigt fik skovlet noget sne op bag ryggen og kastet mod ansigtet på den nytilkomne pige.

[Eric Wolfe]

And finally Winter
with its bitin' wind
and all the land will be mantled with snow

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Brand Lowry; Samantha Abbey + andre? ~ (Outfit) :: Here

Eric så sin snebold ramme målet sekundet før den anden gik omkuld i sneen og endte med Hufflepuffs ene vejleder over sig. Han grinede højt alene ved synet og lidt mere over Brands indignerede protester, der dog ikke havde den store utilfredshed at spore. Han blev stående uden at gå tættere på, mens han pressede endnu en snebold sammen mellem sine behandskede hænder "Hold mig udenfor den der kvindelist. Du startede selv med at blande mig ind i det her." han grinede smørret og kastede så den færdige snebold op i luften og greb den igen, uden at den gik i stykker.

Mens han ventede på en gylden mulighed for at sende den afsted, brød en lys stemme ind fra sidelinien og han drejede hovedet blot for at få øje på Gryffindors rødhårede angriber. Han nåede at tage et par skridt frem i sneen før han stoppede igen og blot betragtede hende gå helt hen til de kæmpende og tvære en håndfuld sne i hovedet på Brand.

Efter endnu en hovedrysten tog han de sidste skridt hen til de andre og så ned på Brand med et hævet øjenbryn og et flabet smil "Brug for hjælp?" han skævede til pigerne og udnyttede chancen da Samantha kastede sne mod Jessie, til at gribe ud, lukke en arm om livet på vejlederens mindre skikkelse og i en hurtig bevægelse vippe hende over sin ene skulder, mens han ignorerede alle protester der måtte komme "Jeg har den ene, du må selv klare den anden." grinede han og så sigende ned på Brand der stadig lå i sneen, før han gjorde et kast med hovedet mod Jessie og grinede drillende til hende.

[Brand Andrew Lowry]

Brand indså nu problemet med egenhændigt at starte en sneboldkamp ved at kaste sne efter alt og alle - alt og alle ville være ude efter hævn, og Brand kunne ikke løbe hurtigt nok til at undgå dem allesammen. Med denne åbenbaring vendte han tilbage til virkeligheden. Og fik øje på Jessie, som han vist nok have skubbet til.

"Jeg må på det stærkeste protestere! Det var et royalt uhe-mphfgghruhf!" endte hans indvendinger. Hans kinder og ansigt var efterhånden røde af sne og kulde og han havde fået tøvand ind alle vejne.

Med Eric hjælp kom han op, og sendte Eric et forfrossent smil. "Det var slet ikke med vilje! Jeg kunne ikke lade være. Og jo selvfølgelig, jeg charmer mig bare ind på hende!" sagde han begejstret og gav Jess hånden, mens han ironisk, og med dramatisk stemme præsenterede sig selv. "Lad mig på ny introducerer mig selv - jeg er trods alt blevet konge siden sidst - Brand Lowry, Sneens fyrste, Isens konge, søger for Hufflepuff, Lowry-slægtens eneste arving, indehaver af den mest komplette samling troldmandskort på Hogwarts og eh..."

Han så rådvild over på Eric. "Har jeg glemt noget?" Han så igen på Jess og grinede drillende. "Ah ja, vi fører jo også over jer i turneringen!" Han havde alt imens samlet noget sne op, og kylede det grinende efter Jess med råbet: "God påske!"

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess rakte tunge af Brand, imens hendes øjne spillede muntert over hans taleproblemer. Øjeblikket senere fik hun dog væltet sne i hovedet af vejlederen, der netop havde introduceret sig selv. Hun skulle lige til at gengælde tjenesten med mere af det våde, hvide stads, da hun spottede skikkelsen bag den kvindelige grævling og grinede flabet, som pigen blev vippet over skulderen på sin klassekammerat og kollegiets anfører.

Hun var stadig dækket af sne med røde kinder af kulden og tog ikke imod Brands hånd, som han pladrede løs. I stedet så hun skeptisk på ham og kastede sig imod ham med et krigsbrøl, nogenlunde samtidig med at han hævede hånden for at sende sne i hendes retning. ”Bare rolig, Kong Lowry, når det er os imod jer skal i nok få tæsk,” konkluderede hun selvsikkert, imens hun skovlede sne ned af nakken på ham.

Tag: Anyone ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]