|
Post by Sarah Bones on Jun 8, 2012 20:24:45 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah trak lidt på smilebåndet og rystede på hovedet, før hun gav venindens skulder et klem, uden at kommentere på det ligegyldige i om hun brugte Simons navn eller ej. Hun var mere optage af hvordan Anessa egentlig havde det og lyttede til svarene på sine spørgsmål med en lille panderynke. ”Selvfølgelig,” forsikrede hun simpelt og uden skrupler til formodningen, før hun lod sin hånd falde fra den andens skulder igen. Et lille smil trak i hendes mundvige, men nåede aldrig rigtig de lyse øjne, der nærmere udstrålede bekymring end morskab. Hun slap veninden med blikket for at se ud over græsset på andre, der havde fundet pladser med udsigt til søen.
For en kort bemærkning overvejede hun om nogen havde opdaget de tidligere to kyssende piger, men strøtanken var hurtigt væk. Det var i bund og grund også ligegyldigt når det kom til stykket. Modsat Anessas udsagn, som hun hverken synes var trivielt – eller sjovt. ”Det er der da overhovedet ikke,” svarede hun alvorligt, før hun så tilbage på hende og for en kort bemærkning smilede undskyldende. ”Det er meget sjovt at lege med det – at gøre dem helt forfjamskede og røde i hovedet – men jeg tror ikke det er særlig sjovt, hvis alle bare tror man er skide nem at lægge ned. Undskyld hvis det var det du fik ud af... Det var ikke det jeg mente eller ville. Jeg synes bare du er sød og stærk. Og... Fræk. Ikke nem. Hvad er der tiltrækkende ved en, der bare spreder benene?” Hun så lettere nervøs ud over de ord, der forlod hende, som så let kunne misforstås, men trak dem alligevel ikke tilbage, da først de hang i luften.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 9, 2012 12:40:09 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessa rynkede panden lidt over Sarahs tydeligt ikke underholdte reaktion på hendes eget tørre forsøg på humor. Hendes blik flakkede en smule da hun så op på venindens ansigt igen. Hun slog hurtigt blikket ned igen, en smule flov over sin egen udtalelse og holdt blikket rettet mod sine egne fødder mens Grævlingen fortsatte.
Hun lyttede tavst og havde ikke rigtigt noget at indskyde. At flirte for flirtens skyld var ikke noget hun havde gjort meget i. Hun var grov i munden, det vidste hun selv bedre end de fleste og også at de ofte fik hende til at fremstå som havende en erfaring hun reelt ikke havde. Hun drejede hovedet igen og åbnede munden for at protestere og forsikre Sarah om, at det ikke var sådan hun havde taget det ellers ret direkte tilbud, men lukkede den igen da hun i stedet selv fik en kompliment.
Hendes blik flakkede igen, mærkede meget mod sin vilje sine kinder blive varmere og savnede et øjeblik sit lange hår, der ville kunne skjule hendes med garanti rosa kinder, men endte med at skære en lille grimasse i stedet ”Jeg tog det heller ikke sådan, Sarah.” mumlede hun flovt og rettede sig op igen, blot for at læne sig ind mod den anden og lade hovedet hvile på hendes skulder med et lille suk ”Det er heller ikke lige det ry jeg går efter, men hvis det her kommer ud, så er det sgu sikkert det jeg får.” hun tav og sad lidt før et lille smil krusede sig på hendes læber ”Sød, stærk og fræk..” hun slap en lille munter lyd ”Det lyder ikke helt ringe, faktisk.” smilet blev lidt bredere uden at hun løftede hovedet, men puffede i stedet let til veninden.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 10, 2012 14:40:40 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah vidste ikke helt hvad hun ville få af reaktion fra Anessa og havde da slet ikke forventet at veninden ville rødme eller læne sig ind imod hende. Lettere overrasket, men trods alt ikke befippet, lagde hun armen omkring den anden og mærkede et svagt træk i sine mundvige. Hun fangede sin egen underlæbe imellem tænderne og så ud over søen med en enkelt sommerfugl i maven, der vågnede ved gentagelsen af hendes egne ord. ”Slet ikke ringe,” medgav hun smilende og gav Anessa et let klem.
Hun drejede hovedet for at skæve ned til blondinen og løftede sin hånd, for at purre op i det lyse hår. ”Du er selvfølgelig ikke lige så stærk som undertegnede, miniput,” pointerede hun drillende, før hun plantede et enkelt kys på venindens pande og halede sig selv op at stå. ”Pas lige på dig selv for mig, ikke?” Blinkende en enkelt gang vippede hun brillerne helt på plads igen, slog teatralsk med håret og vrikkede med øjenbrynene, før hun forlod pladsen på græsset og satte i retning imod slottet igen med alt rigeligt at tænke på.
Tag: Anessa Yates ~ Status:
[/color] [/size] OUT
[/center][/blockquote]
|
|