|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 2, 2012 10:54:35 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessa kunne på trods af sin vagtsomme attitude, ikke lade være at blive smittet af Sarahs brede smil og fnøs muntert over den kommentar hun fik som reaktion på sit svar ”Hallo!” udbrød hun mens hun fulgte veninden med blikket som hun satte sig op ”Hvad regner du lige med her?” hun skar en lille grimasse og rettede igen blikket op i skyerne med øjnene knebet sammen mod det skarpe sollys.
Hun lå lidt og grublede og drejede hovedet mod Sarah igen da hun talte. Ordene fik hende til at sukke dybt og tage venindens ord en del mere alvorligt end hun måske burde ”Giv mig lige en chance her!” hun satte sig op i et hurtigt ryg og spejlede Sarahs stilling ved at trække benene op mod sig selv og lægger armene omkring dem ”Du er skam vældig interessant, men du er også min ven der bare lige ud af det blå begynder at komme med fristende tilbud.” det trak forædderisk i hendes mundvige mens hun drejede hovedet og så på veninden igen, uden at have vippet solbrillerne ned på plads ”Selvfølgelig er jeg nysgerrig.” hun skar en lille grimasse ”Hende Løven var ingen succes, så det kan kun blive bedre.” hun lænede sig lidt til siden og puffede til Sarah med den ene skulder ”Tager du pis på mig, eller mener du det helt seriøst?” spurgte hun så direkte og så afventende på Grævlingen ved siden af sig.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 3, 2012 15:15:02 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
En munter lyd undslap Sarah, som hun satte sig op, akkompagneret af Anessas protester. ”Intet,” løj hun ufortrydeligt, før en lettere fornærmet række ord forlod hende som reaktion på den afvisning hun lige havde fået. Hun så på veninden med et skævt smil i et øjeblik, strammede sine armes greb omkring sig selv og trak på skuldrene med en temmelig munter mine over reaktionen. ”Fristende,” gentog hun simpelt med let hævede øjenbryn, uden ellers at afbryde før et spørgsmål var ovre den andens læber og hun selv havde puffet igen med den ene albue.
”Jeg mener aldrig noget helt seriøst,” konkluderede hun med et drillende smil til veninden, før hun skubbede sine solbriller helt på plads, uden at slippe hende med blikket. ”Betragt det som en mulighed, hvis du skulle gå hen og blive nysgerrig nok til at turde andet end at omtale det.” Sarah smilede skævt, drejede hovedet og så ud over søen igen, uden at afsløre at hendes puls var en anelse hurtigere end normalt. ”... Eller bare har brug for at tænke over noget andet end ham du ved... Lithgow.”
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 3, 2012 20:37:05 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessa satte sig op sekundet efter Sarah og himlede åbenlyst med øjnene, da veninden gentog hende med samme let flabede attitude som ellers. Normalt havde hun intet imod netop den måde at tage tingene på, men lige nu følte hun sig stadig lidt sat i et spotlight hun ikke helt vidste om hun brød sig om ”Fortæl mig noget jeg ikke ved.” gav hun tørt igen og puffede for anden gang til den anden med albuen, denne gang lidt hårdere end før.
Det trak dog på samme tid igen i hendes mundvige og hun lænede sig ind mod den jævnaldrende Grævling, mens hun fortsatte og Anessa selv så ud over søen igen. En lille indigneret lyd kom fra hende og hun rettede sig op igen for at læne sig hen over sine knæ ”Så bare sådan?” hun drejede hovedet lidt og så vurderende på veninden ”Er det så frygteligt at ville have nogle følelser med i det også?” hun smilede skævt på trods af ordene.
Smilet forsvandt da på et splitsekund da Sarah fortsatte med endnu en bemærkning og i stedet kneb hun øjnene lidt sammen og så et øjeblik advarende på den anden ”Kan vi ikke bare..” hun vendte blikket sammenbidt væk igen ”..ikke snakke om ham.. nogensinde.” mumlede hun og strammede ubevidst grebet om sine knæ mens hun flyttede tydeligt utilpas på sig.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 3, 2012 21:20:02 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah smilede og afslørede i et kort øjeblik sine tænder, uden dog at kommentere på Anessas ordre og uden at gengælde skubbet denne gang. Hun vidste ikke rigtig selv hvad planen var, men som sædvanlig fulgte hun sine impulser og tanken om at se veninden i dét lys var ikke den mest fremmede hun kunne komme på. Eftersom hun var både attraktiv og interessant var der ikke voldsomt langt til potentialet for at gøre andet end at kysse med hinanden i beruset tilstand til skolens fester. Ikke for Sarah, i det mindste. For Anessa virkede det som om et helt puslespil skulle lægges først.
Et pudsigt smil hev lidt i brunettens mundvige og hun rynkede panden i svag undren. I stedet for at svare, tilføjede hun dog blot endnu en mulighed for at veninden måske kunne have lyst til at komme videre med sit liv, men den reaktion hun blev mødt til var nok til at hun fortrød med det samme og i stedet rakte ud og lagde armen omkring hendes skuldre. ”Det er gjort. Glemt. Jeg nævner ham aldrig igen,” lovede hun med overbevisning, før hun gav Anessas skulder et klem. Hendes fingre gav sig på egen akkord til at stryge op og ned af den solvarme hud på hendes overarm, imens hun selv fugtede sine læber diskret og så ud over søen. ”... Jeg mente bare, at for en smuk pige, der skulle forestille at være hele Hogwarts' store måtteguffer, så har du tydeligvis ret lidt måtteguffer erfaring. Og jeg har hørt at en position som forsøgsperson i naturvidenskabelige britiske eksperimenter er aldeles ufarlig og faktisk til tider ganske komfortabel og givende.” Et mindre skævt smil hev i hendes mundvige og hun kunne alligevel ikke lade være med at kaste et blik på Anessa, for at se reaktionen på hendes egne ord.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 3, 2012 21:48:38 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessas hårde udtryk blødte op næsten med det samme igen og hun vendte det mod Sarah med et taknemmeligt blik ”Undskyld.. det var ikke meningen at bide af dig.” hun skar en frustreret grimasse og slog ud med begge hænder ”Han er smuttet, jeg er her stadig, det var en mega brøler og jeg ser ham nok aldrig igen.” hun sukkede svagt og lænede sig igen automatisk ind mod veninden, der havde lagt den ene arm omkring hendes skuldre.
Klemmet var opmuntrende, men selvom gestussen i sig selv ikke var noget uvant, blev hun pludselig vældig bevidst om de strygende fingerspidser mod sin egen overarm mens Sarah fortsatte. En tænksom rynke indfandt sig mellem hendes smalle øjenbryn, selvom hun fnøs over ordvalget igen ”Hvis de har lyst til at tro det, så for min skyld ingen alarm.” indskød hun lavmælt og tav så igen lyttende.
Hun drejede hovedet for at kunne se Sarah i øjnene og kneb øjnene lidt sammen for at betragte hende uudgrundeligt et sekund eller to ”Og du melder dig frivilligt til at være min forsøgskanin?” spurgte hun retorisk og hævede brynene lidt sammen med et afventende blik ”Ganske uselvisk og opofrende..” hendes blik skiftede mellem Sarahs et par gange og faldt så til hendes læber før hun drejede hovedet lidt mere og tøvende trykkede læberne mod hendes.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 3, 2012 22:28:19 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah sagde ikke noget til Anessas ord om Simon, men strøg blot sine fingerspidser blidt hen over den bløde, solvarme hud og smilede vagt. Hun undlod at spørge ind til præcis hvad der var en fejltagelse og nøjedes med at holde sit ord og ikke tale om ham. Da hun rent faktisk sagde noget, var det blot endnu en halvjokende tilbagevenden til det samme emne, men hun kunne ikke helt lade være med at fastholde veninden der og havde stadig armen omkring hende, da først hun tav. Det svar, der fulgte, trak let et skævt smil op på hendes læber og hun nikkede en enkelt gang. ”Mmh, det er bare sådan vi grævlinge er,” tilføjede hun dæmpet, uden at tænke over at hendes stemme var lavere end ellers.
Hendes blik var på veninden og smilet stadig i hendes mundvige, da stilheden faldt imellem dem. Få øjeblikke efter, som Anessas læber var imod hendes, faldt Sarahs øjne i og hun fandt, efter et sekunds overraskelse, sig selv besvarende det kys, som ravnen havde taget initiativet til. Hendes hånd forvildede sig forsigtigt om i hendes nakke og hun lænede sig ubevidst en anelse imod Anessa, uden helt at vide hvad hun egentlig lavede. Da først hun trak hovedet en smule tilbage og fugtede sine egne læber igen, var det dog med et ansigtsudtryk uden nogen tegn på fortrydelse. Hun så på veninden imens et skævt smil stille og roligt voksede frem på hendes læber og lænede sig derpå bestemt frem, for at gentage succesen.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 4, 2012 0:53:21 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessas øjenbryn krøb yderligere i vejret over Sarahs skæve smil og endnu mere over hendes svar, før et lille fnys gled ud mellem hendes læber, kun få øjeblikke før hun skubbede sine forbehold til side og pressede læberne tøvende mod Sarahs. Hun var stadig vagtsom og halvt forberedt på en afvisning. Hun var dog stadig impulsiv og nysgerrig nok til at tage chancen og gå skridtet videre på emnet Grævlingen selv havde bragt op.
En smule af hendes anspændthed forduftede da veninden ikke trak sig væk, men i stedet lænede sig lidt frem. Samtidigt blev følelsen af en hånd i hendes nakke ganske insisterende og de små hår under hånden rejste sig og sendte en kuldegysning ned langs hendes rygsøjle på trods af det lune vejr.
Da Sarah trak sig lidt tilbage blev hun siddende et øjeblik med lukkede øjne og let adskilte læber, mens hun forsøgte at bestemme med sig selv, om forsøget havde afsløret noget hun ikke havde forventet, eller om det havde været lige så underligt som at kysse sin egen søster. Hun nåede hverken at beslutte sig eller gøre andet end at åbne øjnene igen, før Sarahs ansigt igen kom tættere på med et skævt smil der automatisk fik det til at trække svagt i Anessas egne mundvige før hun lukkede øjnene igen og mødte den anden på halvvejen, nysgerrig nok til at gøre endnu et forsøg, uden samme tøven som før. Hendes ene hånd lagde sig på Sarahs arm og gled opefter indtil den endte på hendes skulder og lå stille lige hvor skulder gik over i hals.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 4, 2012 16:32:15 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah fortrød ikke sit tilbud, men sprang direkte ud i det, uden skrupler og med den klækkelige belønning af en mindre endorfinrus. Det var ikke halvt så overraskende eller anderledes, som hun havde forventet, men derimod stort set det samme som stod de til en fest og brugte det til at skaffe sig mandlig opmærksomhed - eller mandlig opmærksomhed som undskyldning for at gøre netop det, som de gjorde nu. Her var der ingen undskyldninger, men heller ikke noget behov for selvsamme. Hun kærtegnede Anessas nakke blidt med sin tommel og smilede skævt til hende i tiden fra hun selv åbnede øjnene til hun havde lukket afstanden mellem dem igen og hendes fingre i stedet gled igennem de korte hårlokker.
Hendes kys var undersøgende, blidt og nysgerrigt og hendes mundvige sitrede, som venindens hånd strøg op over hendes arm. Med læberne let skilte og øjnene lukkede i endnu et sekund eller to, flyttede hun sig igen væk og fordøjede fornemmelsen, uden nogen tegn på fortrydelse eller dårlig samvittighed. Det ville dog også have været en temmelig stor forandring fra hendes normale indstilling til ting som kysseri – offentlig græsplæne eller ej. ”Hvordan var det? På en skala fra et til ti, hvor ti går lige i bukserne og et er ligesom at kysse en skt. Bernards hund, der lige har spist tun...” Hun hævede begge øjenbryn en smule og lod sin hånd falde med et nysgerrigt blik og et lille drillende smil på læberne.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 4, 2012 18:16:20 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessas bryn var trukket svagt nedefter da hun selv tog det indledende initiativ og lod sine læber møde Sarahs. Den svage rynke glattedes dog ud allerede før hun trak hovedet lidt væk, blot for at finde et skævt smil på venindens ansigt, øjeblikket før de varme læber igen var imod hendes egne.
Hun trak sig ikke væk, men lænede sig i stedet lidt frem og øgede presset mens hun nysgerrigt lod sig glide med på en behagelig, kriblende bølge, der fik hende til nogle øjeblikke at glemme hvor hun sad. Virkeligheden vendte dog hurtigt tilbage da hun igen kunne trække vejret normalt og hvis ikke det skulle kunne gøre det, så gjorde Sarahs spørgsmål, der samtidigt trak et muntert fnys fra Anessa ”En Skt. Bernhard min bare..” hun løftede hånden det havde ligget på den andens skulder og daskede halvhjertet til hendes overarm i stedet ”Mere som en bjergtrold der har fået roquefort til frokost måske.” gav hun flabet igen og vrikkede med øjenbrynene.
Så lod hun sig dumpe ned at ligge på ryggen i græsset igen, stak begge hænder under hovedet og så op i den blå himmel med et tænksomt blik og stadig et underfundigt smil på læberne. Solbrillerne sad stadig i hendes hår, frem for på hendes næseryg som ville være det optimale ”6 tror jeg. Med pil opad.” hun drejede hovedet lidt og så op på Grævlingens ansigt med et både drillende og nysgerrigt blik.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 5, 2012 16:51:05 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarahs læber skiltes i et bredt smil og hun så på med veninden med spillende øjne. ”Charmerende,” kommenterede hun simpelt, uden at være hverken fornærmet eller utilfreds. Selvom Anessa dumpede ned at ligge blev hun selv siddende som hun var og fangede solbrillerne, der var havnet i hendes pande, for igen at lade dem hvile imod sin næseryg.
Hun fugtede sine læber igen og strøg et par mørke krøller om bag øret, før hun igen lod blikket hvile på den jævnaldrende ravn og trak på smilebåndet med himlende øjne under brilleglassene. ”Så med plads til forbedring,” kommenterede hun tørt, før hun trak lidt på skuldrene. ”Pyt.” Stadig smilende, selvom det ikke just fyldte alle hendes træk, drejede hun hovedet væk og så ud over søen og landskabet.
Hun havde stadig følelsen af Anessas læber siddende i komplet frisk erindring og overvejede i tavshed for sig selv hvad hun egentlig mente om det, nu hvor hun havde venindens reaktion Det skete tit at hun handlede før hun egentlig tænkte sig om, men forsøget her kunne lede meget længere og hun var bevidst om hvilket tilbud hun egentlig var kommet med – og også at hun ikke havde fået noget egentligt svar på det. Tavs og eftertænksom lukkede hun igen sine egne arme i et greb omkring sine bøjede ben og så ud i luften.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 5, 2012 20:16:10 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessas mundvige trak uvilkårligt op i et ligeså bredt smil som hun blev vidne til på Sarahs ansigt. Hun nikkede langsomt en enkelt gang som indledende svar ”Det er sådan jeg er..” spøgte hun lavmælt, med et vurderende glimt i øjnene på Grævlingen, før hun lod sig falde tilbage i græsset uden egentligt at tage blikket fra den anden ”Helt klart..” fortsatte hun afslappet, mere end hun rent faktisk følte sig og fugtede ubevidst sine læber før hun vendte blikket op mod en sky der drev forbi.
Hun tabte dog hurtigt interessen for skyen og lod i stedet blikket vende tilbage til Sarah der sad lænet frem over sine egne ben. hun rynkede brynene lidt og løftede sig op på albuerne ”Det er sjældent en god ting når du er så stille.” hun smilede svagt og hævede brynene lidt, mens hun slap Sarahs nakke med blikket og så ud over søen ”Har du selv nogensinde gjort mere end at snakke om det?” hun skævede kort, men sigende til veninden og tav så nogle øjeblikke med ansigtet vendt væk igen.
Hun havde været ganske ærlig da hun indrømmede ikke at have været sammen med en anden pige for alvor, men en anden tanke blev ved at presse sig på ”Du har hørt det der rygte om at Simon var hende Løven utro til min fest i påsken, ikke?” hun holdt blikket rettet frem og undgik med fuldt overlæg at se på Sarah.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 5, 2012 20:55:54 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah blev tavst siddende i solen og tyggede lidt på sin egen underlæbe, imens hun overvejede konsekvenserne ved rent faktisk at holde fast i sit tilbud, hvis ellers Anessa havde tænkt sig at gøre andet end at teste vandene. Da veninden brød stilheden kom hun til at smile og drejede hovedet imod hende med let hævede øjenbryn. Hun skulle til at svare, men så fulgte spørgsmålet og hun lukkede munden igen. ”Ehm,” begyndte hun tøvende, kortvarigt overvejende hvilken sandhed hun skulle fortælle. ”Med en dreng eller en pige?” Uden egentlig at give veninden tid til at svare, fortsatte hun direkte, rystende affærdigende med den ene hånd, før hun atter lukkede armene om sine egne ben. ”Nej. Nej jeg er aldrig gået hele vejen. Selv hvis man skulle have lyst, så er det jo praktisk talt umuligt.” Atter løsnende grebet, slog hun ud med hånden, indikerende hele Hogwarts, før hun trak på skuldrene. ”... Desuden har jeg ikke gidet med nogen,” tilføjede hun bestemt, for at slå fast at det ikke kun var kostskoleomgivelserne, der havde forhindret hende. Det var på en eller anden måde vigtigt – at hun ikke bare rendte rundt og havde lyst til at hoppe på enhver, selvom hun lige rimelig bramfrit havde tilbudt sig selv til Anessa. På en eller anden måde virkede det – tabubelagt som det måske var – mindre skræmmende end det hun rent faktisk havde haft som mulighed.
Hun tyggede lidt mere på sin underlæbe, stirrede ud i luften og havde nær brudt tavsheden med en joke hun lige var kommet på, da veninden atter engang kom hende i forkøbet. Hun hævede begge øjenbryn, så spørgende ud og lagde temmelig meget mærke til at Anessa undgik hendes blik. Det var der brikkerne faldt på plads og hendes kæbe faldt en anelse. ”Dig og...” Hun bremsede sig selv, så direkte på den anden og ledte efter ordene. ”Wow... Det... Havde jeg ikke lige regnet ud,” endte det med at blive til og hun gav sig selv en mental lussing. ”Var det din første...?”
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 5, 2012 23:25:24 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessa hævede begge bryn sigende da Sarah besvarede hendes spørgsmål med et nyt, men var egentligt ikke overrasket. Hun havde selv gjort det samme ikke før og ville med garanti gøre det igen. I stedet for at svare, så hun blot afventende på veninden indtil hun som forventet svarede alligevel. Hun blev en smule overrasket over svaret, men skjulte det bag et skævt smil og et lille muntert fnys ”Du har en pointe..” hun rynkede brynene lidt og rystede så på hovedet til tilføjelsen og kunne ikke være uenig, hvilket hun heller ikke var.
Hun blev liggende, hævet op på sine albuer og så spekulativt på den anden, før hun tøvende talte igen og stillede et ganske ledende spørgsmål. Hun ignorerede den anspændte knude i maven mens hun ventede på en reaktion og skar en afslørende grimasse over de to ord der kom først. Hun var ulideligt bevidst om Sarahs blik på sig, men så ikke på hende da hun nikkede langsomt en enkelt gang ”Yup..” bekræftede hun og fortsatte tørt ”Jeg var gnisten i krudttønden.” hun rynkede panden og skar endnu en fortrydelig grimasse mens hun flyttede uroligt på sig, tydeligt ikke stolt over indrømmelsen.
Hun endte med at sætte sig op igen i en hurtig bevægelse og lægge sig ind over sine ben, med den ene kind hvilende mod sine underarme der nu var krydset over knæet. Hun sukkede dybt mens hun mødte Sarahs blik igen og nikkede svagt ”Den første og eneste og helt forkerte.” bekræftede hun igen og smilede skævt uden at det nåede i nærheden af hendes blik ”Og på ingen måde en pige. Så meget for titlen som måtteguffer.” hun fnøs lavt over sin egen sarkasme og drejede hovedet så hun havde hagen hvilende mod armene i stedet og blikket ud over søen endnu en gang.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 7, 2012 17:57:49 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Hvis Sarah havde vidst at Anessa blev overrasket over hendes svar, var hun muligvis blevet en smule fornærmet. Hun vidste egentlig godt hvilken udstråling hun havde og at hun virkelig selv var ude om det, hvis nogen mennesker tænkte at hun var løs på tråden, men hun regnede ikke med at hendes veninder havde samme opfattelse. Der var, i hvert fald efter hendes mening, temmelig langt fra at flirte med alt på to ben, og kysse på det halve Hogwarts, til at hoppe i seng med nogen. Skulle ærligheden frem på bordet så brød hun sig egentlig ikke om tanken om at blotte sig selv på den måde for nogen og hun anede virkelig ikke om hun i bund og grund kunne finde på at gøre det overfor Anessa.
Dybt i sine egne tanker tog det hende lige et par øjeblikke at være med på hva veninden mente, men så gik det ellers stærkt. Hun spærrede øjnene lidt op, glemte sine egne overvejelser og stirrede i et par sekunder, før hun samlede sig. ”Wow,” gentog hun, som hun fik sine temmelig uventede svar og nikkede lidt. ”Skidt.” Endnu engang mentalt med et nakkedrag til sig selv, rynkede hun panden og så lettere bekymret ud. ”... Så kan jeg bedre forstå... Men jeg måtte ikke sige hans navn, vel? Er det ikke godt at de begge to er væk så? For dig, mener jeg? Der er jo ikke nogen, som ved det, vel?” Forsigtigt og uden helt at tænke over det, plantede Sarah endnu engang sin hånd på venindens skulder, denne gang for at give hende et lille forsikrende klem, imens hun smilede prøvende.
Tag: Anessa Yates ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jun 8, 2012 17:34:20 GMT 1
to lay on the grass on a summer daywatching clouds float across the skyis hardly a waste of time~ ~ ~ ~ ~Tag: Sarah Bones - Outfit: Here Anessa skar endnu en lille grimasse og trak på skuldrene over Sarahs tydeligt overraskede reaktion på indrømmelsen hun selv lidt var kommet med. Hendes blik var stadig rettet ud over søen da veninden fortsatte med mere end enkeltord og hun slap et lille fnys, der næsten kunne have været muntert ”Simon.” hun drejede hovedet og så på Sarah med et skævt smil ”Det er kun et navn, ikke.. han er ikke Voldemort trods alt.” det trak igen lidt i hendes mundvige.
Hun så på Sarah nogle sekunder med rynkede bryn og trak så på skuldrene mens hun satte sig helt op igen da en hånd landede på hendes skulder ”Det er det vel.” hun kneb øjnene lidt sammen og rystede så på hovedet ”Nej, ikke udover Imogen, Julie, Heather og dig og jeg stoler på den bliver der.” hun gjorde en lille pause og tilføjede med et svagt smil ”Jeg savner ham bare. Eller..” hun slog ud med den ene hånd ”..jeg savner min ven. Det andet der var en mindre hjerneblødning fra min side.” hun strakte benene ud foran sig og satte hænderne i græsset så hun kunne læne sig lidt tilbage ”Sindssyg i gerningsøjeblikket, måske er det det jeg skal bruge som undskyldning.” hun smilede skævt og fortsatte ”Eller gå efter at blive rundetrunten for næste skoleår. Der er muligheder i begge.” hun drejede hovedet og så på Sarah, mens hun vrikkede drillende med øjenbrynene over sin egen ironi.
|
|