|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 5, 2012 19:37:11 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir ¤ Outfit ¤
"EILINOIR!" Kathleen slog begejstret armene om halsen på veninden uden at give denne mulighed for at reagere på noget som helst. Hun havde været på vej tilbage mod Rhia og det hjørne af festen de havde gjort til deres efter et tiltrængt besøg på toilettet, som hendes blik var faldet på Eilionoir og hun havde skiftet retning med et stort smil. Hun havde ikke set den anden siden ganske tidligt på festen, men at de havde en aftale om at mødes der og følges derfra havde hun på ingen måder glemt. Ikke helt. Og at se Eilionoir bragte det tilbage op i toppen af hendes noget tiltågede hukommelse og tilstedeværelsessans. Med smilet stadig stort på læberne lænede hun sig lidt tilbage, så hendes hænder låste sig bag den andens nakke og holdt dem i fast kontakt og afstand til hinanden. Noget der klart forhindrede hende i at stå og svaje usikkert. "Der var du! Har du haft en god fest? Jeg mistede dig helt af syne...." Hun bed sig let i underlæben og skar så en grimasse som citronsaften der stadig hang der smagte igennem.
"Men her er du og ser stadig godt ud!" pludrede hun ubekymret videre med muntert spillende øjne, der dog ikke helt ville fokusere, men konstant forsøgte at svømme ud, som hendes krop ikke helt ville holde sig i ro eller balance. Hun mistænkte stærkt tequilaen for at have skylden, men kunne ikke helt komme på hvor meget af den hun egentlig havde fået. Nok tydeligvis eller måske bare lige tilpas? På måden den skulle indtages ville hun bestemt ikke sige nej til mere. En fnisen gled fra hende, som hun lod hænderne falde fra Eilionoirs hals og trippede let til hun genvandt balancen stående selv. "Var han en god danser ham grævlingen der bød dig op?" Hendes blik var stadig funklende på den anden, som hun sigende fortsatte med en hentydning til det sidste hun havde set til veninden før de var blevet skilt tidligere på aftenen.
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 13, 2012 17:11:25 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen kennith outfit:here
Den mørkhårede og unge heks Eilionoir stod henne ved en af de dører, der gik ud til den store have. Hun havde stået i sine egne tanker, da hendes navn blev råbt meget højt. Hun farede overrasket sammen, men nåede ikke at reagere yderligere, før hun var omklamret af en fuld persons arme. Det gik hurtigt op for hende, at det var Kathleen. En meget fuld Kathleen. Selv drak hun ikke. Hun brød sig ikke om det, der skete ved folk, når de drak. Og så kunne hun godt lide at have hovedet klar. Dog kunne hun ikke lade være med at more sig over veninden, der dårligt kunne stå på sine egne ben. "Jeg har haft en fin fest." Sagde hun og måtte kæmpe for ikke at dø af grin over Kathleen.
"Og du ser selv fantastisk ud." Sagde hun og åndede lettet op, da Kathleen lod sine hænder falde. Da snakken faldt på den mandlige grævling, som havde budt Eilionoir op til dans tidligere, trak hun blot på skuldrene med en ligegyldig mine. "Faktisk ikke." Hun smilede til veninden, og lagde en arm om livet på hende, så hun ikke skulle miste balancen. "Det er måske på tide, at vi to kommer hjemad?" Spurgte hun drillende og løftede spørgende det højre øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 13, 2012 19:16:51 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir ¤ Outfit ¤
Kathleen lyste op i et om noget større smil som veninden svarede bekræftende på hendes ord og med sin smil virkede til at mene det. Men hvordan kunne den anden ikke have haft en god fest med de der var mødt op? Tanken strejfede kun hendes sind kortvarigt før hendes pludren havde ført hende videre og fri til at stå selv, skønt det ikke var videre sikkert. Skoene havde dog ikke smidt hende af endnu eller svigtet hende på anden måde.
"Orhh, altså... men det kan de jo ikke alle være..." svarede hun medfølende, fandt den andens arm og gav den et klem, før hun viklede sin egen ind i den og lagde hovedet mod Eilionoirs skulder. Armen der lagde sig om hendes liv næsten samtidig føltes rar og stabiliserende, som skulderen også fik rummet til at falde på plads og ikke dreje ud til siden hele tiden. Så vippede hun hovedet let tilbage, så hun kunne se den andens ansigt og kom til at grine. "Jeg tror du har ret! Vi må hellere komme hjem, før det bliver alt for sent...."
Ikke at sige det nok ikke allerede var det. Hun smilede og rettede sig lidt mere op uden at gøre anstalter til at slippe den andens arm eller ønske at blive sluppet. Hendes blik søgte ud, fandt Rhia, som hun gav en farvel-vinken, før hun vendte tilbage til Eilionoir med et delvist spørgende blik. "Noget du mangler? Ellers er pejsen den vej!" Hun pegede i den nogenlunde rigtige retning samtidig med at hun satte i bevægelse i den retning.
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 14, 2012 21:10:14 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen kennith outfit:here
Eilionoir nikkede bekræftende til Kathleens ord, hun var dog godt klar over, at veninden nok ikke ville lægge mærke til det. Hun måtte nok også hellere sige et eller andet. "Men festen havde været bedre, hvis prinsen på den hvide hest var dukket op." Sagde hun drillende og prikkede Kathleen i siden. Det var en hentydning til deres snak nede ved søen for blot en uge siden. Hun smilede af det klem, som hun fik af veninden. "Det var okay. Han var ret nervøs. Han har nok aldrig danset med en heks, der var så smuk og fortryllende som mig." Sagde Eilionoir med et flabet glimt i øjnene, inden hun begyndte at gå hen mod den store pejs i rummet. Det var dog lidt svært, når venindens krop ikke helt var så villig til at holde balancen.
"Jeg mangler ikke noget, ikke så vidt jeg ved. Hvad med dig? Har du fået sagt farvel?" Spurgte hun, og hentydede til de veninder, som Kathleen havde været sammen med, mens Eilionoir selv havde befundet sig ude på dansegulvet. Med en fyr der var herre dårlig til at danse. Hun rystede opgivende på hovedet. Hun ville fortælle Caelan om den her fest, så snart hun fik muligheden for det. Han var jo ikke selv tilstede, så hun kunne godt give ham et referat. "Lad os få dig ind i pejsen, uden at svine dit tøj til, alt for meget i det mindste.." Mumlede hun, mens hun spekulerede på, om veninden var i stand til at stige af på det rigtige tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 15, 2012 8:57:43 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir ¤ Outfit ¤
"Eller en anden grævling havde været den der bød op?" drillede Kathleen tilbage, mens hun vippede sigende med øjenbrynene. Hun ville dog ikke sætte navn på, selvom hun følte sig fristet. Umådeligt fristet! Et sikkert tegn på at det var en dum ide og dumme ideer havde hun vist luftet rigeligt af i aften. Hun var dog ikke i tvivl om hvem Eilionoir havde savnet mest til festen - og det var ikke hende selv. Så kom hun til at grine. "Eller en hels i det hele taget! Første skridt måske og du fik lov til at bryde ham ind! ikke underligt hvis han har været tabt for ord og koordination med det at leve op til!"
Hun fortsatte fremefter mod pejsen. Med et mål at sigte efter blev hendes gang mere flydende og mere sikker. Lige ud var godt. Af samme grund holdt hun blikket fremefter som hun svarede veninden eller forsøgte på det. Det var bare mere naturligt at se på den hun snakkede med. "Så meget som nogen, men Rhia ved jeg går nu, så helt væk forsvinder jeg ikke. Kun du der slet ikke har været her!" sluttede hun med en blinken og hentyde til deres aftale af en forrykt dæk-historie netop som de nåede pejsen. Grinet var tilbage på hendes læber som hun gav Eilionoir et prik i siden, frigjorde sig og smed susepulver i ilden. "Så, så! jeg kan godt finde hjem!" og med det tog hun et skridt frem og forsvandt med klart sagt destination.
Et puf senere og hun landede i stuen hjemme i ytter mørke og stilhed. Det var næsten et chok for sanserne efter larmen, varmen og lyset til festen, men også en sær lettelse. Mørke var en god ting og det samme var stilhed - sådan da. Hun trådte hurtigt væk fra pejsen og ud af skoene, mens hun ventede på venindens opdukken. Hendes blik søgte samtidige ud over stuen og mod døren til gangen og trappen ovenpå. Så samlede hun skoene op og kom til at fnise, da hun opdagede hun ubevidst var begyndt at nynne for at fylde stilheden med noget - og så puffede pejsen igen. "Shyyyyssss...!"
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 15, 2012 21:27:27 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen kennith outfit:here
Eilionoir blev næsten helt stiv, da Kathleen kom med en ret så tydelig hentydning. Hun drejede hovedet og så på veninden, og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige, så hendes mund åbnede sig og lukkede sig igen, mens hun forsøgte at tænke på et godt svar. "Jeg vil hellere have en ravn. De tænker lidt mere klart.." Sagde hun og vidste samtidig med ordene kom ud, at det var en fuldkommen tåbelig og lam undskyldning. Heldigvis begyndte Kathleen at snakke om grævlingen fra tidligere på aftenen. "Jeg har jo haft mange timers undervisning i dans. Og når en dårlig danser så byder mig op... Så er det nærmest bare dømt til at fejle." Sagde hun og trak let på skuldrene.
Hun nikkede, da Kathleen sagde, at hun ikke manglede noget. De fleste af skolekammeraterne vidste ikke engang, at hun havde været der. Og de havde heller ikke behov for at vide det. For hun havde ikke været til festen. Hun havde bare været sammen med Kathleen.
Eilionoir kunne ikke lade være med at more sig godt og grundigt over Kathleen, da denne steg ind i pejsen. Da hun forsvandt i de grønne flammer, stillede hun sig selv foran pejsen. Da de grønne flammer var forsvundet, steg hun ind i den og forsvandt samme vej som Kathleen. Da hun dukkede op i Kathleens hjem, hørte hun veninden tysse på hende, og hun smilede svagt. "Jaja.. Husk det selv." Hviskede hun og steg ud af pejsen.
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Aug 16, 2012 18:48:39 GMT 1
With one light on in one roomthe unread book and blaming look--------------------Tag: Kathleen Kennith & Eilionoir Murdoch --- Outfit: Here En svag susen i pejsen fik Edward til at løfte hovedet fra bogen han sad med, allerede før de første grønne flammer meldte nogens ankomst. Han rakte ud til bordet ved siden af den massive lænestol der stod i et hjørne, vendt mod pejsen, og tog sin tryllestav, for så med nogle diskrete, vanebetonede svip med håndleddet, at lægge stuen i mørke.
Han lukkede bogen sammen og lagde den fra sig på bordet, uden at lægge tryllestaven fra sig og blev ubevægeligt siddende med blikket rettet mod pejsen, mens hans øjne hurtigt vænnede sig til mørket. Han havde altid haft et godt nattesyn. Der gik nogle lange øjeblikke hvor den eneste lyd i rummet var det tikkende ur på en af væggene. Så sprang en mur af smaragdgrønne flammer frem i pejsen og han lukkede øjnene et sekund, for ikke at blive blændet.
Da han åbnede dem igen, var de grønne flammer ved at dø hen og omridset af to skikkelser var tydeligt i eftergløden. Han forblev tavs og afventende, betragtede skikkelserne og blev hurtigt sikker på, at den ene var hans datter, ikke overraskende, mens den anden måtte være den veninde hun skulle have overnattende. At i hvert fald hans eget afkom ikke var komplet ædru blev han ligeså hurtigt klar over, og en rynke eller to trak sammen på hans pande. Han ventede lidt endnu og løftede så tryllestaven og vippede den mod lampen på bordet der tændte igen og afslørede ham sammen med en tydelig rømmen.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 16, 2012 20:12:35 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir & Daddy Dearest ¤ Outfit ¤
Kathleen smilede stort i retning af Eilionoirs snusfornuftige stemme, mens hun blinkede energisk med øjnene for at få de sidste grønne lysprikker til at forsvinde. Hun havde fået blændet sig selv, ved at se på ilden i præcis det forkerte øjeblik nemlig der hvor den var skarpest. "Jeg husker da altid selv!" Bekendtgjorde hun med en intens og ikke særlig diskret hvisken, mens hun fik venindens træk på plads og det meste af sit nattesyn tilbage op og køre. "Tænk hvor besværligt det ellers ville være at samle tankerne? Jage rundt efter alle dem der havde en del og...."Så klappede hun med et i som mørket bag hende med et blev brudt af skæret fra en nytændt lampe samtidig med at stilheden blev det af en dyb rømmen. Hun hvirvlede rundt på stedet, vaklede let, som balancen var ved at svigte hende, så hun måtte viftede med armene for at genvinde den. Så lyste hun op i et stort smil, før hun tilbagelagde afstanden hen til sin far og gav ham et spontant knus og kys på kinden, overseende totalt rynkerne i hans pande. "Hvad sidder du her i mørket efter?" Hun slap ham igen og trak sig tilbage op og så tilbage på Eilionoir. "Jeg tror vi ramte forbi 'sent'..."
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 21, 2012 19:05:02 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen kennith outfit:here
Eilionoir tænkte utrolig klart, men kunne godt mærke, at trætheden efterhånden var begyndt at banke på. Og hun ville glæde sig til at ligge i en blød seng under en varm dyne. "Så siger vi det, Kate. Du har klæbe hjerne." Sagde hun og rystede på hovedet af hende, dog smilede hun imens. Hun så lidt uforstående på Kathleen, da denne sagde noget, som hun ikke helt kunne få noget fornuftigt ud af. Så hun valgte blot at ignorere det. Hun koncentrerede sig i stedet for at kravle ud af pejsen, og da det var gjort, tændtes lyset i stuen lige pludselig.
Hun drejede hovedet og så Kathleens far sidde i en lænestol ikke så langt fra dem. Et eller andet sted langt ude var de familie. Det var meger mærkeligt at tænke på. Men ikke lige så mærkeligt, som at Edward Kennith var hendes lærer. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere på, at han havde opdaget dem. Så hun rettede sig blot op, og lagde armene afventende overkors.
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Aug 22, 2012 0:47:12 GMT 1
With one light on in one roomthe unread book and blaming look--------------------Tag: Kathleen Kennith & Eilionoir Murdoch --- Outfit: Here Edward blik hvilede roligt på datteren efter at begge piger havde vendt blikket mod ham. Han var lige så opmærksom på Eilionoir som på Kathleen, men behøvede ikke se på hende for at være det. I stedet hævede han et øjenbryn lidt da hans datter var ved at miste balancen, men fortrak derudover ikke en mine. At han indvendigt morede sig en smule havde han ingen intentioner om at vise og fulgte hende i stedet mens hun tilbagelagde det korte stykke hen til stolen han sad i.
Han gjorde intet for at forsøge at stoppe hendes spontane hilsen og heller ikke at gengælde den, men vedblev blot at se opmærksomt på hende "Selv med en lille fjer på burde det være åbenlyst, Kate." svarede han og fulgte hende igen med blikket da hun rettede sig op. Et lille fnys forlod ham, uden at det var til at sige om det var ironisk ment, eller han rent faktisk morede sig lidt. Det lette glimt i hans mørke øjne talte dog for det sidste, men rynkerne i hans pande blev hvor de var og han smilede ikke mens han et øjeblik flyttede et inspicerende blik til Eilionoir "Det tør svagt antydes.." kommenterede han tørt og fandt sin datters let svømmende blik igen "Passeret med cirka tre timer." han lænede sig tilbage i stolen og så afventende fra den ene til den anden før han slog ud med den ene hånd "Den gode undskyldning må hellere være gyldig også."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 22, 2012 7:27:14 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir & Daddy Dearest ¤ Outfit ¤
En lille latter slap fra Kathleen, mens hun rettede sig op til sin fars sigende ord. Han var uforbederlig på nogen punkter og hvordan hun kunne have troet han ville gøre andet end sidde oppe og vente på dem vidste hun ikke. "Det behøvede du nu stadig ikke, far. Se! Vi kom sikkert hjem og uden en skramme eller nogen ekstra. Ganske som lovet!" Hun smilede varmt til ham, mens hun trak sig tilbage så hun stod ved Eilionoir igen og med samme selvfølgelighed som hun havde hilst sin far, viklede hun nu sin arm ind i venindens og gav den et klem.
Det fnys hendes næste ord blev mødt med fik hendes selvsikkerhed til at vakle en smule, mens hun forsøgte at afsøge sin fars ansigt for ledetråde mod hans humør. Der var ikke meget at gå efter, men han sad for afslappet til at være vred og der var noget ved hans øjne. Ubevidst sugede hun underlæben ind og bed let i den, mens hun lod blikket falde. Det kom op igen til hans, som han nævnte tiden og var nu fyldt med forvirret forundring. "Tre timer???" Hendes blik fløj til Eilionoir for at få bekræftet påstanden, så meget som hjælp til en undskyldning. Veninden lignede dog en der var ved at falde i søvn på benene, hvilket fik et drillende smil frem hos Kathleen.
"Så kan jeg bedre forstå du savnede din putte-grævling!" Ordene forlod hende uden den mindste tanke for tid eller sted eller pli, men blev fulgt af en hurtigt hævet hånd til munden og et meget undskyldende blik samt et nyt klem af armen. Intet hjalp dog med til at finde en undskyldning for at de var sent. Så Kathleen så skyldbetynget tilbage på sin far. "Findes der gode undskyldninger? Altså for at glemme tiden?"
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 22, 2012 14:00:49 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen & edward kennith outfit:here
Eilionoir valgte at snerpe læberne lidt sammen og forholde sig tavst, mens datter og far snakkede sammen. Hun var jo egentlig bare gæst, og havde intet med deres interne familie at gøre. Så hun valgte bare at kigge skiftevis på dem, alt efter hvem der snakkede, så hun kunne følge med i samtalen. Da Kate sagde, at de var kommet sikkert hjem og uden en skramme smilede hun blot svagt som en bekræftelse, hun anede ikke, hvad Kate havde fortalt de skulle. Kun at hun ikke havde sagt, hvor de skulle hen. Hun havde ikke noget besvær med at være uærlig overfor hendes egne forældre og hendes brødre, men det føltes lidt mærkeligt at skulle stå foran en professor og forklare, hvorfor man kom forsent hjem.
Eilionoir der får havde snerpet læberne sammen, blev nok endnu mere stram i ansigtet, da Kate nævnte grævlingen. Det svage smil var væk og hendes trætte øjne fik et lidt mere alvorligt udtryk i øjnene. "Kate.." Sagde hun og hentydede til, at veninden måske godt lige kunne tænke i to sekunder, inden hun sagde mærkelige ting. Da Kate kiggede på hende for lidt bekræftelse angående tiden, trak hun bare let på skuldrene. "Jeg går ikke med ur. Mor mener ikke, at det passer sig for en dame." Sagde hun blot og kiggede hen på Edward igen. Hun var en anelse vagtsom, nok fordi hun var bange for, at han ville snakke med hendes forældre. Hvilken ballade der så ville blive.
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Aug 22, 2012 22:06:34 GMT 1
With one light on in one roomthe unread book and blaming look--------------------Tag: Kathleen Kennith & Eilionoir Murdoch --- Outfit: Here Edward himlede svagt med øjnene uden at forsøge at lægge skjul på det over den ligefremhed datteren fremsatte sine argumenter med og rystede let på hovedet "Men ikke indenfor den aftalte tid.." gav han roligt igen, uden at kommentere på hvorvidt han behøvede have ventet oppe eller ej. Grace var gået i seng for flere timer siden og sov formodentligt sødt ovenpå i deres fælles soveværelse, efter at have trukket sig tilbage med en tør kommentar om, at han sagtens kunne klare det selv.
Ikke at stilheden indtil pigerne var ankommet havde generet ham, nærmere det modsatte havde han altid været typen der satte pris på netop lidt tid helt til sig selv ind i mellem. Han fortrak stadig ikke en mine over Kathleens udbrud, men nikkede blot langsomt en enkelt gang med et bekræftende "Mhmm.." før han løftede venstre arm og kastede et blik på uret på sit håndled "To timer og seksoghalvtreds minutter for at være præcis." han lod armen falde igen og så strengt på hende et langt øjeblik.
Så kneb han øjnene let sammen og flyttede blikket til Eilionoir, uden at tage notits af Kathleens fnisende vrøvlerier til en start "Virker den undskyldning når du kommer for sent til undervisning, Eilionoir?" spurgte han roligt, men med et blik der ikke just udstrålede morskab "Men det passer sig måske for damer at glemme tiden og drikke sig fulde. Ak ja.." brummede han i klar ironi, før han igen så på Kathleen med en hovedrysten og en svag sitren i den ene mundvig "Nej, men jeg ved du har mindst fem alligevel. Lad mig høre hvilke det er i dag."
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 23, 2012 7:35:36 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir ¤ Outfit ¤
"Men ikke til aftalt tid..." gav Kathleen sin far ret i, mens hun sænkede blikket og de lange vipper. Hvis han sagde det, så var det intet at diskutere. Der. Lige nu. Selvom at komme for sent hjem ikke ligefrem gav hende lyst til at diskutere med ham. Det var ret sort hvidt det her - selv for hende. Så skar hun en lille grimasse, som han understregede sin påstand ved at se på uret og uddybe med den nøjagtige tid. Hans blik skar dog igennem alt hun havde været ved at sige af ugennemtænkte kommentarer og fik hende til at tie med blikket mod først gulvet og så Eilionoir.
Hvilket ikke hjalp, da veninden sendte hende et blik der tydeligere end ord sagde hvad hun havde ment om det sidste Kathleen havde sagt. Det indtjente Eilionoir et nyt undskyldende blik og lille klem, før Kate vendte opmærksomheden tilbage til sin far, der så entydigt forventede den lå der. Ingen helt urimelig forventning egentlig, hvis hun skulle tænke over det, men svært så længe hun mest havde lyst til at le af ingenting. Den lyst faldt, som hun atter fandt sig som fokus for sin fars blik og hun bed sig let i underlæben. "Hvor kreativ vil du have den? For jeg glemte bare tiden.... men jeg kan da godt finde på en grund, hvis du virkelig gerne vil have det..." Hendes stemme var lige delt flabethed og forvirring, som hun lagde ansigtet på skrå og så alvorligt på ham. Så sneg et smil sig frem. "Drager, aurorer eller havenisser?"
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 23, 2012 19:14:53 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen & edward kennith outfit:here
Eilionoir var ikke helt klar over, hvilket ben hun skulle stå på. Hun følte ikke rigtig, at samtalen kom hende særlig meget ved, da det jo trods alt var Kathleens far, og ikke hendes egen, der sad i stolen. Lige nu stod hun blot og kiggede på dem hver i sær, uden rigtig at sige noget. Ærlig talt, så var hun måske begyndt at kede sig lidt, og så trængte hun virkelig til sådan en seng at ligge i, med en varm dyne over sig. Hun lukkede træt øjnene i et øjeblik og havde stort besvær med at få dem op igen.
Da hun åbnede dem igen, blev hun lige fornærmet af mr. Kennith, fuldkommen uberettiget. "Til Deres orientering, mr. Kennith, så er jeg aldrig kommet for sent til undervisning, og det til trods for at jeg ikke bærer noget ur." Sagde Eilionoir og følte vreden røre på sig indeni, hun vidste godt, at der ikke skulle meget til for at gøre hende hidsig, når hun var så hamrende træt, som hun nu var.
|
|
