|
|
Post by Edward Kennith on Aug 23, 2012 23:59:16 GMT 1
With one light on in one roomthe unread book and blaming look--------------------Tag: Kathleen Kennith & Eilionoir Murdoch --- Outfit: Here Edward rystede langsomt på hovedet uden at slippe sin datter med blikket mens han gjorde det "Ikke til tiden, nej.." gentog han hende roligt, før han slap hende med blikket længe nok til at se på sit ur og derefter lade blikket vende tilbage til hendes ansigt "Jeg troede ellers vi havde en aftale." fortsatte han retorisk før han for en kort bemærkning fandt Eilionoir.
Pigens svar og tydeligt indignerede mine, fik ham til at knibe øjnene let sammen, mens han rettede sig langsomt op fra sin tilbagelænede stilling og betragtede hende tavst et sekund eller to før han reagerede "Men du kom for sent nu.." lagde han ud og flyttede igen blikket til Kathleen "Med mindre Kate strategisk rigtigt glemte at informere dig om vores aftale." han tav igen og betragtede begge piger på skift mens Kathleen fortsatte, rystede så på hovedet med et momentært smil og rejste sig fra lænestolen.
"Overrask mig.." svarede han henvendt til datteren og lukkede den korte afstand helt hen til hende "Og sov på det, så vil jeg glæde mig til en god historie.. i morgen." han stoppede lige foran sin datter og måtte bøje nakken lidt for at bevare øjenkontakten med hende "Efter vi har talt om dit ankomsttidspunk." ethvert spor af morskab og smil var igen forsvundet fra hans ansigt og tilbage var et dybt, alvorligt blik "Jeg forventer en aftale er bindende og bliver overholdt, Kate." han løftede hånden mens han talte og strøg en løs lok om bag hendes øre i betydelig kontrast til de strenge ord "Er vi enige?" han holdt hendes blik fast indtil han havde fået en tilfredsstillende reaktion fra hende, smilede så svagt og plantede et kys på hendes pande "Og smut så op i seng.." han tog et skridt tilbage og så kort på Eilionoir "..begge to, og sov godt." han så på Kathleen igen og tilføjede "Og gå stille, ingen syngen. Din mor er gået i seng for længe siden." med de ord vendte han sig og gik tilbage til lænestolen som han satte sig i igen.
|
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 24, 2012 12:11:59 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Eilionoir & Daddy Dearest ¤ Outfit ¤
Kathleen flyttede let vægten fra fod til fod, som hendes far fortsatte med at prikke til hendes dårlige samvittighed. De havde haft en aftale og en klar en af slagsen uden det store vrikke-rum til omfortolkninger. Det kendte han hende for godt til at give hende.
Som hans opmærksomhed flyttede sig til veninden åndede hun ufrivilligt en smule op, selvom Eilionoirs ord havde fået hende til at sukke mentalt. Også selvom det var rigtigt. Så fandt hun sig atter fanget i sin fars anklagende blik og rødmede dybt ved hans ord, hvilket næsten var svar nok. Havde det ikke været ham. Så hun svarede noget opgivende højt også. "Det gjorde hun.... dumt nok..." En lille smule af rusen havde lettet som hendes far havde holdt dem fast i stuen og efterladt hende lidt mere klart tænkende. En lille smule i hvert fald.
Hun fulgte ham med blikket som han rejste sig og kom nærmere. Som han stoppede op lige foran hende måtte hun lægge nakken tilbage for at kunne møde hans blik og var med et glad for sit faste greb i veninden, der forhindrede hende i at tilte bagover. Hun åbnede munden for at svare kun for at lukke den i igen, som han fortsatte og udsatte det til næste morgen. Det ville give hende tid til at tænke og blive klar i hovedet, men betød også han havde en del at sige hende personligt. Ikke rart, men forventeligt. Hun nikkede bekræftende og slog så blikket ned, som han strøg håret om bag hendes øre. "Det er vi, Far."
Et smil fandt frem til hendes læber, som han brød den hårde og bebrejdende stemning med at sende dem i seng. Hun gav Eilionoir et bump med hoften og et smil, der tydeligere end noget andet fortalte hun stadig var halvt i sin egen verden af fest og farver. "I lige måde!" Hun skulle til at tage det første dansende skridt, som hendes far indfangede hendes blik en sidste gang og bremsede hende op i bevægelsen. "Ja, far..." Det lød en smule opgivende og var det også. Lidt mere slukøret så hun på veninden og trak af med hende, hviskende dæmpet. "Tredje, ottende og syttende trin knirker på midten..."
OUT
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Aug 28, 2012 9:05:41 GMT 1
the second star to the rightSHINES IN THE NIGHT FOR YOUtag: kathleen kennith outfit:here
Eilionoir måtte bide sig i tungen for ikke at sige noget, som hun sikkert ville fortryde senere. Hun brød sig virkelig ikke om at blive uretfærdigt behandlet. Som regel var det fordi, hun havde en forkert familie, eller fordi hun havde en forkert overbevisning med hensyn til blod. Men nu var det bare fordi, at han havde hentydet til, at hun tit kom for sent til undervisningen på Hogwarts. Og det ville hun ikke have på sin kappe. Ganske vidst var hun lidt af en eventyrer, men hun sørgede for at være i klasselokalet inden undervisningen startede. Hun åndede dog lettet op, da professor Kennith sagde, at de skulle gå op i seng, og at de ikke skulle diskutere mere. Hun var så træt, at hun ikke havde lyst til at modsige ham for at fortsætte.
Da hende og Kathleen kom ud på gangen, hvor trappen befandt sig, lænede hun sig ind til veninden for at hviske hende i øret. "Jeg tror ikke, din far er særlig glad for mig." Sagde hun og så sig tilbage over skulderen, for at sikre sig, at venindens far ikke stod indenfor hørevidde. Så fulgte hun ellers med Kathleen op på det værelse, hvor de skulle sove. Da hun havde lagt sig ned på den seng, som hun havde fået til rådighed, lukkede hun øjnene og sukkede træt. Der gik ikke lang tid før, at hun faldte i søvn.
OUT
|
|
|
|
Post by Edward Kennith on Aug 29, 2012 14:25:21 GMT 1
With one light on in one roomthe unread book and blaming look--------------------Tag: Kathleen Kennith & Eilionoir Murdoch --- Outfit: Here Edward havde ingen intentioner om at lade sin datter slippe for en snak senere, men heller ingen intentioner om at den skulle falde nu. I stedet lettede han stemningen en smule da han med en klar ordre sendte begge piger i seng og selv vendte tilbage til lænestolen. Han fulgte dem med blikket og et lille nik som de forlod rummet.
Så snart de var ude af døren trak et underholdt smil hans mundvige opefter og glattede rynkerne på hans pande, mens han med en hovedrysten rakte ud efter det glas der stod på bordet ved siden af bogen og tømte det i en hurtig bevægelse. Så rejste han sig med tryllestaven igen fundet frem og forlod stuen, slukkende lyset efter sig for selv at tage turen ovenpå og finde sin plads ved siden af Grace i dobbeltsengen.
C L O S E D |
|
