|
|
Post by margot on May 11, 2011 20:31:44 GMT 1
• • • Margot lagde hovedet tilbage, i det et grin brød igennem hendes læber. ”Jeg kan godt se du har haft det hårdt”, brummede hun småleende, før hun skubbede sig væk fra køkkenbordet, og smilende lagde armene omkring ham. Margot kyssede hans brystkasse, skønt trøjen stadig blokerede, men det var ligegyldigt. Alting var ligegyldigt, med undtagelse af Eric. Margot nikkede og gav slip på ham, hvorefter hun vendte rundt og satte kursen mod stuen. ”Lad os finde noget der er værd at se så”, mumlede hun varmt, før hun åbnede begge glasdøre, som med væggen blokerede for stuen.
Stuen var elegant indrettet, præcis som alle andre rum i Smith-huset. Fjernsynet var fladt og stort, og hang på den hvidmalede væg. Sofaerne var sorte og stuebordet var hvidt. ”Det er Mrs. Smith der har indrettet hele huset. Hun kan godt lide de moderne møbler.. Når jeg bliver myndig, vil jeg finde mit eget. Jeg hader at være her. Desuden.. jeg har sparet op siden jeg var 11”, fortalte hun mumlende, med et lille smil på læberne, før hun slå sig ned i sofaerne. Margot lagde hænderne i skødet, før hun kort betragtede ham. Pludselig havde stemningen ændret sig – ikke markant, men stadig nok til, at hun havde bemærket det. Alligevel var hun ikke flov, eller på nippet til at brække sig af skam. Det var som om, siden deres kys, at hun følte sig langt mere tryg. ”Du må ikke misforstå mig.. De har ikke behandlet mig dårligt. Jeg ville bare ønske, de havde taget os alle tre.. Oh forresten.. filmene er i det skab.. Du må gerne vælge”, tilføjede hun mumlende, før hun sendte ham et lille smil. |
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 12, 2011 12:37:01 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric grinede smørret over hendes brummende ord og nikkede med et påtaget indigneret udtryk ”Ja da... Du kunne i det mindste give mig pluspoint for indsatsen.” han rystede stadigt grinende på hovedet, mens han bøjede sig lidt igen, og lagde kinden mod hendes hår. På trods af trøjen kunne han et kort sekund mærke hendes varme ånde gennem stoffet og sommerfuglene tog endnu en rundtur i hans mave. Så rettede han sig op igen og nikkede med et nyt smil, før han slap hende igen ”Jeg kunne godt nævne et par ting sådan lige hurtigt...” han blev stående og så sigende efter hende, før han skubbede sig fri fra bordkanten og fulgte efter hende ind i stuen.
Han så sig nysgerrigt rundt og stoppede nogle skridt inde for at få det hele med. Han nikkede langsomt og let fraværende til hendes ord, selvom han måtte indrømme, at stilen ikke helt var ham. Det var pænt og der var tydeligvis tænkt over detaljerne, men det blev hurtigt for klinisk. Han rynkede brynene og drejede så hovedet mod hende igen, da hun udtrykte sin antiparti mod huset og familien hun boede hos, meget klart. Han kommenterede det ikke. Det kom ikke som en overraskelse, omend han ikke mente at have oplevet hende udtrykke det så direkte før. Han satte i bevægelse igen, hen mod sofaen hun havde sat sig i, og stoppede så igen da hun fortsatte. Han smilede skævt og smilede beroligende ”Jeg ved hvad du mener, det er bare..” han rynkede brynene lidt igen og ledte efter ord ”...svært at sætte sig ind i, når man kommer fra mønsterbilledet på en kernefamilie.” han skar en lille grimasse og fulgte så hendes hånd mod skabet og ændrede kurs.
Han lod sig dumpe ned at sidde i skrædderstilling på gulvet foran det, efter at have åbnet det, og lod blikket glide søgende over de mange titler. Han drejede hovedet og så spørgende på hende et øjeblik ”Men du har stadig kontakt med de to andre, ikke?” han så igen på filmtitlerne, uden rigtigt at se dem alligevel og vendte så igen ansigtet mod hende ”Hvad er du i humør til?” han slog ud med den ene hånd med et smil ”Noget sjovt eller noget alvorligt eller noget helt tredie?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 445 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 12, 2011 18:43:48 GMT 1
• • • Margot nikkede med et lille forstående smil over de buttede læber. ”Det ved jeg godt”, brummede hun forsikrende, og sendte ham et enkelt nik. Margot løsrev sit blik fra hans skikkelse, ved at lade de mørkebrune øjne ramme hendes hænder, hvor hun rastløst genoptog en gammel vane, som inkluderede neglene der blev presset mod fingerspidserne. Det var faktisk hændt, at det var lykkes hende at prikke hul, skønt det på ingen måde var hendes intention, og det var først efter den episode, hun blev klar over, at det var en vane. En af de ubehagelige.
Hun hævede blikket, tids nok til at opfange hans ord, og hun rømmede sig lavmælt, tænksomt. ”Jeg har ikke set en film længe. Det var sidste år.. Jeg sidst så en. Underligt, ikke?”, brummede hun pludselig, før hun grinede lavmælt, og rejste sig fra sofaen. Hun spankulerede over mod Eric, før hun satte sig ved siden af ham. Hun betragtede de mange DVD'er, før hun sukkede tænksomt. ”Jeg har lyst til at se en af de gamle.. De står i den kasse”, mumlede hun fraværende, i det hun hev den yderste kasse ud til sig. ”Så er det bare at gå i krig”, foreslå hun og lagde kort hovedet på skrå, hvorefter hun skubbede kassen over mod ham. ”Og jo.. vi ses.. En gang om året”.
Margot betragtede ham for en kort stund, før hun vendte blikket mod vinduerne. Mørket havde for alvor sænket sig, og klokken nærmede sig 9. Og så fik hun det der fraværende blik, som kun Margot kunne få, når hun sad med tankerne dybt begravet andetsteds. |
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 12, 2011 22:07:47 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric smilede skævt og let undskyldende til hende. Det var ikke fordi det ikke interesserede ham, eller fordi han ikke ville lytte. Det ville han hellere end gerne, men han havde svært ved at forestille sig hvordan det var at vokse op på den måde. Ikke at han selv så sine søskende hver dag, men han vidste de var der og kunne ikke forestille sig nogensinde kun at se dem blot én gang om året. Eller for den sags skyld at leve uden sine forældre. Hele tankerækken fik ham til at rynke panden lidt, mens han gik hen til skabet, åbnede det og sank ned at sidde på gulvet.
Han smilede igen da hun fortsatte på film og han drejede igen hovedet og så på hende ”Heller ikke mig. Det er ikke lige fjernsyn der er flest af på Hogwarts, vel?” han grinede lidt for sig selv og fulgte hende så med blikket da hun gik det korte stykke over til ham og sank ned på gulvet ved siden af. han tog ikke blikket fra hende da hun fortsatte og så tog en kasse ned, men løftede i stedet armen tættest på hende og strøg hende blidt op over ryggen. Lidt modvilligt trak han blikket til sig og så ned i kassen, uden at fjerne hånden fra hendes ryg. Han så ned over titlerne og trak så en op og rakte hende, mens han drejede hovedet og så alvorligt på hende ”Savner du dem?” han trak hende lidt tættere på sig og fortrød spørgsmålet lidt så snart det var ude, men så alligevel afventende på hende. Han flyttede lidt på sig og fortsatte så alligevel ”Selvfølgelig gør du det, men...” han rynkede brynene lidt mere og smilede samtidigt forsøgsvis ”I holder da kontakt ud over det, gør I ikke?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 341 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 14, 2011 15:02:36 GMT 1
• • • ”De er ikke så glade for at modtage ugler, hvilket jeg forstår. Så når jeg sender breve, beder jeg uglen om at aflevere det i en bestemt postkasse, som ligger lidt nede af vejen. På den måde slipper de for at skulle håndtere uglen. De lever jo trods alt hos en muggler-familie, så de har et forklaringsproblem..”, brummede Margot alt imens hun hentede et skævt smil fra gemmerne. ”Men.. Ja. Det går jo nok op i en højere enhed, på en eller anden måde, engang i fremtiden. Det er jo ikke for evigt, vi går på Hogwarts. Det bliver måske bedre, når jeg bare er mig, og ikke lillesøsteren der blev til en heks, og forsvandt i flere år, for at gå på en eller anden skole, de aldrig har hørt om”, afsluttede hun sin ordstrøm, hvorefter hun rettede sin opmærksomhed mod filmene. Emnet var dermed lukket. Et kort øjeblik, havde Margot ladet sig rive med i stemningen, og det var forkert. Hun måtte ikke miste kontrollen.
Margot sad i stilhed nogle minutter, alt imens hun langsomt lod hænderne glide hen over filmene. Hun nær studerede både bag- og forsider, hvorefter hun lagde de fleste tilbage i kassen. Alle dem hun havde lagt i bunken, var nogle hun havde fundet interessante, og ville fremvise for Eric. Engang imellem skævede hun mod ham, hvorefter at vende tilbage til filmene.
På et tidspunkt stoppede hun, og kastede blikket mod vinduerne. Det var blevet mørkere, og det var begyndt at dryppe, og det var lyden af regnen som havde fanget hendes opmærksomhed. Hun sad nogle få sekunder, drømmende og betragtede dråberne, der langsomt gled ned af ruden, før hun en anelse impulsivt vendte sig mod Eric. Så lænede hun sig frem, og kyssede hans kind. Uden et ord, vendte hun sig rundt og begyndte at sortere de 7 film, hun mente de begge havde en interesse i at se.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 15, 2011 15:35:15 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric lyttede tavst og opmærksomt mens Margot uddybede. Han brød ikke ind, men holdt blikket på hende med alvorlig interesse og beholdt hånden på hendes ryg, hvor den, uden at han helt tænkte bevidst over det, strøg hende over lænden. Han smilede svagt som svar på hendes eget skæve smil og nikkede. Lige den problemstilling var en han uden problemer kunne følge, selvom hans egen familie efterhånden havde accepteret brevudveksling via ugle ”Nej, uindviede har det med at synes det er lidt for sært.” han smilede skævt og tav så igen mens hun fortsatte og brugte tiden til igen at lade blikket glide undersøgende ned over hendes ansigt og følge de fine linier. Han rynkede brynene svagt da hun bestemt lukkede emnet og fortrød et øjeblik han havde åbnet det.
Han forblev tavs nogle minutter mens hun så på filmene. Han selv så stadig på hende, uden at give filmene nogen synderlig opmærksomhed. I stedet krævede det langt mere viljestyrke, ikke at læne sig det lille stykke frem og trykke sine læber mod hendes igen. Eller mod hendes kind, eller hals. Han smilede varmt for sig selv ved tanken og blev så afbrudt i den, da hun drejede hovedet og så på ham, for så at plante et flygtigt kys på hans kind. Han smilede igen, og slog næsten forlegent blikket ned et sekund, før han så op igen.
Han rynkede panden igen og løftede så den frie hånd til hendes hage og drejede hendes ansigt blidt om mod sig ”Undskyld...” han så alvorligt på hende ”Det var ikke min mening af rive op i noget du helst ikke vil tale om.” han strøg tommelfingeren over hendes læber, og lod den så falde sammen med sin hånd da han slap hendes ansigt igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 337 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 15, 2011 17:15:49 GMT 1
• • • ”Det ved jeg godt”, mumlede Margot, med et lille bedrevidende smil over læberne. Hun lagde to DVD'er tilbage på gulvet, før hun vendte fronten mod ham, og ganske langsomt, på knæ, tilbagelagde den korte afstand imellem dem. Hendes hvide pegefinger, gled langsomt hen over hans næseryg, før hun bøjede sig frem, og kyssede ham længe.
Da hun adskillelige sekunder efter, trak sig tilbage, vendte hun de brune øjne mod ham. De udstrålede den berusende kærlighed hun havde følt ved kysset, men da hun så væk, forsvandt det igen. Margots hånd lå på hans kind, og de sad stadig tæt. Hånden forlod kinden og gled ned langs halsen, før den ende midt på hans brystkasse. Lige ved hjertet. Hun kunne mærke hjertets slag, og hun kunne lide hvad hun hørte. Hjertet havde altid fascineret Margot – for det var den allervigtigste kropsdel. Mennesket var umådeligt afhængig af det, og selvom hun på ingen måde forventede andet, var det rart at høre, hvordan det fungerede hos ham. Margot tabte pusten i svagt, opgivende grin over den tanke, før hun fangede hans blik igen. Hun tog sin hånd til sig, for at ligge begge arme om ham, og kysse ham kort igen. ”Jeg har ikke lyst til at se film”, hviskede hun hvorefter et lille fnis forlod hendes læber. Margot kyssede ham igen, kort, hvorefter begge hendes hænder begyndte at kærtegne hans nakke. Smilet på de fyldige læber var drillende, og da hun kyssede ham igen, holdte hun den en smule længere, end hun havde gjort med det forrige.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 15, 2011 21:32:50 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric smilede mildt, og så ned mod filmene hun lagde tilbage på gulvet. Han løftede langsomt hovedet igen, da hun satte sig op på knæ foran ham og fulgte hende så intenst med øjnene, mens hun strøg en finger ned over hans næse. Han gøs umærkeligt og lod så armene finde rundt om hende, næsten helt af sig selv, da hun bøjede sig frem og igen lod sine læber finde hans. Duften, smagen og følelsen af hende overskyggede nogle alt for korte sekunder, igen alt andet og han sukkede tungt mod hendes læber, da hun trak sig tilbage igen.
Han trak vejret hurtigere, men stadig kontrolleret, da han igen druknede lidt i hendes brune øjne. Det han læste der, fik det til at suge behageligt i maven på ham, som når man kørte i rustchebane eller en hurtig elevator. Han lænede ansigtet mod hendes hånd igen, uden at slippe hendem ed blikket. Så sank han tungt og blev siddende med let adskilte læber, da selvsamme hånd gled ned og faldt til ro på hans bryst. Han mistede endnu engang al tidsfornemmelse og var tilfreds så længe hun bare sad lige der, hvor han kunne se og røre hende og føle den nærmest elektriske spænding imellem dem.
Da hun som den første brød stilheden, trak et lettere fjoget smil dog op på hans ansigt og blottede hans tænder. Han rystede på hovedet sekundet efter hende, uden at behøve den store betænkning ”Heller ikke mig...” hans stemme var lettere hæs og han rømmede sig med et forlegent blik, før han igen kun kunne koncentrere sig om følelsen af hendes læber mod sine egne og hendes fingre i sit nakkehår. Han smilede uden at åbne øjnene igen med det samme, og tog så bedre fat om hende, da han gjorde. Han hævede et øjenbryn drillende, før han lod den ene hånd glide ned på hendes lår og med en hurtig, bevægelse, løfte hende bare lidt, nok til at kunne få hende ned at sidde sidelæns på sine egne lår, mens han strakte benene ud under hende. Han strøg en finger langs hendes kæbelinie, og bøjede så igen hovedet og kyssede hende nysgerrigt og mere krævende end før.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 419 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 16, 2011 18:51:35 GMT 1
Lige så snart hans læber mødtes hendes, denne gang nysgerrige og krævende, eksploderede den summende fornemmelse i hendes bryst. Hendes venstre hånd, som lå bag hans nakke, gled op og landede i hans hår, hvorefter hun gengældte kysset langt mere intimt, end hun havde gjort før. De mørkebrune øjne var for længst blevet lukkede, og det eneste Margot kunne tænke på, var Eric. Han havde på sin egen måde, tryllebundet hende til stedet, og hun ønskede ikke at være noget andet sted, i hele verden, end hos ham. Hos Eric var hun tryg – han var hendes gemmested.
Efter adskillelige intime sekunder, ende kysset selvom Margot på ingen måde, så sig tilfreds med det. Hun lod sine lunger fyldes med luften omkring dem, før hendes brune øjne fandt hans. Et skævt smil gled over hendes fyldige, lyse læber før hun sukkede tungt. Det næsten berusende blik fra før, vendte tilbage og denne gang hang det ved. Margot lagde sin pande nær hans hals, hvorefter hendes læber ganske kort, berørte den i et blidt, forsigtigt kys. Hånden forlod hans hår, og gled ned af hans nakke, alt imens hun lagde hovedet tilbage i dens tidligere stilling. Hånden blev placeret på hans kind i stedet, som hun kærtegnede blidt. Margots øjne funklede. ”Så burde vi næsten finde på noget andet”, hviskede hun drillende, næsten kælent, før hun grinede lavmælt op til ham. Margot strakte sig, for at lade hendes læber ramme hans igen, og kysset genoptog sig. |
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 17, 2011 12:13:15 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric følte sig høj på en måde han aldrig havde oplevet før. Ingen ture på kosten, ingen kampe, ingen sport han nogensinde havde kastet sig ud i, havde i den grad fået adrenalinen til at suse rundt i hans årer, som den gjorde lige nu, med Margots bløde læber mod sine egne. Der var intet der var vigtigere eller mere interessant end dem og hendes indtagende brune øjne eller trangen til at være tæt på hende. Så tæt som overhovedet muligt.
Han hev mærkbart efter vejret nogle sekunder da de begge brød væk for luft, og måtte lægge bånd på sig selv, for ikke straks at kræve hendes læber igen. I stedet mødte han hendes blik, med pupiller der var tydeligt store og mørke, påvirket af hendes nærhed og hele situationen. Hendes smil fik et lignende til at trække op på hans egne læber, indtil det forsvandt i en lille halvkvalt, og næppe hørlig lyd, da hendes læber igen ramte hans hals, samtidigt med at hendes hånd strøg over hans nakke. Han gøs let og smilede bredt og drenget, før han igen mødte hendes blik da hendes hånd lagde sig på hendes kind. Han drejede hovedet lidt og plantede et kys i hendes håndflade, før han nikkede langsomt og så drillende på hende ”Jeg er ret godt tilfreds med det her...” noget i hendes tonefald fik ham til at synke hårdt, mens de små hår på hans arme igen rejste sig mens han endnu engang villigt pressede sine læber mod hende. Han strammede grebet om hende, uden at det nogensinde blev ubehageligt hårdt, men lettere besidderisk, uden at han helt selv var klar over det. Han koncentrerede sig endnu engang fuldt ud om deres kys, der for hver gang kun efterlod ham sulten efter endnu mere og lænede sig ubevidst længere og længere tilbage, mens hans hænder gled op over hendes ryg og tilbage igen
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 367 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 17, 2011 17:08:10 GMT 1
Margot trak sig fri af hans greb, med dette lille smil, over de fyldige, lyse læber. Et kort øjeblik nød hun synet af ham, mens hånden kærtegnede hans kind, før hun rejste sig fra gulvet. Margot stillede sig med begge fødder, på hver sin side af ham, hvorefter hun gik ned i knæ. På denne måde, var hun et halvt hoved højere end ham.
De mørkebrune øjne strålede intenst, i det begge de hvide hænder, blev placeret i hans nakke. Hun fugtede læberne langsomt, hvorefter hun bøjede sig ned, og lagde dem nær hans øre: ”Så længe du er tilfreds”, hviskede hun smilende, næsten drillende, hvorefter hun placerede et kys, under hans øreflip. Langsomt begyndte hun at plante små, intime, kærlige kys ned langs hans kæbe, hvorefter hendes læber omsider ramte hans. Igen lod hun sine læber blive langt mere insisterende end tidligere, og hun fortrød det på ingen måde. Det eneste hun ønskede, var Eric. Den eneste hun ønskede, at dele øjeblikke som dette med, var ham.
Hendes hænder havde forladt hans nakke, for at placere sig på hans brystkasse. Hendes læber forlod hans, og i samme øjeblik, fangede hun hans øjenkontakt. Margots smil var glødende, og alt ved hende, udstrålede den berusende kærlighed, som hun havde været så heldig, at mærke. Margot kunne fornemme, hvordan den sitrede og bevægede sig i hendes blodbaner. Hvordan den befalede hende, at kysse ham igen, og hvordan den samtidig holdte hende tilbage. Margot måtte synke diskret, før hun ganske forsigtigt, placerede sin pande mod hans. Hun åbnede munden for at sige noget, men i det samme øjeblik fortrød hun, og lukkede den igen. |
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 18, 2011 13:00:56 GMT 1
If we could see that this
.. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric smilede igen dahun strøg hans kind, eller nærmere holdt han aldrig op med at smile. Han slap hende modvilligt da hun rejste sig, og lod hænderne følge med hende, så de endte med at stryge ned over hendes ryg, bagdel og lår som hun rejste sig, og lod først hænderne synke helt ned at hvile på gulvet, da hun satte en fod på hver side af ham. Han nåede at rynke brynene et par sekunder, før hun sank ned at sidde på knæ og de rynkede bryn veg til fordel for endnu et bredt smil, mens hans lyse øjne glimtede forventningsfuldt mod hende. Hans arme fandt helt af sig selv rundt om hende igen da hendes hænder igen lagde sig bag hans nakke og han mærkede sommerfuglene slå et par dobbelte saltomortaler, da hendes varme ånde slog mod hans øre samtidigt med hendes hviskende ord. Smilet trak et par grader længere op, mens han lukkede øjnene og nød følelsen af hendes drillende kærtegn ”Hvordan skal jeg kunne være andet lige nu?” spørgsmålet var retorisk, og kom mumlende, mens han strammede sit greb om hende synkront med at hendes læber begyndte deres vandring ned langs hans kæbelinie. Han lagde instintivt hovedet til den modsatte side for at give hende plads og pressede hende tættere ind mod sig, mens han sukkede lavmælt og velbehageligt.
Så var hendes læber endnu engang presset mod hans og hendes insisterende pres fik ham til at udstøde en lille halvkvalt lyd, mens han uden at tænke over det, lænede sig tilbage igen. Først da hans mavemuskler var spændt til det yderste stoppede han og blev siddende i den stilling, mens hans hænder strøg op og ned over hendes ryg, i lige så ivrige og insisterende bevægelser, som hans læber mødte hendes med. Han gispede let da hun trak sig væk igen og trak vejret lettere stakåndet. Hans øjne var store og hvilede intenst i hendes. Alt i ham hungrede efter at mærke hendes læber igen, som om kontakten for hver gang kun gjorde den instinktive sult større, i stedet for at mætte, men han lagde endnu engang bånd på sig selv og slækkede grebet om hende lidt, da hun lænede sig frem og lod sin pande berøre hans.
Han rettede sig lidt op igen, for at skåne sine anspændte mavemuskler og lukkede øjnene mens han, stadig med panden mod hendes, tog flere dybe indåndinger. Han åbnede dem igen da han både hørte og mærkede hende tage en lille indånding, og nåede lige at se hende lukke munden, som havde hun været i gang med at sige noget. Han fangede hendes blik og så spørgende på hende, før han rømmede sig let og lavmælt brød tavsheden igen ”Sagde du noget?” han trak hovedet lidt tilbage og uden at vente på hendes svar, gemte han ansigtet ved hendes skulder og hals, før han begyndte blidt at kysse sig vej op langs hendes kæbelinie, som hun få øjeblikke forinden havde gjort ved ham.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 567 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote] |
|
|
|
Post by margot on May 23, 2011 13:36:28 GMT 1
Margot rystede på hovedet, velvidende meningen med at åbne munden, havde været hun ville sige noget. Hun bøjede sig frem mod Eric, hvorefter deres læber mødtes igen for en kort stund. Så fattede hun sig, og grinede lavmælt. ”Jeg ville bare sige..”, mumlede hun, i det hun trak sig væk fra Erics ansigt. ”At jeg synes du er dejlig”, tilføjede hun kærligt, hvorefter hun lagde armene om hans nakke, og lagde sin pande mod hans. ”Sådan.. rigtig dejlig”.
Mørket havde for længst overtaget England. Stjernerne var ganske tydelige på himlen, men månen var ikke at se. Og det var bestemt, til det forelskede pars, fordel... // OUT. // |
|
