Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 8, 2011 17:59:48 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric holdt øjnene lukket et par sekunder længere end det strengt tagetvar nødvendigt, da der igen blev luft mellem deres læber. Hans mundvige trak op i et velbehageligt smil da hendes fingre gled over hans nakke og først da åbnede han langsomt øjnene og mødte hendes blik. Hendes finger mod hans kind trak et kildrende spor og han ville nogle øjeblikke sværge på, at han stadig kunne mærke den, selv efter den var gledet videre. Han smilede mildt da hun slog sine egne ord hen og lukkede i stedet øjnene igen da hun lagde begge hænder mod hans kinder. og nød blot følelsen af at stå med hende så tæt på, stadig med hendes duft i næsen og følelsen af hendes læber mod sine.
Han mistede igen tidsfornemmelsen nogle lange minutter og lukkede ubevidst alt andet ude, mest af alt visheden om, at de på et eller andet tidspunkt var nødt til at løsrive sig og gøre et eller andet. Hans smil voksede lidt ved hendes ord da hun igen brød stilheden, men han åbnede ikke øjnene med det samme. Brugte i stedet et øjeblik på at tænke sig om før han åbnede dem og så hende i øjnene ”Fantastisk...” han begyndte igen at stryge fingerspidserne blidt over hendes nakke under hendes hår, uden at trække hovedet tilbage.
I stedet bøjede han hovedet lidt mere, og strøg blidt sin næse mod hendes, mens han så hende dybt i øjnene og smilede igen, mens han føjede flere lavmælte ord på det første ”Rigtigt... og som noget jeg har haft lyst til at gøre et stykke tid.” han så et kort øjeblik lidt forlegen ud og slog blikket ned, mens han lænede hovedet let ind mod hendes ene hånd og ikke helt kunne finde ud af hvad han skulle sige eller gøre næst. I stedet blev han ubeslutsomt stående og løftede igen blikket til hendes øjne.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 363 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 8, 2011 19:10:12 GMT 1
• • • Pludselig var det som om, alting faldt på plads.
Et lille, usynligt smil blomstrede frem, på de lyse, buttede læber, i det hun tabte pusten i et lavmælt grin, og lagde hovedet mod hans skulder. Hun lod øjnene glide i, og vendte langsomt ansigtet mod hans brede hals, hvorpå hun placerede et enkelt kys. Begge hendes lange hænder, blev lagt om hans nakke, før hun lagde læberne nær hans venstre øre. "Det var helt perfekt.. Eric", hviskede hun, så lavmælt at det ville have været umuligt at høre det, medmindre man stod så tæt som de gjorde nu. Lige i det øjeblik, føltes det som om ingen kunne besejre hende. Absolut ingen.
Hendes hænder forlod hans nakke. De trillede ned langs halsen, forbi skuldrene, og landede på hans brystkasse. Margot fugtede læberne langsomt, mens hun genvandt hans øjenkontakt. En let rødmen havde spredt sig over kinderne, og i det øjeblik, han forlegent kiggede væk, eksploderede en skare af sommerfugle, i hendes mave. Margot kunne ikke tilbageholde et smil, og hun lagde ganske forsigtigt, et kys nær hans mundvige. Det var forfærdeligt.. hun kunne slet ikke styre sig. "Du skulle have gjort det noget før.. Jeg har ventet længe på dig", hviskede hun, med det drillende smil, der samtidig blomstrede frem på læberne. Margot løftede hånde og lagde den på hans kind, som hun langsomt drejede, så hun atter kunne drukne i hans øjne.
"Jeg er forelsket i dig Eric..". [/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 8, 2011 19:58:42 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric rynkede et splitsekund panden over hendes lille grin og så spørgende på hende, men nåede ikke at fange hendes blik før hun lagde mod hans skylder. Han gøs let da hendes læber ramte hans hals og trak hende lidt tættere, selvom det ikke rigtigt var muligt, og i stedet mest blev til at han knugede hende tæt ind til sig. Så trak et bredt, drenget smil op på hans læber ved hendes hvisken ganske tæt på hans øre. selvom han havde hørt hende sige sit navne utallige gange før, så føltes det anderledes lige nu. Bedre. Som om der alene i de få ord lå adskillige løfter om lignende situationer fremover.
Han lukkede øjnene halvt igen, uden på nogen måde at kunne fjerne det brede smil der hvilede på hans ansigt, mens han nød følelsen af hendes hænder der gled fra hans nakke til de igen lå stille på hans bryst. Så åbnede han øjnene igen og så lige ind i hendes varme, brune øjne. Alene øjenkontakten fik det til at kilde behageligt i hans mave og følelsen tog kun til i styrke da hun strakte sig lidt og plantede et flygtigt kys tæt ved hans mund. Hans bryn trak lidt ned ved hendes ord og han så med en blanding af svag undren og overraskelse på hende, mens han fraværende lod fingrene glide igennem hendes hår og snoede en lok af det om to fingre ”Har du? Men...” han gik i stå og en ny følelse blandede sig med den første og øgede kun følelsen af at være ved at lette fra gulvet. Han slog blikket ned igen, indtil hendes hånd igen rørte hans kind og han mødte igen villigt hendes blik og lod hendes smil smitte, omend hans eget smil denne gang, bar præg af en svag forlegenhed.
Han åbnede munden for at sige noget, men blev overhalet indenom da hun fortsatte. Hans pupiller videde sig ud og han blinkede hurtigt et par gange efter hinanden i ren overraskelse, mens han alt for tydeligt hørte og mærkede sin egen puls stige mens han nogle sekunder bare så på hende med let åben mund, som en fisk der var skyllet op på land. Så blev han selv bevidst om det og lukkede den hurtigt, før han grinede nervøst, men på samme tid henrykt og for alvor ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han valgte at følge sine naturlige indskydelse og mødte igen hendes blik med et mildt smil, der hvert andet sekund truede med at trække helt op til hans ører.
Så slap han hendes hår og strøg i stedet to fingre ned over hendes kind ”Du må ikke sige sådan noget. Jeg ender med at svæve rundt oppe under loftet, Stump...” hans blik fik en snert af alvor, og flakkede et øjeblik mellem hendes øjne før han fik fundet tilstrækkeligt mod til at sige hvad han rent faktisk tænkte ”Jeg tror også jeg er forelsket i dig..” han stod lidt og kom så til at grine nervøst igen, mens han lod fingrene glide ind i hendes hår igen ”Så det er bare mig der var tykhovedet igen?” forsøgte han drillende, mens han opgav at samle sig helt og ignorere adrenalinen der susede rundt i kroppen på ham på den mest vidunderlige måde.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 620 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 8, 2011 20:30:24 GMT 1
• • • En hvid, lang pegefinger gled langsomt hen over hans læber. "Man skal ikke tro Eric.. Man skal vide", mumlede hun sigende, før et lille skævt smil, trillede hen over hendes læber. Hun lod langsomt de brune øjne, glide fra hans hals, op over hagen, videre hen over kinden, før de roligt kolliderede med hans. Margot måtte synke, men smilet voksede sig blot større, for hvert sekund deres blik var låst fast. Pludselig udbrød hun et lille, hjerteligt grin. "Tykpandet? Mon ikke..", hviskede hun, dybt drillende og varmt, før hun lagde armene omkring ham, og kyssede hans bryst, skønt trøjens stof blokerede. Margot lod langsomt grebet om ham, løsnes hvorefter hun trådte et skridt bagud. Afstanden syntes at kvæle hende. Et kort øjeblik, var hun ved at give efter for fristelsen, og række ud efter ham igen, men hun beherskede sig. Det gik ikke, at hun mistede kontrollen. Hun måtte ikke miste kontrollen. Og den korte, næsten ikke eksisterende panik, kunne læses i hendes blik.
Margot lagde hånden på hans brystkasse, og lod blidt, kærligt tommeltotten kærtegne den. "Du tog mit første kys". Den matte, lyserøde farve eksploderede på hendes kinder, og hun trak hurtigt hånden til sig. Det havde på ingen måde, været meningen at hun skulle fortælle ham det. Margot tabte sit smil, og et kort øjeblik stod hun, og betragtede ham, med et blik, der umuligt kunne læses. I et halvdesperat forsøg på at redde situationen, jog hun et lille smil over læberne. "Altså.. det.. det er en god ting", mumlede hun hvorefter hun trak skuldrene op til hagen.
Margot skubbede øjeblikket efter, tanken om sin latterliggørelse til siden. Hun kunne ikke tilbageholde et smil, eller det lille grin, som langsomt men sikkert, forlod hendes læber. Hun havde mistet kontrollen. De ord som forlod hendes mund, var altid velovervejede og gennemtænkte. De sidste par samtaler, de efterhånden havde delt sammen, var ingen af delene. Spørgsmålet var hvorfor. Margot lagde armene beskyttende under den lille barm, og så let smilende ned i jorden. [/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 8, 2011 22:07:55 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric så igen lettere forlegen ud og smilede skævt bag hendes finger der trak et kildrende spor hen over hans læber. Han trak let på skuldrene og flyttede uroligt lidt på fødderne før han nikkede en enkelt gang ”Ja, men..” han gik i stå et øjeblik og smilede fjoget, før han prøvede igen, og så varmt på hende ”Jeg ér, forelsket i dig.” han smilede skævt igen, kunne slet ikke lade være ”Den skulle bare lige trænge igennem.” undskyldte han sig forsøgende med og befandt sig så fanget af hendes brune øjne igen. Han skar en lille grimasse og så ned igen over hendes drillende anklage og glemte så alt om sin egen tykpandethed, da hendes arme gled omkring ham og han knugede hende et alt for kort øjeblik ind mod sig, mens han igen bøjede hovedet og plantede et flygtigt kys på hendes hår.
Så forsvandt hendes arme omkring ham og han rettede sig op lidt tidsnok til at se hende træde et skridt baglæns. Hans arme gled af sig selv ned at hænge formålsløst langs hans sider, mens han rynkede panden og så forvirret på hende, mens en ubehagelig følelse et øjeblik blandede sig med den gængse eufori han havde følt sekundet før. Hans blik flakkede momentært, indtil det sank til hendes hånd der lagde sig på hans brystkasse, og hendes næste ord igen trak smilet frem på hans læber. Han så op igen og mødte hendes blik, mens han lagde hovedet lidt på skrå og så spørgende på hende ”Virkelig?” hans smil blev igen lettere drenget og han løftede automatisk den ene hånd og lagde den på hendes ene lyserøde kind med et varmt smil, mens hun tydeligt forsøgte at trække sine spontane ord tilbage. Hans smil blev bredere til det var lige på grænsen til et grin, og hans lyse øjne spillede drilsk mod hende i halvmørket.
Så slap han hendes kind og lagde i stedet pegefingeren blidt mod hendes læber, mens han hævede øjenbrynene sigende. Han gik et halvt skridt tættere på hende, og lod så igen den ene hånd glide om på hendes ryg, mens den anden igen gled om og lagde sig bag hendes nakke. Han så alvorligt på hende et langt øjeblik, før han bøjede hovedet og igen lod sine læber møde hende, i et forsigtigt, dvælende kys, som han tog sig alverdens tid til at nyde, indtil han måtte bryde væk for at fylde lungerne med luft igen. Han strøg blidt hånden op over hendes ryg og lænede igen panden mod hendes med et kærligt blik ”Og nu tog jeg det tredie...” han smilede drillende mens han lavmælt fortsatte ”Og jegh ar alle intentioner om at tage det fjerde også..”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 533 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 8, 2011 22:37:47 GMT 1
• • • Margot var som hypnotiseret af hans kys. De lange, blege arme hang ned af begge sider, og hun stod brændt fast til stedet, imens deres læber mødtes. Det sitrede i hele i hendes spinkle krop, og de små lyse hår, på hendes arme rejste sig, jo flere sekunder der sprang af sted. For det føltes som om tiden fløj i en helvedes fart, og kysset kun havde varet enkelte sekunder, da hans læber forlod hendes. De smalle bryn mødtes nær midten, da hun med en ærgerlig grimasse, betragtede hans ansigt i tusmørket. "Jeg burde måske gøre det svære for dig..", hviskede hun, med en stemme, som ikke kunne defineres præcist. Den var næsten tænksom, men samtidig kærlig og ikke at forglemme, dybt ironisk uden egentlig at være det. Margot fugtede læberne langsomt, før hendes blik atter blev grebet af hans. Et lille smil forlod hendes læber, i det han drillende, gjorde krav på endnu et kys. Hun var lige glad. Han måtte tage så mange ville. En forlegen, rød stribe gled over hendes næseryg ved den tanke.
"Ikke hvis jeg når at tage det først..", mumlede hun hjerteligt og varmt, i det hun tvang sin hånd, til at glide op af hans overkrop, og lande bag nakken. Margot trykkede sine læber mod hans, denne gang langt mere sikkert og insisterende. Den brusende, sitrende fornemmelse plantede sig atter sikkert i hendes krop, og hendes vejrtrækning blev for en kort stund forstyrret.
Margot lod deres læber skilles. Hendes hånd forlod hans nakke, gled forbi skulderen, og landede igen på hans brystkasse. Et kort øjeblik lod hun til at overveje sine muligheder, men udtrykket forlod hendes ansigt, ligeså hurtigt som det var dukket op. Ganske langsomt puffede hun Eric få skridt bagud, før hendes hånd igen lande bag nakken, så hun på den måde, gjorde det nemmere for sig, at nå hans læber med sine. "Der tog jeg det 5.", hviskede hun mod hans læber, før hun trak sig væk fra ham. Hænderne lå stadig placeret på hans brystkasse, og igen, og selvfølgelig ganske forsigtigt, puffede hun ham over mod sengen. Margot holdte hans øjenkontakt, og i det de nåede sengen, puffede hun Eric ned at sidde på kanten. Margot lod hænderne glide op på hans brede skulder, før hendes læber rørte hans let.
[/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 9, 2011 1:56:09 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric smilede skævt og rynkede brynene lidt, næsten synkront med hende, da de begge havde fået luft i lungerne igen. Han så spørgende på hende, uden at trække sig længere tilbage end han allerede havde gjort ”Sværere hvordan?” han lagde hovedet umærkeligt på skrå, mens hans blik et kort sekund faldt til hendes læber og derefter vendte tilbage til hendes øjne. Han smilede og slap hendes nakke længe nok til at lade en finger stryge ned over hendes næseryg, uden at kommentere mere på hendes lette rødmen.
Så fandt hånden tilbage til hendes nakke og hendes bløde hår var igen mellem hans fingre, mens hendes ene hånd gled op over hans brystkasse og igen fandt om bag hans nakke. De små hår rejste sig forventningsfuldt om endnu et skud adrenalin og Eric bøjede hovedet og mødte Margots læber på halvvejen, mens begge hans hænder fandt ned på hendes ryg og pressede hende tæt indtil sig og for fjerde gang glemte alt andet end det virvar af behagelige følelser og fornemmelser hendes nærhed skabte i hans krop og hjerne. Det tøvende var forsvundet, og kyssene blev for hver gang mere dristige.
Han hev svagt efter vejret et par gange da hun som den første brød lidt væk og så på hende med store, opmærksomme øjne. Hans fingre krummede sig ganske let mod hendes ryg, mens hendes hånd igen fandt tilbage til at hvile mod hans bryst. Han rynkede igen brynene let spørgende da hun pressede ham to skridt baglæns, men hverken nåede eller overvejede at protestere, før hendes læber for femte gang fandt hans og han lukkede øjnene igen, mens han tog endnu et skridt baglæns. Han smilede bredt stadig med ansigtet ganske tæt på hende og så hende i øjnene som hun puffede ham videre gennem rummet og han begyndte at ane hvor hun ville hen. han holdt armene lukket omkring hende indtil han mærkede kanten af sengen mod sine lægge, og dumpede så ikke særlig elegant, ned at sidde på kanten af sengen, uden at have sluppet hende med blikket en eneste gang. Han så afventende på hende, og hans blik flakkede et splitsekund, før hun igen effektivt fik ham til at glemme al tvivl og nervøsitet og blot følge med. Han lukkede øjnene halvt da hendes læber igen strøg over hans og sukkede dybt og velbehageligt, mens hans hænder gled ned og fandt til hvile på hendes smalle hofter.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 455 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 9, 2011 13:35:51 GMT 1
• • • Margot placerede sin spinkle krop imellem hans ben, før hun med et lille, skævt smil, lod tommelfingeren glide over hans læber. Så bøjede hun sig ned, og lod hendes læber ramme hans. Hendes kys havde ændret sig markant. Det var absolut ganske tydeligt, hvordan hun følte sig sikker, og hvordan hun langsomt tillod sig selv, at slappe af og nyde det. Nyde Eric. Margot lagde hånden på hans kind, i det sekund hun slap hans læber med sine. Hun fæstnede øjnene i hans, og lod smilet på læberne, blive en tand bredere. Margot bøjede sig ned, og lod panden ramme hans ganske forsigtigt. Hånden på hans kind, kærtegnede blidt huden og kæben, før hendes fyldige læber skiltes: "Det var egentlig meningen.. at vi skulle have siddet ved bordet, og spist lige nu", brummede hun stille, før hun grinede hjerteligt, men svagt. "Jeg har dog ikke noget imod, hvordan planerne har udviklet sig", mumlede hun kærligt, med et strejf af alvor i både blik og stemme.
Margot fjernede forsigtigt hånden, i det hun satte sig ved hans side. Et kort øjeblik, sad hun blot og betragtede ham, med det velkendte, drømmende blik. Der lå dog en sjælden forskel i det. Men hvad det helt præcist kunne defineres som, måtte Guderne vide. Margot rakte ud efter hans ansigt, og lod langsomt hånden glide igennem en enkelt tot, af hans hår. Et lille smil gled hen over hendes læber, i det hun med et forsigtigt og let tag, tog fat i hans hage. På den måde, var det nemmere, at lade læberne ramme hans. Og det var præcis hvad der skete. [/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 9, 2011 23:46:59 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric flyttede fødderne lidt længere fra hinanden for at give hende plads da hun gik tættere på ham, omend det kun drejede sig om centimeter. Han skilte instinktivt læberne lidt da hendes tommelfinger strøg over dem, og de små hår i hans nakke rejste sig endnu engang ved det blive kærtegn. Så bøjede han nakken lidt tilbage og havde sekundet efter hendes bløde, varme læber mod sine igen. Han brummede lavmælt mod hendes læber, mens hans fingre strammede grebet om hendes hofter en smule. Den sidste tøven var væk og i stedet erstattet af nysgerrig insisteren og læber der blev stadig mere dristige i deres strøg mod hinanden.
Han mødte hendes blik igen da hun trak sig tilbage og lænede kinden ind mod hendes hånd, mens han endnu engang lod sig smitte af hendes brede smil. Han smilede skælmsk og lod hænderne glide om på hendes lænd og trak hende helt ind til sig ”Vi kan nå det endnu...” han strøg sin næse blidt mod hendes og rystede på hovedet så godt det lod sig gøre som de henholdsvis stod og sad ”Så er vi to...”
Han lænede hovedet yderligere mod hendes hånd og fulgte den så langt han kunne, uden at det blev direkte ubehaligt og slap hende så modvilligt da hun satte sig ved siden af ham i stedet. Han drejede hovedet langsomt så han kunne se på hendes ansigt, og lod hænderne falde ubeslutsomt ned i skødet, mens smilet svandt ind til en svag trækning i den ene mundvig, uden at intensiteten i hans blik formindskedes. Tværtimod fik det mere glød da hun rakte ud og fangede en lok af hans hår. Han smilede igen synkront med hende. Som var der usynlige snore mellem dem, der fik dem til at reagere på samme tid. Han egen hånd søgte igen om bag hendes nakke da hendes ansigt igen kom nærmere og han besvarede villigt hendes kys og glemte igen alt om madlavning og sin knurrende mave.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 378 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 10, 2011 17:09:51 GMT 1
• • • Øjnene gled langsomt i, i det hans læber mødtes hendes. Sommerfuglene formerede sig overvældende hurtigt i hendes mave, og et kort øjeblik, var hun bange for, hendes hjerte ville slå ud af kurs. Det var fantastisk. Intet mindre. Hendes hånd som lå mod hans kind, gled langsomt om bag hans nakke. For få sekunder, blev hendes kys mere insisterende, og hendes vejrtrækning dybere. Det varede i 4 små sekunder. Så forsvandt hendes læber fra hans.
Margot lod de brune øjne ramme hans. Hendes blik var intenst, men de glødede samtidig af fryd. Hendes læber var skilt i et smil, så de hvide, lige tænder blev blottet. Der var omkring 3 cm fra hver næsetip, og hånden i hans nakke, var atter gledet på plads på kinden. Tommelfingeren kærtegnede den roligt. Margot hævede den anden hånd, og strøg ham forsigtigt over håret. Hans hår føltes blødt mod hendes fingre, og smilet blev for en kort stund bredere. Situationen var rar. Nej, mere end det. Margot havde aldrig i sin vildeste fantasi, forestillet sig at hun skulle føle sådan her. Og så.. Og så alligevel. For det var jo Eric.
"Vi kan godt lave noget mad, hvis du har lyst", mumlede hun lavmælt, med en kærlig undertone. Smilet prydede stadig hendes læber, og hånden blev fjernet fra hans hår. Margot tilbagelagde den lille afstand imellem dem, da hun lænede sig frem mod ham, og kyssede kort hans læber. Som en lille, fin afslutning.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 10, 2011 18:57:18 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Erics hånd lukkede sig fastere om Margots ryg, da hendes læber mod hans blev mere insisterende og han følte det for nogle sekunder som om der rent faktisk gik strøm igennem ham. Måden hans fingre snurrede på, og måden de små hår på hans arme og i hans nakke rejste sig, var næsten den samme som den sommer han uforvarende havde taget fat om et elektrisk hegn på familiens årlige campingtur. Den elektriske følelse Margot skabte i ham var dog alligevel komplet modsat og mere end behagelig.
Han tog en dyb indånding da hun igen trak hovedet tilbage og åndede let skælvende ud igen, før han åbnede øjnene og løsnede grebet om hende lidt, uvillig til at slippe hende helt. Han så lige ind i hendes brune øjne da han slog øjnene langsomt op, og revnede så langsomt, men sikkert, i et bredt smil der blottede hans tænder. Han rømmede sig svagt og lod hånden glide lidt op over hendes side, for så at finde tilbage til hendes lænd ”Jeg kunne godt blive afhængig af det her...” smilet voksede lidt ekstra og han lignede lige det øjeblik mere den store knægt han var, end den unge mand han var godt på vej til at blive.
Han nikkede langsomt og smilede varmt, uden at gøre anstalter til at rejse sig ”Det har jeg...” han grinede kort og så ned et øjeblik ”Min mave gør snart oprør. Den har ikke fået noget siden middag.” han mødte igen villigt hendes læber og sad så et øjeblik og så smilende på hende, før han fandt hendes hånd, rejste sig og trak hende med sig op at stå, før de gik nedenunder igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Eric skyllede den sidste tallerken af under den varme stråle fra vandhanen og satte den så fra sig ved siden af vasken, før han tørrede fingrene i viskestykket og vendte sig om mod Margot igen med et varmt smil "Tak for mad, Stump..." han lænede sig med ryggen op ad bordkanten et øjeblik, før han fortrød og igen skubbede sig fri af den. Han tilbagelagde hurtigt de få skridt hen til hende, hvor han stillede sig bag hende og lagde armene om hende. Han bøjede hovede og strøg næsetippen blidt mod hendes hals, lige under øret, før han mumlende talte igen "Du dufter dejligt..."
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 455 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 10, 2011 20:29:16 GMT 1
• • • Margot havde op til flere gange skævet mod ham, imens de havde indtaget maden i spisestuen. Den lå placeret på husets solside, ud til terrassen som var belagt med flotte, hvide fliser. For hver gang de brune øjne, havde ramt Erics ansigt, var de tusinde små sommerfugle i hendes mave, sprunget op og fløjet en omgang, for derefter at lande blødt igen. Hendes krop var anspændt men stadig afslappet, ligegyldigt om hans opmærksomhed lå på hende, eller på maden. Op til flere gange, måtte hun konkludere, at hun havde lyst til at række ud efter ham. Bare ganske kort.. Bare lige strejfe hans hånd med sin. • • • Tallerkenen klirrede og brød derfor tavsheden i køkkenet. Margot modtog den villigt, før hun rakte viskesstykket mod Eric, så han kunne få lov til at tørre sine hænder. I mellem tiden stod hun med den våde tallerken i hånden, parat til at afslutte jobbet i køkkenet. ”Det var så lidt”, mumlede hun tilbage, efterfulgt af et mildt, men overrasket blik. Et lille, varmt og hjerteligt smil, var dog at finde på de fyldige læber, og det blev blot større, da han kort efter, lagde armene omkring hende. Hun kunne mærke, hvordan hun gøs, og hvordan sommerfuglene tog sig endnu en tur. Et øjeblik glemte hun, hvordan man tørrede tallerkener af. En let rødlig nuance sprang frem over hendes næseryg, og hun måtte kæmpe for, ikke at smile alt for bredt. Margot rømmede sig lavmælt, og drejede hovedet mod hans, for at sende ham et lille smil. Smilet havde til opgave, at fortælle ham, at hun ikke havde den fjerneste idé om, hvad hun burde svare. Smilet aftog sig langsomt, efterhånden som sekunderne skred af sted. Hendes blik modtog et snert af alvor, men intensiteten var klart størst. Tallerkenen blev placeret på bordet, stadig våd og ikke spor færdiggjort, før Margot langsomt vendte sig om.
Hun havde ikke kunne modstå fristelsen. Armene blev lagt omkring ham, omkring hans skulderparti, før hun med et lille smil, kyssede hans hals. Ganske langsomt, med små enkelte kys, hvor læberne kun berørte hans hud ganske let, bevægede hun sig op mod hans øre. ”Tak..”, mumlede hun varmt, i det hun omsider nåede hans øre.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 11, 2011 14:14:19 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric lukkede øjnene mens han tog nogle dybe, rolige åndedrag ind mod hendes hals og lod den duft der var helt og holdent hendes, fylde sine næsebor. Han drejede hovedet lidt og begravede ansigtet i hendes hår et øjeblik, før han løftede hovedet lidt og mødte hendes blik med et varmt smil. Han kunne umuligt lade være at smile når han så på hende. Slet ikke lige nu og slet ikke efter den dag de havde haft indtil nu, der kun blev bedre og bedre. Han slap hende med den ene hånd, lige længe nok til at stryge pegefingeren ned over hendes næseryg ”Rødt klæder dig...”
Han blev stående afventende mens hun lagde tallerkenen fra sig og vendte sig om, ikke villig til at give slip på hende nu han endelig havde fået mulighed for at indfange hende igen. Han lukkede øjnene halvt og brummede velbehageligt da hun blidt kyssede sig vej op over hans hals. Han gøs mærkbart og bøjede sig igen langt nok ned, til at gemme ansigtet væk mellem hendes skulder og hals ”Selv tak...” han strøg hænderne langsomt op over hendes ryg, mens han løftede hovedet igen så han kunne se hende i øjnene ”...fordi du er dig...” han bøjede hovedet endnu engang og fandt hendes læber med sine, som for at understrege sine ord og med visheden om at de var alene i huset og ikke ville blive forstyrret.
Han så nogle lange øjeblikke på hende igen da han trak sig lidt væk og skævede så til det sidste af opvasken ”Vi blev ikke færdige...” han smilede skævt og så så spørgende på hende, mens han rakte op og strøg hendes hår væk fra ansigtet for guderne måtte vide hvilken gang ”Hvad er næste del af din store, geniale plan for dagen?” han skar en lille ærgelig grimasse ”Ikke fordi jeg har lyst til den skal slutte lige foreløbigt, men...” han tav og smilede næsten undskyldende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 390 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on May 11, 2011 15:46:40 GMT 1
• • • ”Rødt klær´ mig aldeles ikke”, brummede hun og hævede begge de slanke bryn, i en sigende grimasse, før et hjerteligt grin forlod hendes læber. Hun strøg hånden over hans kind, før hun fæstnede fingerspidserne om hans hage. ”Jeg kommer til at ligne en tomat.. og hvem gider være lille, tyk og rød?”, tilføjede hun lavmælt, i det hun ganske forsigtigt, havde kommanderet hans hoved tættere mod hendes. De brune øjne var yderst drillende, og smilet bredt og hjerteligt. Margot kyssede ham, hvorefter hun langsomt gav slip på ham. Hun vendte ryggen til ham, og greb om den sidste tallerken. ”Lad mig gøre det..”, sagde hun smilende, hvorefter hun greb tallerkenen og afsluttede jobbet.
Margot tørrede langsomt og omhyggeligt tallerkenen af, før hun åbnede skabslågen og satte den på plads. Derefter vendte hun rundt mod ham, sendte ham et kort næsten flirtende blik. ”Hvad har du lyst til at lave?”, brummede hun drillende, før hun stillede sig godt 40 cm fra ham, lænet op af køkkenbordet. Hun havde hævet begge bryn, og smilet blottede hendes hvide tænder. Margot lænede sin hage mod venstre skulder, uden at tage blikket fra ham. ”Jeg har ingen genial plan.. Nu må det være din tur”, mumlede hun kærligt, i det hun let rørte hans hånd med sin.
[/blockquote]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on May 11, 2011 16:20:51 GMT 1
If we could see that this .. .. .. .. .. .. .. .. was all that we need... Eric grinede smørret og nikkede drillende, før det lykkedes ham at se bare en smule fornærmet ud et par sekunder, mens hun tog fat om hans hage ”Her prøver man at være sød og så skyder du den bare i sænk.” smilet blev igen kærligt og han fulgte villigt hendes hånd mens han lavmælt mumlede ”Du ville være dejlig i mine øjne om du så var trekantet og grøn-lyseblå med stjerner på.” han fortabte sig villigt mod hendes læber igen nogle sekunder, før han nikkede let og slap hende, uden at holde op med at betragte hende mens hun tørrede den sidste tallerken af.
Han lænede sig med ryggen ind mod køkkenbordet igen, selvom hans betragtelige højde gjorde, at han næsten kunne sætte sig på bordkanten i stedet. Hendes blik og ord fik ham til at smile drenget og hæve et øjenbryn, mens han lagde armene over kors over brystet ”Hvad jég har lyst til at lave...” han løftede den ene hånd og strøg sig tænksomt over hagen, mens han så spekulativt på hende, med et blik der spillede af narrestreger ”Jeg har ikke tænkt mine planer så langsigtet endnu...” han så ned da hendes hånd strøg over hans og rakte så ud og tog den. Han flettede sine fingre ind i hendes og løftede så deres hænder og plantede et lille kys på hendes håndryg før han fortsatte ”Vi kunne, se en film? Få fødderne opad. Vi har gået rundt hele dagen.” han lod deres hænder falde igen og så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 320 ~ (Tag) :: Margot Hillsbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|