Where do I go now?

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 340

Aisling havde taget sig en tur ind til Diagonalstræde, for at tage et kig rundt på hvad der var af interessante ting. Vejret var skønt, solen skinnede fra en skyfri himmel, gaden myldrede med mennesker og det ville ikke undre hende hvis hun stødte på nogen hun kendte herinde idag. Diagonalstræde var manges yndlingssted i sommerferien, og når man ellers havde fri.
Aisling befandt sig i Weasley butikken, hun havde ikke tænkt sig at købe noget, men gik langsomt rundt og kiggede lidt på de mærkelige ting de havde herinde. Det var altid underholdende at se hvad de nu havde fundet på. Hun var i stuen nu, men bevægede sig opad trappen til første sal og derefter anden sal. Der var færre mennesker heroppe, så det var lidt nemmere at bevæge sig.
Aisling var klædt i noget af sit eget påfund; en mørkelilla kjole, der gik hende til lidt over knæene, hvor skørtet svang rundt om hendes ben mens hun gik. Kjolen sad tæt fra hoften og opad, og endte ved skuldrene i to tommeltykke stropper, der gik længere ned over hendes ryg, så meget af ryggen var bar. Ud over dette havde hun sat håret op i en løs knold. Nogle syntes det var mærkeligt at hun gik klædt i disse kjoler, men hun elskede dem. Hun syntes ikke at der var nogen grund til at lade være med at stadse sig lidt op, hvis man bare havde lyst til det, så får hende var dette egentlig ikke fint tøj.
Aisling satte hænderne om på ryggen og kiggede sig lidt omkring, hun skiftede vægten skiftesvist over på tæerne og hælene hele tiden, hvorefter hun gik videre lidt i sine egne tanker.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Der var efterhånden et par uger tilbage før skolestart, og indtil videre havde sommerferien været ganske begivenhedsrig. Sam og hans tvillingesøster havde været på ferie i Bulgarien sammen med deres kærester, Julie og Benjamin. Det havde været en god tur på nogle punkter, og skrækkelig på andre, dvs. mest når det inkluderede Sam og hans far i enerum. Men den tanke forsøgte Sam nu at fortrænge, og efter ferien havde han prøvet at finde sig selv ihærdigt, så han næsten var blevet et værre selv.
I mellemtiden nød han dog også tiden. Sommer var skønt med sin bagende sol, is og mest af alt; piger i korte nederdele og bikinier. Af denne grund tilbragte han mest tid på stranden, men idag var turen gået til Diagonalstræde for at der skulle ske lidt. Der lå også en seddel krøllede sammen i lommen, som indeholdte alle de ting han skulle få købt sig inden skolestart. Ærlig talt tvivlede han på, at han ville få købt dem. Nej, stedsansen havde istedet ført ham til det andet bedste sted i Diagonalstræde; Weasleys Trick og Fiduser (det første sted er selvfølgelig den utætte kedel).
I det samme Sam trådte ind, væltede indtrykkene ind over ham; larmende brøl, hyl, latter, hvinen og snakken, dufte af krudt og slik, og ikke mindst synet af alskens genstande der snurrede, fløj og hoppede. Sam var efterhånden så vant til det hele, at han blodt traskede ind i butikken, puffede til en yngre pige der stod i vejen og gik så længere ind mod butikken. Øjnene spejdede rundt, før han fik øje på en bar ryg der fangede hans opmærksomhed. Som om en magnetisk kraft tiltrak ham, gik han roligt op på trappen. På et øjeblik tegnede et ulvesmil sig frem på læberne, da han genkendte Aisling Delaney; den lidt yngre frøken fra samme kollegie, som han gentagende gange havde holdt øje med. Der var kun en ting der afholdt ham fra at springe på hende; Julie! (og så måske det faktum, at hun virkede til at hade ham - men den slags havde endnu ikke skræmt ham væk). Uden at kunne modstå trangen, gik han forsigtigt hen bag hende, og kneb hende i rumpen, alt imens han hviskede et dramatisk "Rraauw" ind i hendes øre, som en løve.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 311

Tingene i butikken var efterhånden begyndt at kede hende, og hun overvejede mens hun gik rundt, om hun skulle gå ned og få en is. Hun kunne godt klare en chokolade vaniljie is. Simpel, men god. Lige hvad hun havde brug for. Aisling løftede den ene hånd og kløede sig lidt på ryggen. Hun opdagede slet ikke at der var en i nærheden hun kendte, før hun hørte hans skridt bag ved hende, men før hun kunne nå at reagere havde han allerede nevet hende i ballen og hvisket i hendes øre. Aisling fik et mindre chock og vendte sig om mod ham hurtigt. Hun blev ret overasket over at han stod så tæt på hende, og gik et skridt tilbage.

"Sam altså.. Tænkt nu hvis nogen så dig." Sagde hun og lagde armene over kors. Hendes stemme var lavmæld, hun talte sådan for at hun var sikker på at andre ikke hørte hende.
Aisling hev fat i ham og trak ham med hen et sted hvor der var mindre chance for at folk ville høre dem. Hun stilte ved siden af en reol, i den fjerne ende af lokalet væk fra trappen.
"Hvorfor gjorde du det? Du skal ikke rende rundt og nive mig i ballerne, det er totalt uforskammet" Sagde hun med en aggressiv stemme der stadig var lav. Ais rystede på hovedet af ham. Han var en skør dreng, det havde han altid været.
Ais kiggede anklagende på ham, lagde armene over kors og lænede sig op ad reolen så hun havde front mod vinduerne der viste udsigten ud i Diagonalstræde.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Samuel var mere eller mindre klar til at springe tilbage i tilfælde af, at hun skulle knalde ham én. Det ville de fleste tøser have gjort, men Aisling var åbenbart ikke typen, og det gav Samuel idéen, at hun mere blev smigret af det.
Han stod med et temmelig slesk ansigtsudtryk da den lille blonde dame vendte sig om med en sur mine. ”Hvad så?”, spurgte han og blinkede til hende. ”Noget siger mig, at du er en pige med exhibitionistiske tendenser. Og guess what? So am I... En dreng, vel og mærket”. Selvom han til enhver tid kunne vride sig ud af Aislings greb, lod han sig føre med hen bag i butikken. ”Du vil hellere gøre det i baglokalet? Det kan vel også gå”, sagde han og spidsede lidt tænksomt munden. Blikket gled kort hen over bogreolerne og forbi et par kasser hvis indhold gav en lettere pibende lyd. Reolen knirkede lidt af vægten, da Samuel, ligesom Aisling, lænede sig afslappet op ad den og stak hænderne i lommen. Da han vendte blikket mod hende trak han på skuldrene, og en påtog sig en uskyldig og beklagende mine, selvom det var meget tydeligt at han var alt andet end det. ”Undskyld ælling, jeg kan bare ikke lade være! Din røv siger bare... ”niv mig”!” Samuel var stille et øjeblik, men sagde så i et lidt venligere tonefald, ”hvad går du ellers og laver på denne skønne sommerdag?”.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 210

Aisling kiggede undrende på ham, hun havde aldrig hørt det ord før. Havde det mon noget at gøre med at rejse? Det mindede om det franske ord for at rejse, men det gav ikke rigtig nogen mening at han skulle sige "rejsnings tendenser" tænkte hun og bed sig forsigtig i læben.
"Voyeristiske?(exhibitionistiske, kan ikke rette det for så skal jeg rette hele den første del af tråden ><) Hvad er det?" Spurgte hun og rynkede lidt på næsen, noget sagde hende at det var et eller andet fælt, ellers ville han aldrig have sagt det.
"Gøre hvad? Jeg tror bare ikke på at du kan holde fingrene væk selv i offentligheden" Sagde hun irriteret og rullede med øjnene.
"Siger den det? Tror du har misforstået noget. Den har aldrig sagt det. Du må ha hørt forkert" Sagde hun og lagde armene over kors.
"Jeg havde noget tid til overs så jeg tænkte jeg ville gå rundt og kigge.. uden noget egentlig formål. Hvad med dig?" Spurgte hung og smilte en smule til ham.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

”Nej, jeg kan ikke holde fingrene for mig selv!” Han trak på skuldrene som en beklagende gestus, uden dog at mene det det mindste. ”Hvad jeg har gået og lavet? Ventet på dig, selvfølgelig! Er du godt klar over, at jeg har været i Diagonalstræde hver dag de sidste 5 dage, i håb om at du kom forbi?”, spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var måske en smule løgn, da han mere bare havde ventet på nogle flotte piger. Det havde ikke lykkede specielt godt, men det var det hele værd, at stå foran Aisling nu.
Samuel lyste op i ansigtet da hun indrømmede, at hun ikke vidste hvad exhibitionisme betød. Øjenbrynene hævede sig og mundvigerne vendte en smule nadad, som for at undgå at fnise. Tankerne kværnede allerede rundt med gode idéer og flabede kommentarer han kunne komme med. Om end væltede den mest tossede ud: ”Exhibitionisme? Hmm, skal jeg vise dig det?”, spurgte han med et alvorligt udtryk, selvom latteren stod tydeligt malede i øjnene. På et øjeblik havde han skubbet sig fra bogreolen med hænderne han havde på ryggen. På få skridt stod han foran hende med hovedet rettede let nedad for lettere øjenkontakt.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 268

Aisling betragtede ham uden nogen speciel følelse til stede i hendes mimik, hun var på samme tid spændt og afventende, på vagt og nervøs, og lettere forvirret. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af hvordan hun skulle forholde sig til ham og hvad hun burde føle.
"Nej du har ej - ventet på mig.. i FEM dage? Tror jeg ikke på. Du bilder mig noget ind." Sagde hun og så pludselig stensikker ud. Det måtte være sådan det var, han løj for hvem som helst alligevel. Hun vidste at Sam ville gøre hvad som helst for at få en fod indenfor.
"Sam. Hvorfor lyver du hele tiden? Du er så utrolig flabet, hvorfor kan du ikke bare snakke normalt til mig?" Sagde hun og satte en hånd på hoften, mens hun skiftede vægten til det ene ben.
"Vise mig det?" Gentog hun og da han kom tættere på, trådte hun et skridt til siden, og stilte sig hen ved siden af ham, en halv meter fra ham.
"Først siger du hvad det er, og så kan jeg fortælle dig det om du skal eller ikke skal" Sagde hun og lavede et par gestikulerende bevægelser med den ene hånd.
"Og jeg har på fornemmelsen, at det er noget jeg ikke vil." Tilføjede hun og kiggede skeptisk på ham, hvorefter hun lagde armene over kors.

[/blockquote]

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Der var et eller andet i Aislings tydeligvis naive og uskyldige skikkelse, der fik Samuel til kort at overveje, om han var for strid ved hende. Det var dog kun en flygtig overvejelse, for lysten til at drille hende var for stor. ”Tror du mig ikke?”, spurgte han og så såret ud. Der gik adskillige sekunders stilhed efter Aisling havde sagt "Sam. Hvorfor lyver du hele tiden? Du er så utrolig flabet, hvorfor kan du ikke bare snakke normalt til mig?", og dernæst udvist tydelig modvilje til hans forslag. Der lå en flabet svar klar på tungen, men noget holdt ham tilbage, som for at modbevise ordene. De lettere sammenknebne øjne betragtede Aisling foran sig, og gled ubevidst ned af hendes krop. ”Er du sikker på, du ikke vil vide, hvad det er?”, spurgte han, og denne gang var stemmen så lavmælt, at det næsten var en hvisken. Atmosfæren havde skiftet mellem dem, og var nu blevet langt mere alvorlig. Stemmerne fra butikken blev dæmpet, nærmest som var de sat på mute, for Samuels vedkommende. Han rakte en hånd frem og lod fingeren stryge ned af hendes bare arm. Følelsen af varm og blød kvindehud sendte en elektrisk strøm op gennem armen, og fik ham til at gribe hende om hofterne og forsigtigt tage et skridt frem, så hun blev nødt til at tage et tilbage og dermed bumpede op ad bogreolen. ”Du ved ikke, hvad du gør ved mig, Ais”, hviskede han lavmælt mod hendes ører, uden at bevæge sig. Han stod blot stille foran hende, som for at afvente hendes reaktion.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 322

Aisling betragtede ham med et afventende blik. Stemningen havde skiftet. Sam var ikke så drillende, han var mere nærværende og intim. Aisling var ikke sikker på hun brød sig om det. Det var som om hun pludselig fandt ud af at han faktisk mente det seriøst. Det var ikke nogen lille flirt mere og det skræmte hende lidt.
Aisling vendte hurtigt blikket ned mod hans hånd, da den rørte hendes arm. Hun kiggede hurtigt op på ham, som en falk, der ville udtrykke at dens fjende ikke skulle komme tættere på, hvis den ville holde sig i live.

Aisling gik hurtigt tilbage da han lagde hænderne på hendes hofter, og bumpede derfor ind i reolen bag hende. Hun kiggede skarpt på ham og strammede læberne sammen. Hendes fingre knyttede sig uden at hun tænkte over det, men hun bevægede sig ikke væk fra ham, i hvert fald ikke endnu. Aisling var for nysgerrig.
"Hvad end jeg gør.. " Sagde hun ligeså lavt som ham, og skævede hen mod ham.
"Så gør jeg det altså ikke med vilje. Sam, tag dig sammen, du kan ikke få alle de fugle du får øje på." Sagde hun og kneb øjnene sammen.
Aisling vidste godt han havde en kæreste, hun skulle være fra en anden planet hvis hun ikke vidste det. Så hvad ville han med hende? Bare ha det lidt sjovt? Men hvad havde hun regnet med? Det var jo Sam, han havde ikke ændret sig.
"Man kan vel ikke forvente sig andet fra dig." Sagde hun og sukkede opgivende, mens hendes blik bevægede sig ned på hans sko.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Samuel registrerede kun svagt hendes tegn på modstand; de knyttede hænder og falkeblikket. Hele hendes feminine væsen var overvældende. Synet af den kropsnære kjole satte tankerne igang om hvad der var under, og duften af hende gjorde ham på én gang klar og svimmel i hovedet. Han flyttede den ene hånd op på bogreolen bag dem, så han ikke lænede sig op ad hende. Hovedet var bukkede ned mod hendes blonde hår, der stod i kontrast til hans mørke, næsten som et ondt mørkevæsen og en lys engel. Hendes kommentar fik ham til at rynke panden og lukke øjnene, og han måtte beherske sig, for at få kontrol over sine lyster, der som så ofte kom væltende lige pludseligt.

Julie. Ligeså let og elegant berørte hun udkanten af hans bevidsthed. Et dybt suk undslap hans læber. Han kunne nærmest se hendes ødelagte og sårede ansigt foran sig, hvis hun vidste hvad han havde gang i. Et sekund flammede det op indeni ham ved tanken om hende, og det fik ham til at tage et skridt tilbage med en kraftanstrengelse. Sindet var i syv; på den ene side havde han lyst til at kaste sig over Aisling, men på den anden side vidste han, at det var forbudt område, og at der kun kunne komme noget negativt ud af det. Frustrationen kunne gøre ham vandvittig; Samuel var et simpelt væsen, der ikke brød sig om regler og afgrænsninger. Han kunne kun rumme en følelse af gangen, og den slags komplikation gjorde ham forvirrede og tosset.
”Du har ikke særlig høje tanker om mig, har du?”, spurgte han dystert med blikket rettet mod hende. Selvom der var et par skridts afstand, sitrede luften mellem dem (ifølge Samuel i hvert fald). For at gøre det en smule nemmere for sig selv gik han væk fra Aisling og hen til trappegelænderet. Han hvilede hænderne på den polerede overflade, og stirrede ud på den travle gågade der var Diagonalstræde.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 432

Et øjeblik troede hun han ville gøre det, et split sekund troede hun at han ville bøje sig ned over hende og plante et kys på hendes læber, men det skete aldrig. Aislings ord havde åbenbart skabt en række tanker i ham der fik ham til at stoppe. Hun vidste godt hvem det var han tænkte på. Aisling fik næsten ondt af ham, men det fjernede sig hurtigt, da hun huskede at de fleste kunne finde ud af at holde sig til en pige af gangen. Ville han droppe Julie for hende? Hun var ikke sikker. Aisling kendte kun Julie svagt, hun havde set hende et par gange på Hogwarts, men aldrig snakket med hende.
Aisling betragtede Sam mens han bevægede sig væk fra hende, hun lagde armene over maven og stod helt stille mens hun kiggede på ham. Der var en blanding af håbløshed, kærlighed og medynk i hendes øjne. Hun fandt det håbløst fordi at Sam var Sam og der var ingen vej til at ændre det, kærligheden i hendes øjne stammede fra et ønske til at tro på at der var noget godt i ham alligevel og medynken opstod fordi hun kunne se han var i krig med sig selv.

Aisling var ikke så hurtigt med sit svar, da han skiftede til sådan en dyster tone, at hun lige skulle sluge det først, før hun kunne tænke så meget videre.
Hun vendte sig mod ham og gik hen ved siden af ham, på trappen og lagde sin hånd på hans skulder.
"Sam, jeg tror skam du er i stand til mange ting, men du har altså lidt svært ved at holde dig til en pige. Måske skulle du være ærlig overfor hende, og sige til hende at hun har ret til en der ikke har brug for at score en ny hver uge?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå.
"Og helt ærligt, det er vist meget normalt at være interesseret i alle mulige tøser i den her alder" Sagde hun med et skævt smil og trak på skuldrene. Aisling mente nu det var bedst at være ærlig omkring sine lyster og sige til pigen, at det var umuligt for ham at være i et fast forhold.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Mennesker strømmede forbi ude på gaden, hver med deres formål; ældre hekse i gammeldags skrud, høje troldmænd med flagrende gevanter, og yngre børn der legede ind mellem alle de andre mennesker.
Hånden på skulderen fik Samuel til at dreje hovedet svagt, for at se hvad det var, og blikket gled op mod hendes lyse ansigt. Ordene sank langsomt ind, men fik han kun til at ryste på hovedet efter en stund. ”Jeg prøver, Aisling, men når jeg ser piger som dig...”, han holdt inde, og blikket ætsede sig ind i hendes, som for at vise hvordan han følte det indvendigt. Så skiftede den alvorlige mine på en brøkdel af et sekund. Det mærkværdige glimt af alvorlig sårbarhed han havde vist, var sjældent noget Samuel viste, og han brød sig ikke om at have vist det.
Et lille smil sneg sig frem på hans læber. Det var hans gode gamle smil, men havde et svagt sørgmodigt skær. ”Men ak, så må jeg jo holde mig tilbage. Jeg troede ellers ikke du var typen der havde særlig mange betænksomheder”, sagde han med et hævet øjenbryn. Det var egentlig blot ment som en konstatering, måske endda et kompliment, for Samuel kunne godt lide piger der ikke skyede nogle midler, men istedet kom det ud som en fornærmelse. Aisling havde afvist ham nu, men hvis ikke Aisling også følte den kemi Samuel følte, var der noget galt. Han ville nok ikke kunne styre sig på samme måde næste gang de mødtes, men måske havde Aisling skiftet mening der?

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 241

Aisling kunne ikke holde et smil tilbage da hun hørte de ord han sagde om hende, måske var det ikke så meget det at han ikke kunne holde sig væk, men mere den specielle tilfredstillelse af at føle at der var en der var så vild med hende, at selv ikke tanken om hans kæreste kunne stoppe ham.
Aisling fik en vis selvsikkerhed af det han sagde, og for et øjeblik følte hun sig vældig godt tilpas i den følelse af at se godt ud. Hun lagde hovedet let på skrå og sendte ham et charmerende smil.

"Årh.. jeg prøvede bare at give dig chancen for at ombestemme dig. Det kunne jo være at du ville fortryde det.. " Sagde hun og sendte ham et skarpt blik, hvorefter hun gik nogle trin ned af trappen, og kiggede så op på ham igen.
Smilet sad stadig på hendes læber, en mærkelig blanding mellem uskyldighed og frækhed viste sig i hendes øjne, hvorefter hun grinede lidt og gik videre ned ad trappen, til der hvor butikken startede igen. Aisling stoppede op ved en af reolerne og tog en tilfældig ting der stod på en af hylderne og studerede den.

[Samuel Abott]

Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is

everybody loves me !

Det tog et godt stykke tid før ordene sank ind, og de fik ham til at rynke panden forvirrede. I hans ører lød det nu som om hun selv opfordrede til noget videre, hvor hun før havde stået og dissekerede tilnærmelsen i småstykker. Hvordan kunne hun ændre sig på så få sekunder? Kvinder!
Stadig forvirrede betragtede han Aisling som hun gik et par skridt ned ad trappen, og så på ham. Der var ingen tvivl; Aisling ville det ligeså gerne som ham, og det fremkaldte et stik af irritation over at hun blot havde afvist ham for få sekunder siden. Var det det spil, de spillede? Hendes blik sagde det hele; det udtrykte på en gang tiltrækning og længsel over det forbudte.
Samuels øjne glimtede begærligt, da han lod blikket glide ned af hendes lyse hår, det lange, lyse rygstykke, den perfekt formede bagdel, og de lange ben. Et skævt ulvesmil listede frem på hans læber, og han var ikke længe om at følge efter hende.
”Du lever livet farligt, ælling”, sagde Samuel lavmælt og advarende, som var han den store stygge ulv, der ikke ville tirres. Uden videre greb han tingen hun stod med i hånden ud af hænderne på hende, idét han vidste det blot var for at lede opmærksomheden drillende hen på noget andet. Han smed den på gulvet, ligeglad med om den blev ødelagt af det. Et par kunder vendte sig mod dem, og så foragtede på dem, men det blev ignoreret. Den plads tingen havde haft mellem dem, udfyldte Samuel hurtigt, ved at stille sig helt hen til hende. De næsten 20 cm højere han var end Aisling, gjorde det automatisk muligt for ham, at se ned på hende. ”Du elsker faren og suset. Man kan se det på dig”, sagde han med en stemme der var lettere hæs. En eller anden dag ville det gå galt for hende.

Tag; Aisling Delaney

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG - SAM THE PLAYER
WORDS - 254

Aisling skævede op mod ham, hun havde egentlig troet at det kælenavn var fortid, men åbenbart ikke.
"Ælling siger du? Skal jeg så kalde dig for Samsebamse?" Spurgte hun og rystede på hovedet.
"Jeg troede du var kommet over din Ællinge periode egentlig." Sagde hun og lavede en falsk, overdrevet fornærmet tone i sin stemme, så man kunne høre at selvom hun fandt det lidt irriterende, var det ikke noget hun blev egentlig sur over.
"Og forresten så lever jeg livet som jeg vil, og du er da ikke særlig farlig." Sagde hun og smilede drillende til ham.
Ais blev noget overrasket da han tog tingen ud af hånden på hende, men gav ham bare et surt blik, med en lettere mut mund dertil.

"Jeg kiggede rent faktisk på den dims der.. " Sagde hun og satte hænderne i taljen, mens hun betragtede ham.
Aisling kiggede op på ham og lagde hovedet lidt bagover.
"Hm.. Hvis jeg gjorde ville jeg ikke være her, for du er jo det mest ufarlige der findes. Tror godt jeg kan klare en gang Sam på fad, det lader ikke til at det er særlig udfodrende." Sagde hun med en tænksom mine og sendte ham et uskyldigt blik bagefter. Aisling lagde samlede hænderne bag på ryggen og sendte ham, et sødt lille uskyldigt smil.

[/justify]