Where do I go now?
Aug 13, 2011 19:49:14 GMT 1
Post by Samuel Abott on Aug 13, 2011 19:49:14 GMT 1
Oh my, feels just like I don't try, look so good I might die, all I know is
everybody loves me !
Samuel grinede mod hende. ”Jeg foretrækker Sameritaneren, Sambuca eller Samuraj. Du, derimod, er og bliver en ælling. Lille, opmærksomhedskrævende og vil altid lege med de store”, sagde han tvetydigt med munterheden spillende i øjnene. Det var ikke til at sige om Aisling forstod parallelen til mugglershowet Bamse og Kylling, men atributterne var nok stadig passende til en almindelig ælling.
”Tror godt jeg kan klare en gang Sam på fad, det lader ikke til at det er særlig udfodrende”. Meget kunne man sige om Samuel, men pigebekendtskaber var ikke det han manglede, og på trods af sin unge alder, havde han lært mange forskellige typer at kende. Aislings ord overbeviste Samuel om hvilken pige hun var; udenpå så hun måske ud til at være sød og uskyldig, men indeni længtes hun efter én der kunne give hende modstand, sætte hende på plads og styre hende. Aisling var den type pige der muligvis elskede komplimenter og søde fyre, men ligeså meget én fyr der behandlede hende som skidt. Samuels speciale.
Det muntre blik blev en anelse mere alvorlig, han hævede øjenbrynet. Om hun ville det eller ej, greb han pludselig fat om hendes hofter spinkle hofter, der vidnede om hvor ung hun var, og puffede hende op ad reolen bag dem. Der var et par æsker af nogle ”Dr. Savles Primatyggegummi” der faldt på gulvet. Hans blik var intens, da han lod en finger glide op af siden på hende, hvor den forsigtigt, og provokerende, strejfede hendes bryst. Den endte oppe ved halsen og et par fingre holdt forsigtigt om hendes kæbe. Før hun kunne nå at reagere, lænede han sig frem og fangede hendes læber. Det var et insisterende kys der sendte små elektriske ladninger ned gennem hans ryg, og satte en ild igang i underlivet. Så afbrød han kysset og fangede hendes øjenkontakt. ”Du ved ikke, hvad du går ind til”, hviskede han hæst. Der lød en rømmen bag dem, da personalet var kommet hen til dem. Samuel ignorerede bevidst den bestemte hosten, men trådte alligevel et skridt væk fra Aisling. ”Vi ses på Hogwarts”, sagde han lavmælt og stak hænderne i lommen. Uden at vente på hun kunne sige noget, vendte han sig om og smuttede ud af døren, forbi den lange række kunder der havde stillet sig op og set foragtet på dem.//Out
Tag; Aisling Delaney