Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 27, 2011 17:42:16 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric stak hænderne i lommerne på de slidte jeans, sammen med sin tryllestav, da han var igennem muren bag Den Utætte Kedel og stod i starten af Diagonalstræde. Selvom han efterhånden havde været der mange gange, så var det stadig lige overvældende at stå og se ned over den tætpakkede gade med de særprægede butikker. Lidt som at komme til et alternativt univers, hvilket det med lidt god vilje, også næsten kunne siges af være. Han himlede med øjnene over sig selv og begyndte at gå mens han nød at solen var fremme. Det var stadig køligt i vejret, men når solen var på, så føltes det næsten som forår.
Han satte kursen målrettet mod en bestemt butik hvor han havde aftalt at mødes med Margot og hjælpe hende med at udvælge sig sin helt egen kost nu hun endelig havde fået skrabt penge sammen til den. Han glædede sig, af flere grunde og de fik ham allesammen til at smile lidt ekstra, mens han begyndte at fløjte lavt for sig selv. Der gik ikke længe før han kunne se butikkens facade og han begyndte at spejde efter Margot. Han fandt hende stående og kigge på udstillingen i vinduet, hvor hun så ud til at være lidt i sin egen verden som altid.
Han tilbagelagde hurtigt de sidste skridt hen til hende og stillede sig bagved hende, hvor han lagde armene let på hendes skuldre og så på hendes reflektion i ruden med et varmt smil mens han bøjede hovedet ned ved siden af hendes ”Har du allerede købt det halve af butikken i tankerne, Stump?” han drejede hovedet og så på hende i stedet for reflektionen i ruden og smilede igen ”Og hej...”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 328 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 27, 2011 18:24:55 GMT 1
Margot lod ganske langsomt det frydefulde blik, glide hen over udstillingsvinduet. Kostene, som hang indbydende og præsentable i vinduet, var alle pudsede og rene, til den absolutte guldmedalje. Synet var intet mindre end imponerende. Det samme var prisen. Margot rynkede mildt men lettere overrasket, de smalle bryn før hun atter lagde blikket på kostene. Hun havde for længst accepteret, at det ikke var alle ting, hun kunne købe for sine simple sparepenge, og det var da også kun held, at hun havde fået skaffet nok til kosten. Familien-Smith havde ikke været videre henrykte, men som de selv prioriterede, vidste de ikke hvad kosten som sådan skulle bruges til. Da de havde spurgt ind til selve brugsbeskæftigelsen, havde Margot dog trukket lettere tøvende på skuldrene. At hun havde søgt søger-posten på Hufflepuffs quidditchhold, var umuligt noget de kunne sætte sig ind, så den detalje havde hun undladt at fortælle.
Erics pludselige tilstedeværelse, fik det til at gippe svagt i hende. De brune øjne landede på hans skikkelse, som reflekterede i vinduet. "Oh.. hej", lød det mat fra hende, og et mildt smil tog form på hendes læber. Hun slå efterfølgende et lille grin op. "Dog ikke", mumlede hun kortfattet, før hun løsrev sit blik fra hans skikkelse, og lagde det på døren. "Men bare vent til vi kommer derind. Så skal jeg nok forelske mig op til flere gange", nåede hun til at tilføje, før han drejede hovedet mod hendes. Margot fugtede læberne, før hun grinede lavt igen, og drejede ligeledes hovedet mod hans. "Hej tykke", mumlede hun drillende, og grinede lavmælt.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 27, 2011 19:00:41 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric grinede lydløst da det gippede i Margot og fangede så hendes blik i vinduet med endnu et smil ”Forskrækkede jeg dig?” han så et kort øjeblik brødebetynget ud, så vendte smilet tilbage ved hendes grin og han så indgående på hende da hun fortsatte ”Hvorfor tror jeg ikke helt på dig?” han fulgte hendes blik til døren før han drejede hovedet og så hende direkte i øjnene. Han hævede et øjenbryn drillende og smilede underfundigt ”Forelske dig ligefrem.” han rettede sig lidt op og lænede sig ind mod hende og tættere på ruden mens han lagde den ene hånd skærmende mod panden og så ind i butikken ”Er der en sød ekspedient derinde du har glemt at fortælle mig om?” han trak sig lidt tilbage igen og så drillende på hende.
Så blev det drillende smil erstattet af et øjebliks overraskelse og han så påtaget fornærmet på hende, mens han prøvede ikke at le ”Tykke??” han så ned af sig selv og tilbage på hende ”Så meget har jeg heller ikke ædt i ferien. C'mon!" han rystede på hovedet og kom alligevel til at grine ”Du er ikke så lidt fræk... Vi kan jo ikke allesammen være sådan nogle små yndige nips som dig, vel” han fnøs muntert, mens han samtidigt rakte ud og trak blidt i en lok af hendes lange, lyse hår. Så gjorde han et kast med hovedet mod døren til butikken og så spørgende på hende ”Skal vi?” han holdt en hånd indbydende frem mod hende og tilføjede med endnu et smil ”Så giver jeg et krus varm chokolade eller en is bagefter hvis du har lyst.” han kunne ikke forestille sig en bedre måde at tilbringe en af de sidste dage af ferien på.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 366 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 27, 2011 20:22:10 GMT 1
Da Eric lænede sig mod ruden, gjorde Margot det automatisk også. Hun nåede lige akkurat at sætte begge hvide hænder på glasset, før hendes hoved havde mødt det med et bump. Hun kunne ikke lade være med at grine, og himlede overdrevent med øjnene, som for at sikre sig, han havde bidt mærke i det. "Ja. Ham den gamle, som tudser rundt blandt kostene... Jeg kan ikke holde fingrene fra ham", mumlede hun før en spudlende latter passerede hendes buttede læber. "Jeg har haft et eller andet for ham her det sidste to år, men jeg har aldrig fået det sagt", tilføjede hun drillende, før hun så skeptisk på ham, og de gled tilbage i den lodrette position.
Margot tog hans hånd, og sammen forsvandt de ind i butikken. Hun lo lavmælt, og nikkede drillende. "Men lidt har du alligevel fået kørt ned. Vi andre kan godt se det", drillede hun og prikkede ham i siden, med en hvid, lang finger. En let lyserød farve gled over hendes kinder, og hun tsk'ede lavmælt. "Gider du lade være..", mumlede hun og lo lavmælt, før hun puffede blidt til ham, og slap hans hånd. "Ingen nips her..", hviskede hun, så det kun var ham der kunne høre det, eftersom to drenge strøg forbi dem, på hendes side. Margot betragtede ham kort, hvorefter de blev overfaldet af ekspedidenten, og et "Kan jeg hælpe Dem?"
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 27, 2011 21:42:04 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric holdt det ene øjenbryn hævet og betragtede hende muntert som hun lettere overdrevent himlede med øjnene. Så rynkede han panden let og så muntert på hende ”Det var den der med overraskelser.” han slog misbilligende med tungen, men blev ved at smile alligevel ”Og her troede jeg vi ikke havde nogen hemmeligheder.” han lagde den ene arm om skuldrene på hende og gav hende et hurtigt klem før han fortsatte ”Men det er mit held du ikke har fået sagt det til ham endnu..” han så drillende på hende mens han slap hende ”Det betyder jeg stadig har en chance.” han blinkede kort og rettede sig så op.
Han så ned et kort øjeblik da hun tog hans hånd og smilede tilfredst for sig selv inden han så op igen da hun prikkede ham i siden. Ubevidst trak han maven ind og så tvivlende på hende ”Hey! Jeg kan ikke gøre for min mor laver god mad. Jeg har været ude at løbe hver morgen som jeg plejer.” han gav hendes hånd et klem uden at tænke over det, mens han åbnede døren ind til butikken og kun perifert registrerede klokken der ringede over dem. Så skar han en lille grimasse ”Okay, alle morgener på nær lige den dagen efter den fest hos Young..” han rynkede panden tænksomt og så frem for sig et øjeblik, før hendes hånd der slap hans trak ham tilbage til nuet. Han så indgående på hende, og trak så på skuldrene ”Det kommer vel an på øjnene der ser?” han slap hende modvilligt med blikket da ekspedienten meldte sin ankomst og meddelte ham venligt at de gerne selv ville kigge først, mens han stolede fuldt på sit eget kendskab til koste, og hellere ville se på udvalget sammen med hende alene, end med en sælge-glad ekspedient åndende dem i nakken.
Han så kort efter manden da han smilende forlod dem og så så på Margot igen med et spørgende blik, mens han trak sin hue af uden at tænke over det let uglede hår der kom til syne under den ”Hvad vil du kigge på først?” han slog ud med en hånd mod de mange koste der hang på væggene i butikken og fik selv stjerner i øjnene ved at se på dem. Det var uden mindste tvivl en af hans yndlingsbutikker og han havde brugt alt for mange timer her gennem sine år på Hogwarts.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 471 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 27, 2011 22:08:38 GMT 1
Da han begyndte at forsvare sig, lod Margot et varmt smil, brede sig på de fyldige læber. Et lille, hjerteligt grin undslap hendes læber, og hun klappede ham på maven. "Jeg driller dig Eric. Du ser stadig godt ud", lød det drillende fra Margot, før hun smilende vendte sig mod ekspedidenten. Ubevidst, stillede hun sig ved Erics side, og fangede hans hånd med sin, hvorefter hun smilede venligt, og sendte manden et enkelt nik, som en tak for hjælpen. Manden sendte Margot et begejstret smil, hvorefter han vendte ryggen til dem, og fortsatte ned af gangen.
Margot sukkede lettet, hvorefter hun sendte et kort blik, i retning af Eric. Hvis ikke hun tog meget fejl, var det den mand, hun for få øjeblikke siden, havde stået og erklæret sin hemmelige kærlighed til. Hun skar en grimasse, og det var først der, at hun blev opmærksom på, at deres hænder igen var trykket mod hinanden. Margot kastede et kort blik på hænderne, før hun gav slip, og sendte et kort undskyldende smil i hans retning. Hun var ikke engang sikker på, at han rigtig så det.
Margot lod begge hænder glide hen over sin manke af blond, letkrøllet hår, hvorefter hun nikkede overrasket. "Nåh ja.. Festen. Var den sjov?", spurgte hun hurtigt, for at skifte emne. Margot stak begge hænder i lommen, før hun drejede rundt og fortsatte ind imellem hylderne, hvor diverse koste var udstillet. Margot rømmede sig lavmælt, før hun vendte blikket mod ham, med et spinkelt håb om, at han ville følge efter hende.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 28, 2011 1:25:41 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric rynkede brynene lidt over hendes grin og så ned ad sig selv da hun klappede ham på maven. Så smilede han selv lettere forlegent over hendes ord og strøg en hånd over nakken uden helt at vide hvad han skulle svare. Ekspedienten kom som en strålende afledning, selvom hendes hånd der igen greb fat om hans, distraherede ham nok til, at han ikke helt hørte efter hvad den anden mand sagde.
Han drejede hovedet og så diskret granskende på hende, mens han forsøgte ikke at fokusere for meget på følelsen af hendes hånd i hans og hvor behagelig den egentlig var. Så kunne han ikke lade være at smile igen over hendes grimasse og så hurtigt efter ekspedienten igen, da han fik lagt to og to sammen. Han så tilbage på hende med et drillende grin, som dog svandt hurtigt ind, da hun slap hans hånd igen. Han rømmede sig lidt, før han stak sine hånden i lommen på de slidste jeans igen, uden helt at vide hvad han ellers skulle gøre med den.
Med den anden hånd rettede han lidt på remmen på tasken det hang over hans skulder og trak på skuldrene med en lille grimasse da hun spurgte ind til festen ”Den var...” han trak lidt på det og fulgte efter hende længere ind i butikken mens han fortsatte ”...fuld af overraskelser.” han rynkede panden let ”Men jo, den var sjov. Og våd...” han skar en lille grimasse igen og så sigende på hende ”Mit hovede kunne ikke lide mig dagen efter da jeg vågnede.” han fnøs muntert ved tanken ”Andy og Terry synes dog det var hylende morsomt at udnytte det.” han rystede opgivende på hovedet over sine yngre brødre ”Jeg begyndte lidt at overveje at kaste Muffliato på dem begge to.” han stoppede foran et stativ hvor en Silver Bullet var udstillet foran en stor plakat af en smilende landsholdsspiller. Han rakte ud og strøg en hånd over skaftet på kosten med et beundrende blik.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 389 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 28, 2011 6:43:04 GMT 1
Margot drejede rundt, og betragtede ham med en let panderynken. "Hvordan fuld af overraskelser? Havde de arrangeret en hel masse, eller hvordan mener du?", spurgte hun venligt, før panderynkenen blev skiftet ud, med et af hendes varme smil. En pludselig skuffelse over hånden, som blev gemt væk i lommen, boblede henover hende. Blikket blev vendt væk, i selv samme øjeblik, og hun skubbede heftigt tanken til siden. Margot rømmede sig, hvorefter hun fnes lavmælt. "Stakkels dig. Men havde du ikke hevet en med hjem, som kunne tage sig lidt af dig?", sagde hun drillende, og smilet på de buttede læber, bredte sig en anelse, så de hvide tænder for et sekund blev blottet.
At Margot ikke havde deltaget, kunne umuligt komme bag på Eric. Et sted bagerst i hendes tanker, takkede hun ham for, at han ikke spurgte ind til hvorfor. Hun havde spenderet sin aften på sit værelse, og det havde været...
Margot nåede ikke at tænke tanken færdigt, før han stod ved en speciel kost. Hun rynkede let de smalle bryn, før hun lod blikket fange dens skilt, hvoraf hun fik navnet. Hun så kort på ham, og derefter på kosten, før hun rynkede let på næsen. "Eftersom kosten kun skal bruges i fritiden, så skal det vel ikke være en racerkost", sagde hun og sendte ham et kort smil, før hun vendte rundt og langsomt gik videre, alt imens blikket gled rundt på de forskellige.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 28, 2011 12:25:31 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric skar en grimasse igen og så hurtigt på Margot, mens et forlegent glimt igen gled over hans ansigt. Han rystede let på hovedet og smilede så skævt ”Nej, ikke andet end at der var lagt op til at hælde en masse våde varer indenbords.” han rettede igen lidt på taskens rem, mens han knyttede hånden i lommen uden at tænke over det og så så på hende igen med et lettere indforstået blik ”Jeg fulgtes med Imogen, indtil hun opdagede Fellton...” han smilede skævt, men så ikke ud til det genere ham på nogen måde og fortsatte med at tale mens de gik rundt i butikken ”Hyggede mig med Emma og Noah, drak mig lam med Young og fik et par på kassen.” han skar en lille grimasse igen og så væk mens han rømmede sig let. Han så på hende igen med et lettere smørret grin da hun fortsatte ”Sig det igen som om du mener det.” han trak hånden op fra lommen igen og puffede blidt til hende før han rystede på hovedet og blikket blev spørgende ”Næh...hvem skulle det være?”
Han forsvandt i sine egne tanker og beundringen for kosten nogle øjeblikke og der gik et par sekunder, før det gik op for ham, at hun havde talt til ham. Han drejede hovedet og trak hurtigt hånden til sig igen, som var han blevet taget i at gøre noget forbudt ”Undskyld hvad?” spørgsmålet kom helt af sig selv, også selvom han egentligt havde hørt hvad hun sagde. Så smilede han skævt og så på kosten og plakaten igen ”Der er heller ingen af os der får råd til den kost i det her liv...” han løsrev sig med et lille suk og så hemmelighedsfuldt på hende, mens han lagde armen om skuldrene på hende og igen begyndte at gå ned langs rækkerne ”Har du overvejet Nimbus eller Cleansweep? De er altid pålidelige og er glimrende også som fritids-koste.” han så drillende ned på hende ”Og hvem siger forøvrigt du kun skal bruge den i fritiden?” han så spørgende på hende, uden at det drillende glimt i hans blå øjne forsvandt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 435 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 28, 2011 14:20:46 GMT 1
Margot kiggede på ham over skulderen, mens et lille smil, tog form på de fyldige læber. Hans forlegenhed var ikke til at tage fejl af, og Margot kunne ikke forhindre øjnene i, at betragte ham diskret. Det klædte ham. "Men det lyder alligevel til at have været hyggeligt" [/b], brummede Margot, uden at fjerne de mørkebrune øjne fra hans skikkelse, "selvom Imogen stak af", tilføjede hun og lo lavmælt, drillende til ham. Smilet, som ellers havde været klistret fast til hendes lyse læber, svandt langsomt ind, efterhånden som han fik uddybet omkring festlighederne. "Hvad?", sagde hun overrasket, men i et dæmpet tonefald. Begge bryn gled længere op i panden, i et chokeret ansigtsudtryk, hvorefter hun vendte fronten mod ham. "Hvem slå dig?", spurgte hun, hvorefter det næste spørgsmål sprang ud af munden på hende: "Og hvorfor?". Margot, som stod omkring tre skridt fra ham, rømmede sig. Hun lod blikket vandre ned af ham, et kort øjeblik bange for, hvad hun ville opdage af blå mærker, rifter eller andet. Derefter blev hun forfærdet. Hun plejede at tjekke Eric, og specielt Eric, for eventuelle skræmmer når de mødtes. Hvorfor var den undgået lige netop i dag? De lyse bryn faldt tilbage på deres plads, og Margot tog hurtigt de få skridt imod ham. Hun daskede til ham, velvidende at det ikke ville give den ønskede effekt, hvorefter hun glippede med øjnene. Margot lod deres blikke mødes. "Du skræmmer mig når du formulere det sådan", brummede hun og smed begge hænder ud til siden. Et lille skævt smil gled over hendes læber, men det var temmelig intetsigende. Øjnene sagde dog det hele. Efter et tungt suk, som forlod Margots læber, lagde hun hænderne i lommen på jakken. De mørkebrune øjne hvilede stadig i hans. Hun havde ikke kunne løsrive sit blik, og i mange sekunder havde hun heller ikke ønsket det. Det fik hende til at slappe af, og den fornemmelse var uerstatteligt. Der gik få sekunder, før hun fik tvunget sig selv til, at rette opmærksomheden mod kostene omkring dem. "Hvad mener du med det?", spurgte hun undrende, skønt den undrende tone ikke kunne spores i resten af hendes ansigt.[/blockquote][/justify]
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 28, 2011 16:19:04 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric trak let på skuldrene og mødte hendes blik igen med et lille nik ”Det var det, selvom drama-niveauet var lige lovlig højt til min smag.” han smilede skævt og grinede så kort ”Hun var undskyldt. Hun har haft et godt øje til Fellton et stykke tid. Man skulle da være et skarn ikke at udnytte de muligheder der byder sig.” han så et øjeblik spørgende på hende med et lettere uudgrundeligt blik ”Synes du ikke?” han stoppede igen, denne gang foran en udstilling med Puddlemere United udstyr, og tog et tørklæde op i hænderne blot for at gøre et eller andet med dem. Han skar en lille grimasse og skævede hurtigt på hende før han lagde tørklædet tilbage på hylden og ikke helt kunne finde ud af hvordan han skulle svare på hendes spørgsmål nu han selv havde åbnet for posen ”Det var dumt og min egen skyld.” han sukkede dybt og så på hende igen, og rynkede så panden da han så hendes ansigtsudtryk ”Hey...lad være at se sådan ud, Stump.” han tog hurtigt de få skridt hen til hende og lagde hænderne blidt mod hendes kinder og smilede beroligende ”Jeg er stadig hel. Som altid. Tykpandet husker du nok.” han slap hende igen og forklarede så hurtigt videre ”Jeg kom op at toppes med Caroline og det gik lidt over gevind. Hun stak mig en på siden af hovedet, det var såmænd det eneste.” han prøvede med vilje at slå det hele hen som en bagatel, selvom hele episoden stadig spøgte i baghovedet på ham. Det var let nok at holde på afstand væk fra skolen, men om et par dage ville de være tilbage på Hogwarts.
Han så væk og rettede hårdnakket blikket mod kosten igen nogle øjeblikke til han ud af øjenkrogen så hende komme nærmere og han tog sig til armen med et lille grin da hun daskede til ham, selvom det ikke gjorde ondt ”Av!” han mødte hendes smil og grinet svandt ind til et varmt smil før han lagde armen om skulderen på hende og gik videre ”Undskyld, men det gør vi ikke.” han puffede til hende med hoften ”Med mindre du har planer om at gifte dig med en gammel millionær.” han sendte hende et drillende blik endnu en gang.
Han holdt hendes blik en del længere end det var nødvendigt mens de gik langsomt, uden at nogen af dem egentligt så på koste eller noget andet. Hans blik spillede stadig af hemmeligheder og han smilede skævt mens han trak på skuldrene uden at fjerne armen om hendes skuldre ”At du måske godt kunne gå hen at få brug for en kost til andet en hyggeture.” hans blik blev mere alvorligt som han så sigende på hende, uden at han holdt op med at smile ”Hvis du vel at mærke ikke har fortrudt den ansøgning en af uglerne dumpede i skødet på mig for et par dage før ferien.” han stoppede helt op og så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 602 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 28, 2011 17:11:52 GMT 1
Margot lod læberne skilles i et bredt smil. "Jo, jo jeg giver dig ret", erkendte hun, hvorefter hun langsomt fugtede læberne, og lod blikket ramme gulvbrædderne. "Ikke at jeg ville turde at gribe muligheden", tilføjede hun og et mildt opgivende grin, undslap hendes læber. "Men man burde gøre det. Især hvis den pågældende person var.. et kapitel for sig", sagde hun og smilet svandt langsomt ind, og det smalle ansigt blev lagt i lettere alvorlige folder. De smalle bryn mødtes nær midten, i en skeptisk rynken i panden, før Margot vendte blikket mod Eric. Hun skulle til at svare ham, men fortrød. Istedet lagde hun sin håndflade mod hans kind, som hun let kærtegnede. De mørkebrune øjne sagde alt hvad hun tænkte. Vold løste ikke noget, og i sjælne tilfælde, gjorde ord det heller ikke. Margot lod hånden glide ned af hans kind, imens et lille smil trillede hen over de fyldige læber. "Tykpandet.. Jeg er ligeglad. Du kan gå i stykker ligeså nemt som alle os andre", brummede hun strengt, dog med en mild gnist i de brune øjne. "Og lad være med det. Så er du sød", tilføjede hun drillende, for, hendes tidligere ord, ikke blev for irettesættende. Det var ikke det, som hun gerne ville have opnået med dem. Nærmere forklarer ham, at hun mente, hun havde ret sin bekymring.
Margot slap sit tag i ham. Hun rynkede let begge bryn, før hun lo, og daskede til ham for anden gang. "Ville du tillade det? At jeg giftede mig væk, til en eller anden gammel tudse?", spurgte Margot drillende, hvorefter smilet blot blev bredere. Hun drejede rundt på hælen, og fortsatte langsomt ned af gangen. Udefra syntes butikken lille, men indvendig var den enorm. Et faktum Margot værdsatte, på grund af sin lidelse. "Bare så jeg kunne købe din favoritkost? Jeg troede du kunne lide mig", tilføjede hun leende, hvorefter hun langsomt lod begge, de smalle hænder glide ned i lommerne, på de mørkeblå jeans.
En let panderynken faldt på plads, og Margot stoppede brat op. Hun skævede mod ham over skulderen, før hun langsomt vendte rundt, for at betragte hans skikkelse. "Hvad snakker du om?", mumlede hun lavt, før den ene hånd, røg op til hårgrænsen og vejledende kørte en tot blond hår, om bag det lille øre. "Min ansøgning.. Har du.. Har du kigget på den?", spurgte hun. Smilet som havde været temmelig tydeligt, var som forduftet med et trylleslag. Margot lagde armene under sin barm, en ting hun altid gjorde, i pressede situationer, hvorefter hun let nappede sig selv i underlæben.
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 28, 2011 18:32:24 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric lod sig igen smitte af hendes brede smil og lagde hovedet lidt på skrå som hun fortsatte ”Hvorfor ikke?” han rynkede brynene let og nikkede da hun fortsatte ”Det kommer du da ikke udenom Fellton er i hvert fald.” han grinede kort ved mindet om den jævnaldrende slanges valg af hovedbklædning ved den sidste kamp mellem Ravenclaw og Hufflepuff. Så så han på Margot igen og grinet svandt ind og blev erstattet med alvor nogle øjeblikke, før han så ned med et lille forlegent smil over den intense øjenkontakt. Han så op igen da hun selv lagde hånden på hans ene kind som hans forlod hendes. Kortvarigt gled tanken gennem hans hovede, at hendes hånd så bestemt var mere behagelig mod den, end den lussing Caroline havde stukket ham. Han himlede let med øjnene ved hendes formaning og nikkede svagt mens han lænede kinden ind mod hendes hånd ”Jeg skal gøre mit ypperste nu det er dig.” så blev hans blik alvorligt og han nikkede igen ”Jeg skal nok passe på mig selv.” han smilede beroligende igen og prøvede at ignorere sin stadig trang til at se forlegent ned når hans blik mødte hendes.
Et smørret grin fandt igen vej til hans læber og han ømmede armen igen ”Hallo! Voldelige kvindemenneske. Ligner jeg en sandsæk eller hvad?” grinet svandt ind til et smil og så en lille grimasse før han et øjeblik trak hende tættere ind til sig med armen der lå om hendes skulder i en gestus der både var ment forsikrende og beskyttende ”Aldrig nogensinde. Hvad regner du mig for?” spørgsmålet var retorisk og med det fulgte et drillende blik, mens han løftede den frie hånd og strøg en finger ned over hendes næseryg.
Han stoppede da hun gjorde og hans arm gled ned fra hendes skulder da hun vendte sig med front mod ham. Han stak selv hænderne i lommerne igen og så sigende på hende, med et lille smil og et alvorligt blik ”Du får tre gæt...” han blev roligt stående og så på hende, med hovedet lidt på sned indtil hun fortsatte og fik ham til at nikke let ”Selvfølgelig har jeg det. Op til flere gange, og nået at vende den med resten af holdet.” han kneb øjnene lidt sammen og så indgående på hende ”Så har du fortrudt?” smilet voksede lidt igen, mens han endnu engang så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 477 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by margot on Apr 28, 2011 19:08:37 GMT 1
"Du er jo tykpandet.. Remember?", klukkede Margot frydefulgt, før hun blinkede til ham. Langsomt gled hun hen ved hans side, og hænderne fandt tøvende hinanden. Et kort blik blev udvekslet, før Margot rettede øjnene frem for sig, og lo lavmælt. "Stuart Fellton. Han er en sær men rar snegl. Jeg kan godt lide ham", fortalte hun efterfulgt af et lille nik, som for at understrege sine ord. "Han.. Han reddede mig faktisk engang fra en flok slythenrins. Han er ret atypisk, men det er som om, de acceptere ham alligevel", mumlede hun med en let panderynken, som var resultat af hendes åbenlyse undren. Et kort øjeblik, hvor der lå en tyk stilhed imellem dem, gik Margot med tankerne samlet om ham Fellton-knægten. Andre øjeblikket, blev skænket til den knægt, som gik ved hendes side.
Hun lukkede kort øjnene, før hun trak vejret dybt. Ganske langsomt vendte hun sig mod Eric, og hendes hånd gled roligt ud af hans, uden hun egentlig havde bemærket det. De mørkebrune øjne fandt hans, og hun smilede skævt op til ham. "Hvad blev I så enige om?", spurgte hun lavmælt, før tænderne igen fandt den buttede underlæbe. "Er du ikke sød at lade være med at trække det sådan ud Eric.. ellers så springer jeg.."
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 28, 2011 20:15:08 GMT 1
The quickest way to know a woman .. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her... Eric skar en munter grimasse igen og var lige ved barnligt at række tunge. I stedet himlede han let med øjnene og kom til at grine kort over hendes kluklatter ”Jeg kan ikke sige noget uden at du vender den imod mig, vel?” han rystede drillende på hovedet og stoppede så da han mærkede sin hånd støde let mod hendes og sekundet efter hendes fingre der igen lukkede sig om hans. Han smilede skævt og så op, mødte hendes blik kort, rømmede sig og så så frem igen, uden at slippe hendes hånd igen. Han nikkede da hun talte igen ”Han er et festligt indslag uanset hvad...” han fnøs muntert ”Det kommer man ikke udenom.” de fortsatte lidt i tavshed uden at nogen af dem så særligt på de mange fristende ting butikken indeholdt, men uden at tavsheden blev ubehagelig.
Han strakte armen lidt da han mærkede hendes hånd glide ud af hans, mens måtte tilsidst slippe den og blev stående indtil hun vendte sig om og mødte hans blik igen. Så smilede han varmt ved hendes tydelige nervøsitet, rakte ud og strøg hendes hår om bag det ene øre ”At pladsen er din, hvis du vil have den selvfølgelig...” han lagde hovedet på skrå og så opmuntrende på hende ”Tror du jeg ville trække den sådan hvis ikke vi var blevet enige?” han stak for guderne måtte vide det hænderne i lommerne og så afventende på hende ”Så hvad siger du?” hans smil voksede lidt ”Eller er det din tur til at trække tiden ud nu?” han flyttede lidt på fødderne og tilføjede så ”Hvis du giver mig et ja, så får vi taget mål til din uniform i dag.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 353 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|