Two for the price of one...

[margot]

De brune øjne fæstnede sig i hans, mens smilet langsomt voksede, på de smalle læber. Hun trådte ubevidst et skridt tilbage, hvorefter hun lo lavmælt, og overrasket. "Det er løgn..", hviskede hun, så lavt det overhovedet kunne gøres, før han ikke kunne opfange hendes ord. Smilet fik blottet de hvide tænder, jo bredere det blev, og øjnene glødede af stolthed. Det var ganske tydeligt, hvordan den lille heks, pludselig blev en meter højere. "Jeg.. Ja!", udbrød hun pludselig, og armene under brystet faldt afslappet ned langs siden. "Jeg fortryder ikke min ansøgning! Overhovedet.. Det.. Nej", mumlede hun forvirret, alt imens hun langsomt bevægede sig tættere på ham. Da hun omsider nåede hans skikkelse, lagde hun de blege hænder, på hans arme, nær hans albue, før hun grinede lavmælt. Begge hendes to tommeltotter, begyndte kærligt at kærtegne hans hud, men Margot var travlt optaget af tanker. Skønt glæden var stor, var det ganske tydeligt, at hun ikke rigtig var til stede.

Det var lykkes hende! Følelsen af glæde og sejr strømmede henover hendes lille, spinkle krop og hendes hjerte slå hurtigere, men på den overrumplede gode måde. Margot kunne ikke lade være med at smile. Alt ved hende pulserede og arbejdede på højtryk. Alle hendes tanker roste hende. De to mennesker der nåede at passere dem, smilede pludselig meget bredere, og Margot gengældte det nærmest grinende.

Margot sank en klump, hvorefter hun hævede blikket, og lod det ramme hans. "Tak Eric", mumlede hun. Det var først der hun beherskede sig, og lod blikket ramme gulvet. Hun vidste at det indtil videre kørte på skinner, men hun kunne først være rigtig stolt, når der begyndte at komme resultater på bordet. Og indtil videre.. var det et gældende faktum. "Jeg ved godt I gerne vil have resultater, og jeg skal nok gøre mit bedste, for at give dem til jer. Det lover jeg", sagde Margot og trak sine hænder til sig, nu hvor hun havde lagt beslag på sig selv igen. Hun slå kryds over hjertet. "Jeg lover det på mit hjerte"

[Eric Wolfe]

The quickest way to know a woman
.. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her...

Eric holdt blikket fæstnet spændt afventende på Margot mens han næsten fysisk kunne se sine ord blive vendt og drejet og tygget igennem på kryds og tværs i hendes hovede mens hun trådte et skridt tilbage. Han rynkede panden uden at holde op med at smile da hun hviskede noget han ikke kunne høre og lænede sig ubevidst lidt frem mod hende blot for at rette sig op igen da hun så op igen og talte højere end han lige forventede. Han klukkede let og kunne ikke engang med lidt god vilje, ikke blive smittet af hendes glødende blik og brede smil. Han løftede per automatik armene og lagde hænderne på hendes hofter da hun lagde hænderne på hans arme. Han så smilende ned på hende og mærkede et strejf af sommerfugle i maven over måden de stod på ”Godt...for jeg havde ikke lige planlagt jeg skulle ud at lede efter en Søger igen lige foreløbigt igen.” han mærkede de små hår på armene rejste sig under hendes blide strøg på hans arme.

Han blev stående, havde ikke lyst til at flytte sig eller at hun skulle flytte sig og holdt blikket på hende uden at bemærke de to der passerede dem i gangen. Han var alt for fascineret af hendes til stadighed brede smil og strålende øjne og smilede varmt da hun igen så op og mødte hans blik ”Det er ikke mig du skal takke, men dig selv.” hans blik blev alvorligt et øjeblik uden at miste varme ”Hvis ikke jeg mente du havde evnerne, så havde jeg ikke opfordret dig til det. Og hvis ikke du selv troede på samme evner, så havde du sikkert ikke sendt den ansøgning, vel?” han smilede igen og rystede lidt på hovedet ”Det ved jeg...” han slap hende modvilligt igen da hun trak sig tilbage og fortsatte højtideligt. Han nikkede igen og rømmede sig så let, mens han trak lidt i taskeremmen og rettede på sin hue ”Hvad kom vi fra?” han skar en lille grimasse og så på hende med hovedet lidt på skrå.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 400 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[margot]

Margot tabte pusten i et lille, mildt grin før hun lagde blikket på gulvet. "Vi var ved at vælge min kost", sagde hun stille, hvorefter de mørkebrune øjne fæstnede sig i hans. "Det var der vi kom fra".

En sær følelse var kommet krybende. Et øjeblik ønskede hun brændende, at de stod tæt, og at han havde armene omkring hende. Et kort øjeblik, spekulerede hun på hvordan det ville være at kysse ham. Margot lod de brune øjne glide hen over hans ansigt, og fæstne sig ved hans læber. Hendes tanker blev med et afbrudt, af den selv samme ekspedident som havde fanget dem tidligere. Han havde smilende lagt en arm omkring Margot, og det var den berøring, som havde fået Margot tilbage til virkeligheden. "Jeg synes ikke rigtig I finder noget", lød det venligt fra ham, og han så skiftevis på Margot, derefter Eric. Margot skævede diskret mod Eric, men fugtede så læberne langsomt, hvorefter hun sneg sig elegant ud af forretningsmandens greb. "Jeg tror vi har helt styr på det. Jeg har min egen ekspert med", svarede Margot venligt, hvorefter smilet på de fyldige læber, blev varmt. Hun lagde hånden på Erics overarm, som for at præsenterer eksperten for forhandleren. Han kluklo, hvorefter han holdte begge hænder op foran sig, med en efterfølgende forstående mine. "Men hvis han fejler, min ven, så står jeg ved disken", sagde han, mens han langsomt bakkede bagud. Margot sendte ham et nik, før hun smilede bredt, og vendte sig mod Eric.

Hun hævede udfordrende begge de smalle bryn, før et lille smil gled over læberne. "Så.. Du er min ekspert. Hvilken kost skal jeg gå efter?", spurgte hun og smilet tog til. Margot måtte tage sig gevaldigt sammen, for ikke at tage hans hånd i sin - men det lykkes hende til perfektion. Begge hænder blev gemt væk i lommerne. Det gik ikke længere. Tankerne var.. helt forkerte.

[Eric Wolfe]

The quickest way to know a woman
.. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her...

Eric smilede bredt og nikkede så bekræftende ”Ja, det var vist deromkring.” han blev alligevel stående og brød ikke øjenkontakten med hende og rynkede brynene let da han både så og mærkede hendes blik glide ned over sit ansigt. Han følte igen det lette strejf af sommerfugle og så ned et øjeblik, mens han strøg en hånd over nakken. En stemme afbrød øjeblikket og han så op blot for at møde blikket fra den ældre mand de også havde talt med da de kom ind i butikken. Et sekund rynkede han panden over den andens arm der lå omkring Margot, så smilede han og skød den fra sig da hun tog ordet og stillede sig hen ved siden af ham i stedet ”Ekspert og ekspert...” han så hurtigt på hende, da hun igen lagde hånden på hans overarm og rankede sig ubevidst før han fortsatte til ekspedienten ”Vi kigger lidt endnu.” han så efter ekspedienten igen og tog en mental dyb indånding.

Han flyttede igen blikket til Margot og smilede, mens han lagde hovedet lidt på skrå og så granskende på hende. Så lod han blikket glide over de mange forskellige koste på væggene og derefter vende tilbage til hende ”Lad os se på de to jeg nævnte før først...” han tog et skridt frem mod hende og lagde endnu engang den ene arm om hendes skuldre, før han begyndte at gå roligt ned gennem gangen ”Der er flere modeller der som måske kunne være noget for dig.” han skævede til siden og fangede hendes blik ”Og når du bliver træt af at høre på mig, så siger du til...” han gav hendes skulder et lille klem og stoppede så foran en Nimbus med tallet 3001 graveret på skaftet ”Jeg startede på sådan en her..” han drejede hovedet og så på hende igen ”Den er nem at manøvrere, og noget lettere end den jeg har nu..”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 387 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[margot]

Margot undgik hans blik med sit, efter han havde lagt armen omkring hende. Grundene var uvisse, men tanken lå tungt og hvilede bagerst i hendes hoved. Hun skubbede dem til siden, så meget det var hende muligt, hvorefter hun afgav sin fulde opmærksomhed til Eric.

Hun rynkede brynene, i en skeptisk grimasse, før hun nikkede en enkelt gang til hans ord. "Jeg tænkte i helt andre baner", mumlede hun og sendte ham et kort smil, før hun ligeledes lagde armen omkring ham. Det var i sjældne situationer, Margot og Eric var decideret uenige, men det forekom, præcis som i andre venskaber. Hun strøg hånden hen over ryggen, men fortrød øjeblikkeligt. Hånden blev ikke lagt tilbage på plads, skønt det virkede mest naturligt. Hun fattede sig diskret, og betragtede kosten med et mere interesseret blik, end hun måske egentlig følte sig i den. "Jeg ville godt have en, som var hurtig", forklarede hun efterfølgende, og vendte overkroppen mod ham. Hun lagde let hoved på skrå, før hun fugtede læberne langsomt. "Jeg vil gerne have en kost som er hurtig, men samtidig let, så jeg ikke skal bakse for meget med den", tilføjede hun. De lette bryn mødtes atter på midten, i en mild panderynken.

Margot slap langsomt taget i ham, før hun rømmede sig lavmælt. Hun trak sig roligt væk fra ham, skønt hun havde lyst til det stik modsatte. "Hvordan får vi det til at hænge sammen? Kender du nogle modeller, som kan opfylde mine ønsker?", spurgte hun. Da fristelsen atter truede, skubbede hun den irriteret til side.

.

[Eric Wolfe]

The quickest way to know a woman
.. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her...

Eric rynkede brynene synkront med hende og så spørgende på hende, mens han samtidigt fortsatte ned langs væggen ”Hvilke baner? Lad mig høre?” han smilede tilfredst, uden helt at tænke over det, da hendes arm gled omkring livet på ham, og lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede hende, nysgerrig efter at høre hvilke tanker hun selv havde gjort sig. Hendes hånd på hans ryg rev hans opmærksomhed effektivt væk og han smilede, mens han ubevidst trak hende lidt tættere ind til sig. Så fordampede smilet langsomt og blev erstattet af et øjebliks undren og mild ærgelse da hun hurtigt trak hånden til sig igen. Han så let forvirret på hende, før han rømmede sig, let forlegen over tankerne der var gået igennem hovedet på ham, og hurtigt rettede blikket mod kosten igen mens han lyttede til hendes kriterier.

Han rynkede panden tænksomt, mens han forsøgte at tænke på koste og ikke på hendes hånd på hans ryg eller lukket omkring hans ”Ja...” han tænkte lidt endnu og så så på hende igen med et forsigtigt smil mens han trak armen til sig igen og lod den hænge formålsløst ned langs siden uden at vide hvad han skulle gøre med den ”Jeg tror du ville synes om en Moonblaster.” han så spørgende på hende, for at lure om hun havde hørt om den, og stak så hænderne i lommerne igen for ikke at begynde at fingerere nervøst ved tanskens rem igen. han havde en klar fornemmelse af, at et eller andet havde ændret sig, men han kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var. Han smilede prøvende igen og tog så den ene hånd op fra lommen igen og pegede længere ned ad gangen ”Den hang dernede sidste jeg var her...” han skulle lige til igen at lægge armen om hendes skulder, men tog sig så i det med et skævt smil og tog i stedet et lille skridt fremad, mens han så opfordrende på hende for at få hende til at følge med.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 394 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[margot]

Margot formåede faktisk at holde sin hånd fra hans, imens de tavs slentrede ned af gangen. For hver gang tanken om, at tage hans hånd, eller ligge armen omkring ham, duppede op, måtte hun bide sig selv i læben, for at få den til at forsvinde. Det virkede rigtigt men samtidig også forkert, og hun kunne ikke definere hvilken en af disse, som hun syntes var mest korrekt.

Da de omsider nåede kosten, og Margot villigt kunne kaste sin fulde opmærksomhed mod noget andet, bed hun med det samme mærke i prisen. Hun nikkede, "den er overkommelig", mumlede hun, nok egentlig mest henvendt til sig selv. Kosten var fysisk mindre end de andre, og farven var en flot nøddebrun. Støtterne var til mindre fødder, og det gik snart op for Margot, hvordan hele rækken med Moomblasters var i forskellige størrelser. Hun rynkede undrende brynene, før hun kastede et blik på den næste. "Jeg ville mene den var mere passende. Den er lige en smule større", brummede hun og pegede op på den, fordi hun ironisk nok, ikke kunne nå den.

Det var først der Margot betragtede Eric, og endda kun for nogle korte sekunder. Men alligevel skævede hun diskret til ham, som for at sikre sig, at hun havde ret. Hun fandt ikke noget synderligt mærkværdigt, selvom hun var sikker på... Han havde næsten set ærgelig ud.

[/blockquote]

[Eric Wolfe]

The quickest way to know a woman
.. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her...

Eric betragtede Margot som de gik med spirende forvirring og en følelse af, at der var noget galt, som han stadig ikke kunne sætte fingeren på. Han åbnede munden flere gange for at spørge, men fortrød hver gang og lukkede den igen, uden at have sagt noget, indtil de nåede frem til rækken af Moonblaster-koste og fik noget andet at koncentrere sig om. Han smilede svagt da hun så på prisen som det første. Han ville selv havde gjort det samme og havde gjort det samme, da han skulle have sin første kost.

Han så dog stadig på hende frem for rækken af koste, mens hun betragtede dem. Først da hun talte igen, fulgte han hendes blik op til kosten hun pegede på og nikkede med et lille smil ”Skafterne er lavet af hasselnøddetræ...” han trådte et skridt nærmere hende og væggen før han rakte op og tog kosten hun havde peget på, ned fra bøjlerne og holdt den hen foran hende mens han forsatte ”Det er mere fleksibelt end eg eller elm, men det er slidstærkt og forholdsvis let.” hans blik havde været fæstnet på kosten i hans hænder, mens han lod et kritisk blik glide ned over den, uden at finde noget at udsætte på håndværket. Det var en glimrende kost og den ville passe fint til både Margot som person og hendes plads på holdet.

Han løftede blikket og så på hendes ansigt igen, blot for at møde hendes blik et kort sekund og følte sig gransket. Der var noget i hendes blik der ikke plejede at være der, og selvom hans underbevidsthed talte højt og tydeligt, så følte han sig stadig lettere forvirret. Han smilede hurtigt og rakte kosten lidt længere frem mod hende med et opfordrende smil ”Mærk på den. Få en fornemmelse af den...”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 352 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[margot]

Margot nikkede mens han forklarede den nødvendige viden omkring kosten. Hun fugtede læberne langsomt, før hun varsomt tog den i venstre hånd. Til at starte med, stod hun og lod de mørkebrune øjne glide hen over kosten, som får at få et indtryk af den. Hun lod den påvirke sig. Den milde ærefrygt som langsomt gled igennem hende via hendes fingerspidser, fik et lille smil frem på de fyldige læber. "Det er som om den er.. levende", hviskede hun overrasket, og smilet der blot blev større, fortalte Gud og hver mand, hvordan kosten gjorde hende glad, hvor sindssygt det så end lød. Ganske langsomt løftede hun skaftet mod næsen, og duftede til den. "Jeg vil gerne have den her. Altså. Den her. Ikke en af dem de sikkert har på lager", mumlede hun, og kastede et kort håbefuldt blik på Eric. "Tror du ikke det kan lade sig gøre?"

De blev afbrudt af en rømmen. Margot vendte sig om, og for første gang den dag, var hun glad for at se ekspedidentens ansigt. "Du er lige den mand jeg søger", sagde hun, og med et trillede et charmerende smil over hendes læber. Det var ganske tydeligt hvad hun var ude efter. "Tror du det var muligt, at jeg fik denne kost?", spurgte hun smilende, mens hun gik mod manden. Han smilede bredt, men skævede så mod den tomme plads på hylden. "Jeg ved snart ikke..", sagde han og stak begge hænder i lommen. Margot lagde hovedet på skrå, og smilede bredere - en ting vidste hun: Man skulle aldrig lade sælgeren se, at man blev skuffet. Hendes papfar var sælger, og hvad han ikke havde fortalt af hemmeligheder...

Der gik mindre end 6 minutter, før Margot havde betalt, og manden var igang med at pakke kosten ind... Margot var lykkelig, og det kunne ses ganske tydeligt.

[/blockquote]

[Eric Wolfe]

The quickest way to know a woman
.. .. .. .. .. .. .. .. is to go shopping with her...

Eric blev stående tavs endnu engang efter at have overladt kosten til Margot. Han betragtede hende opmærksomt for at fange de små reaktioner fra hende og stadig med en fornemmelse i maven af, at noget havde ændret sig over ferien. I sin underbevidsthed vidste han hvad det var, men før han nåede til at erkende det for alvor talte hun igen og han smilede varmt ”Det er et godt tegn...” han tav igen og hans blik faldt til hendes slanke fingre der gled over det blanke træ før hun snusede til det. Hans smil blev bredere og han nikkede igen, mens hans lyse øjne over smilet blev alvorligt ”Og du er helt sikker?” han rynkede panden let over hendes ønske og kløede sig i nakken ”Måske. Vi finder kun ud af det på én måde.”

Næppe havde han sagt det før en rømmen fik dem begge til at reagere. Margot vendte sig og Eric, begge for at se på ekspedienten der igen var kommet til. Et splitsekund blev Eric irriteret over igen at blive afbrudt, men han skød det hurtigt fra sig, mens han lod Margot føre ordet og selv tage affære. Det var trods alt hende der skulle have en kost, og ikke ham. Han så sig hurtigt over skulderen tilbage mod den Silverbullet han havde beundret og vendte så igen opmærksomheden mod Margot og sælgeren. Han kunne se manden give efter for det uskyldige ønske og det smittende smil og kunne ikke fortænke ham i det, mens han fulgte med op til kassen hvor formaliteterne hurtigt blev overstået.

Da de første var overstået vendte han sig for at forlade butikken og løftede igen armen for at lægge den omkring hendes skuldre, som han havde gjort så mange gange før. Denne gang fik noget ham dog til at standse med armen i luften, før han rømmede sig selvbevidst og hurtigt lod den falde ned langs siden igen. Han så spørgende på hende og fandt endnu et varmt smil frem ”Hvad så nu? Hvad har du lyst til?” han slog ud med hånden mod gaden udenfor uden at slippe hende med blikket ”Skal vi udnytte vejret og ose lidt mere inden vi går hver til sit?” han vendte sig med front mod hende og gik et skridt baglæns mens han så afventende på hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 444 ~ (Tag) :: Margot Hillbor ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[margot]

Margot vendte sig mod Eric, og trak svagt på skuldrene. I hænderne bar hun sin kost, og stoltheden kunne ikke måles i Margots øjne. Hun fugtede læberne langsomt, uden at tage blikket fra ham. "Jeg havde egentlig noget andet i tankerne", brummede hun og et lille smil gled langsomt hen over hendes læber. "Hvad siger du til at tage hjem til mig? Jeg byder på middag med tilhørende dessert".

O U T

[/size][/center]