Desires

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Det var hen af aftenen, og klokken var lige ved at være otte, hvilket ville sige at de fleste af løverne havde fundet deres vej tilbage til opholdsstuen. En af dem var Meredith Abbey, der dog havde været i opholdsstuen det meste af dagen. Det var søndag aften og der havde været masser af lektier at se til, men nu havde hun taget fri og sad stille og roligt og nød et øjeblik for sig selv. Uden at tænke over det gled hendes tanker hen imod den forrige dag, og hvordan hun stadig følte sig behageligt øm på steder der ikke var pæne at snakke om offentligt. Om det var derfor hun var så åben og modtagelig denne dag var ikke til at sige, men da en af Gryffindors storcharmører gled ned i sofaen ved siden af hende protesterede hun ikke, og tog med åbne arme imod hans flirtende kommentarer, og gav igen af fuld skuffe. Hendes røde hår var igen i dag sat op, men det var mest fordi det var det eneste hun havde gidet fra morgenen af, og der var ikke noget specielt over den langærmede kjole hun bar. Hendes dæmpede latter blandede sig med larmen i opholdsstuen, som hun lod hanløvens kommentarer risle ned over sig.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Dom havde for længst fortrudt at have sagt til Mary at de ikke burde gøre det igen, for hvis der var noget han havde lyst til, så var det dét. Samtidig kæmpede han med sin dårlige samvittighed overfor sin ven. Siden hvornår var piger pludselig blevet af større interesse end tilliden mellem ham og hans bedste ven? Han havde tilmed været tæt på at fortælle Joshua om det ved morgenmaden, da han ikke kunne klare at høre om samtalen som han og Mary havde haft for ikke særlig længe siden.

Og der måtte virkelig være noget helt forskruet galt oppe i hans hoved, for han var tilmed begyndt at holde øje med hvor hun var, uanset hvor han selv var. Det var lige før at han kiggede sig om efter hende selv på drengetoilettet. Denne aften i opholdsstuen var ikke anderledes, og på trods af at de havde aftalt at lade som om at intet var sket mellem de to, så var hans øjne konstant på hende. Han bildte sig selv ind, at det bare skyldtes at deres oplevelse sammen havde været ualmindelig god, og at hun om muligt var det mest spændende og tiltrækkende som han havde berørt, men det irriterede ham at observere hvordan hun så let gennemførte sin del af aftalen... indimellem bekymrede det ham at han observerede så meget. Havde folk lagt mærke til det?

Og så berørte den meget nærgående løve Marys lår, hvilket fik det til at klikke i Doms hoved. Han gik hen imod dem med faste skridt, og bed lysten til at give fyren en på tuden i sig. I stedet ignorerede han ham og så meget indtrængende på Mary.
"Kan jeg lige få lov til at snakke med dig?" spurgte han, med et meget stift tonefald og en advarende undertone. Han ventede ikke på hendes svar, men greb ned efter hendes håndled, og trak hende kontrolleret op af sofaen, for at hive hende til side, ind i et hjørne. Han bildte sig i hvert fald ind at han var kontrolleret omkring det, men han ville ikke bevidst gøre Mary ondt, så han prøvede i hvert fald for at styre sit temperament.

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary havde ikke villet indrømme at det ikke var særligt fedt at lade som om der ikke var sket noget som helst imellem hende og Dom, hvilket der i stor grad var. Hun havde selvfølgelig ufatteligt dårlig samvittighed, for selvom hende og Joshua havde slået op for længe siden, og hun havde været smadret over det, så var de stadig på venskabelig fod. Derfor var det måske ikke det smarteste at være sammen med hans bedste ven, hvilket hun bødede for nu. Men hun gjorde et forsøg, og siden hun var ret erfaren med at lade som om der ikke var noget i vejen, var det så let som ingenting for hende at flirte skamløst med den jævnaldrende Gryffindor. Derfor blev hun meget overrasket da ingen anden end Dom stod overfor dem, og lignede en mindre tordensky, der i den grad fik hendes ellers lystige ansigtsudtryk til at falme en lille smule. Hun nåede ikke sige noget, før hans hånd havde lukket sig om hendes håndled, og hun gispede forskrækket da han trak hende på benene og skar en grimasse over hans lidt for stramme greb om hendes spinkle håndled, hvilket han dog ikke kunne se fordi han var i færd med at trække hende tværs igennem opholdsstuen. Hun havde dog nær faldet på næsen over den pludselige måde hun kom på benene på.
Få øjeblikke efter fandt hun sig selv presset op i et hjørne, og hev brutalt sit håndled til sig, og ømmede det lidt med den anden hånd. ”Hvad har du gang i?” spurgte hun dæmpet, i et ikke helt venligt tonefald, mest af alt fordi hun var overrasket. Hun ignorerede blankt længslen efter endnu engang at kaste sig på ham, fordi hun vidste hvad de hænder kunne og hvad det tøj gemte. Hun var for uforstående og halvirriteret til det. Desuden var det lidt for offentligt.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Hvis Dom havde været klar nok i hovedet og klar over at det gjorde ondt på Mary, så havde han nok ikke holdt så godt fast i hende, og det at hente Mary ind til samtale havde haft den helt modsatte effekt end han ønskede. De havde i hvert fald nogle øjne på sig, selv da de stod stille, gemt væk i hjørnet. Dom blev straks mere rolig nu hvor Mary bare var hos ham og ikke hos den klistrende hanløve i sofaen, selvom Marys lettere fjendtlige kommentar satte lidt gang i blusset igen.
"Hvad jeg har gang i? Hvad har du helt nøjagtig gang i?" svarede han igen, og gjorde en gestus mod sofaen. Han ville aldrig nogensinde indrømme det, men helt oprigtigt, så var han måske en smule såret over at hun allerede havde fundet nyt kød at lege med, kun en dag efter at Dom havde været der. Han kunne immervæk næsten stadig genkalde følelsen af hende, og bare tanken pinte ham diskret. Dom forsøgte desperat at komme på en bedre forsvarsmanøvre end bare at kaste bolden tilbage på Mary.
"Han er nok den mest absurde trussetyv på hele skolen!" næsten hvæste han gennem sine sammenbidte tænder. Han mærkede hvordan ironien kom og bed ham i næsen, men han havde ikke plads i hovedet til at tænke på den slags lige nu. Han ville ønske at han havde fundet et sted der var endnu mere diskret, da han virkelig ikke kunne lide følelsen af folks blikke i ryggen... og han havde virkelig bare lyst til at kysse hende igen. Hvordan kunne han gøre det klart at han ikke havde lyst til at undvære hende alligevel? At han tog fejl? Doms øjne faldt på hendes håndled, som Mary ømmede med den anden. Han lod forsigtigt, og med ryggen skyggende for sin handling, sin hånd røre hendes, da det gik op for ham at det måtte have gjort ondt.
"Gjorde det ondt? Det er jeg ked af," sagde han. Det var ikke ofte at Dom sagde undskyld for den slags, så hans formulering var meget pæn i betragtning af det.

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary fnøs og så på Dom med et strengt blik. Hun var stadig lidt overvældet over den brutale mode han havde trukket hende til side på, og det kløede i et kort sekund i hendes håndflade efter at stikke ham en på siden af hovedet som tak. Hans ord fik hende til at glippe et par gange med øjnene, mens hendes mund snerpede sig sammen i irritation. ”Hvorfor blander du dig? For guds skyld, jeg snakkede sgu da bare med ham. En ting som du og jeg bestemt ikke burde gøre nu,” hun sænkede stemmen en lille smule for at holde nysgerrige ører udenfor. Hendes blik søgte kort forbi ham, og ledte automatisk efter Joshuas ansigt, som hun dog til alt held ikke fandt. Så vendte hun tilbage til Dom der tårnede sig op foran hendes spinkle skikkelse. ”Dom, vi blev enige om at ikke at ses,” sagde hun lettere desperat, og ignorerede den gnavende følelse i hendes bryst, da hun sagde ordene. Stod det til hende, var hun bestemt ikke færdig med at se på ham, men den dårlige samvittighed gnavede og flåede i hende. Hans bevægelse dragede hendes blik til sig, og hun måtte holde sig selv i kort snor da hans hånd hvilede på det sted han lige før havde gjort skade på. ”Prøv du at have nogen på din dobbelte størrelse flå dig op af sofaen, så kan du jo fortælle mig det,” hun hev hånden til sig og foldede den ind over brystet sammen med den anden arm.
Hun sukkede dybt og så indtrængende på ham med et mere mildt, men bestemt, ansigtsudtryk. ”Vi kan ikke snakke her.” Hun holdt blikket lidt, for at være sikker på at hendes ord sank ind. ”Mød mig uden for portræthullet om ti minutter” bad hun og skar en lille grimasse, før hun med lidt besvær fik et mere neutralt ansigtsudtryk arbejdet frem og skubbede sig væk fra væggen og kantede sig forbi Dom, mens hun prøvede på at røre så lidt af ham som muligt på vejen. Måske prøvede hun lidt for meget på at lade som om at det ikke var noget særligt hun havde skullet, da hun sendte et bredt smil imod løven der stadig sad og så uforstående ud i sofaen, og forsvandt derefter op på pigernes sovesal. Nu håbede hun bare at Dom ikke ville ignorere hende, og bandede indvendigt over måden hun næsten ikke kunne vente med at se ham igen.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Dom ledte efter de rigtige ord for at forsvare sig selv for hans aggressive reaktion, men der var intet der helt kunne retfærdiggøre det. En aftale var vel en aftale, og den brød han lige nu. Det gav et sug for maven, da Mary også genopfriskede den erindring... et ubehageligt sug der gav ham lyst til at trykke hende ind til sig, ligeglad med folkemængden. Men var han ligeglad med Joshua? Selvfølgelig var han ikke det... og han kunne ikke være det bekendt overfor ham. Da Mary trak hånden til sig sendte han hende et undskyldende og meget sigende blik.
"Mary..." begyndte han, men tav da Mary talte igen. Hun havde ret. Han måtte ikke slippe fornuften nu mens de stod der, og det var bedst at tale andetsteds, så de trods alt havde en chance for ikke at tiltrække uønsket opmærksomhed. Ved Marys pludselige forslag tav han, hvis man så bort fra smilet der formede sig på hans læber, på trods af at Mary stadig virkede lidt utilfreds med hans behandling overfor hende. Han lod hende passere, og afholdt sig fra at række ud efter hende, og lod i stedet sit blik falde på gryffindoreleven, som gengældte hvad det end var Mary sendte til ham. Dom måtte holde sig selv i tøjlerne for at styre temperamentet. Da Mary var ude af syne gik han selv op på sin sovesal. Døren blev lukket bag ham... han ønskede ikke at nogen skulle se ham når han fik afløb med sin vrede. Han vandrede rastløst frem og tilbage, spekulerende på hvordan han skulle udtrykke sig overfor Mary... han vidste jo knapt nok selv hvorfor han havde været vred. Dom hamrede sin hånd hårdt ind i muren ved siden af hans seng, og han lod sig stå lænet med hovedet og den knyttede hånd mod muren i et stykke tid før hans blik faldt ned på fotografiet på hans sengebord af ham og Joshua som børn.

Han gik væk fra muren igen, forsøgte at gå tiden af sig, og da, - hvad der føltes som en time, - var gået, åbnede han døren for at gå nedenunder. Opholdsstuen lignede sig selv, og folk sad stadig på de retmæssige pladser. Uden at skænke dem yderligere tanker, gik han ud af portrættet. Han stillede sig op af væggen lige udenfor, og gav sig til at betragte den hånd han havde hamret mod muren... ikke at den så anderledes ud. Han ville bare ønske at den havde siddet i løvens ansigt i stedet for.

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Med et dybt suk, havde hun sat kursen imod sin sovesal, hvor hun havde vandret lidt frem og tilbage uden helt at kunne få styr på sine tanker. Hun opgav dog hurtigt at gå, da hun bestemt kunne mærke aftenen før hver gang hun bevægede sig og til sidst havde hun endt med at stille sig klods foran spejlet og fik ti minutter til at gå med at stirre intenst på sin næse. Hun trak selvfølgelig tiden lidt længere end de ti minutter hun havde bedt om, ikke fordi hun ville være fashionably late, men mere fordi det ikke duede hvis de rendte ind i hinanden på vejen derned.
Hun satte dog hurtigt ned af trappen efter rigtigt at have kigget på sig selv i spejlet en enkelt gang og bremsede heftigt op da hun nåede nedgangen til opholdsstuen, som hun slentrede langsomt igennem og kravlede ud igennem portræthullet, og lod fingrene stryge hen af væggene mens hun gik for ikke at komme til at snuble. Klokken var over otte, så sandsynligheden for at flere kom derud var meget lille, men det betød dog ikke at der ikke kunne. Så snart hendes fødder rørte gulvet udenfor bemærkede hun hvor meget køligere det var udenfor, og den tynde grå strikkjole – der var magen til den sorte fra dagen før, bare med lange ærmer – gav hende ikke meget varme, og automatisk foldede hun dem under sit bryst, og søgte efter Dom.
Selvfølgelig var det ikke svært at finde ham, siden han havde placeret sig lige ved siden af åbningen, og det tog ikke Mary mere end et par sekunder at frigøre sine arme igen og skubbe utålmodigt til ham for at få ham til at gå længere væk, mens hun meget nervøst blev ved med at se sig over den ene skulder. Med et sidste blik over skulderen fik hun skubbet dem i ly af en statue, og så for første gang rigtigt på ham. ”For fanden, Dom! Helt ærligt!” sagde hun og ignorerede hvordan hendes kinder begyndte at matche hendes ildrøde hår.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Dom stod og blev helt urolig for at hun ikke ville dukke op... og af uransagelige grunde gjorde det ham vred at vente mere end de ti minutter, fordi han virkelig havde brug for at se hende NU. Det var et held at han kunne holde sig fra at gå rastløst frem og tilbage igen. Derfor sprang hans hjerte næsten en slag over, da Marys ildrøde hår dukkede frem for åbningen. Han åndede lettet op, og hilste ikke på hende, men lod hende føre sig i skjul først. Hendes ord fik ham til at ligne en dreng på fem år der blev skældt ud for at have tømt småkagedåsen. Han stak hænderne i bukselommerne og trak langtrukkent i skuldrene.
"Jeg kunne ikke klare at se på hans ulækre ansigt. Det var så tydeligt at se hvad han tænkte," forsvarede han sig og lagde tryk for det, for at få de sidste aggressive tanker ud. Han havde lyst til at fortælle hende at hun burde vide bedre, men når det kom til stykket, så kunne han se det ironiske i at han begyndte at belære om grænser og hvad drenge tænkte. Var det ikke nøjagtig hvad Dom havde tænkt dagen før?

Dom så længe og indtrængende på Mary, inden han vendte siden til efterfulgt af et dybt suk.
"Joshua og jeg har været bedste venner siden vi var børn," sagde han ligegyldigt, i et forsøg på at overbevise sig selv ved at tænke højt. Han så hen på Mary. "Men han begik en fejltagelse ved at gå fra dig. Ikke at jeg har noget imod det, men..." Han holdt en mindre pause for at tænke sine ord igennem. "Tror du det er så slemt? Det er to år siden... Josh slog op med dig..." pointerede han. Han sukkede af sit eget egoistiske væsen, og gik helt hen til Mary for at se hende i øjnene.
"Jeg ved jeg er egoistisk, men jeg vil have dig,"

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary følte sig en anelse bedre tilpas, nu hvor de stod nogenlunde sikkert bag ved statuen, der i det mindste dækkede deres kroppe. Hun rynkede på panden over hans ansigtsudtryk og forklaring, mens hun overvejede ordene. Var det ikke Dom selv der havde sagt at de ikke kunne ses igen? Var det ikke ham der havde foreslået at de lod som om ingenting var sket? Godt nok havde hun været enig i øjeblikket, men det var så nemt at sige når man lå i armene på ham samtidig. Mary ville dog ikke modsige ham, fordi hun rent faktisk var enig med ham. Han var nok den sidste hun nogensinde kunne drømme om at lukke ind i sine bukser, fordi han var så klistret i sine vendinger. Men hun kunne jo ikke fortælle Dom, at grunden til at hun ikke havde afvist ham med det samme, var at hun havde været distraheret af at sidde og tænke på dagen før. Hun rystede lidt på hovedet, og foldede armene under brystet igen. ”Glem det,” var dog alt hvad hun havde at sige til det, og så kort væk for ikke at blive fristet til at fortælle ham den egentlige grund.
Hendes blik flakkede imod ham da han vendte siden til, og håbede på at han ikke bemærkede hvordan det gav et ubehageligt ryk i hende da han bragte Joshua på banen. Hun var parat på at han ville sige at han fortrød alt det der var sket dagen forinden eller stemple hende som en eller anden dum bimbo, og så derfor brat og overrasket op over hans ord. Fejltagelse? Mente han virkelig det? Hun havde det som om hun smeltede lidt indeni. Så slog det dog hende igen at Joshua og Dom var bedste venner, og hun skar en bitter grimasse for sig selv, fordi hun vidste at det var lige nøjagtig derfor at hun ikke sad midt i opholdsstuen og flirtede skamløst med den ældre løve, eller andet. Hendes blik flakkede igen, da det smertefulde øjeblik hvor Josh havde endt deres forhold flashede for hendes øjne, og hun var i et kort sekund tæt på at dreje om på hælen uden at se sig tilbage, fordi det hele fik hende til at føle sig pilrådden indvendig. Hendes ene fod røg automatisk et halvt skridt bagud da Dom pludselig fik bevæget sig meget hurtigt over imod hende, som om tanken om at gå ikke havde forladt hende endnu, men det lykkedes hende dog at blive standhaftigt stående. En forpint grimasse gled over hendes ansigt, og hun vidste ærligt talt ikke hvad hun skulle sige. ”Det var ham der endte det.” hun gentog ubevidst Doms tidligere ord, for at prøve på at overbevise sig selv om at Dom havde ret i hvad han sagde. Et støn gled over hendes læber. ”For fanden, Dom…” det lykkedes hende at træde en lille smule nærmere uden deres kroppe mødtes. ”Åh, for helvede. Jeg vil jo også have dig!”

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Måske var det lettere følelseskoldt af Dom, ikke at tænke over at det han sagde til Mary gjorde ondt, men han havde altid hørt historien fra Joshs side, og den havde været temmelig hurtigt overstået. Naturligvis havde Mary betydet meget for ham, men hans venner havde betydet mere... og det var måske også sådan det skulle være. Men lige nu fik Mary ham til at føle at hun var det eneste han skulle tage hensyn til... eller det havde han i hvert fald lyst til, for det kunne jo umuligt være Marys skyld at han for en gangs skyld holdt fast ved noget.

Derfor var hendes ord meget bekræftende, og et stort smil voksede på hans læber.
"Mener du det?" spurgte han, og placerede sine hænder på hendes hofter for at sikre at hun nu heller ikke løb fra ham igen, - ikke at han troede at hun ville det.

//jeg er rigtig ked af længden på posten...

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary var forundret over hele den drejning det havde taget på kun to dage. For sølle 48 timer siden, ville hun ikke engang have overvejet muligheden. Og alligevel stod hun nu og så ind i Doms maskuline ansigt, og hungrede længselsfuldt efter ham. Det var en sjov følelse det gav hende, at mærke hans hænder på sine hofter, fordi det mest af alt gav hende en fornemmelse af deja vú fra dagen før. Da Dom smilede, kunne Mary intet gøre for at hindre sine egne læber i at krølle sig op i et charmerende smil. ”Ville jeg lyve?” spurgte hun, uvidende om den måde hun ofte fik omformuleret hans spørgsmål til det samme. Det var nok fordi hun havde tilbragt meget lang til på defensiv.
Hun havde allerede hævet hovedet en smule op imod ham, da samvittigheden hev i hende igen, og hun bremsede midt i bevægelsen og faldt tilbage ned på flad fod igen. ”Men… Ville det være meget forkert at vente med at fortælle Josh noget?” hun trak sig lidt tilbage så hun bedre kunne se ham, men placerede dog sine hænder på hans underarme, som et lille tegn til at han ikke skulle flytte sine hænder.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Marys forslag var noget som Dom selv havde tænkt, og selvom han virkelig ikke var glad for at holde hemmeligheder, så var han virkelig heller ikke glad for at lade Mary gå, og derfor fandt han denne idé nødvendig... i hvert fald hvis han skulle gøre sig forhåbninger om at forblive Joshs ven. En smule distraheret, lod Dom den ene hånd stryge op ad hendes talje, mens hans øjne var på hende.
"Nej... Det er nok det bedste..." samtykkede han, næsten for hurtigt til at det lød gennemtænkt. Han havde skam tænkt over det, men Josh måtte for guds skyld ikke vide hvad Dom rendte og lavede med Mary når de var alene... for selvom Josh måske aldrig sagde det, så vidste Dom at Mary var hans ømme punkt, og at han elskede hende. Hvordan kunne Dom også være så dum at flirte med sin vens eks?
Men sket var sket, og han kunne bestemt ikke vænne om nu, - det var måske netop den grund han brugte overfor sig selv, for det var jo svært at tro, at Domhnall Allaway, efter 12 år, var blevet forelsket igen, - og denne gang i en langt mere alvorlig udgave.
Dom lænede sig hen mod Mary som han havde gjort det dagen før, og startede et heftigt kys da han indtrængende forseglede samtalen med deres sammensluttede læber. Han skilte sine læber efter kysset, uden at læne sig væk igen, og åndede ud i noget der lød som dels et suk og dels et støn. Dom lagde en hånd på siden af hendes hals, og løftede hovedet for at plante et kys på Marys pande, inden han lænede sig væk fra hende igen.
I Doms underbevidsthed svævede tanken om at det lige nu var usikkert hvorvidt det som han og Mary havde opbygget ville være permanent... for hvis det var sagens kerne, så ville de før eller siden blive nødt til at finde en måde at fortælle Josh det på. Men Dom selv kunne ikke overskue at tænke så langt. Det måtte han tage som det kom.

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary rynkede lidt på brynene, men undlod at sige mere til det. Hun vidste ærligt talt ikke hvordan hun skulle have det med det hele. Generelt havde hun aldrig ville ses sammen med en anden fyr når Josh var i nærheden, fordi hun havde det herre ukomfortabelt med det, og det var nok noget af det samme her. Også fordi Mary ikke havde haft noget som helst seriøst siden han havde slået op med hende, og havde bevidst gået efter skolens værste typer, der bare sprang fra tøs til tøs. Hun ville aldrig have regnet med det her, og selvom det kun var én dag siden hende og Dom havde været sammen, så var deres situation alligevel anderledes.
Men da Dom kyssede hende intenst, forsvandt alt tvivl hun havde om at fortsætte hvad de havde gang i, og hun var klar over at hun på ingen måde havde lyst til at stoppe det. Krævende lukkede hendes spinkle fingre sig om kraven på hans t-shirt, og trak ham nærmere til sig. Det føltes lidt som at få stød hver gang deres læber blev forenet, nok fordi der var vildt meget kemi og passion i gang samtidig.
Da Dom brød det igen, slap hun taget i hans trøje, og lod i stedet armene falde omkring hans nakke, og så op på hans ansigt der på ingen tid var blevet ret velkendt. Hun havde ingen idé om hvad fremtiden ville bringe, men det måtte briste eller bære.

[/blockquote]

[Domhnall Allaway]

i bet you t

[/i]hought[/size][/font]
- - - - t h a t i w a s s o f t a n d s w e e t - - - -

tag: meredith abbey[/center]

Dom mærkede hvordan hans hjertebanken slog igennem da deres læber mødtes. Den fantastiske genkendelige følelse ophidsede ham helt vildt... og det hjalp ikke just på Doms ophidselse da Mary hev fat i hans trøje og var mindst ligeså insisterede som han selv. Han fik en følelse af deja vu, da hans fingre fandt vej til strikkjolens kant... den var ikke magen til, huskede han, men det var den samme type stof. Dom tog sig dog i ville hive kjolen opad, da han huskede sig selv på at de stod på en af de mest befolkede gange. Da det var slut havde han bare lyst til mere, men hvis han ikke skulle miste besindelsen og alt tegn på fornuft, så måtte han hellere holde lidt afstand.
"Mmhh," brummede han svagt, mens han stod tæt op af hende. Han indåndede hende dybt, for at få hendes duft med, og sukkede dernæst svagt.
"Du er så..." han overvejede sine ord, inden han sagde det første der kom til hans hoved, "sexet," udåndede han, og smilede på en behagelig måde.

En bekymrende tanke nåede hans hoved, selvom det måske var dumt, og han kunne ikke holde den tilbage særlig længe...
"Hvornår kan vi ses igen?" spurgte han, og fik en bekymret rynke i panden. Det var vidst ingen hemmelighed at Dom var temmelig ivrig efter at være alene med Mary et sted, hvor han ikke behøvede at eje nogen fornuft.

- - - - y a ' f a l l e n a n g e l s w e p t - - - -
y a ' . o f f . y a ' . f e e t

[/font][/center]

[Meredith Abbey]

tag: domhnall allaway
trouble from the first kiss

Mary kunne umuligt have trykket sig mere op af Doms krop, som hun gjorde i det hedeste øjeblik, og da hans fingre røg ned til det nederste af hendes kjole, sukkede hun ind imod hans læber. Hendes åndedræt var tungt og heftigt da deres læber skiltes og hans nakke brændte under hendes hænder. De stod så tæt at de ikke rigtigt kunne se på hinanden, men Marys havde sin kind omkring hans hals, hvilket var muligt fordi han var bøjet ned imod hende og hun stod på tæer. Hendes latter var meget dæmpet, næsten uhørligt, og hun lod sin ene hånd glide op i hans nakkehår. ”Ikke ligeså meget som dig,” mumlede hun i et sensuelt tonefald , og nød måden hendes læber næsten strejfede hans hals når hun talte. Hun trak sig dog lidt væk, så hun kunne se hans ansigt, tids nok til at se ham stille spørgsmålet, og en rynke dannede dig imellem hendes smalle øjenbryn. ”Ikke i morgen.” sagde hun og tænkte på den aftale hun havde med Eleanor og et par pyjamasser. Og hun havde bestemt ikke tid om dagen, hvor U.G.L’erne opslugte hende. Desuden var mandag jo altid grumt. ”I overmorgen?” foreslog hun, og overvejede tidspunkter.

[/blockquote]