All bets are off...

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric kom ind i opholdsstuen fra drengenes sovesale og stoppede et øjeblik lige på den anden side af døren og lod blikket glide søgende rundt i det hyggelige rum, som havde været hans andet hjem de foregående næsten syv år. Det slog ham stadig ind i mellem, hvor stor en omvæltning det havde været, på alle måder, at starte på et komplet andet liv, sideløbende med det gamle. Dog var de to med årene smeltet sammen i en nydelig symbiose, men det var til tider stadig lidt af en balancegang, at adskille dem og stadig holde det ene skjult og dermed den magiske verden.

Han smilede for sig selv og rystede lidt på hovedet mens han skød tanken fra sig og i stedet lod sit søgende blik forsætte mellem de bløde stole, bordene og de sorte og gule farver der dominerede opholdsstuen. Et kort øjeblik blev han skuffet over ikke at finde Margots blonde hår, men trak så mentalt på skuldrene og satte i stedet i bevægelse mod en af sofaerne, hvor han havde fundet de sorte rottehaler han egentligt ledte efter og som tilhørte Olivia.

Som han nåede op til sofaen, bøjede han sig ned og lænede sig ind over ryggen på sofaen ved siden af hende, med underarmene hvilende på hynden, mens han puffede drillende til hendes skulder med den ene hånd og drejede ansigtet mod hendes ”Hvordan smager nederlaget? Har du fået det ned endnu?” han vrikkede skælmsk med øjenbrynene et øjeblik og et tenderende flabet smil trak hans mundvige opefter ”Eller har du allerede fortrængt det?” han daskede flygtigt til hende med hånden igen, før han blot endte med at stå lænet ind over sofaen og se afventende på hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Words: 324 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia sad og passede sig selv I en af de gamle, men overraskende behagelige, karry gule sofaer. Den røde kirsebær te stod på sofaens tilhørende bord. Teen dampede så Olivia kunne dufte den skønne aroma, der steg op fra den sarte porcelæns kop. Hun smilte fornøjet for sig selv, og fortsatte med at læse i den seneste udgave af The Practical Potioneer.

Hun sad i skrædderstilling med bladet på skødet og var godt fordybet i en artikel om Amortentia, da hun pludselig blev puffet til. Hun kiggede forvirrede op og genkendte hurtigt Erics ansigt. Hun var altid glad for at se Eric, og hun skulle da også lige til at trække op til et stort bredt smil og kramme livet ud af ham, da hun blev indvilget i hvorfor, at han overhovedet havde opsøgt hende.
”Eric!” udbrød hun måbende med en noget skinger stemme og spillede lidt forarget. Det var dog tydeligt, at hun også kunne se det sjove i drilleriet. Hun skubbede til Eric, selvom det nok ikke betød det store, da Eric var noget større end hende. ”Jeg gider slet ikke svare dig.” sagde hun med et barnligt toneleje, og lagde nu armene over kors og lod som om at hun surmulede på rigtig lille pige maner. Hun kunne dog ikke lade være med at smile igen kort efter, og prøvede at give tilbage med en spydig kommentar. ”Hvad med dig selv? Det er dit hold, der ikke vandt quidditch pokalen, hr. Holdkaptajn.” Hun vrikkede med hovedet imens, så hendes rottehaler flagrede frem og tilbage, og hun håbede på, at Eric vidste at det hele selvfølgelig var kærligt ment. Men hvis man ville drille, måtte man også regne med at få lidt tilbage af samme skuffe.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric revnede i et endnu bredere smil ved Olivias påtagede forargelse og hævede begge bryn drillende da hun skubbede til ham. Han løftede den ene hånd og ømmede sig lettere teatralsk uden at det på nogen måde havde gjort ondt og så flabet på hende med hovedet lidt på skrå ”Du plejer ellers nok at kunne give svar på tiltale.” han prikkede til hendes arm igen med en enkelt finger mens han fortsatte ”Men der er vel heller ikke så meget at sige, vel? Jeg vandt, du tabte.” han blinkede drilsk ”Jeg har bedt Alice finde sin hårbøjle frem fra gemmerne. Jeg har den klar til dig efter ferien.”

Han rettede sig op og tog de få skridt rundt om sofaen, før han lod sig dumpe ned i den anden ende af den, modsat hende, med overkroppen drejet mod hende og det ene ben trukket op under sig, uden at tage fødder og sko helt op på hynderne. Han skar en lille grimasse og fnøs muntert da hun fortsatte og løftede en belærende pegefinger mod hende ”Det må være spillerne den er gal med, ikke kaptajnen.” han grinede smørret og var absolut ikke utilfreds med den placering de havde fået og det vidste hun. En andenplads var måske ikke en komplet sejr, men det var tæt på og han var fuldt ud tilfreds med sit holds indsats i det år der var gået. Han lænede sig tilbage mod armlænet og trak let på skuldrene ”Næste år tager vi den førsteplads. Aftale?” hans bryn trak tænksomt nedefter og han så spørgende på hende med hovedet lidt på skrå ”Har du hørt noget om hvem der står til at overtage efter Ivory og Loretz?” kaptajnerne for både Gryffindor og Slytherin gik på deres sidste år, og som altid var der spekulationer og let spænding omkring hvem der ville overtage pladserne.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Words: 370 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia så nu lettere irriteret op på Eric, men hun havde tydeligvis svært ved at holde masken, og begyndte derfor straks at fnise, da Eric meget melodramatisk lod som om, at hendes slag reelt havde gjort skade. ”Sig ikke, at du ikke kan tage et slag fra en pige?” gav hun flabet igen og blev nu igen prikket til på skulderen, så det faktisk begyndte at blive en anelse ømt. ”Okay! Ja, jeg tabte! Og jeg skal nok tage den dumme hårbøjle på.” hun himlede med de sort malede øjne og udgav en misfornøjet lyd, dog stadigvæk med et smil på læben. ”Nogle gange så hader jeg dig, Eric Wolfe.” hun rakte tunge af ham med et blink i øjet. Det var ikke så meget tanken om, at skulle have hårbøjlen på der nærede hende, men mere tanken om at hun havde tabt væddemålet. Og så over for Eric.

Olivia åbnede nu munden chokeret i et forarget ”Årh ja!” Hun sendte et drilsk blik over mod Eric, som hun var glad for, havde valgt at gøre hende med selskab i sofaen og ikke bare havde gået sin vej igen. ”Det kan da i hvert fald ikke være mig, der er problemet. Jeg mener… Jeg er jo den bedste basker på hele skolen. Det ved alle. Det må næsten være vores anden basker, der er problemet.” hun rettede stolt brystet op og servede det hele med en meget overbevisende selvsikkerhed og arrogance, selvom virkeligheden langt fra var en anden. Hun så ikke sig selv, som skolens stærkeste spiller, og hun lagde mere vægt på, at alle på holdet bidrog til, at de blev et stærkt hold. Hun kunne bare ikke modstå fristelsen for at drille Eric.

Hendes øjne skiftende nu fra drillende til mere seriøse. ”Spøg til side. Med dig som holdkaptajn er jeg sikker på, at vi nok skal tage førstepladsen næste år.” Hun havde fuld tiltro til hendes vens evner til et lede holdet, og hun mente hvert et ord. ”Jeg har ikke hørt, hvem der skal overtage. Ikke engang rygter.” tilkendegav hun lidt skuffede. ”Er der nogle, som du ikke håber, at det bliver?” spurgte hun af ren interesse, og med det før drillende tonefald lagt til side.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric hævede blot brynene lidt mere over Olivias irriterede mine. Han kendte hende godt nok til også at kende hendes minespil glimrende. De havde kendt hinanden mange år efterhånden og allerede været venner før andre omstændigheder satte ham på samme årgang som hende. Han trak på skuldrene igen over hendes ord og det brede smil blev hvor det var ”Jeg er lidt en tøs. Det troede jeg du havde fundet ud af.” han så overmåde tilfreds ud da hun himlede med øjnene og indrømmede sit nederlag. Han rakte ud igen, men trak hende denne gang drillende i den ene rottehale ”Dygtig pige...” han fnøs muntert og så på hende med al den uskyldighed han kunne mønstre samtidigt med sit flabede smil ”Sig det som om du mener det.” han sendte hende et udfordrende blik og rystede så lidt på hovedet og var lige ved at komme til at grine ”Du bliver yndig... hvis nogen kan lave det nummer med værdighed, så er det da dig.” han blinkede drilsk endnu engang og fandt så om på den anden side af sofaen og satte sig sammen med hende.

Hans øjenbryn fløj igen udfordrende i vejret over hendes indignerede udbrud og kom så til at grine mens han endnu en gang trak på skuldrene. Han kneb øjnene sammen og så på hende i påtaget tænksomhed før han svarede ”Jeg har hørt at ydmyghed skulle være en dyd..” så himlede han selv med øjnene og var lige ved at følge hendes eksempel og række tunge ”Der er ingenting i vejen med 'den anden' Basker, frøken Strange. Måske er han bare så fantastisk at ingen andre kan leve op til ham.” han lænede sig lidt mere tilbage og slappede som altid af i Olivias selskab. Der havde dog været en periode tidligere på året hvor stemningen mellem dem havde været ret akavet, men efterhånden var episoden der var skyld i akavetheden, skubbet så meget i baggrunden at det ikke dukkede op hver gang de snakkede sammen. For sig selv var han mere end glad for netop det, selvom han en overgang var sikker på, at en enkelt aftens tab af hæmninger og fornuft havde kostet ham en af hans bedste venner.

Hans smil falmede lidt da hun skiftede emne som ham, men uden at forsvinde helt. Et øjeblik så han næsten forlegen ud og slog blikket ned, mens han pillede lidt i sømmen på sin t-shirt ”Måske..” han så op igen og mødte hendes blik ”Jeg har et godt hold og det er ikke os der bliver ramt af den store udskiftning i år. Måske bliver det vores fordel.” han kneb øjnene lidt sammen og holdt blikket opmærksomt på hende ”Jeg har hørt et par stykker om, at både Blythe og Lithgow på Slytherin har følerne ude efter posten derovre.” han rynkede næsen lidt i en tænksom gestus og rystede så langsomt på hovedet ”Efter det stunt Loretz lavede her til sidst, kan det næsten kun blive en forbedring for Slangerne. Løverne har jeg ingen idé om.” hans blik blev spørgende ”Hvad med dig?”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Words: 609 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

De havde kendt hinanden længe, og de havde måske også i et svagt øjeblik kommet til at kende hinanden lidt for godt. Det var på grund af deres gode venskab, at Olivia kunne sige, ”Jeg har da egentlig vidst længe, at du var en tøs, Erica.” Men pludseligt imens at hun sad og triumferede over hendes kløgtige drillerier, blev hun revet i en af hendes rottehaler, og smilet forsvandt lidt fra hendes læber. Hun brød sig ikke om at blive trukket i rottehalerne, medmindre at det var et elskovstegn. Hun prøvede derfor ikke at ødelægge stemningen og smilte derfor bare. Havde han dog gjort det igen, havde hun nok set sig nødsaget til at blive sur. Hendes lidt stive smil ændret sig dog hurtigt til et mere legesygt smil, og hun viftede med øjenbrynene. ”Jeg er sikker på, at du i hvert fald vil synes, at jeg er yndig.” hvis man ikke vidste bedre skulle man tro, at hun flirtede med ham, men det hele var bare ment i sjov. Desuden var Eric forbudt område. Han havde Margot. Hun sagde det kun, så hun kunne være den dominerende igen.

Til sidst kunne Olivia heller ikke holde masken længere, og hun brød ud i latter sammen med Eric. ”Ja... Fantastisk… Klart.” grinte hun sarkastisk, og rakte ud efter hendes te. Hun lod sig falde tilbage i sofaen med underkoppen i den ene hånd og tekoppens hank i den anden hånd. Hun tog en lille forsigtig slurk, og følte straks en vis tilfredsstillelse, da den syrlige fyldige kirsebærs smag omfavnede hendes tunge.

Hun gled afslappende længere ned i sofaen af ren ekstase over yndlingsteen. Hun førte da atter engang koppen op til munden og gentog succesen fra før, imens at hun kastede blikket op på Eric hen over tekoppens kant. Han så hende en anelse ydmyg ud, og hun valgte ikke at kommentere mere på hans evner som anfører, da hun ikke ville bringe ham i forlegenhed. Hun vidste dog ved sig selv, at uden ham var Hufflepuffs quidditch hold fortabt. Men selv en dygtig leder, kunne få brug for gode råd, og derfor indvilligede hun ham i hendes tanker om Gryffindor og Slytherins fremtid inden for Quidditch. ”Jeg tror også, at vi skal holde øje med slangerne i næste sæson. Selvom jeg betvivler Blythe og Lithgows evner. Men som du siger, kan det næsten kun blive bedre.” Hun mindedes forrige sæsons sidste kamp, som måske havde blevet en anelse for dramatisk, selv for en pige som Olivia, der godt kunne lide en god omgang spænding. ”Men jeg tror, at Gryffindor får svært ved at holde den høje standard. Du ved… Med de nye spillere og den nye anfører…” Hun skulle lige til at stoppe og vente på svar, men indså at hun havde glemt noget meget meget vigtigt. ” Men vi må dog stadigvæk ikke undervurdere dem!”

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric så et splitsekund overrumplet på Olivia, da hun uden tøven gav ham igen og denne gang efterlod ham uden noget flabet svar på tungen. I stedet så han påtaget indigneret på hende og fnøs muntert ”Erica??” hans mundvige trak faretruende op i nærheden af hans ører og han måtte et øjeblik kæmpe lidt for ikke at begynde at grine højt. I stedet tog han plads i sofaen sammen med hende og nikkede stadigt smilende af hendes næste kommentar, uden at have bemærket forandringen i hendes smil ”Jeg synes da altid du er yndig, Ollie...” han blinkede drilsk mod hende og gjorde ikke det store for at begrænse sit brede smil.

I stedet brød han afslappet ud i en latter der kun blev trukket lidt længere ud af Olivias tykke sarkasme. Så slugte han det sidste grin og tog sig i stedet til brystet med en teatralsk, lidende grimasse ”Ouch! Lige i hjertet.” han udstødte en lille klynkende lyd, før han kom til at grine igen og så anklagende på Olivia igen ”Og her troede jeg det var mit åbenlyse talent der fik folk til at falde i svime over mig. Skuffende.” på trods af de alt for selvsikre udtalelser, var det tydeligt de var ment i spøg og hende oprigtige ros fik ham til at se forlegent ned et øjeblik. Han havde aldrig haft problemer med tiltro til sig selv og sine egne evner, men han havde heller aldrig været typen der pralede af dem. Han havde sund fornuft nok til at vide de aldrig havde fået så gode resultater uden at han havde dygtige, dedikerede spillere og det var han heller ikke bleg for at fortælle dem.

Han så op igen da hun fortsatte på næste sæsons spekulationer og rynkede brynene spørgende ”Gør du?” han så tænksomt på hende før han fortsatte ”Jeg ville ikke undervurdere nogen af dem.” han rynkede panden lidt og fokuserede på et punkt ved siden af hendes ansigt et øjeblik ”Men jeg er ret sikker på det ender med at blive en af de to der overtager efter Loretz, så vi kan ikke gøre andet end at vente og se.” han mødte hendes blik igen og nikkede med et lille skævt smil ”Det kan være både til vores fordel og det modsatte, at der altid er den der skjulte forventning om at de render med pokalen hvert år.” han trak på skuldrene og så på hende med et konspiratorisk smil ”Jeg stemmer stadig for at vi giver lidt ekstra næste år og cementerer at bare fordi vi er Grævlinge, så betyder det ikke vi aldrig vinder.” han lagde ingen skjul på at være stolt af både holdet og det kollegie han var blevet fordel til i sin tid, eller at det ville passe ham aldeles glimrende at stå med pokalen i hånden som afslutning på sit sidste år på Hogwarts. Muligheden var der, det havde de klart bevist dette år og han endte med at sidde og smile tilfreds for sig selv, mens han sank hen i tanker og hans blik hvilede fraværende på sofaryggen.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 596 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

I modsætning til Eric lagde Olivia mærke til, hvordan at Erics smil pludselig forsvandt fra hans læber. Hun havde virkelig ramt ham denne gang. Det virkede dog ikke som om, at han var blevet såret, men det virkede nu mere som om, at han bare måtte overgive sig til drilleriets mester bedre kendt som Olivia. Hun fornemmede dog, at de bevægede sig ud på for dybt vand her, og at de snart skulle stoppe imens at legen var god, før at nogle blev vrede eller endnu være blev kede af det. Hun lod derfor smilet og latteren stivne mere og mere af. Hun blev dog lykkelig over, at Eric hurtigt begyndte smile igen, og fortsatte i samme flabede stil. Hun valgte, af førnævnte grunde, bare at smile og ryste på hovedet, så hendes rottehaler svingede ustyrligt rundt, da han kaldte hende Ollie. Det påvirkede hende ikke ligeså meget, som Erica-joken havde påvirket ham.

Hun fniste lidt over Erics respons på hendes sarkasme, men så heller ikke mere. Hun ville ikke såre Eric, og hun havde lært af fortidens fejltagelser. Deres ret korte romance havde efterladt dem begge i en ret sårbar situation, og også en ret kompliceret, og hun huskede tydeligt, hvordan det havde føltes, og det ville hun gerne undgå at blive mindet om. Hun tog en stor og lang slurk af hendes te med meget tænksomme øjne, og håbede på, at Eric fangede hentydningen til snart at stoppe de kærlige drillerier. Men han blev bare ved og ved og ved, så Olivia lige var ved at bede ham om at stoppe selv.

Olivia slubrede det sidste af hendes te op fra bunden af koppen og satte koppen klirrende på plads ned på underkoppen igen. ”Ah!” udtrykte hun tilfreds efter praktisk talt at have bundet teen og smilte med et lidt fjollet men yderst tilfredst træk på smilebåndet. Hun vendte dog hurtigt tilbage til virkeligheden, da hun blev nødt til at kommentere på det, som Eric sagde. ”Du har måske ret i, at vi ikke bør undervurdere de to. Jeg synes bare… Helt ærligt! De er gode, ja, men de er ikke exceptionelle. Men de har måske et større potentiale end som så. Det må tiden vise.” Hun håbede, at han kunne se sig enig med hende, ellers ville hun føle sig som sådan et dårligt menneske. Det fik hende til at kigge kort ned, og da hun kiggede op igen mødte hun Erics øjne og hans skævt smilende mund. ”Jeg tror på, at vores gode sammenhold kan føre os til sejr. Så på den måde synes jeg ikke at det er rimeligt, at alle de andre altid undervurderer os grævlinge!” Hendes stemme hævede sig lidt og man kunne ane ud fra den måde, som hun sagde ordene på, at hun var stolt. Hun hævede også sit bryst så vidt muligt og stak næsen i vejret. ”Vi skal vise dem, skal vi!” Hendes stemme blev nu mere ydmyg og hun kiggede bedende over på Eric. ”Vil du ikke love mig det, Eric?” tikkede hun ham med store blå blinkende øjne.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric blev endelig delvist opmærksom på, at Olivia nogle øjeblikke ikke så ud til at more sig ligeså meget som han selv gjorde. Det skete sjældent at han ikke havde svar på tiltale, men det gjorde ham intet for en gangs skyld kun at få næstsidste ord. Han rynkede dog brynene lidt og så spekulativt på hende, uden at han holdt op med at smile og før han tog sig sammen til at spørge ind til om der var noget galt, smilede hun igen og han lod tanken fare og smilede skævt mens han med et lille muntert fnys gentog hendes drillende hunkønsform af hans eget fornavn ”Erica... godt så. Den var ny.” han så på hende med et skævt smil og rystede så opgivende på hovedet.

Han blev ved at grine nogle minutter, før han endelig fik den afslappede latter tvunget på tilbagetog igen. Ikke at han følte det forkert at le, og slet ikke i selskab med Olivia, en svag følelse af at hun ikke følte sig så afslappet som han selv gjorde, sneg sig svagt ind på ham. Han betragtede hende tavst med et lille smil i den ene mundvig, mens hun tog sin thekop op til læberne. Nogle øjeblikke føltes koppen næsten som et skjold i mellem dem og han sænkede blikket til sine egne hænder, der hvilede på det nederste af hans mave, i den tilbagelænede stilling han sad i. Ind i mellem havde han en klar fornemmelse af, at deres korte affære til en fest tidligere på året, sad dybere i hende end i ham selv. Lige nu var et af de tidspunkter og han endte med at rømme sig kort og sende hende et undskyldende blik, uden helt at være klar over det.

Han skiftede villigt emne over til deres fælles passion, og smilede igen bredt og skævt over hendes udbrud da hun satte den nu tomme thekop på fra sig på bordet igen. Han hævede brynene lidt og krydsede så armene lidt over brystet mens han lyttede opmærksomt til hende ”Jeg er ret overbevist om at det bliver en af de to i hvert fald.” han kneb øjnene tænksomt sammen og trak så på skuldrene ”Selvfølgelig er vi til hver en tid bedre, en ingen af dem er dårlige spillere.” som alle andre var han loyal overfor sit eget hold, men han havde ingen problemer ved også at se nøgternt på spillere fra de andre huses hold. Han trak på skuldrene og blinkede drillende en enkelt gang, før han nikkede sin enighed mens Olivia talte videre ”Så meget større en overraskelse for de når de opdager vi rent faktisk kan slå igen og igen en fordel til vores side, at vi mange gange bliver set som en mindre trussel.” når det kom til den slags, slog hans hjerne helt på egen akkord over i taktiske tanker. Så nikkede han igen og smilede tilfredst ”Men jeg er helt enig i sammenholdet, og vi får det største antal erfarne spillere i forhold til de andre næste år.” hans smil blev bredere igen og blottede nogle sekunder hans tænder da hun stolt skød brystet frem og mellem linierne, lovede kamp til stregen til de tre andre huse. Så rynkede han brynene lidt og lagde hovedet på skrå ”Love dig hvad? At vi viser dem?” han fnøs muntert og nikkede bestemt en enkelt gang ”Vi giver dem baghjul allesammen.” han skar en munter grimasse og tilføjede straks ”På trods af den akutte mangel på hjul på koste.”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 665 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

De sorte teblade nede i koppen, stod i fin kontrast til det hvide porcelæn. Olivia kiggede et øjeblik tænksomt ned i den, inden hun satte den tilbage på bordet. Hun synes, at tebladene havde formet noget, der godt kunne ligne en sol. Spådom var ikke lige Olivias stærke fag, ærligt talt synes hun, at det var noget pjat. Men det var nu meget hyggeligt alligevel, og det var blandt andet derfor, at hun svagt kunne huske, at en brændende sol kunne betyde lykke. Lykke? Det var da ikke så ringe endda, og det var derfor med et forhåbningsfuldt smil, at hun satte koppen på bordet. Dog da hun mødte Erics blik igen, og hans blik var malet som et undskyldende blik, forsvandt hendes smil lidt igen. Hvorfor denne pludselige undskyldning? Måske var det bare noget, hun havde forestillet sig, at hun havde set, han var måske bare stoppet med at grine. Det var jo det, som hun ville have.

Olivia var nu glad for, at de havde skiftet til emnet quidditch. Så kunne de glemme, at hun havde skabt en lidt mærkelig stemning før, og hygge sig i hinandens selskab igen. Der var jo ikke nogen grund til at ødelægge den gode stemning. Desuden var quidditch fantastisk, og det var begge deres store passion, og hun kunne godt lide Erics syn på sporten. Han havde en rigtig god sportsånd, hvilken hun også selv satte en stor dyd i. Hun var derfor glad for, at Eric så ud til, at forstå hvad hun mente med, at de andre ikke var dårlige, men at de også kunne være bedre, så hun ikke følte sig som et dårligt menneske med en endnu være sportsånd. ”Ja, det er helt klart de andre holds svaghed, at de undervurderer os sådan. Men det kommer selvfølgelig stadigvæk os til gode. Men de burde virkelig lære, at lade være med at undervurdere folk. ” hun havde lidt ondt af andre, der ikke kunne se det bedste i andre eller altid skulle undervurdere folk.

Olivia blev i få sekunder lidt bange, da Eric rynkede brynene, og det lød som om, at hendes forespørgsel ikke kunne lade sig gøre. Hun blev dog uovermådelig glad, da han lovede hende, at de nok skulle give dem baghjul. Hun grinte lettere forløsende, da han bemærkede at koste jo ikke havde nogle baghjul. ”Måske kan man sige kviste i stedet for?” fniste hun, og hørte sætningen: ”vi giver dem kvist.” inde i hovedet og kunne ikke lade være med at grine endnu mere. Hun kastede sig nu over mod Eric med armene åbne, helt uden at tænke på konsekvenserne, som måske kunne være, at de begge faldt på gulvet. Hun var så taknemmelig for, at han havde lovet hende at nok skulle vinde næste gang, at hun ville omfavne ham af ren glæde.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Erics mundvige trak endnu engang opefter i et smil, mens han betragtede Olivia nærstudere bundfaldet i thekoppen. Han lagde armene over hinande på brystet og hovedet lidt på skrå, mens han så undersøgende på hende og rynkede brynene med et muntert glimt i de lyse øjne. Da hun så op igen og mødte hans blik, var det undskyldende forsvundet og han nikkede i stedet spørgende mod koppen hun nu havde sat fra sig ”Fandt du noget spændende i den?” spådom var en sær størrelse, men han holdt alligevel af faget omend det måske ikke var et af de mere brugbare når de først skulle ud i den virkelige verden.

Han smilede skævt og nikkede så, stadig tænksomt, da hun gav ham ret i de konklusioner han drog omkring deres hold og ry, i forhold til de tre andre huse, mens han nogle sekunder fokuserede på et punkt bag hende i stedet for at se hende i øjnene ”Mhm..” han mødte hendes blik igen med et let skuldertræk ”Men det tvivler på det sker bare sådan lige. At de fordomme ændrer sig altså.” hans smil blev bredere og han fik igen et glimt i øjnene at lige dele drilleri og passion ”Men hvis...” han stoppede sig selv og fortsatte så med begge bryn hævet sigende ”...når vi vinder pokalen næste år, så har de ligesom ikke noget at komme efter, vel?” han blinkede konspiratorisk til hende og skubbede sig lidt op at sidde igen.

Han smilede bredt og drenget da hun begyndte at grine og var selv tæt på, da hun fortsatte ”Eller vi må foreslå de andre at holde sig på jorden så vi kan sætte støttehjul på deres koste. Ligesom vi havde på vores cykler da vi var små.” han holdt blikket på hende da hun fnes og kom så selv til at fnyse muntert da han igen vendte hendes ord i hovedet ”Give dem kvist...” han skar ansigt og smilede så bredt at hans tænder blev synlige ”Træk lige hjernen op fra rendestenen, vil du. Du fordærver mit unge og uskyldige sind.” han kom endelig til at grine for alvor, men måtte sluge det i opløbet, da Olivia kastede sig hen mod ham. Han spærrede øjnene overrasket op og holdt instinktivt armene op foran sig da hun havnede med armene om halsen på ham og de var faretruende tæt på at skvatte ned fra sofaen begge to. Han stirrede overrumplet på hende et par sekunder og knækkede så i en høj latter mens han gengældte hendes kram ”Du er sgu for viderekommende, Ollie. Seriøst.” han slap hende igen og skubbede sig endnu engang op at sidde efter at være gledet halvt ned at ligge over hendes overfald. Han løftede det ene øjenbryn og vrikkede med det et par gange, mens han forsøgte at smile uskyldigt ”Hvis vi skal give de andre kvist, er det så dem eller os der kompenserer for noget?”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 576 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia, der ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad hun skulle svare til spørgsmålet om hendes tekop, kiggede søgende rundt i den lune opholdsstue, ligesom at hun håbede på, at der ville springe et svar frem fra de gule tæpper eller ilden i pejsen. En anelse skamfuld over at være blevet opdaget i at udøve lidt spådomskundskab men også en anelse ydmyg svarede hun, ”Altså… Nu vil jeg ikke gøre mig klog på spådom eller noget. Det er ikke lige frem mit yndlingsfag, men! Jeg så en sol i koppen, og jeg har jo trods alt været til timerne, så jeg kan huske, at det stod for lykke i fremtiden.” Hun kunne dog ikke lade være med at smile lidt håbefuldt hen imod koppen imens at hun sagde det, selvom spådom altså var noget pjat.

Da ordet ”hvis” overhovedet kom på tale, og i det hele taget kom over Erics læber, ændrende Olivias læber sig selv til nogle stramme og meget alvorlige nogle af slagsen. Hendes øjne blev ligeså smalle og alvorlige, imens at hun lod Eric tale færdigt. ”Hvis?” Spurgte hun med en lav og tør stemme, inden hendes stemmeleje steg til et højt og skingert, ”Hvis!?” Hun rystede på hovedet. ”Jeg vil aldrig aldrig aldrig høre dig sige det ord igen. Især ikke nu da du har lovet mig det.” beordrede hun. Det var svært at se, om hun mente det alvorligt eller om det var for sjov. Hun vidste det næsten heller ikke engang selv, og hun beholdte derfor det samme stramme ansigt, indtil at Eric blinkende konspiratorisk til hende, hvor hun blev nødt til selv at trække på smilebåndet og smile skævt og blinke på samme maner tilbage. ”Nej, de har absolut intet at komme efter.” fastslog hun så en anelse mere muntert.

Imellem grinene kunne hun lige nå at indskyde et tænksomt ”Støttehjul… Ha! Genialt.” Hun mindedes svagt en multifarvede barnecykel med støttehjul, som hun havde lært at cykle på, og hun mindedes hvor svært det havde været at lære at cykle uden støttehjul. Hun vidste, at Eric havde nogle minder der lignede hendes, og hun var glad for, at de forstod hinandens muggler referencer. Det bidrog til at hendes kram til Eric blev ekstra stramt, og hun klemte hårdt om hans krop, så hendes hoved nærmest blev helt mast ind i mod ham. Hvordan kunne man ikke elske en ven som Eric, der fik en til at grine så meget? Han fortjente virkelig et ordentligt knus.

Hun grinte bare fjollede, da Eric bemærkede hvor pervers en tankegang de begge havde, men skiftede umiddelbart lige efter over til en mere seriøs tone, ”Hvis du ikke holder, hvad du lover, så bliver jeg altså meget sur.” truede hun ham kort, halvt for sjov og halvt med alvor i stemmen. Hun gav så stille slip på Eric og satte sig på plads igen og rettede lidt på sit tøj. ”Jeg er glad for, at du forstår mig så, Erica. Nu når jeg åbenbart er for viderekomne.” gav hun tilbage på den lidt grove, men drillesyge kommentar. Hun var dog hverken fornærmet eller ked af det over det, hun fniste derimod lidt. Hendes fnis udviklede sig dog til en varm latter, da Eric igen mindende hende om kvisten, som de skulle give de andre. ”Ja, det er et godt og filosofisk spørgsmål, som jeg ikke tror, at vi skal bevæge os ud i at svare på.” lo hun med smalle næsten sorte øjne.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric strakte hals og lænede sig lidt frem, uden at kunne komme til at se ned på thebladene i den nu tomme kop. Han smilede skævt igen mens han lænede sig tilbage og trak på skuldrene ”Heller ikke mit, men jeg synes nu stadig det var interessant, omend lidt svært at forholde sig til.” han rynkede brynene tænksomt og forsøgte at komme i tanke om, hvad de ellers havde lært i spådom og om de forskellige tolkningsmuligheder i bunden af kopperne ”En sol kan også symbolisere en ny begyndelse, en frisk start. Det passer vel glimrende lige før et nyt skoleår, og en ny sæson?” hans stemme var let spørgende, men han gengældte afslappet hendes smil.

Han hævede et spørgende øjenbryn da Olivias udtryk blev en kende truende, men antydningen af et smil lurede stadig i hans ene mundvig. Han nikkede langsomt en enkelt gang ved hendes spørgende ord ”Mhm, hvis..” han kunne ikke lade være at smile lidt bredere da hun gik i gang med en skarp reprimande og hans arme lagde sig igen over kors på brystet, mens han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende mens hun talte ”Jeg ville love dig solen, månen og stjernene på et kvart åndedrag, men jeg er trods alt kun menneske.” han skar en grimasse og så semi-alvorligt og let bedende på hende ”Er det ikke godt nok at jeg lover dig at jeg giver mig 200% og gør alt der står i min magt for at vi får den pokal næste år?” han smilede skævt igen da hun selv trak på smilebåndet og så slog blikket ned ”Ikke det der ligner. Vi tromler hen over dem..”

Mens han selv skiftesvis grinede og smilede meget bredt, formåede han at nikke til Olivias hikkende reaktion på hans udtalelse om støttehjul. Også hans tanker skøjtede ud i fortiden til den første cykel han kunne huske og han skar en lille grimasse ”Jeg kan huske et mindre behageligt sammenstød med en ligusterhæk da jeg skulle have de hjul der af.” han gøs teatralsk, men kom så til at grine igen og så spørgende på hende ”Lavede din far også det der nummer med at løbe bagved og holde cyklen og når man så stolt så sig tilbage, så stod han 100 meter nede ad gaden uden at man havde opdaget det?” han fnøs muntert og skar endnu en lille grimasse, inden han blev grundigt afled af hendes spontane kramme-angreb.

Han smilede næsten forlegent mens hun sad med armene lukket stramt omkring ham, men det faldt ham aldrig ind ikke at gengælde hendes tegn på affektion. Så tog han et påtaget skræmt udtryk frem fra posen, spærrede øjnene forfærdet op og smækkede den ene hånd for munden et øjeblik før han så både drillende og anklagende på hende ”Du må ikke true med sådan noget der!” han vrikkede kort med begge øjenbryn før han fortsatte ”Det ender jo med jeg ikke kan sove i nat eller bliver sengevæder fordi jeg får mareridt.” han var lige ved barnligt at række tunge i rent drilleri, men tog sig i det da hun igen lo. Han lod sig villigt smitte og en lille halvkvalt lyd undslap ham mens han rystede på hovedet ”Niks.. jeg tror du har ret. Jeg tør slet ikke tænke på følgerne hvis vi gjorde.” han fnøs muntert og tav så, mens hans blik tog en søgende omgang i opholdsstuen, før det igen vendte tilbage til hende.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 690 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Eric virkede nu som en hel ekspert i spådom, og Olivia lyttede undrende på ham, der både syntes at spådom var interessant og kunne fortolke tebladenes tegn meget bedre end hende selv. Hun hævede derfor det ene skarpe øjenbryn, og hun var stille et øjeblik. ”Okay… Cassandra Vablatsky. Hvis du siger det.” sagde hun drillende, og lidt overrasket over alt det, som Eric kunne, og var lidt stolt over, at hun overhovedet kunne huske navnet på en kendt spåkone. ”Jeg synes, at spådom er noget pjat.” tilkendegav hun ligefremt. ”Men jeg håber nu, at koppen har ret i at det bliver en god start alligevel. Og at spådommen også gælder for mine venner.” smilte hun hen i mod Eric.

Loyalitet var en egenskab, som Olivia satte stor pris på, men samtidig også ærlighed, så hun var glad for, at Eric trods alt ikke ville love noget, han ikke kunne holde, men hun var samtidig ikke glad for, at han trak sit løfte ligeså stille tilbage. Hun hævede sig derfor truende op i sofaen, og var godt klar over, at det trods alt måtte se lidt komisk ud, da hun trods alt var mindre en Eric, lige meget hvor meget hun pustede sig op i sofaen. ”Jeg vil altså ikke have nogle af de fjollede stjerner, jeg vil bare have, at vi vinder næste år, og jeg bryder mig ikke om, at du trækker de løfte tilbage på den måde. Men jeg kan nu godt tage mig til takke med, at du vil gøre dit bedste, så kan du jo heller ikke gøre mere.” hun smilte nu stort igen med tænder og det hele, og et lille hvin kom fra hende, da Eric atter engang lovede hende, at de skulle give de andre tæsk. ”Nu får jeg helt lyst til at kysse dine små tykke kinder! Du er et fantastisk menneske.”

I en ung alder havde Olivia mistede hendes far, så Erics spørgsmål fik nogle andre følelser frem i Olivia end det var meningen. Det var dog mange år siden, og hun havde efterhånden lært at leve med sorgen og savnet, og svarede derfor afklaret, ”Min far var meget syg, da jeg lærte at cykle, så det var min mor, der lærte mig det. Hun løb bag ved mig, med en lang kæp i min cykel. Det tog mig lang tid, før at jeg stolede på, at hun ikke ville give slip før, at jeg var klar…” Hun begyndte nu at grine, da et minde dukkede op i hendes sind. ”Og så kørte jeg direkte ind i et træ, ligeså snart at hun gav slip. Det tog mig flere dage, før at jeg stolede på hende igen.” Selvom hun smilte nu, vidste hun, at ligeså snart, at der blev stille igen, og hun fik tid til at tænke, ville savnet af hendes far dukke op igen.

Deres tætte kroppe gjorde hende i sidste øjeblik også lidt forlegen, da hun kom i tanke om, hvordan det havde været, at være ligeså tæt på Eric, bare uden så meget tøj imellem dem. Det var dog ikke ligeså slemt, som lige efter deres lille uheld. Hun håbede dog, at hun til sidst ville glemme det helt, så hun bare kunne kramme ham ligesom alle andre. Hun grinte oprigtigt af hans dramatiske reaktion over hendes ”trusler”, så hun måtte anstrenge sig for at finde den truende maske frem igen. ”Hvis du ikke kan sove om natten, er det måske også fordi, at jeg kommer til at stå nede for enden af din seng, med det her ansigtsudtryk!” Hun samlede sine øjenbryn på midten og vendte hendes mundviger ned af i en overdrevet vred grimasse, der også var en anelse skræmmende, og så lagde hun armene over kors, så rottehalerne dansede om hendes hoved og håbede at Eric ville forstå budskabet. ”Men hvis du bliver sengevæder går jeg altså.” spøgte hun og prøvede hårdt at lade være med at smile.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric fnøs muntert og himlede åbenlyst med øjnene over Olivias stikkende drillerier. Han vippede den ene fod lidt og puffede til hendes mens han så drillende på hende ”Så nu skal jeg have hug for at jeg rent faktisk hører efter en gang i mellem?” han rystede grinende på hovedet og trak så igen let på skuldrene ”Pjat ved jeg ikke, men nej, det er ikke specielt brugbart til noget når vi skal ud i den virkelige verden. Så langt vil jeg give dig ret, men på den anden side, så er det også et fag vi kan loppe den lidt i, ikke.” han blinkede konspiratorisk til hende og endte så med at smile varmt da hun fortsatte, før han nikkede sin enighed ”Lige over, Olivia...”

Han skar en lille grimasse og sank lidt længere ned i sofaen mens han kløede sig på armen og så let beklagende på hende, mens en svag alvor sneg sig ind på hans ansigt ”Jeg trækker ikke noget tilbage, jeg er bare realistisk. Der er sgu ikke noget jeg hellere ville end at love dig vi vinder den pokal, men det ville vist være at tage munden lidt for fuld, selv for mig.” han skar en lille grimasse og så så på hende igen med et tøvende smil ”Men jeg skal nok gøre mit bedste, og lidt til næste år. Dét lover jeg, hvis I allesammen gør det samme. Vi har en mere end god chance.” smilet nåede igen hans øjne ved hendes hvin før han igen så let forlegen ud et øjeblik ved hendes næste ord ”Ikke mere fantastisk end så mange andre, men tak...” han rømmede sig lidt og så så på hende med et hævet øjenbryn ”Og mine kinder er ikke tykke.”

Eric kunne have slået sig selv hårdt oveni hovedet så snart han spørgsmålet omkring Olivias far var smuttet over hans læber. Han rynkede panden og betragtede hende med et undskyldende blik, men forblev tavs mens hun talte og smilede mildt ”Den med kæppen brugte min gamle også...” han skar en lille grimasse og tav så igen, uden helt at vide hvad han skulle sige, mens han mentalt gav sig selv endnu et nakkedrag, rømmede sig lidt og ledte efter et nyt emne.

Problemet løste dog sig selv, selvom tanken om at han uforvarende havde rippet op i smertelige minder, blev ved med at nage ham og ikke helt ville slippe selv da Olivia begavede ham med et varmt, behageligt kram. Han lagde dog ikke det store i hendes omfavnelse ud over et venskabeligt tegn på affektion og han trak let på smilebåndet da han fik hende til at le igen. Han hævede igen et øjenbryn da hun forsøgte at finde en passende grimasse og kæmpede et øjeblik for ikke at komme til at le selv. Han bare så på hende nogle lange øjeblikke før han i påtaget forfærdelse slog den ene hånd for munden og så på hende med let opspærrede øjne ”Åh, undskyld. Var det nu jeg skulle blive bange?” han blinkede drilsk til hende og kom så spontant til at grine alligevel da hun tilføjede en lille ekstra bonus. Han lagde nakken tilbage, så hans baghovede næsten ramte armlænet og lo afslappet, før han igen lod sit blik finde hendes ansigt ”Dét, vil jeg til gengæld godt give dig mit ord på at jeg aldrig bliver!”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 654 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---