All bets are off...

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia som var god til at have flere bolde i luften og kører i højeste gear i alle fag, havde måske lidt for nemt ved at sige, ”hvis du kun kan finde ud af at høre efter i et begrænset omfang, så synes jeg, at du skal ligge din energi et andet sted, end lige på spådomstimerne.” Det var dog kun ment som dril, og ikke en fornærmelse på intelligens, men det syntes Olivia også sagtens, at man kunne høre fra hendes toneleje. ”Måske skulle du høre mere efter, når der er noget med quidditch i stedet for, så vi kan slå Gryffindor!” sluttede hun med et stort smil, som gjorde hendes egne kinder tykke og forhåbningsfulde.

Hun træk hendes kjole lidt længere ned over hendes lår, inden hun krydsede hendes ben og sætte sig lidt bedre til rette i sofaen. Hun kunne mærke, at Eric pludselig blev alvorlig, og hun var glad for, at han af et rent hjerte og uden at tage munden for fuld lovede hende, at han ville gøre sit bedste, hvis de andre også ville gøre sit for, at quidditch sæsonen næste år blev Hufflepuffs. På grund af sit eget hvin og glæde nåede hun slet ikke at lægge mærke til Erics forlegne ansigt og rømmen. Hun slog hånden ud i mod ham i en viftende bevægelse, som slog hun en flue eller noget endnu mindre væk. ”Alles kinder er tykke.” slog hun fast, som en udiskuterbar sandhed. ”Så det gælder også dine.” fniste hun. ”Især hvis man kniber dem lidt først.” Lysten til at knibe Erics kinder sammen til små tykke røde kugler steg nu op i hende, men hun prøvet at holde det tilbage. ”Men fra kinder til koste igen. Jeg lover dig nu, at jeg gør mit bedste i næste sæson.” Hun rakte sin hånd ud i mod ham med en seriøs mine og øjenbrynene trukket lettere nedad, for at give hånd på sit løfte, så han vidste, at det ikke bare var noget hun sagde.

Det var ikke vrede der fyldte Olivia. Tværtimod så var hun ked af, at hun havde bragt Eric sådan i forlegenhed. Forældre var så normale, at hun var vant til, at folk glemte, at hun manglende halvdelen af dem. Hun var derfor lidt ked af, at Eric så sig nødsaget til at slutte cykelminderne så brat, men samtidig kunne hun ikke selv finde på noget bedre. Der var ikke en smart bemærkning, som kunne redde denne akavethed. Men hun prøvede at redde Erics humør ved bare at smile overbærende til ham, da han så undskyldende på hende. Det er okay. Jeg klarer den nok. sagde hun med øjnene, men hun var dog ikke stærk nok til at sige det højt.

De kom dog hurtigt videre, og som det havde sket så mange gange før, var der ikke noget, der kunne ødelægge deres hyggelige stund. Det var blandt andet derfor, at hun havde flest drenge venner, da det hele bare var så dejligt afslappende og ukompliceret. Det hele var glemt igen, da hun atter begyndte at grine over Eric. Hun tvang dog hurtigt sig selv til at stoppe, og påtog sig atter engang en ret falsk fornærmet grimasse. ”Det er da mega skræmmende!” småråbte hun en anelse desperat og slog ud med armene til begge sider, så hun var ved at stikke Eric en flad. ”Jeg er nu glad for, at du aldrig bliver sengevæder. Jeg tror, at det lugter.” hun skar en grimasse med afsky, men hævede hurtigt øjenbrynene igen, som havde hun fået en god idé. ”Hvad så med det her ansigt!?” Nu lod hun værre med at rive hendes mundviger overdrevet ned, men i stedet for sænkede hun hagen og skulede over i mod Eric med let sænkede øjenbryn, og så vredt og fordømmende på ham, som kun en pige kunne gøre det.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric himlede igen med øjnene, men kunne ikke lade være at smile lidt for bredt under Olivias drillende anklage, der i sidste ende fik ham til at trække let på skuldrene igen ”Synes du selv vi får ret meget Quidditch-information i nogen af vores timer?” han gengældte hendes smil og lod så spådoms-snakken hvile, klar over at de aldrig ville blive enige på lige det punkt.

Hans blik faldt et kort sekund til hendes hånd og dermed hendes lår, da hun rettede på sin kjole og satte sig bedre tilrette i sofaen. Så valgte han at finde ind til et øjebliks alvor i stedet for at fortsætte i den let spøgende tone, omkring et emne og et mål, han vidst de begge brændte passioneret for. Indvendigt åndede han lettet op, da hun ikke afkrævede ham yderligere løfter han ikke var sikker på at kunne holde og han gengældte villigt hendes omfavnelse, da han havde sundet sig ovenpå overraskelsesangrebet.

Han skar en grimasse og himlede igen med øjnene før han kastede armene opgivende i vejret ”Du får ret og jeg får fred?” han så drillende på hende og spærrede så øjnene lidt mere op ved hendes næste kommentar ”Ingen kind-knib her, tak! Min mors tante praktiserede lige det flittigt da vi var yngre. Jeg har stadig mareridt om det.” han fnøs muntert og rakte ubevidst den ene hånd op og strøg sig over den ene kind. Så smilede han varmt og nikkede bestemt en enkelt gang ”Det har du altid gjort, men tak. Det sætter jeg stor pris på.” hans blik faldt til hendes hånd, før han satte sig lidt op i sofaen, rakte ud og gav hendes hånd et fast klem for at besegle aftalen.

Det lille stik af dårlig samvittighed over at have talt uden at tænke sig om bvlev siddende, mens han forsøgte at fange Olivias blik igen. Han smilede svagt da det lykkedes og han ikke så vrede, men blot en usagt forsikring om, at alt var ok, eller i hvert fald ville blive det igen. Han tog en dyb indånding og lænede sig så frem igen og gav hendes arm et hurtigt klem, før han lod sig dumpe tilbage i sofaen igen.

Den lille misære gled hurtigt i baggrunden og den afslappede stemning mellem to mennesker der kendte hinanden godt, indfandt sig hurtigt igen. Han hævede et øjenbryn sigende over hendes påtagede fornærmethed og lagde igen armene demonstrativt over kors ”Overbevis mig...” han grinede smørret og nikkede mens han samtidigt trak på skuldrene ”Der er andre ting der lugter mere på en sovesal fyldt med hankøn.” han vrikkede drillende med øjenbrynene uden at uddybe hvad han mente og måtte så kæmpe for ikke at komme til at le igen over hendes næste grimasse. I stedet fandt han en passende skræmt grimasse frem og hev en pude op foran ansigtet ”Hallo! Jeg har ikke gjort noget endnu!” han skævede hen over kanten af puden og kastede den så halvhjertet hen mod hende i den anden ende af sofaen.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 586 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Glad over at Eric tog det hele så pænt, og bare smilte et bredt frøagtigt smil, svarede Olivia ”Du siger noget, men nu var det ikke kun timerne, som jeg tænkte på.” Selvom hun mente, at hun havde hørt quidditch nævnt i magiens historie et par gange eller to. Men man kunne jo også bare åbne en bog, og bruge sin energi på at suge strategier fra den, i stedet for at bruge energien på at høre efter i spådomstimerne.

I pejsen gnistrede ilden lystigt, og varmen lunede Olivia som det varme knus hun lige havde givet til Eric. Hyggen bredte sig med varmen og blev kun forstærket af de bløde sofaer, som Olivia nu ikke sad så tilbagelænet i mere. Hun lænede sig over i mod Eric, med et selvsikkert smil over de rødmalet læber ”Jeg vil have ret, fordi at jeg rent faktisk har ret, og ikke fordi at du vil have fred, søde Eric.” Det var en anelse nedladende, men hun vidste at Eric kunne tage det, især når det var ham, der havde startet med at drille.

Olivia var glad for, at Eric satte pris på hendes indsats på quidditch holdet, men han burde også om nogen vide, hvordan hun kæmpede, da de spillede så tæt sammen. Det gjorde hende derfor lidt forlegen, da hans ord faldt. Men hun var også tilfreds med, at være værdsat. Hun klemte fast om hans hånd og holdt en ligeså fast øjenkontakt med ham, for at vise ham, at det ikke var for sjov.

Hun ændrende ansigtsudtryk, da hun havde sluppet Erics hånd. Det blev ændret til et lidt mere bedende ansigt, for nu vendte hun tilbage til kindknibningen igen. Hun vendte hovedet på skrå, så de sorte rottehaler dinglede, og så blinkede hun med hendes store blå øjne, og tiggede, ”Kom nuuuuuuuuuuuuuuuuuu! Lad mig knibe dine kinder. Jeg skal nok knibe dem blidt. Det bliver overhovedet ikke ligesom din mors tante, det lover jeg!” Hun rakte hånden meget forsigtigt og om muligt endnu langsommere op i mod Erics ansigt, og ventede lidt på reaktionen.

Selvom Olivia gerne ville lade som om, at alting var helt i orden, og at Eric ikke skulle tænke over, at han havde dummet sig lidt, så var hun alligevel utroligt taknemmelig for hans lille klem på hendes arm. Det viste, at han trods alt ikke var lige glad, og at han måske erkendte de følelser hun havde bedre, end hun selv gjorde det. Hun smilte derfor taknemmeligt til ham, og hviskede et næsten uhørligt, ”Tak.” Venner var der også for en, når alt ikke bare svævede på lyserøde vat lignede skyer og interne jokes.

En drengefyldt sovesal fyldt med gammelt surt tøj, sved, skrald, glemte ting og hvem ved hvad, poppede op i Olivias hjerne, og hun rynkede på næsen af afsky. Imens hun kiggede lidt ned, havde hun kun et ord at sige, ”Ad.” Hun kiggede misfornøjet op på Eric, og havde lige pludselig ikke lyst til at kramme ham igen. Dog glemte hun hurtigt den mindre skønne del af drenge, og lagde alt sin kraft i at overbevise Eric om, at hun var skræmmende, og det virkede vidst kun halvt, men hun spillede med på hans spil derefter. ”Det var dig selv, der sagde, at jeg skulle overbevise dig! Og det gjorde…” En pude kom flyvende i mod hende, og hun blev nødt til at stoppe for gribe den lige foran hende, lige inden den skulle til at ramme, godt nok blødt, men den skulle lige til at ramme hende. ”Hey!” Hun var oprigtigt lidt overrasket. Hun slog blikket ned på puden, og så igen op på Eric med er smørret smil. Hvis han kunne kaste puder, så kunne hun også! Hun hævede puden faretruende over hendes hoved, og spærrende øjnene op i et næsten morderisk udtryk, og kastede så puden mod Erics mave.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric trak på skuldrene med endnu et skævt smil og så sigende på Olivia igen ”Ay ay, kaptajn...” han førte to fingre til skyggen på en usynlig hat og rystede så let på skuldrene, uden at kunne lade være med fortsat at smile. Hans blik gled nogle lange øjeblikke til pejsen lidt derfra og blev der, indtil Olivias ord trak endnu et skævt smil op på hans læber og han så tilbage på hende ”Kartoffel kartoffel. Det giver samme udfaldt i sidste ende, Miniput..” han blinkede drilsk til hende, mens emnet gled videre og en smule alvor i nogen minutter indfandt sig mellem dem.

Så revnede han igen i et bredt smil, lige på grænsen til latter og rystede stædigt på hovedet mens armene igen gled over kors på brystet ”Niks, dame. Langt vil jeg strække mig for dig, men der er grænser!” på trods af ordene gjorde han intet forsøg på at skærme sine kinder mod hendes hænder der langsomt kom nærmere. I stedet sendte han hende et både drillende og udfordrende blik ”Det bliver værst for dig selv...”

Han mødte hendes blik uden at vige og smilede svagt og beroligende, mens han lænede sig tilbage igen, efter at have givet hendes arm et undskyldende klem og fulgte det hele op med en lille nik til hendes ene ord ”Altid, Olivia..” han holdt øjenkontakten lidt, rømmede sig så med et skævt smil og fulgte hende villigt tilbage til på et lettere emne. Han hævede øjenbrynene sigende over hendes grimasse og nikkede ”Præcis. Vær bange... meget bange.. Ellers slæber jeg dig med derned så du kan opleve det selv.” han vendte puden et par gange mellem hænderne mens hun fortsatte og lod den så uden forvarsel sejle gennem luften mod hende med et flabet grin ”Hvaaad?” han så så uskyldigt på hende som han kunne og nåede så lige at få hænderne op foran ansigtet, før puden kom susende tilbage. Han grinede højt og sendte den så prompte tilbage igen med lidt mere kraft end før ”Var det en udfordring?”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 413 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia spillede arrogant, holdt hovedet højt, og nikkede tilfredst over at blive kaldt kaptajn. Hun lod dog underkæben falde og måbede, da Eric kaldte hende miniput. ”Kaptajn kan jeg gå med til, men miniput!?” Hun så ikke just glad ud, imens at hun lagde armene over kors. ”Det er altså ikke pænt, at drille folk, bare fordi at de er små. Din… Din… Kæmpe fyr!” Hun kiggede surt op på Eric. Det føltes nogle gange som om, at hun var et halvt menneske mindre end Eric, men det var også to ekstremer der mødtes.

Tænder borede sig ned i Olivias underlæbe, imens at hun overvejet, om hun virkelig skulle tage chancen og knibe Erics tykke buttede nuttede søde kinder. Hendes hånd stoppede et kort sekund i luften, da Eric truede med, at det ville blive værst for hende selv. Hun overvejede et øjeblik, om hun skulle plante et stort rødt kys på hans kind i stedet for, og så bare løbe skrigende væk. Det slog knuder i hendes mave, og hun turde ikke rigtigt. Lige nu syntes hun, at det var frygtindgydende nok bare at skulle knibe dem. En blanding af lyst til bare at knibe og frygt for Erics reaktion og gengæld kunne læses i hendes øjne, inde hun endelig tog en beslutning. Hun ville tage udfordringen op! ”Jeg tager chancen!” Hun tog lynhurtigt hånden op, for bare at tage fat i hans kind og ruske lidt frem og tilbage i to sekunder og så give slip igen.

Erics forsikring om, at han altid ville være der for hende i sådan situationer, fik hende til at overveje, om hun en dag skulle åbne op for Eric angående hendes fars død, hvilket var noget hun ellers kun havde gjort over for hendes nærmeste familie. Han tog det åbenbart i stiv arm, og det virkede ikke som om, at han havde lyst til at løbe skrigende bort. Vigtigst af alt så kunne han gøre hende glad igen. Hun så for sig, hvordan at hun blev slæbt i støvlen eller håret efter Eric og ned igennem den underjordiske tunnel, der førte til drengenes sovesale. Hun grinte lidt for sig selv ved tanken over det lidt voldsomme scenarie.

Olivia var ikke hurtigt nok, da puden kom fluks igen og med fuld fart direkte i mod hendes hoved. Puf! Lige i hovedet. ”Av!” udstødte hun af ren automatik, selvom det ikke havde gjort særligt ondt. Det var gået værst ud over hendes hår ikke hendes ansigt. Hun så dog lidt paf ud, og i to sekunder kunne man da også godt tro, at det havde gjort ondt, men så smilte hun glad igen, så man ikke var i tvivl. Hun begyndte så at grine og smilte bagefter lusket, ”Nå. Nu skal du få!” Hun tog puden i den ene hånd, og hævede armen om bag ved hendes hoved klar til endnu et modangreb. ”Det var en udfordring. En udfordring på en kamp til døden!” hun hævede stemmen og spærrede øjnene op, da hun udtalte det sidste af sætningen. Hun svang så den gule pude mod Eric uden at give slip på den, for at bruge puden som våben og slå ham med den uden rigtigt at sigte.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric løftede øjenbrynene lidt igen og så uskyldigt på Olivia, da hun satte klart spørgsmålstegn, ved det valg af tillægsord han lige havde hæftet på hende ”Mhm.. miniput...” nikkede han bekræftende, og ødelagde sit eget forsøg på uskyldighed, ved det drillende glimt i sine lyse øjne ”Stump er optaget, så jeg måtte jo finde på noget andet.” han løftede den ene hånd og strøg sig over hagen med en påtaget tænksom grimasse ”Pusling kan også gå.. de er begge pænere end dværg eller gnom...” han så stadigt drillende på hende, mens et varmt smil bredte sig på hans læber ”Du er perfekt lige nøjagtigt som du er.. Det er bare mine gener der ikke vidste hvornår de skulle stoppe.”

Han blev siddende og så lige dele udfordrende og afventende på hende, med armene over kort på brystet. Hendes overvejelser for og imod var tydeligt at læse på hendes ansigt og efter nogle øjeblikke kunne han ikke lade være at smile skævt og lavmælt presse citronen en smule ”Tik tak, tiden går...” han løftede først armene da hun som forventet gav efter for fristelsen og hendes fingre sekundet efter lukkede sig om hans kinder og ruskede let. Han rykkede hurtigt hovedet bagud for at komme væk fra hendes hænder og udstødte en munter, fnysende lyd, mens han rakte hænderne lidt op, og satte ti fingre i siden på hende, fem i hver. Han så ligeså drillende på hende som før, da han igen bøjede hovedet fremefter ”Jeg advarede dig...”

Er kort sekund rynkede han panden da hans flyvende pude ramte Olivia i hovedet. Det havde ikke helt været meningen, men da hun hurtigt revnede i et alt andet end lidende udtryk, grinede han selv smørret igen og skubbede sig længere op at sidde i de bløde hynder, mens han sendte hende et flabet blik over hendes løfte ”Af dig og hvilken hær?” han greb ned ved siden af sig og halede en sort pude frem, som han halvt havde ligget ovenpå. Han nåede lige at vendte ansigtet mod hende igen, før den gule pude i hendes hånd, ramte ham og han instinktivt krummede sig sammen med den sorte pude for ansigtet ”Hey! Unfair spil! Jeg var ikke klar!” trods protesten, kunne han ikke lade være at grine, mens han igen sank lidt længere ned i sofaen under angrebet.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 473 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia følte sig mindre og mindre i takt med, at kælenavnene bare faldt ud af Erics mund i en lind strøm. Hun følte sig dog ikke grim, og måtte derfor sætte en stopper for det hele, da dværg og gnom overhovedet kom på tale, selvom Eric nu egentlig var enig med hende. ”Dværg? Gnom? Er der ikke nogen små smukke væsner? Det ville gøre sig mere passende.” Hun klappede lidt på hendes hår og puffede til den ene rottehale så den dinglede let i luften. Hun forestillede sig hvordan hendes hår glimtede i pejsens skær, imens hun fniste af, hvor sjov hun egentlig selv var. ”Jeg ved faktisk ikke noget om wiliers højde?” Pludselig grinte hun ikke så meget af sig selv længere, men i stedet så hun en smule genert ud med halvt røde kinder. ”Dine gener vidste nøjagtigt hvornår, at de skulle stoppe. Du er ligeså perfekt, som jeg er. Du er høj, jeg er lav. Det er lige, som det skal være. Alt andet ville være underligt.”

Hendes hjerte slog et ekstra slag lige inden at huden på hendes fingerspidser mødte huden på Erics kinder. Hun ruskede kun i et øjeblik, og så fjernede hun sin hånd, så hurtigt som havde Erics kind været gloende hed. Hun var helt stille under hele processen, men var på kanten til at løbe skrigende bort, hun var ærligt talt lidt bange for, hvad det var, at Eric kunne finde på som gengæld. Dette skulle hun snart finde ud af. Ligeså snart at Erics fingre satte sig i hende, hvinede hun skrigende med øjne, der var næsten ligeså åbne som hendes skrigende mund. Hun var nået til det punkt, hvor følelserne ikke længere kunne holdes inde i hendes krop, og de i stedet strømmede ud af hende i form af lyd. Det var fjollede, at hun var så bange, så hun lod et nervøst grin slippe, og erstatte hendes hvin. Hun håbede på, at det ikke ville blive alt for ubehageligt.

Pudekamp i sofaen. Lige Olivias form for sjov. ”Jeg kan slå dig til hver en tid, Eric. Med min snilde og kløgtighed har du ikke en chance!” Hun grinte forløsende, da hun ramte Eric med den gule pude. Hun gik dog i baglås, da hun så, at Eric selv havde anskaffet sig sin egen pude. ”Det er ikke unfair! Du kan bare slå igen og være klar en anden gang.” Hun pegede anklagende på den sorte pude, og klamrede sig til den gule i frygt for at han ville rive den ud af hånden på hende. Hun lænede sig endnu mere ind over Eric og begyndte at slå ud efter ham med puden igen gentagende, nu når han alligevel var krøllet sammen i sofaen kunne hun ligeså godt udnytte det, hvis hun ville vinde slaget. ”Attack!” råbte hun krigerisk, og var ked af det outfit, som hun havde valgt til morgen. Det var ikke rigtigt passende til kamp.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric rynkede panden spekulativt og nikkede så langsomt en enkelt gang, før han svarede på hendes spørgsmål i samme tænksomme tone ”Pixiegnomer eller pygmæpuffler?” han smilede drenget og fortsatte ”Feer, alfer... du vælger selv.” han kneb øjnene lidt sammen og så påtaget skeptisk på hende, mens han lod blikket glide vurderende ned over hendes ansigt og hår ”Hvis du vil bilde mig ind du har Willie-gener, så tror jeg du har ramt hårfarven forkert.” han blinkede drilsk, før udtrykket gled over i en lille grimasse og han trak på skuldrene ”Det er lidt svært at lave om på nu i hvert fald.” konstaterede han og smilede skævt.

Hans øjenbryn forblev hævede, mens han alt for roligt afventede hendes næste træk. Om hun ville kunne modstå fristelsen eller ej. Da fristelsen viste sig for stor, var han ikke sen til at lade sine fingre fingre hendes sider, selvom han sekundet efter næsten fortrød det og i stedet skar en lidende grimasse og et øjeblik smækkede hænderne for ørerne ”Ved Merlins underbukser du behøver ikke gøre mig døv!” han grinede smørret og gned sine ører lidt, mens han valgte at overse de hoveder der nu var drejet mod dem og de blikke der blev sendt fra rundt omkring i opholdsstuen. I stedet så han sigende på hende ”Jeg gentager.. du blev advaret...”

Han fnøs muntert over hendes ord mens han kæmpede for at trække den sorte pude frem fra halvt under sig selv ”Som om! Jeg kan luskede tricks du ikke engang kan forestille dig!” han fik puden hevet frem for sent til at slå først, men lige tidsnok til at skærme sit ansigt for hendes slag med et begyndende grin. Han så påtaget indigneret på hende og rakte ud efter den gule pude i hendes hånd uden det store held og valgte i stedet at gå efter hendes ribben igen med den frie hånd ”Du gav mig ikke en chance for at være klar!” han dukkede sig igen længere ned for at undgå hendes næste slag og fandt samtidigt hendes side med den frie hånd og begyndte at kilde hende igen.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 430 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia rynkede halvt på næsen, da Eric kom med sine forslag. ”Pixiegnomer og pygmæpuffer er små og nuttede, men ikke særligt smukke. Det synes jeg da i hvert fald ikke.” sagde hun en smule skeptisk, og håbede på, at han heller aldrig ville kalde hende Alf. Så kunne han ligeså godt kalde hende Ollie. Det var et fedt. Hun valgte derfor at satse på feen. ”Men fe er måske ikke så dårligt! Lille, hurtig, yderst smuk og sød!” Hun så sig selv 5-10 cm høj og med små hurtige glimtende insektlignende vinger. ”Hey lille fe!” prøvede hun halvt mumlende med en dyb mørk stemme, der skulle ligne Erics. Hun vendte øjnene og den ene mundvige opad i et tænksomt øjeblik, før hun sagde. ”Det er faktisk ret godt! Især nu når jeg er så billedskøn.” grinte hun over hendes egen overspillede arrogance. Hun blev dog stum, da Eric sagde, at hun ikke ligefrem lignede en Willie. ”Jeg troede lige, at du skulle til at sige, at jeg var for grim til at være en Willie.” måbede hun. ”Men det er også kun hårfarven, der skiller mig fra det så.” Hun blinkende forførende med det ene øje til Eric, og bed sig derefter i læben for ikke at begynde at grine, men smilte bare i stedet.

En barnlig latter rullede fra Olivias mund, da hun så Erics forskrækkede ansigt. Hun lod de andre kigge så meget de ville. Det så ud som om, at Eric havde valgt at overse dem, men Olivia ville ikke lade dem gå ubemærket hen. ”Bare de ikke tror, at du forgriber sig på mig eller noget.” fniste hun. ”Det er jeg ked af Eric. Det skulle vidst have været dig, der skulle have været advaret, så du ikke blev døv.” Hun smilte drilsk til Eric, og håbede ikke at der ville komme en vejleder eller lærer løbende ind i opholdsstuen om lidt for at rede hende fra den store stykke kæmpe.

Imens at den gule pude ramte ind i den sorte pude, som Eric brugte som skjold, måtte Olivia give svar på tiltale. ”Jeg er oplært i pudekamp fra barnsben af. Du må jo huske på, at jeg har en bror, så det er altså ikke bare tomme trusler.” Hun var glad for, at Eric ikke kunne se, at hun allerede var ved at blive lidt træt i armene, for så ville hun da først blive til grin. Endnu mere end hvis hun måtte overgive sig om lidt. Olivia fjernede den gule pude fra Eric, da hun kunne mærke, at han greb ud efter den, og stoppede dermed med at slå. Og så skete det igen. Da Erics fingre begyndte at kilde hendes ribben, skreg hun atter op igen med en meget lys stemme, og råbte klagende, ”Eric!” Hun prøvede desperat at komme væk fra ham, imens at hun grinte pinefuldt og sparkede med benene, for at komme ned i den anden af sofaen. ”Det er altså feje tricks det der!” udstødte hun anklagende og en smule chokeret.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric betragtede afslappet Olivia mens hun valgte for og imod hans nye forslag til mindre skabninger, hun kunne sammenlignes med. Han smilede skævt og nikkede så bekræftende en enkelt gang, da hun valgte en fe ”Så er det en aftale. Du er fra dags dato min lille fe.” han grinede kort med en lille hovedrysten over hendes meget selvsikre udtalelse, og nøjedes med at se sigende på hende. Så blev hans blik spørgende et øjeblik da hendes udtryk ændrede sig markant. Han fik dog hurtigt forklaringen og kom til at grine igen, mens han rystede afværgende på hovedet ”Det var kun hårfarven jeg mente, ja...”

Eric skar en grimasse, stak en finger i det ene øre og vrikkede den hurtigt frem og tilbage et par gange, før han så påtaget anklagende på Olivia igen ”Jég forgriber mig på dig?” han fnøs muntert og hævede et øjenbryn mens han fortsatte ”Jeg synes efterhånden det er omvendt... Fe-hår...” han gav sit andet øre samme tur og så så uforstående på hende, mens hans lyse øjne spillede drilsk imod hende ”Ahvad?” han lagde en hånd bag øret, mens han foregav ikke at kunne høre hende og lod så igen blikket glide hurtigt over opholdsstuen, hvor de fleste var vendt tilbage til deres eget igen.

De få sekunder han var uopmærksom, var mere end nok til at Olivia udnyttede dem og den gule pude ramte med ligeså strålende træfsikkerhed, som hun sendte smashere rundt på banen med når de spillede. Han gav sig lidt og trak instinktivt benene op mod sig selv i et forsøg på at beskytte sig selv og samtidigt grine og forsøge at få et slag ind mellem hendes. Hun havde dog klart trumfen ved sin position så hun kunne angribe oppefra. I stedet opgav han sit første offensiv, og fik i stedet fundet hendes ribben med sine lange fingre igen, til den ønskede effekt. Han grinede særdeles smørret da hun hvinede igen, og brugte hendes distraktion til at skubbe sig længere op at sidde igen for sø prompte at lange ud efter hende med sin egen pude, mens hun forsøgte at komme væk fra ham ”Og? Jeg har aldrig sagt jeg ikke bruger ufine metoder når det kommer til puder!”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 434 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia lod en lille glad lyd slippe fra hendes læber, da Eric gik med til at kalde hende lille fe. Hun tog hænderne ud ved siden af hendes arme, og begyndte at blafre med dem, som var de vinger. Så grinte hun, og rystede på hovedet af sig selv, fordi at hun var så fjollede og spillede alt alt for selvsikker. Hendes humør skiftede dog, da hun lige skulle være helt sikker på, hvad Eric havde ment med, at hun ikke lignede en Wilie. Eric havde dog ikke ligeså nemt ved at holde masken som hende selv, og hun havde derfor nemt ved at sige, ”Der er bestemt ikke noget at grine af. Så tror jeg bare, at du ikke mener, hvad du siger.” Hendes læber var stramme, men mest fordi, at hun selv holdt et grin tilbage, som ville ødelægge hele skuespillet. Hun fandt hurtigt på noget kløgtigt, og kunne ikke dy sig. ”Men hvis jeg nu skulle vælge et magisk væsen til dig, så ville jeg vælge en kæmpe.” Hun beholdte den alvorlige tone og nikkede bestemt, imens at hendes mundviger ændrede sig mere og mere opad.

Fniselyde kom atter engang fra Olivia, inden hun hævede hænderne op i luften og gramsede ud i luften efter Eric, imens at han tilkendegav, at han følte sig mere forgrebet end hende. Hun knugede dog hænderne sammen og stoppede, da Eric kommenterede hendes hår. ”Fe-hår?” De drillende øjne forsvandt, og blev udskiftet med nogle overdrevet fornærmet sprækker. ”Jeg er altså ikke tynd håret.” surmulede hun, og mærkede for en sikkerheds skyld efter på den ene rottehale, samtidig med at hun iagttog Eric der spillede døv. Hun rystede på hovedet og vendte øjnene rundt. ”Du foretrækker måske, at jeg skal råbe det hele?” Det var halvt ment som en trussel.

Hele pudekampen mindende meget om en Quidditchkamp, bortset fra at de ikke var på samme hold, og hvis der var nogen, som Olivia ikke ville ønske som sin modstander, så var det Eric. Hun blev helt lam og svag i alle kroppens led, da han kildede hende og kunne kun med besvær sparke sig grinene ned at ligge i den anden ende af sofaen. Imellem grinene fik hun dog udstødt et tiggende ”stop” eller to, indtil hun til sidst faldt forpustet om på siden på sofaen lige inden en pude kom svingende ned af mod hende igen. ”Jeg overgiver mig!” skreg hun så i frygt for at Eric ville fortsatte den ulidelige kilden og slåen med puder. Hun havde snart ikke mere luft tilbage i lungerne, for enten var det hele grinet ud eller slået ud af hende.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric forsøgte virkeligt ikke at grine smørret igen over Olivias drillende anklage, men igen fejlede han grumt og himlede let med øjnene, lagde hovedet tilbage og udstødte en lille gryntende lyd. Så så han på hende igen og forsøgte at se meget alvorlig ud ”Jeg mener altid hvad jeg siger...” begge hans øjenbryn røg i vejret ved hendes valg af magisk væsen til ham og han fnøs fornærmet, stadig uden at kunne holde op med at smile ”En kæmpe... ih tak.. så meget lugter jeg ikke.. og jeg har for dyb respekt for træer til at bruge dem som rygkradsere.” han rakte barnligt tunge et kort øjeblik og rystede så opgivende på hovedet med et lille fnys mere.

Eric nikkede et par gange hurtigt ved hendes spørgende og påtaget fornærmede udtryk ved hans kommentar om hendes sorte hår ”Mhm...” hans lyse øjne spillede drilsk imod hende og gled så over i en lidende grimasse hvorefter han hurtigt løftede begge hænder og viftede afværgende med dem i luften mellem dem ”Nej nej! Nåde... vis barmhjertighed!” han viftede lidt med hænderne igen og kom så til at grine mens han lod dem falde igen og greb efter puden ved siden af sig.

Han nåede at læne sig yderligere frem mod hende og hæve puden til endnu et slag, da hun tiggede ham om at holde op og han endte med hånd og pude hævet og et bredt grin på ansigtet. Så så han vældigt selvtilfreds ud, og lod hånden med puden falde, mens han drejede sig i sofaen og satte begge fødder i gulvet ”Næste stop, verdensherredømmet.” han drejede hovedet og opdagede at der var begyndt et kollektivt opbrud omkring dem. Han rynkede brynene og kastede så et blik på uret der sad på hans håndled. Så rejste han sig i en glidende, smidig bevægelse og rakte den ene hånd indbydende ned mod hende ”Spisetid... hvad siger du til våbenhvile?” han blev stående med fremstrakt hånd og så afventende ned på hende.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 399 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: ---

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Havde de ikke været i denne drillesyge parallelverden, hvor alt hvad de sagde kun var halvt sandt, havde Olivia aldrig skulle sætte spørgsmålstegn ved Erics troværdighed. Eric var et af de ærligste mennesker som hun kendte, ellers ville det da også være mærkeligt, at han var endt på Hufflepuff kollegiet, men der var jo sket mærkelige placeringer i fortiden. Olivia frydede sig nu lidt over Erics fornærmelse over at blive sammenlignet med en kæmpe. Hun lod som om, at hun lugtede til ham ud i luften, og hun rynkede på næsen, som lugtede hun til noget virkelig grimt. Måske et stinkdyr. ”Det første er jeg lidt uenig i.” drillede hun, og smilte derefter uskyldigt. Det hele selvom hun egentlig ikke kunne lugte hvad Eric egentligt lugtede af på den her afstand. Hun skulle tættere på, for at kunne lugte noget. Det kom hun da også snart til både i form af et kram og en lille pudekamp. Han lugtede langt fra af hverken kæmpe eller stinkdyr, men af en mere familiær og behageligt duft. Måske lugten af vaskepulver eller varm hud?

I stedet for at begynde at råbe hvert et ord, som det ellers var Olivias plan, begyndte hun at le. Erics paniske ord og viftende hænder kaldte for meget på et grin, så det var det hun gjorde, indtil hun pludselig befandt sig midt i pudekampens hede.

Olivia klemte øjnene tæt sammen, da hun i et frygtsomt øjeblik ventede på, at puden skulle ramme hende igen. Men da det ikke skete, åbnede hun forsigtigt øjnene og kiggede op på Erics alt for selvtilfredse smil. Hun ville næsten hellere have haft puden lige i ansigtet. Hun lagde nu selv mærke til, at opholdsstuen var blevet mærkelig tom, og at det samme galt for hendes mave. Hun så op på Eric, der rakte hånden ned til hende, og hun glædeligt tog i mod den, og greb fast om hans hånd med et varmt smil på læberne. ”Våbenhvile.” godkendte hun og nikkede.

Tag: Eric Wolfe * Outfit

[/center]

[Eric Wolfe]

If you play, decide three things at the start...

...the rules of the game, the stakes and the quitting time.

Eric fnøs muntert endnu en gang og daskede ud efter Olivia da hun lænede sig frem mod ham og snusede i luften. Han var dog langt fra bare at være i nærheden af at ramme hende, hvilket heller ikke på noget tidspunkt havde været hans intention ”jeg tror jeg burde overveje en ny deodorant så. Måske jeg skulle skifte fra"Troll No. 5" til "Gå-Væk-Hund"” han så på hende med et drilsk hævet øjenbryn og glemte så alt om ildelugtende fantasivæsner.

I stedet var de hurtigt begge dybt opslugt af en venskabelig brydekamp, hvilket heller ikke var første gang og han kunne ikke holde et bredt triumferende smil tilbage, da han endte som den tvivlsomme sejrherre efter en modvilligt kapitulation fra olivias side. Han lod pude være pude og rejste sig i stedet fra de bløde hynder og rakte hånden ned mod hende for at hjælpe hende op, da han blev opmærksomt på både tidspunkt og folkevandring i retning af storsalen.

Han smilede ligeså varmt som Olivia da hun greb fat om hans hånd og spændte så musklerne i armen og trak hende op at stå uden den store anstrengelse. Ikke at han troede hun havde brug for hjælpen, hun var stærk som en lille hest og han vidste det udemærket, men det var en gestus der blev fremsat uden at tænke over det. Han nikkede kort og gav hendes hånd et klem før han slap den ”Aftale.” han så sig om, endnu en gang uden at finde den anden person han ledte efter og ræsonnerede at hun nok allerede var i spisesalen eller på vej derhen. Han lagde den ene arm om Olivias skulder og satte så kursen mod udgangen ”Uden mad og drikke, dur feer og kæmper ikke...”

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words: 339 - Tag: Olivia Strange - Outfit: Here - Notes: O U T

[Olivia Strange]

I'm losing my favourite game
You're losing your mind again

Olivia trak sig lidt tilbage af ren refleks, da Eric daskede ud efter hende. Hun sendte ham derefter nogle onde øjne, men smilte hurtigt derefter. Hun vidste også godt, at det aldrig havde været hans hensigt at ramme hende. Da hun var kommet i behørig sikkerhed, så hun skeptisk på Eric. ”Jeg tror ikke, at en ny deodorant kan gøre det.” Hun grinte lidt over at have fået det sidste ord.

Olivia tog i mod Erics hjælpende hånd, men kun fordi at det ville være uhøfligt at sige nej. Hun kunne godt komme op selv, så mange tæsk havde hun heller ikke fået af Eric. Alligevel var hun taknemmelig for Erics medfølelse, og hun trak sig op i hans arm med et varmt smil og et endnu varmere ”Tak.”. Efter at Olivia var kommet op samlede hun sine ting sammen og puttede dem ned i sin taske, som hun smed over ryggen.

Man kunne næsten dufte kødtærterne og græskarjuicen nede i opholdsstuen, og det fik Olivias mave til at rumle. Hun lod hånden kører rundt på maven i cirkler uden egentlig selv at være klar over det. Så lagde Eric armen om hende, og hun lagde også hendes arm om ham inden de bevægede sig i mod udgangen. Hun kiggede op på Eric, og blev enig med sig selv om, at det egentligt havde været en ret hyggelig eftermiddag, og at hun havde savnet dem på den her måde. ”Det var hyggeligt at snakke med dig igen, kæmpe.” delte hun, inden de forsvandt ud af opholdsstuen sammen.

Tag: Eric Wolfe * Outfit * //OUT

[/center]