[Fest] We're caught in a haze...

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa kørte på sin behagelige beruselse hele vejen op ad trappen og ind i de lokaler der nu engang var centrum for den fest hun selv stod som vært for. På trods af alkoholen der susede rundt i kroppen på hende, var det stadig med en hvis nervøsitet hun lod blikket glide ud over rummet i søgen efter en ganske bestemt person. Hun gik lidt længere ind på sine strømpefødder og fandt at det igen var en smule sværere at overskue rummet, nu de ekstra centimeter hun havde snydt sig til med de høje støvler, var forsvundet igen.

Hendes blik stoppede ved en sofa mod en af væggene og ved den person der sad i den og det trak sig nervøst sammen i hendes mellemgulv. Hun tog en dyb indånding og formanede sig selv om at tage sig sammen og holde op med at være en forbandet kylling og begav sig så langsomt i Simons retning. Hun knugede hårdere end nødvendigt om halsen på den flaske hun havde mellem hænderne, bare for at okkupere dem med et eller andet. Hun vidste hun ville få en skideballe af kaliber før eller siden, lige omkring når hendes far opdagede at flasken manglede fra skabet i stuen, der egentligt altid var låst, men et trick eller to kunne man vel altid uden at ens forældre behøvede vide det. At det så nok var snart lige hendes far fandt ud af at hun havde luret hans låsebesværgelser var hun lige nu fuldkommen ligeglad med.

Hun nærmede sig fra siden, udenom de værste klumper af mennesker og stoppede lige ved siden af sofaen og rømmede sig højt. Så snart hun var sikker på hun var blevet opdaget, holdt hun flasken frem med den ene hånd og smilede tøvende ”Fredsofring.” proklamerede hun og rømmede sig hurtigt mens hun flyttede nervøst på fødderne ”Eller noget deromkring..” tilføjede hun og rankede sig lidt med flasken holdt frem, og var allerede halvt forberedt på at han enten gik, eller bad hende selv gøre det.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon var ikke helt sikker på hvordan han var endt i sofaen eller hvor Mary var henne. Angiveligt var hun gået på toilettet eller ud for at jagte noget at drikke, men han var efterhånden snart selv gået hen og havde for meget indenfor vesten, midt i hans forsøg på at bevise, at han sagtens kunne feste i Anessas families hus, selvom han ikke var på talefod med værtinden. Det var naturligvis tåbeligt. Verden var uklar og han sad let foroverbøjet med begge pege- og langefingre imod hver deres tinding, masserende svagt, som om det ville få hans hjerne i omdrejninger.

I midlertidig var det først, da Anessas stemme trængte igennem larmen, at han opdagede hendes tilstedeværelse. Han løftede hovedet og så bøvet op på hende i adskillige sekunder, før det gik op for ham hvad det var hun sagde eller hvad hun holdt op foran ham. Begge hans øjenbryn røg nærmest komisk forsinket op og han nikkede en enkelt gang, uden helt at være klar over hvad han skulle sige. Inden han havde tænk sig om – og hans tågede hjerne ville sikkert alligevel ikke været kommet op med noget mere genialt – var et lettere snøvlet ”jeg har savnet dig,” alligevel røget over hans læber. Han kom til at smile, selvom han ikke vidste af hvad. ”Du ser smuk ud.”

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa svajede svagt mens hun stod ved siden af sofaen og så ned på Simon med et tydeligt nervøst blik i de let svømmende blå øjne. Havde hun selv været mere ædru end hun var, ville det sikkert hurtigt være gået op for hende, at også Simon langtfra var på vandvognen, men som hun stod der bemærkede hun ikke rigtigt nogen af tegnene. I stedet blev hun stående, afventende, med flasken holdt frem og følte sig alligevel en anelse tåbelig.

Hans snøvlende ord fik dog en betydelig sten til at dumpe fra hendes maveregion og helt ned tæerne i de stribede strømper. Hun åndede lettet ud og hendes mundvige trak op i et lille, oprigtigt smil over at han rent faktisk talte til hende og endda uden at se vred eller anklagende ud ”Lige over..” mumlede hun og gik lidt i stå da han fortsatte. Hendes blik flakkede et øjeblik over de uventede ord og hun lod langsomt hånden med flasken falde ”Ehm.. tak.. tror jeg.” fik hun frem og lod sine fortænder lukke sig om underlæben et øjeblik, mens hun så ned og hurtigt på igen med et indtrængende blik ”Gider du høre på mig, bare fem minutter?” hendes blik flakkede igen mellem hans øjne og hun gjorde et lille kast med hovedet mod døren ud af lokalet. Bevægelsen fik rummet til at køre rundt et sekund og hun tog et halvt skridt til siden for at holde balancen, mens hun så afventende på ham.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon smilede, selvom der måske ikke var det store at smile af. Han havde en fjern idé om at det måske ikke var verdens bedste idé at tale med Anessa, men grunden til at det forholdt sig sådan var han grundlæggende ret ligeglad med i sekundet. Og hvad så, hvis hun havde været en upålidelig veninde? Hun så sjov ud, med det pink for det lyse hårs ender, der kun fik hende blå øjne til at se mere blå ud, og han mente det bogstaveligt, da han sagde at hun så smuk ud.

Hvad der ikke fulgte, selvom det for så vidt sagtens ville kunne det, var en erklæring om at hun dog ikke var helt så flot som Mary. Han drejede hovedet lidt, for at se efter selvsamme, men da han ikke fandt hende med blikket, så han blot tilbage på Anessa og hævede øjenbrynene igen. ”Jeg lytter,” erklærede han i en halv spøg, inden han, med meget besvær, kom op at stå. ”Vis mig til dit kammer, så vi kan drøfte hemmeligheder!” Han slog let ud med den ene hånd, før hans mine alligevel blev semi-alvorlig og han fulgte hende uden yderligere udbrud og standsede først halvt inde på hendes værelse, hvor han gav sig til at se sig tydeligt nysgerrigt om. ”Hvad vil du mig? Sige at du stadig synes jeg er for lækker – igen?”

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa gengældte tøvende Simons smil og slog et sekund blikket ned til armlænet på sofaen under hans blik, blot for at give sig selv et mentalt nakkedrag og hurtigt se op igen. Hun tog et diskret tilløb efter ikke at være blevet afvist blankt og fortsatte hurtigt med en ret utvetydig opfordring før hun fortrød. Selvom hun et øjeblik følte sig lettet, og stadig havde et hovede der snurrede klart af alkohol, så fjernede det ikke helt den gnavende nervøsitet der de sidste mange måneder havde været direkte forbundet med vennen i sofaen.

Hun åndede tydeligt lettet op da hun fik et svar og smilede igen, mens hun gik et skridt tilbage og lod ham komme op at stå. Så nikkede hun og manøvrerede sig igen langs kanten af rummet, mellem de mange mennesker hen til døren ud til gangen og fortsatte ind på sit værelse, mens hun flere gange så sig over skulderen for at sikre sig han fulgte med.

Da han først var inde skubbede hun døren i bag dem og lænede sig op mod den indtil et lavt klik vidnede om at den var lukket helt. Hun skar en grimasse over hans ord og ville på alle andre tidspunkter have tildelt ham et solidt nakkedrag for den selvfede kommentar, der nu bare fik knuden i hendes mave til at røre på sig igen ”Din selvtillid har aldrig fejlet noget..” kommenterede hun tørt og fortsatte over til sin seng for at sætte sig på kanten og sætte flasken hun stadig havde i hånden fra sig på det lille sengebord ”Jeg ville sige undskyld for alt det her lort og at jeg er glad for du kom.” fortsatte hun så alvorligt og så med nogle svage panderynker på ham igen.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon vidste ikke helt hvad han skulle forvente og lagde ud med noget af en isbryder, så snart døren faldt i bag Anessa. Det var i hvert fald tanken. Han stak hænderne i lommerne og trak på skuldrene af hendes kommentar, før han kastede endnu et blik rundt, markerende en let rytme med sin ene fod, før han fik lidt overbalance og svajede faretruende.

En dyb indånding senere havde han taget hænderne op af lommerne igen og så over på sin tidligere bedste veninde med let hævede øjenbryn. ”Jeg kom fordi smukke Mary ikke ved noget om hvorfor jeg ikke snakker med dig mere,” konstaterede han ligefremt. ”Men det er et flot hus i har jer her. Det er lidt ærgerligt at du har inviteret rakkerpak, men musikken er god.” Han tog en dyb indånding lukkede øjnene i et kort øjeblik, før han virrede en anelse med hovedet. ”Betyder din undskyldning at vi kan gå tilbage til gamle dage? Til efter at du blev lesbisk og før du fandt ud af at jeg alligevel er pige nok til dig?”

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa tog fyldte diskret lungerne med luft mens døren klikkede bag hende og kastede selv et blik rundt på sine tætpakkede vægge, hvor der var flere plakater og tilfældige billeder synlige end væg. Hvert eneste billede havde dog en betydning for hende. Hendes blik vendte dog hurtigt tilbage til den anden person i lokalet og hun skar en lille grimasse over hans kommentar, mens hun en smule usikker på fødderne tilbagelagde den korte afstand hen til sin seng og lod sig dumpe ned at sidde på kanten af den.

Hun måtte igen tage mentalt tilløb for at få startet på det hun ville sige og hun blev siddende med blikket hvilende anspændt på ham indtil han svarede. Hun bøjede hovedet lidt, nikkede til hans indledende ord og så op igen med et uforstående blik ”Hvad for noget rakkerpak?” hun så med tydelig undren på ham og kunne ikke helt finde ud af hvem eller hvad der ville fortjene den titel.

Hun virrede lidt med hovedet i et forsøg på at klare det, uden det store held og nikkede så igen som han fortsatte ”Det var den utopiske idé, ja.” hun åbnede munden for at fortsætte direkte over i en vanlig drillende stikpille, men tog sig i det og lukkede hurtigt munden igen mens hun pillede nervøst ved en fold i dynen hun sad ovenpå ”Jeg hader at det skal være sådan her i hvert fald, men med mindre du har en Tidsvender i lommen, så kan det aldrig blive lige sådan igen.” fortsatte hun en smule kort fra hovedet og så afventende op på ham igen med et indtrængende blik ”Jeg ér virkelig ked af det, Simon. Uanset om du tror på mig eller ej, men jeg kan ligeså lidt kontrollere hvad jeg føler som dig eller alle andre.”

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon slog ligegyldigt ud i luften med den ene hånd, vaklende en anelse igen, som han gjorde det. ”Riddlere,” sagde han simpelt, før han fortsatte og endte ud i et noget ironisk spørgsmål. Afventende hendes svar, gned han sig kort i øjnene, som om det ville gøre den tågede fornemmelse anderledes.

Han blinkede flere gange og så så på hende, med begge øjenbryn hævet i flere tavse øjeblikke, hvori hans berusede hjerne forsøgte at finde ud af hvor de var i samtalen. ”Hvad skal jeg egentlig bruge det til?” Han rynkede panden mærkbart og så for første gang svagt irritabelt på hende. ”Slæbte du mig herind for at sige at intet er forandret siden sidst, men at du er ked af, at du er en...” Han rystede på hovedet, tog sig til selvsamme og fnøs lettere foragteligt. ”Hvad skal jeg bruge det til?”

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa rynkede panden lidt og himlede så opgivende med øjnene ”Jeg kunne jo ikke så godt lave en tilføjelse i småt, vel? Jeg følte ikke lige for at få hele flokken på nakken og desuden så er der andre end lige idioterne der åbenlyst råber om det som har samme mening.” hun mente sin idiot-titulering af omtalte politiske gruppe, men at skulle have nægtet dem deltagelse til festen virkede lettere umuligt i hendes øjne og hun tænkte ikke videre over emnet.

I stedet fortsatte hun med så ærligt et svar som hun kunne give ham uden direkte at trykke på alle de forkerte knapper. At det ikke var lykkedes blev hun rimeligt klar over få sekunder senere og hun mærkede sit blik flakke mens hun så en smule forvirret på ham og ikke helt vidste hvad hun skulle svare. Så hun holdt mund og så blot afventende på ham mens han fortsatte. Hun rettede sig lidt op og kneb øjnene advarende lidt sammen da han stoppede lidt i en sætning ”Jeg slæbte dig ikke nogen steder, du gik selv.” slog hun let irriteret fast ”Og jeg gjorde det fordi jeg håbede jeg betød nok, at vi betød nok til at vi i det mindste kunne prøve at starte på en frisk.” hun tav et øjeblik igen og så defensivt på ham før hun ikke kunne lade være og fortsatte igen ”At jeg er en hvad, Simon.” hun var ret sikker på hun ikke havde lyst til at høre svaret, men hun kunne alligevel ikke lade være at spørge og så vagtsomt på ham mens hun ventede på et svar.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon svarede ikke på Anessas forsvar. Allerede inden hun var ved at tale færdig var han på vej videre og han mærkede hurtigt den kortvarige, tåbelige glæde forlade sig for irritation, som grunden til at de ikke havde snakket sammen kom tilbage til ham. Lettere svimmel lukkede han i et øjeblik øjnene og tog en dyb indånding. Venindes ord genlød svagt i hans hoved og han åbnede øjnene med et farligt glimt i selvsamme.

Havde han været ædru ville han ikke have besvaret hendes spørgsmål. Han ville være udvandret for at finde Mary og ladet hende stå tilbage med sine overvejelser. Nu så han tavst på hende i flere sekunder, imens han samlede sig lidt, svagt rød i kinderne af vrede. ”En ubeslutsom vendekåbe, hvis eneste mål tilsyneladende er at drive mig rundt i manegen.” Han hævede begge øjenbryn lidt og så nærmest udfordrende på hende, uden at tænke over det. ”Det virker temmelig påfaldende at du kaster din snøre ud efter mig i det sekund jeg rent faktisk er blevet lykkelig...”

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa var ikke helt selv klar over hvor hårdt hun endte med at knuge fingrene om betrækket på sin dyne, mens hun tydeligt anspændt ventede på et svar hun allerede vidste hun ikke havde lyst at få. Da det kom, var det dog alligevel ikke hvad hun havde forventet og med den følelse det gav hende, kunne han ligeså godt have givet hende en solid mavepumper. Resultatet ville have været nogenlunde det samme i sidste ende.

Adskillige sekunder sad hun bare og stirrede vantro på ham før hun endelig fik samlet sig nok til at tale ”Åh ja, det har været det jeg levede og åndede for siden jeg var 11. Hovedet på sømmet.” fik hun frem med en stemme der tydeligt dirrede af tilbageholdt vrede og skuffelse. Hun tog en dyb indånding og rejste sig langsomt fra sengekanten mens hun fortsatte ”Det eneste påfaldende her er hvis du virkelig er så overfladisk at du selv tror på det der lort!” hendes blå øjne skød lyn mod han et øjeblik og hvor hun i ædru tilstand sikkert ville være stoppet og gået sin vej, så fortsatte hun nu hidsigt ”Jeg har ikke kastet nogen som helst snøre ud. Jeg holdt min kæft i stedet.” hun gik et skridt nærmere og pegede en anklagende pegefinger mod ham ”Hvornår har jeg gjort noget som helst udspil der kunne true dig og din... din..” hun udstødte en frustreret lyd og opgav at finde et passende ord og fortsatte i stedet videre ”Måske, kun måske, hvis du sprang ned fra den høje hest der og fik røven ud af tagrenden, så kunne du se at jeg ikke gjorde en hujende fis for at komme i mellem jer. Jeg ville bare gerne beholde min ven.” hun stoppede et skridt fra ham og ignorerede hvor hidsigt hendes hjerte bankede, da hun først havde givet efter for sin frustrerede vrede og knyttede begge hænder hårdt ind mod sine lår mens hun stirrede indædt på ham ”Hele verden drejer ikke med dig som centrum selvom du ser ud til at mene det!”

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon ville nok aldrig have sagt det han sagde, hvis ikke han var påvirket af alkohol. Fuld eller ej, så var det dog sandt, at han havde haft de spekulationer. Hans blik var hårdt og kinderne farvede, som Anessa rejste sig op med en evig strøm af ord, der farede i hans retning. Halvdelen gled ind af det ene øre og ud af det andet i hans ukoncentrerede, flygtige og lettere svimle tilstand, men det der kom ind, gjorde ham hidsig, så han til sidst var ved at sprænges.

Han hørte kun det han ville høre og fnøs hånligt, drejende sig selv i en hel cirkel, imens hans knyttede næver slog et par huller i luften. ”Du er fandme for meget, kvindemenneske!” Hans stemme var ikke længere noget nær kontrolleret og han tog sig til hovedet igen, virrende lidt med det i et forsøg på at klare sine tanker. ”Du forstår ikke hvor meget du ødelagde dengang, vel?!” Han gestikulerede hidsigt med hænderne og tog et halvt skridt frem, bøjende hovedet en anelse, for at holde øjenkontakten med hende, imens han brød hendes intimsfære, uden overhovedet at tænke over det. ”Det er sgu lige meget om det var med vilje eller ej. Du kan bare ikke tillade dig at komme og rode op i alt det igen! Du er så skide uretfærdig, Anessa! Jeg elskede dig jo for satan i fucking helvede!” Han hævede den ene hånd og virkede i et øjeblik som om han skulle til at slå hende. I stedet endte han dog, uden en bevidst tanke i hovedet, med at lukke den hårdt omkring hendes nakke, samtidig med at han bøjede sig nok til at kunne trykke sine læber hårdt imod hendes.

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa havde svært ved at stoppe sin talestrøm da hun først var kommet i gang og ern regulær myriade af defensive, hidsige og ikke mindst sarkastiske ord forlod hende. Men en solid mængde alkohol i kroppen var filteret væk og hun nåede ikke at tænke over sine ord, og måske endda vælge at formulere dem anderledes, før de var røget ud.

Hun gik i stå på samme tid som hun tav med en sidste frustreret bemærkning og blev stående anspændt med begge hænder knyttet hårdt ind mod sine lår. Hans indledende ord fik hende til at fnyse højt ”Jég er for meget?!?” udbrød hun hidsigt og åbnede munden for at fortsætte, men lukkede hurtigt igen da han fortsatte og kneb læberne sammen til de svandt ind til to blege streger. Hans ord fik en del at hendes irritation til at fordampe og hendes blik flakkede et splitsekund uden at hun tog det fra ham.

Da han gik lidt frem mod hende måtte hun dog stive sig selv af for ikke at gå et skridt tilbage og hun skød trodsigt hagen frem mens hun måtte lægge nakken lidt tilbage for at se ham i øjnene med et ligeså trodsigt blik og havde de første tyve skarpe svar parat til at smide lige tilbage mod ham. Hans sidste sætning punkterede hende dog fuldkomment og hun spærrede øjnene op i tydelig overraskelse mens hun blinkede vantro flere gange efter hinanden. Ud at øjenkrogen så hun ham løfte hånden og instinktivt trak hun overkroppen lidt tilbage blot for sekundet efter at finde sit tilbagetog stoppet af en hånd bag sin nakke og hans læber der blev presset hårdt mod hendes egne.

Et overrasket udbrud undslap hende og hun spærrede øjnene endnu videre op mens hun stivnede i hele kroppen og satte begge hænder fladt mod hans brystkasse udenpå den lyse skjorte i den intention at skubbe ham væk. Det blev dog aldrig til mere end et halvhjertet pres før hun lod øjnene glide i, punkterede endnu mere og tøvende besvarede hans kys.

Så brændte det på et splitsekund klart igennem selv hendes berusede hjerne hvad hun lavede og hun brød væk med en halvkvalt lyd og gav ham et kraftesløst skub mens hun selv vaklede et halvt skridt tilbage og så både vredt og usikkert på ham, hivende tydeligt efter vejret og uden at ane hvad hun skulle sige eller gøre. Hendes blik flakkede mellem hans øjne adskillige gange, før hun tog det ene skridt frem igen, lagde begge hænder bag hans nakke og insisterende trak hans ansigt ned til sit eget igen, mens den lille stemme i baghovedet der råbte om at hun skulle gå, for fem minutter siden, blev groft ignoreret da hun pressede læberne hårdt mod hans igen.

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon tænkte ikke. Det kunne umuligt være bevidste tanker eller overvejelser, der ledte ham til at gøre det han gjorde, men da først han stod med et næsten lidt for hårdt greb omkring Anessas nakke, blev han forskrækket over sig selv. Alligevel fandt han, at han stod og kyssede hende, selv efter at det var gået op for ham, at det var det han gjorde.
Da hun brød væk, skubbede til ham og vaklede bagud, svajede han et kort øjeblik, før også han tog et halvt skridt væk. Han så chokeret på hende, som om det var hende, ikke ham, der havde taget initiativet, fandt sig selv tav for ord og stod bare og stirrede.

Inden han nåede videre til rent faktisk at fordøje hvad der var sket, havde Anessa allerede taget et skridt imod ham igen og han fulgte tøvende det insisterende træk, da hun lagde hænderne bag hans nakke. Hans læber fandt hendes og hans verden snurrede rundt, som han gjorde alt det han ikke burde gøre. Der var intet rigtigt i det, da hans ene hånd gled om på venindens ryg, krummede sig let omkring det mørke stof og holdt hende tæt på sig selv. Han afsøgte beruset hendes mund, lettere omtåget og ikke mindre i vildrede, da han brød fri for luft. Frem for at give sig selv en tænkepause, til at overveje hvad fanden det var han havde gang i, var han dog kun alt for hurtigt tilbage lige hvor han startede ved hendes bløde læber. Han tog et skridt frem og pressede hende dermed automatisk et skridt tilbage. Derpå tog han et til og endnu et, med en enkelt hånd, der havde forvildet sig ind under den sorte top i forbifarten.

Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Anessa Llewellyn Yates]

No space of regret can make amends
for one life's opportunity misused

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here

Anessa registrerede kun halvt hvor hårdt grebet om hendes nakke var. Hele situationen i sig selv var dybt surrealistisk og efterlod hendes lige dele forvirret, overrumplet og chokeret. Alligevel var det først da hun blev helt bevidst om, at hun gengældte Simons aressive kys, at hun vaklende trak sig væk og stirrede ligeså vantro på ham, som han gjorde på hende.

Hun trak vejret hurtigt og nåede at føle et lille stik af vrede, både over hvad han lige havde gjort, men mest af alt over måden han så på hende, som om det hele igen var hendes skyld. Det var mest af alt per instinkt hun gik frem igen, instinkt og en barnlig trods, selvom der intet barnligt var ved hendes handlinger, da hun lagde hænderne bag hans nakke og trak hans ansigt ned til sit eget igen.

Et svagt stik af triumf skyllede igennem hende da han ikke trak sig væk igen og i stedet lagde en hånd mod hendes ryg. Hendes hjerte bankede højt i brystet på hende og hun besvarede en anelse kejtet hans kys, mens hun krummede fingrene hårdt i hans hård. Et sekunds afbrydelse gav hende ny luft og et lille gisp undslap hende da han fortsatte og denne gang pressede hende et skridt tilbage. Hun vaklede et øjeblik og lukkede hænderne hårdere om hans nakke for ikke at falde og fulgte blot med ham tilbage. Følelsen af hans hånd mod sin hud fik hende til at vride sig let over den uvante følelse, men på samme tid instinktivt presse sig hårdt ind imod ham. I periferien af sin berusede bevidsthed vidste hun udemærket hvor forkert det hele var.

Det var ikke sådan det skulle være. Ikke mens de begge var tydeligt påvirkede af alkohol og slet ikke når den ene af dem slet ikke burde være til rådighed på den måde. Hun vidste hun burde stoppe, lige nu, og gå, før ting eskalerede mere, men hun gjorde det ikke. Følelsen af ham så tæt på, var mere dominerende og tiltrækkende end både fornuft og fest og hun strammede grebet om hans nakke mærkbart i en lettere desperat handling.