|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 31, 2012 19:01:08 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon burde have protesteret, da Anessa hev ham ned imod sig. Han burde have skubbet hende væk, vendt sig om og forladt værelset. I stedet fandt han sig selv besvarende hendes kys, imens hans hånd gled ned over ryggen på hende. Selv efter at han brød fri for luft, var hele hans opmærksomhed samlet omkring hende, omkring hans dybe aversioner, måske direkte had. Frem for at afskrække ham, blev det i stedet en drivkraft, for det passede jo, at han engang havde elsket hende.
Hun havde knækket hans gode ry og rygte og rent figurativt kastreret ham dengang. Lige nu modsagde hun alt det hun selv havde sagt for halvandet år siden og han følte sig hevet tilbage til hendes læber af en udefrakommende kraft, der også fik ham til at presse hende bagud, imens hans ene hånd fandt op under hendes top. De nåede sengen, hans instinktive mål, og han stoppede der. Uden at standse de krævende kys i mere end sekunder af gangen, havde hans hånd fundet bagsiden af hendes bh og med hjælp fra den anden fik han haspen op. Han tøvede ikke, standsede ikke for at overveje situationen eller lytte til de svage alarmklokker i hans baghoved. Derimod trak han insisterende op i både top og bh, lige til han kunne kassere begge dele på gulvet.
Tag: Anessa Yates ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 31, 2012 19:36:30 GMT 1
No space of regret can make amendsfor one life's opportunity misused~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa var komplet overvældet af det hektiske og direkte agressive i Simons handlinger og fuldte med uden at protestere eller gøre modstand. Passiv var hun dog langtfra og da først hans hånd var endt under hendes sorte top, besvarede hun hans kys med samme hidsighed og satte på samme tid neglene mærkbart mod hans nakke uden at give slip. Da hun mærkede kanten på sin seng mod sine ben havde hun forlængst sparket den sidste rest af fornuft ud af vinduet og hendes hænder forlod hans nakke blot for at gå målrettet efter hans buksers lukning. Hun nåede at få lukket knappen op, før hun mærkede sin bh gå op og hun brød væk fra hans læber med et lavt gisp. Hendes blik flakkede et splitsekundt mørkt mod hans, før hun løftede armene og sekundet efterstod tilbage kun i sine mørke bukser. Hun sank hård og modstod en pludselig trang til at dække sig til og lod i stedet hænderne vende tilbage til hans bukser og havde hurtigt trukket lynlåsen ned også, før hun uden tøven pressede læberne hårdt mod hans igen, lagde hænderne bag hans nakke og trak ham med sig ned på sengen. B L A C K O U T
[/color] [/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 31, 2012 20:12:43 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon var i bombechok. Hans hoved summede stadig af en seriøs alkoholbedøvelse, men det var efterhånden, imens han trak sit tøj på igen, ved at gå op for ham hvad det lige var han havde gjort. Han talte ikke, som han fumlende knappede sin skjorte op. Blikket var fæstnet på gulvet, stirrende tomt, imens hans hjerte bankede tungt i brystet på ham. Anessa var i lokalet sammen med ham, som bar en umiskendeligt lugt af den forbudte aktivitet de lige havde dyrket i hinandens selskab, men han så ikke på hende, turde ikke, af frygt for at det ville afsløre alt for meget om både ham og hende.
Han tog flere hastige indåndinger, før han fandt sine sko og tog dem begge på, svajende lidt på stedet midt i sine anstrengelser. ”Fuck,” mumlede han lavmælt, som han tog sin tryllestav, stak den i lommen på bukserne og alligevel kastede et enkelt svømmende, hastigt blik på Anessa. ”Det her skete simpelthen ikke,” bralrede han usammenhængende af sig, før han med mere end skyndsomme skridt gik imod døren, åbnede den og lukkede den igen efter sig. Hans ene hånd gled igennem håret og han forsøgte at finde en mine, der ikke afspejlede hans panik, da han bevægede sig imod kaminen i stueetagen, for at komme langt væk fra Wales.
Status: Out ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Mar 31, 2012 22:12:52 GMT 1
No space of regret can make amendsfor one life's opportunity misused~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa stirrede stift frem for sig mens hun på nuværende tidspunkt var komplet klar i hovedet. Alt for klar til at det på nogen måde kunne nærme sig at være behageligt og hun ville mest af alt ønske hun stadig følte sig bedøvende beruset. Det var dog snarere det modsatte og hendes hovede var komplet tømt for tanker. Til gengæld havde hun en knude i maven på størrelse med en kampesten der gnavede værre end en doxy der tilsyneladende forsøgte at komme ud direkte gennem hendes bughule.
Det gav et sæt i hende ved Simons udbrud og hun så instinktivt op på ham med vidt opspærrede øjne for så at trække sig endnu længere op mod væggen i hjørnet af sengen hvor hun sad. Hun følte sig øm, på en ensidig træls måde som ubarmhjertigt forhindrede hende i at glemme, hvad der ligevar sket. Hun knugede hårdt om kanten på dynen hun havde trukket op omkring sig og krympede sig tydeligt som han fortsatte og så forlod rummet.
Hun gjorde intet for at stoppe ham, kunne ikke om hun så havde villet, men blev blot siddende i hjørnet og stirrede apatisk på den lukkede dør mens hun trak benene endnu længere op mod sig selv. Hendes underlæbe begyndte forræderisk at dirre og tilsidst slog hun armene omkring sine egne ben udenpå dynen og lænede sig frem indtil hendes pande hvilede mod hendes knæ og blev siddende sådan uden helt at vide hvordan hun skulle komme derfra igen nogensinde.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Mar 31, 2012 22:57:38 GMT 1
sometimes things that you i g n o r e , are all the things i am looking for Festen havde åbenbart ingen ende, og Julie havde for længst konstateret, at dette havde været en af de underligeste nætter i hele hendes liv. Om det var, fordi hun oplevede den i ædru tilstand, at det føltes så mærkeligt, vidste hun ikke helt, men hun var blevet enig med sig selv om, at at ædru eller ej, så var der sket mange usandsynlige ting på meget kort tid. Opslugt af sine egne tanker fortsatte Julie barfodet rundt i huset i sin søgen efter Anessa, der havde været i et stykke tid. På vejen gik hun forbi Imo, der snakkede med med nogle fra årgangen under - garanteret om quidditch - og Julie stræg sin hånd over hendes lænd, idet hun gik forbi. Da Julie endelig fandt veninden inde på på et af soveværelserne, gik der flere sekunder, inden hun rigtig forstod, at det rent faktisk var hende. "Nessie?" spurgte hun overrasket, hvorefter det dæmrede for hende, at der var noget galt. Hendes første indskydelse var at løbe over til hende, men i samme sekund ombestemte hun sig og trådte halvt ud på gangen igen. "Imo? Imo!" hun så indtrængende på ravnen, inden hun forsvandt tilbage ind på værelset og tilbagelagde afstanden til sengen med hastige skridt.
|
|
Imogen Ivory
Dimittend
If winning isn't everything, why do they keep score?
|
Post by Imogen Ivory on Apr 1, 2012 1:05:52 GMT 1
we will always have your back
[/size] Tag: Jules & Nessie • Outfit: Here[/center] Imogen var ikke helt appelsinfri, men regnede heller ikke med at der rent faktisk var nogen der ville forvente hun var det. Af samme grund var det i øjeblikket virkelig lige meget hvem hun stod og snakkede med og var ikke engang rigtigt sikker på hvad de yngre elever hed. Hun viftede hektisk med den ene hånd som hun var ved at forklare noget, men stoppede så kort da nogen strøg en hånd imod hendes lænd. Automatisk sendte Imogen et smil efter den forbipasserende Julie og vendte så tilbage til samtalen med fornyet iver. Hun nåede dog ikke komme langt, før venindens stemme skar igennem og med en undrende rynke på panden så hun i retning af lyden. Udtrykket på den andens ansigt fik som ved et trylleslag Imogen til at føle sig mere ædru end hun egentlig var og hun undskyldte sig hurtigt, for at følge efter Julie ind til Nessies værelse. Hun nåede døren i løbet af få øjeblikke og gik momentært i stå over synet af Anessa i sengen og Julie der var på vej derovre. Imogen spærrede øjnene op i et øjeblik, før hun hastigt lukkede døren efter sig og få sekunder selv på vej over imod sengen. Før hun satte sig trak hun hurtigt sin tryllestav, slog et slag der fik låsen til at sige klik og satte sig så i sengen med et foruroliget blik på Anessa. "Nessie?"[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on Apr 1, 2012 11:33:21 GMT 1
No space of regret can make amendsfor one life's opportunity misused~ ~ ~ ~ ~Tag: Simon Lithgow - Outfit: Here Anessa anede ikke hvor længe hun havde siddet op mod væggen i hjørnet af sin seng og forsøgt at lukke alle tanker ude. Mest af alt ville hun helst at alle bare tog hjem og hendes tidligere strålende festhumør var forsvundet som dug for solen. Hun forsøgte gang på gang at udrede hvad der rent faktisk var sket i håbet om at det hele ville vise sig at være en seriøst dårlig spøg eller en tvivlsom drøm, men uanset hvor mange gange hun genspillede scenariet af varme kroppe, utvetydige lyde, momentær smerte og efterfølgende fortrydelse, så sad hun stadig aldeles nøgen i hjørnet af sin seng med sin dyne krammet tæt omkring sig.
Hun rettede sig op med et sæt da hendes forvirrede tanker blev afbrudt af døren der gik op og musikken der pludselig nåede tydeligt ind til hende. Hun stirrede panisk hen mod døren og nåede at overveje om hun skulle råbe af indtrængeren eller gemme sig helt under dynen, da hun mødte Julies blik, hvilket øjeblikkeligt fik hendes underlæbe til at sitre igen. Hendes øjne flød over ved lyden af sit eget navn og en lille klemt lyd undslap hende mens hun igen bøjede hovedet ned mod sine knæ og halvt hørte et andet velkendt navn blive kaldt.
Visheden om, at de to veninder var i rummet gjorde hende lige dele panikslagen og beroligt, hvilket i sig selv var en underlig kombination. Hun snøftede utydeligt ned mod sine knæ og rystede på hovedet da Imogens stemme lød, uden helt at vide hvad hun lige rystede på hovedet af. Hun åbnede øjnene, kun for at se en grumset, våd plamage på det lyse dynebetræk hvor hendes tårer havde ramt sammen med omkring halvdelen af den makeup Heather tidligere på dagen havde lagt på hende og lukkede dem så igen med et halvkvalt hulk og lukkede armene endnu fastere om sine egne knæ mens hendes skuldre rystede afslørende.
|
|