ANDEN RUNDE - Matt VS Annabel

[Night]

ANDEN RUNDE
Matt vs. Annabel
Lukkes d. 5. februar

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt havde i starten af december overhovedet ikke skænket det nærmere tanke, at han kunne ende mod Annabel i duelturneringens anden runde. Det havde dog ændret sig betydeligt, som forholdet mellem dem på nogle få uger var gået fra perifært til noget en hel del tættere på og det var med en underlig følelse i maven han hægtede sin skolekappe op og efterlod den ved siden af det lange podie, der udgjorde duellerings-banen før han tog de få trin op på selve podiet med sin tryllestav klar i højre hånd.

Han løftede hovedet og kastede et blik ned i den anden ende hvor Annabel gjorde sig klar og rynkede panden spekulativt mens han selv gik et par skridt frem til sin startposition. Han følte sig en smule splittet mellem selvfølgelig gerne at ville vinde duellen og komme videre også til tredie runde, og på samme tid havde han intet ønske om at gøre noget der potentielt kunne skade hende. Nok nærmere det modsatte, var hun på meget kort tid blevet inkluderet blandt dem han ønskede at beskytte i stedet.

Han blev stående i sine egne, modstridende tanker, indtil en bevægelse ved dommerbordet fangede hans opmærksomhed. Han hævede instinktivt sin stav og stillede sig med fødderne lidt fra hinanden, og ventede på startsignalet. Så snart det kom, slog han et lille slag med sin stav og lagde ud med et tydeligt "Expelliarmus!" der sekundet efter fik en rød stråle til at skyde ud fra spidsen af hans stav med retning direkte mod Annabel.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel lagde både skolekappen og den tykke sweater fra sig og tog en enkelt dyb indånding dybt ned i lungerne, mens hun arbejdede med at smøge ærmerne på den hvide skjorte op til albuerne. Hun ville ikke kalde sig selv nervøs, for hun stolede fuldt og fast på sine egne evner og fortrød ikke et sekund hun havde meldt sig til turneringen. Alligevel var det dog et unødvendigt onde at hun skulle ende med at stå overfor Matt allerede i anden runde.

Med endnu en dyb indånding indstillede hun sine tanker på konkurrencen og vægtede tryllestaven fra den ene til den anden, før hun drejede sig, rankede ryggen og trådte op på podiet. Efter de havde bukket for hinanden, faldt hun hurtig på plads i forberedt position og forviste alle former for sommerfugle der kunne finde på at melde sig. I stedet afventede hun Matts første træk og i samme øjeblik hun fangede bevægelsen af hans stav, svirpede hendes egen i et klart og tydeligt "Protego," og slog afvæbnebesværgelsen væk.

Lige efter det lagde hun dog ud med sit første angreb og rettede i stedet for direkte imod ham, snarrådigt spidsen af sin stav imod hans fødder og gulvet, hurtigt efterfulgt af et "Epoximise," med den hensigt at lime hans fødder fast til podiet. Det var dog for Annabel ikke nok i første ombæring og øjeblikket efter havde hun fulgt op med et "Incarcerous," rettet direkte mod ham i stedet, som hun forsøgte sig med besværgelser der i teorien var komplet harmløse.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt smilede svagt for sig selv da Annabel uden besvær slog hans indledende besværgelse tilbage og havde i sit stille sind ikke forventet andet. Han var klar da hun sendte en besværgelse tilbage imod ham og afværgede den med et tydeligt "Protego." sekundet inden hun sendte en anden lige i kølvandet på den første. Han gentog sit svip med sin stav, lige i tide til at afværge også de reb der opstod ud af ingenting ved hans fødder med et ligeså tydeligt "Evanesco!"

Han stoppede ikke op for at afvente, men sendte en Confundus-besværgelse lige tilbage mod hende, uden at have åbnet munden og følte sig ganske tilfreds med, at havde brugt en god del fritid på at træne sine non-verbale besværgelser. Så snart den første besværgelse havde forladt hans stav, gentog han sit tidligere forsøg på at afvæbne hende, stadig uden at ytre et ord, mens Expelliarmus-besværgelsens røde lys skød ud fra hans tryllestav mod hende.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel faldt hurtigt til rette med tryllestavens velkendte vægt i sin håndflade og gav ikke sig selv tid til at ærgre sig momentært over at hendes angreb blev omhyggeligt afværget, uden helt at have forventet andet i det tidlige stadie af duellen. Hvad hun derimod ikke havde forventet var at se hans stav svirpe igen, uden at høre ord eller kunne bedømme hvilken besværgelse der var på vej, fordi der intet var at se.

Hun hævede staven for at tilføje et nyt skjold, tøvede dog for længe og mærkede snart en lettere ubehagelig rislen ned af ryggen, der fik hendes hoved til at snurre. Forvirret stivnede hun lidt i sine bevægelser og sænkede tryllestavsarmen en anelse, mens hun prøvede forgæves på at klare hovedet.

Det var først i sidste øjeblik det lykkedes og hun i en smidig bevægelse snoede sig selv ud af vejen for den røde stråle der kom lige i hendes retning, tæt nok på til at hendes brune hår bevægede sig og hun mærkede det sitre svagt i håndfladen. Instinktivt strammede hun grebet om tryllestaven og bed tænderne hårdt sammen over den milde irritation over at han allerede var på forkant, på trods af hvad alle andre modstridende følelser måske mente.

Snarrådigt og hurtigt fik hun drejet sig selv imod ham igen og uden at tøve slog hun et hurtigt slag med tryllestaven, med et klart "Muffliato," for på den måde at sløre sin egne besværgelser, når hun var ganske klar over at hun som sjetteårselev langt fra var så stærk i nonverbal magi som han.

Hun fandt i et splitsekund sin modstanders blik med en snert af beklagelse i de brune øjne, blinkede så en enkelt gang med begge øjne for at slippe for den endnu lettere insisterende og forvirrende summen i baghovedet og tog så en hurtig beslutning med sig selv i forhold til sit forsøg på at nå videre i turneringen.

Sekundet efter svirpede hun endnu engang med staven. Det var et dristigt træk, men i øjeblikket nødvendigt for hende, for at få tiden til at ryste confundo-besværgelsen helt af sig. "Serpensortia!" kom det lettere åndeløst og fra spidsen af hendes tryllestav skød en hvæsende slange og landede på gulvet foran Matt. Annabel ventede dog ikke før hun havde tilføjet et skarpt: "Engorgio!"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt lod det diskret trække i sine mundvige, da han blev klar over, at hans indledende besværgelse var ramt ind og han så Annabel sænke armen med tryllestaven lidt. Det blev fulgt op af et glimt af anerkendelse i hans blik, da hun formåede at rystede Confundus-besværgelsen nok af sig, til rent faktisk at undgå hans afvæbning.

Hvor han mod enhver anden modstander end hende, ganske sikker allerede ville have kastet endnu en besværgelse eller to, tog han sig selv i at tøve overfor hende, lige længe nok til at forpasse den åbning han ellers havde fået og måtte i stedet se hende hæve staven igen. Hendes ene ord fik ham til at skære en ærgerlig grimasse, men han var hele tiden på vagt og klar til hendes næste udfald da han kort mødte hendes blik og sekundet efter så hendes stav slå i luften. Han kunne dog ikke høre andet end en utydelig mumlen og spændte automatisk op da noget skød ud fra spidsen af hendes stav.

Noget der et sekund senere landede hvæsende på podiet ikke langt fra ham og agressivt bugtede sig hen imod ham, mens den så ud til at vokse til dobbelt størrelse og ikke blev mindre skræmmende af den grund. Matt var egentligt ikke bange for slanger overhovedet, men den overdimensionerede en af slagsen der nu kom frem mod ham, fik ham alligevel til instinktivt at gå et skridt tilbage. Han skævede overrumplet ned mod Annabel et splitsekund, før slangen kom tæt nok på til at hugge ud efter ham, uden dog at være tæt på at ramme. Han samlede sig hurtigt og rettede sin egen stav mod den med endnu et hørligt "Vipera Evanesca!" der på få øjeblikke fik den vridende slange til at opløses og forsvinde, og Matt selv til at prise sig lykkelig for, at han havde læst op på mod-besværgelser inden duelturneringen.

Han tog sig tog ikke tid til at føle sig alt for tilfreds, men pegede i stedet snarrådigt sin stav mod Annabel igen med et højt og tydeligt "Ventus!" i det han alligevel ikke var helt koncentreret nok til at gøre det non-verbalt. Uden at vente og se om vindstødet slog hende ud af kurs som meningen var, slog han et svip med håndled og stav igen og sendte en lydløs Lammer-besværgelse lige efter vindstøddet.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]


Annabel bed tænderne lidt sammen over den stædige confundus-besværgelse, som det dog alligevel lykkedes hende at ryste nogenlunde af sig og smide sit eget angreb ind. Få øjeblikke efter landede slangen foran ham og voksede hurtigt til unaturlig størrelse som følge af hendes næste besværgelse. Hun fulgte anspændt med, mens hun tog et par dybe indåndinger for at klare hovedet, uden at sænke tryllestaven.

Kort efter var slangen væk og Matt gjorde udfald mod hende igen, som hun var ganske forberedt på. Hun sagde ikke skjoldbesværgelsen højt og mærkede kun sit hår blafre let da hans besværgelse strøg væk, frem for at blive blæst bagover. I stedet for at gå på tilbagetog trådte hun et skridt længere frem på podiet da han fortsatte og gentog den samme besværgelse klart inde i hovedet, vældig tilfreds med at det endnu engang lykkedes at parere hans angreb. Annabel tog endnu et skridt frem og svirpede en enkelt gang med staven i et klart: "Impedimenta," før hun lige i kølvandet på den tilføjede: "Locomotor Mortis!"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt tog en dyb indånding da den overdimensionerede slange opløstes og åndede lettet ud, før han øjeblikket efter svarede igen med et modangreb uden at vente så længe at han skabte en åbning i sit eget forsvar der ville kunne udnyttes til Annabels fordel.

Han blev stående med sin stav løftet og pegende mod hende, mens han så hende afværge begge sine besværgelser uden et ord og et glimt af anerkendelse sneg sig ind i hans blik. Hans ene mundvig trak op i et undseeligt smil da hun gik et skridt frem og han begyndte at nyde duellen og udfordringen hun tydeligvis var. Også mere end han måske havde troet. Han var klar da hun sendte sin næste besværgelse afsted, men kraften i den kom alligevel bag på ham da den ramte det skjold han non-verbalt satte op. Han måtte gå et halvt skridt tilbage for at holde balancen og mærkede sekundet efter sine ben holde op med at lystre da hendes anden besværgelse ramte ind.

Han vaklede og kæmpede nogle sekunder indædt med at holde balancen og ikke sætte sig på enden på podiet. Så snart han var nogenlunde i balance, men stadig med sammenlåste ben, rettede han staven mod Annabel igen med et højt "Steleus!" som han sekundet efter fuldte op med en lydløs Silencio-besværgelse. Først da tog han sig tid til hurtigt at pege stavens spids mod sine egne ben og med et "Finite incantatem." havde han sekundet efter kontrol over sine egne ben igen. I stedet for at afvente næste angreb fra Annabel, pegede han sin stav mod hende igen og afsluttede sit eget angreb med endnu en lydløs Lammer-besværgelse og et undskyldende glimt i blikket.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel kunne ikke lade være med at hæve øjenbrynene lidt tilfreds over at se Matt vakle et skridt bagud og bagefter blive ramt af hendes efterfølgende besværgelse, uden at hun på noget tidspunkt sænkede tryllestaven fra den forsvarsberedte position. Hun slog et skarpt slag med tryllestaven og fulgte op med et klart: "Protego!" der fik hans første besværgelse til at kollidere frontalt med skjoldet som usynligt manifesterede sig. Hun fik dog sænket det for hurtigt og netop som hun åbnede munden for at gøre sig selv kunsten efter, sad ordet fast i halsen på hende som hans besværgelse ramte.

Med sig selv hindret i at sige noget, kom hendes kundskaber indenfor nonverbal magi på en seriøs prøve og det var krævende at skulle fremmane det beskyttende skjold alt for hurtigt mod hans næste besværgelse. Det lykkedes, men kraften af lammeren i forhold til hendes forsvar var kraftigere end hvad hun kunne holde og hun gav et lydløst gisp fra sig da det slog hende bagud og ned på knæene på podiets gulv, der straks begyndte at værke over sammenstødet. Havde hun haft en stemme, ville hun have snerret for sig selv og i en lidt for hidsig bevægelse med tryllestaven udtalte hun klart modbeværgelsen til silencio-besværgelsen inde i hovedet på sig selv.

Sekundet efter mærkede hun igen hvordan stemmebåndet løsnede sig og hun tog sig ikke tid til at rejse sig, før hun havde sendt et højlydt "Levicorpus!" af sted og i samme omgæring tvang sig selv på benene igen, uden overhovedet at sætte hænderne i podiet. "Expelliarmus," kom det lige efter og på trods af sin let sårede stolthed, mærkede Anna hvordan hendes tænder blottedes i et udfordrende smil og hun sendte den sidste besværgelse afsted lige i rap efter de første med et skarpt: "Petrificus Totalus!"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt kunne ikke forhindre et lidt for tilfredst smil i at brede sig over hans læber. Både fordi konkurrencemennesket i ham begyndte at nyde modspillet, men i høj grad også, at hans egne besværgelser ramte ind, i hvert fald nogen af dem. Uanset sine følelser for pigen der stod i den anden ende af podiet, så var det stadig en konkurrence og kun en af dem ville gå derfra som vinderen. Og stod det til Matt, så blev det ham selv.

Han blev stående med staven pegende mod hende, selv da han så to af sine angreb ramme ind. Det sidste der Annabel til at gå i knæ, fik ham dog alligevel til at reagere instinktiv og han sænkede staven lidt, mens han gik et skridt frem og et bekymret glimt for over hans blå øjne. Det korte sekund han sænkede paraderne var dog nok og han nåede lige at spærre øjnene op, før et lysglimt strøg gennem luften mod ham, sammen med et ord der tydeligt afslørede hensigten bag og sekundet efter mærkede han usynlige hænder lukke sig om sine ankler og løfte ham i vejret.

Han slap et overrasket udbrud, men havde hurtigt blikket rettet mod Annabel igen, der kom på benene og sendte en ny besværgelse afsted. Han rynkede panden og spændte hårdt i mavemusklerne for at bøje sig op mod sine egne ben og undvige den. Han mærkede den suse forbi, lidt for tæt på og rettede hurtigt sin stav mod sine egne ben med et "Liberacorpus!" der fik ham til at falde det korte stykke mod gulvet, mens hendes tredie besværgelselse strøg hen over hovedet på ham.

Han tog sig ikke tid til at ømme sig efter det ublide sammenstød med podiet, mens skar i stedet tænder og kom smidigt op på knæ hvor han rettede staven mod hende og lettere sammenbidt sendte et "Everte Statum!" i Annabels retning og så det hvide lys forlade spidsen af sin stav mens han satte en hånd i gulvet og sekundet efter stod op igen, blot for, efter hurtig overvejelse, at følge sin første besværgelse op med et "Aquamenti!" og se en snorlige vandstråle følge efter det hvide glimt.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel strammede sit greb om tryllestaven da hendes besværgelse ramte klokkeklart ind og hun så Matt miste fodfæstet, men i øjeblikket tøvede hun ikke med at sende de efterfølgende besværgelser af sted, uvillig til at lade eventuelle følelser komme i vejen for noget der måske kunne betyde en sejr. Alligevel ville hun dog ikke påstå at det ikke var ubehageligt at se ham kollidere hårdt med podiet og hun brugte al sin viljestyrke på ikke at skære en grimasse eller forsøge at tale til ham gennem sin egen hindrende besværgelse.

Det blev dog også effektivt glemt da han øjeblikket efter sendte en aggressiv besværgelse af sted og hun spændte kæben hårdt da hun parerede den med et skarpt slag med tryllestaven, kortvarigt blændet af det klare lysglimt. Det gjorde også at hun ikke nåede at hindre den næste og øjeblikket efter ramte en iskold stråle af vand hende og hun vaklede flere skridt bagud, før det lykkedes hende at udtale et klart ’protego’ i hovedet og afværge strålen. Mens hun gjorde det hostede hun og gispede efter vejret.

Så snart strålen af vand forsvandt havde Annabel nogenlunde luft i lungerne igen og hun ignorerede beslutsomt håret, skjorten og nederdelen der dryppede af vand. I stedet slog hun et slag med nakken for at få førstnævnte væk fra ansigtet og rettede staven imod Matt igen med et tydeligt: "Obscuro," og et "Tarantallegra," lige i kølvandet på den.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt bed hårdt sammen over sin ømme skulder, der efter sammenstødet med podiet efter den lufttur Annabel havde givet ham, ikke syntes helt tilfreds med situationen. Han trøstede sig dog endnu engang med, at det var venstre den var gal med og ikke højre, før han i hurtig rækkefølge sendte to angreb tilbage mod hende og samtidigt kom op at stå igen.

Han så den første blive afværget og et øjeblik tog han sig selv i at føle sig lettet. Det holdt dog kun et sekund før vandstrålen ramte rent ind og han øjeblikket efter kunne stå med staven årvågent løftet og se ned på en Annabel i den anden ende af podiet, det havde en hvis lighed med en druknet mus. Det trak forrædderisk i hans mundvige over det svagt komiske i situationen, men han slækkede ikke hverken sin koncentration eller sit forsvar denne gang, da hun angreb igen. I stedet parerede han uden et ord begge hendes besværgelser og sendte hende et hurtigt blik under let hævede bryn og huskede sig selv på at fortælle hende ved senere lejlighed, at han ikke var den store danser.

Han fordelte vægten mellem sine fødder for at finde ordentlig balance og slog så et lille slag med håndledet mens han koncentrede sig om en Langlock-besværgelse i hovedet og fulgte den sekundet efter op med et lige så koncentreret, men lydløst, Impedimenta.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Selvom hun var gennemblødt ind til benet, lod hun ikke sig selv miste fokus fra duellen og hun holdt blikket rettet imod Matt og tryllestaven hævet forsvarsberedt og afventende. Da han sendte et angreb af sted slog hun et slag med håndleddet med et klart "protego," som hun gentog igen øjeblikket efter da hans næste besværgelse fulgte.

Efter hun havde afværget begge beværgelser trådte hun et skridt frem på podiet, samtidig med at hun gjorde udfald med tryllestaven i retning af den ældre slange i den anden ende af podiet. "Lumos Solem!" kom det prompte fra hende og øjeblikket efter skinnede det kraftfulde lys fra spidsen af hendes stav, med den hensigt at blænde ham.

Der gik nærmest ikke et sekund inden hun koncentreret, uden hverken overvejelse eller et ord sendte en lydløs ’alarte ascendare’-besværgelse af sted. I samme ombæring fulgte hun dog op med en lige så lydløs ’spongify’-besværgelse mod podiet foran ham før den anden overhovedet nåede på tværs af banen, for sikkerheds skyld.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt kunne ikke holde et ærgeligt udtryk tilbage, da Annabel, tilsyneladende uden de store anstrengelser, afværgede begge hans besværgelser og et øjeblik bed han hårdt sammen med en tydeligt spændt kæbe. Ikke så meget fordi hun rent faktisk udgjorde en regulær udfordring, men mere fordi han selv grublede hurtigt over sit næste udfald.

Han løftede sin egen stav klar igen i samme sekund hun slog et slag med hendes og fremmanede lydløst en Protego-beværgelse, på samme tid som Annabels klare stemme lød og et skærende klart lys slog ham i møde. Han beholdt sin stav og dermed sit skjold løftet, men holdt instinktivt den frie hånd op foran sit ansigt for at beskytte sine øjne mod det stærke lys, som det magiske skjold ikke formåede at holde ude.

Det formåede dog at slå hendes næste besværgelse tilbage, omend han ikke var helt så forberedt på den som han gerne ville have været, grundet sit stadig let slørede blik. Han vaklede et skridt baglæns under sammenstødet og så endnu et, da podiet under ham pludseligt føltes som om det var lavet af sofahynder i stedet for solidt træ. En kort, varm fornemmelse skyllede igennem ham, og han sendte et underfundigt blik ned i den anden ende af podiet.

Det tog ham dog kun et par sekunder at genvinde balancen, med en selvfølgelighed, der kom af mange timer tilbragt på en kost i luften, og pegede så et kort øjeblik sin stav mod podiet under sig med et lavmælt Duro og havde sekundet efter fast grund under fødderne igen. Nu dog i form af sten og ikke træ. Så rettede han rådsnart staven mod Annabel igen med et klart og tydeligt "Expelliarmus!" som han sekundet efter fuldte op med en non-verbal Petrificus Totalus.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel holdt fortsat staven hævet som hun havde sendt en række besværgelser af sted i rap og hun prøvede på at abstrahere fra sin egen svagt skælvende krop, og først da hun så ham vakle i et par splitsekunder greb hun det kortvarige tidsrum og mumlede en tørrebesværgelse for sig selv, der øjeblikket efter betød at hendes tøj ikke længere dryppede vand på gulvet.

Den tid det tog hende, var dog den samme som det tog Matt at vende tilbage til sit angreb og det var i sidste øjeblik hun blokerede hans afvæbnebesværgelse med et klart "Protego!". Kraften fra det havde uvilkårligt fået hende til at tage et skridt bagud og da en besværgelse fulgte lige i kølvandet på den, resulterede det i at hun instinktivt faldt ned på det ene knæ, velvidende om at hun ikke ville kunne have nået at afværge på magisk vis.

Det smertede hendes i forvejen ømme knæ at kollidere med podiet der nu var af solid sten, men til alt held betød det dog at hun ikke var blevet ramt af Matts anden besværgelse. Trods den insisterende dunken i knæskallen, tvang hun i samme sekund sig selv på benene igen og lavede et skarpt udfald med tryllestaven rettet imod podiet foran ham i selskab med et meget højt: "Bombarda!". Det var hendes plan at slå revner i stenpodiet og larmen fra sammenstødet var øredøvende.

[/blockquote][/justify]