ANDEN RUNDE - Matt VS Annabel

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt rynkede panden dybt da han så Annabel sætte knæet i podiet endnu engang og hendes ansigt efterfølgende talte sit eget tydelige sprog. Et øjeblik følte han sig splittet med hele forehavendet, mellem at udnytte sekunderne hun var uopmærksom, og det faktum at det tydeligvis gjorde ondt. Han blev dog forsvarsberedt stående, og lod ikke de splittede tanker påvirke sine handlinger.

Han havde dog ikke forventet hendes næste valg af besværgelse, men udfaldet i sig selv var dog ganske forventet. Han ændrede dog strategi fra den afværgebesværgelse han halvt havde sagt i hovedet og rettede i stedet hurtigt sin stav mod sig selv med et "Mobilicorpus!" der var ligeså tydeligt som Annabels Bombarda og mærkede sekundet efter sine fødder miste forbindelsen med podiet, denne gang dog ganske overlagt og med det øresønderrivende brag fra hendes besværgelse der ramte podiet ringende fra ørerne.

Stenpodiet slog en bred revne lige hvor han havde stået og han skævede kort mod den, før han, stadig et stykke over podiet, rettede sin stav mod podiet ved Annabels fødder med et højlydt "Aqua Eructo!" der fik en klar stråle af vand til at skyde ud fra hans stav og ramme stenene, før han med en vip med håndleddet fulgte vandet op med et lydløst Glacius rettet mod vandet. Først der ophævede han den besværgelse han havde kastet på sig selv og sendte en tredie besværgelse afsted så snart han igen havde fast grund under fødderne, ved siden af den brede revne med et non-verbalt Expelliarmus.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabels blik var rettet direkte imod Matt så snart hendes besværgelse havde flækket podiet i to og hendes åndedræt var ikke længere specielt kontrolleret, tydeligvis påvirket af intensiteten i duellen. Allerede så snart han havde sendt den første besværgelse af sted, havde hun en klar fornemmelse af hvad der ville følge, men hun var klar over at det med al sandsynlighed ikke var det eneste hun havde i vente.

Af samme grund rettede hun ikke med det samme staven imod isen da den materialiserede sig omkring hende og holdt i stedet stadig komplet fokus på Matt i den anden ende, svagt klar over at hendes fodfæste var ringe. Besværgelsen hun havde ventet kom dog og med det samme lød et klart "Protego!" fra hende. Kraften fik hende dog til at glide bagud på isen og kun knebent holde sig på benene. Sekundet efter hun havde afværget hans angreb og sendt et skarpt "Confundus," lige tilbage rettede hun staven imod selv samme usikre underlag og mumlede et hastigt "Incendio," og kunne øjeblikket senere se klare flammer smelte isen væk.

Hun holdt dog ikke blikket rettet imod det, uvillig til at fjerne fokusset fra sin modstander endnu og slog endnu et skarpt slag med staven og fulgte sit første angreb op med et højt "Depulso!" rettet direkte imod ham, med den intention at forvise ham fra selve duelleringspodiet.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt skar denne gang en tydelig irriteret grimasse da Annabel endnu en gang afværgede hans angreb, men han koncentrerede sig hårdnakket om at holde både sit fokus og sin koncentration. Han blokerede hendes næste besværgelse med et agressivt vip med håndleddet og tænkte sig hurtigt om, før han slog endnu et slag med staven og udnyttede det splitsekund hun fik isen under sine fødder til at smelte.

Et tydeligt "Everte Statum!" forlod hans mund og før han havde sagt de to ord, blandede Annabels stemme sig med hans egen, da de på samme tid, sendte hver sin besværgelse afsted. De to angreb slog sammen omkring midten af podiet med et brag, et skarpt lysglimt og en klitren af statisk elektricitet der fik Matt til at knibe øjnene lidt sammen mod lyset, før han rådsnart pegede staven mod sin modstander igen og gentog sit angreb, denne gang uden et ord, men med tanken lysende klar i sit sind.

Da det klare lys skød ud fra spidsen af hans stav, rettede han den efterfølgende mod podiets sten lige foran hende med et tydeligt "Expulso!" for så at løfte staven lidt, så den igen pegede direkte mod hende og med først et, så to hurtigt slag, sendte et par non-verbale Lammere i hendes retning også, i den hensigt at være så hurtig, at hendes ganske glimrende forsvar ville smuldre.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel bed hårdt tænderne sammen da de to besværgelser kolliderede på midten og kunne ikke hindre en snert af irritation i at melde sig. Så snart lyset fra dem var væk, havde Matt – ikke videre overraskende – allerede sendt den næste af sted og Annabel slog den rådsnart ud af vejen uden et ord. Så snart hun havde gjort det, genkendte hun dog tydeligt den næste besværgelse og netop som endnu et øresønderrivende brag lød, slog hun i de samme sekunder ud med staven foran sig og udtalte et klart og højt "Protego totalem!"

Det beskyttende skjold der dannede sig omkring hende, kunne dog intet gøre imod den mindre eksplosion og hun løftede armen for halvt forgæves at beskytte ansigtet imod stenstumperne der fløj imod hende. Hun mærkede dem dog ramme alligevel og hun skar en sammenbidt grimasse, samtidig med at Matts næste to besværgelser kolliderede frontalt med hendes tidligere beskyttelse. Kraften fra dem sendte hende trods alt et skridt bagud, om end skjoldet til nød holdt stand.

Det var dog nok til at hun havde komplet fokus klar igen og som skjoldet opløstes foran hende, slog hun et adskillige aggressive slag med tryllestaven og sendte, uden at tøve, to afvæbnebesværgelser af sted lige i rap, denne gang sikker på at hendes nonverbale evner rakte så langt. Hun havde dog ikke tænkt sig at lade det blive ved det og fulgte lige efter op med et tydeligt "Colloshoo," hvorefter hun rettede staven mod podiet et stykke foran ham igen og gentog sin egen tidligere besværgelse med endnu et gennemtrængende brag i form af et højt: "Bombarda!"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt kunne, lidt mod sin vilje, ikke lade være at være en smule imponeret over Annabels duelleringsevner. En del af ham følte sig underligt stolt over netop det faktum, mens en anden del bestemt ikke var stolt over hverken at hun holdt stand, eller det agressive udfald han havde sendt afsted mod hende. Det fik ham dog stadig ikke til at sænke paraderne. Nogengange måtte man gøre mindre behagelige ting for at komme frem og endnu mere for at vinde, også selvom det blot var en forholdsvis uskyldig skoleturnering.

Han lukkede fingrene hårdt om skaftet på sin tryllestav og hans kæbe spændtes tydeligt et øjeblik, da hans egen besværgelse slog ned i podiet foran hende. Igen af flere grunde - både fordi hans intention klart fejlede, men næsten mere fordi han så stenstumperne flyve om ørerne på Annabel der vaklede et skridt baglæns. Han var dog klar og koncentreret da han aflæste hendes bevægelser og hurtigt kaldte et skjold op, der fik hendes to indledende besværgelser til at prelle af.

Den næste kom hurtigt efter og han nåede at mærke den klæbrige følelse af en slimet konsistens der lukkede sig om hans fødder. Før han gjorde noget ved det, rejste han non-verbalt endnu et skjold og løftede selv armen skærmende op for ansigtet, da det blev hans tur til at stå i en regn af skarpe stenstykker. Han skar en lille grimasse da han mærkede en svidende rift på sin hånd, men tog sig ikke tid til at se nærmere på det, før han slog med staven mod hende med et klart "Expelliarmus!" staven blev derefter peget hurtigt mod hans egne fødder med et Finite Incantatem sagt højt i sit eget hovede, før han, mens den klæbrige substans opløste sig, sendte et ligeså lydløst Everte Statum efter sin afvæbnebesværgelse.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel ville aldrig have gættet at duellen ville udvikle sig i sådan en grad som den nu engang havde gjort og havde bestemt ikke forudset at de ville ende i noget lig et bombekrater. Hendes greb omkring tryllestaven var fast, men hun følte sig tilpas med den velkendte vægt i håndfladen og hun tog ikke blikket fra ham i et splitsekund, som hun sendte besværgelse efter besværgelse af sted.

Hun spændte kæben yderligere da han afværgede de første to og tøvede ikke med at følge op med de næste to, der begge gik som intentionen havde været. Hun gav dog ikke sig selv tid til at tænke nærmere over det og ignorerede kraftigt den svage følelse af ubehag i mellemgulvet over grimassen Matt skar. Hendes ansigt og underarme sved stadig efter sammenstødet med de skarpe sten og selvom det var svært at abstrahere fra, gjorde hun det bedste hun kunne alligevel.

I stedet for at afvæbne hans besværgelse som alle de andre gange, valgte hun i stedet at gøre nøjagtigt det samme og slå aggressivt med staven i luften med et tydeligt: "Expelliarmus!", mens deres besværgelser endnu engang kolliderede, denne gang tættere på hende end det var på midten af podiet. Det resulterede dog i at begge i stedet strøg til hver sin side og Annabel overhørte udbruddet fra en eller anden tilfældig person i salen over det.

I stedet holdt hun stadig fokus komplet på Matt og tøvede ikke med at gøre udfald med staven igen og tilføje et halvt hvæsende "Alarte Ascendare!", som strøg lige over den besværgelse Matt i samme øjeblik sendte imod hende og hun af gode grunde ikke kunne nå at blokere. Den ramte hende hårdt i mellemgulvet og slyngede hende bagud.

Smerten fra sammenstødet med stenpodiet var ubeskrivelig og skar hele vejen op igennem hendes hofte og side. En pinefuld lyd undslap hende og det sortnede momentært for hendes øjne. Alligevel pumpede adrenalinen igennem kroppen på hende og selvom det gjorde ondt, tvang hun sig selv hurtigt på benene igen og svang staven i retning af Matt med et halvskingert, men kraftfuldt: "Incendio!"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt gik et halvt skridt baglæns da deres besværgelser endnu engang kolliderede og trykket fra dem satte luften nok i bevægelse, til at han mærkede sit hår løfte sig lidt. Hans hånd og underarm sved endnu insistereden efter at have været holdt imellem de flyvende stenstumper og hans ansigt, men han ignorerede det stædigt, mens han endnu engang strammede grebet om sin stav og afværgede hendes næste udfald.

Et kort sekund fangede han hendes blik tværs over podiet, og følte et sug i maven af ren adrenalin. Både over duellen i sig selv, men endnu fordi en tanke om hvor ganske uimodståelig hun så ud, indædt koncentreret som hun var og med let uglet hår. Ubevidst trak hans ene mundvig op i et lille, underfundigt smil. Tanken distraherede ham længe nok til, at han ikke nåede at registrere hendes ændrede reaktionsmønster i tide, selvom det hele kun drejede sig om et par sekunder.

Han spærrede øjnene op og nåede halvt at tænke det beskyttende skjold i hovedet, før hendes besværgelse ramte rent ind, slog luften komplet ud af ham og sendte ham op i luften og adskillige meter bagud. Instinktivt knugede han hårdt om sin stav mens han halvt opfangede sin egen besværgelse sende Annabel bagud også. Han ramte podiets yderkant hårdt og en skarp smerte skar igennem hans venstre arm, for så at centrere sig dunkende omkring og i hans skulder. Meget mod hans vilje undslap en forpint lyd ham da han måtte sætte hånden i podiet for at komme op at sidde. Han kunne tydeligt høre sin egen puls for sit indre øre og han rettede automatisk, og lettere omtumlet, blikket mod den anden ende af podiet.

Da han så Annabel kæmpe sig på benene, bed han tænderne hånd sammen og kom selv på benene. Med venstre arm holdt tæt ind til kroppen løftede han sin stav med højre hånd, næsten synkront med hende og fik et hæst "Protego." frem, ikke helt koncentreret nok til at rejse skjoldet uden ord. Det blokerede de flammer der ramte ramte det, men han kunne dog tydeligt mærke varmen mod sit ansigt, før han lod skjoldet falde og tog sig selv nok i nakken til at sende et lydløst Petrificus Totalus i hendes retning. Han følte sig stadig omtumlet og smerten i skulderen der i forvejen ikke var helt på toppen endnu, var svær at ignorere.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Det var først efter Annabel var på benene igen, at det gik op for hende at Matt også havde fået en lufttur og hun kunne ikke lade være med at have en smule dårlig samvittighed over det. Ikke desto mindre blev det dog blændet rimelig godt af den insisterende smerte igennem hele hendes egen krop, som fik hende til at hive ujævnt efter vejret, mest af alt med lysten til at ligge ned og give sig selv lov til at få afløb for ubehagen.

Det krævede af samme grund en hidtil ukendt reserve af udholdenhed at løfte staven og sende endnu en besværgelse af sted imod ham, men så snart hun havde gjort det var hun ikke i tvivl om at hun med al sandsynlighed ikke kunne gøre sig selv kunsten efter. Hun havde stadig pletter for øjnene og hendes vejrtrækning blev ikke mindre anstrengt som hun klemte et sidste "protego," ud og blokerede Matts sidste besværgelse, som fik endnu et smertefuldt jag til at løbe igennem hendes side over det mindre sammenstød.

Hendes hoved føltes lettere omtåget og efter hun havde afværget stod hun blot og så på ham med hævet tryllestav og anstrengt åndedræt. Hendes blik var ikke mindre målsat end det havde været hele tiden, men hun fandt ikke flere besværgelser at kaste efter ham. I stedet så hun blot afventende imod den lyshårede, ældre troldmand i den anden ændre, på ben der ikke føltes helt sikre trods alt.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Competing at the highest level
...is the greatest test of one's character...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt følte sig en smule svimmel sekundet efter at have sendt et halvhjertet angreb mere af sted, og det gik op for ham, at han efter al sandsynlighed havde slået hovedet i faldet også. Han rystede svagt på hovedet i et forsøg på at klare tankerne, uden det store held og blev stående med staven hævet og så ned mod Annabel, ventende et angreb der denne gang ikke kom.

Han blev stående nogle minutter endnu, afventende, mens han trak vejret anstrengt og følte sig mere og mere som noget der lige var blevet løbet over ende af en hel flok hippogriffer. Han rynkede brynene lidt og skævede mod dommerbordet, før han igen så på Annabel, svagt spørgende og så langsomt sænkede armen med staven, stadig svagt på vagt, men alligevel overbevist om, at der ikke ville komme mere.

Ubevidst greb han fat om sin venstre arm, uden at slippe sin stav, for at støtte den og kneb øjnene lidt sammen, mens han så vurderende og med tydelig respekt i sine blå øjne, ned på Annabel i den anden ende af podiet. Så fulgte han en pludselig indskydelse og bøjede sig lidt forover i et lille buk, og rettede sig op igen med en tøvende antydning af et smil på læberne.

[Annabel Baker]

cunning folk use any means
to achieve their ends

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel holdt blikket rettet fast imod Matt med galopperende hjerte og et åndedræt der passede sig ganske glimrende dertil. Hendes fingre var lukket fast omkring tryllestaven endnu og selvom det var en kraftanstrengelse i sig selv at holde den løftet, blev hun beslutsomt ved med det, for stædig til at give ham mulighed for at fortsætte – om end hun ikke forventede det.

Da adskillige minutter alligevel passerede, dæmrede det så småt at det ikke kun var hende der både var mentalt og fysisk færdig og så snart hun så Matt sænke staven, gjorde hun nøjagtigt det samme, og kom til at give en lettere forpint lyd fra sig i mellemtiden, som hun tog sig til hoften der fortsat sved af smerte, sammen med andre steder på hendes krop.

Hendes blik var dog stadig rettet imod Matt og selvom hun havde ondt, mønstrede hun alligevel overraskende nok at sende ham et smil på tværs af det komplet smadrede podie. Hendes øjenbryn hævede sig lidt da han pludselig bukkede og mens smilet voksede sig lettere underfundigt, flyttede hun den højre hånd fra sin venstre side, for i stedet at lade den hvile mod mellemgulvet, inden hun selv knejsede let i knæene og officielt erklærede deres duel forbi.

[/blockquote][/justify]

[Night]

LUKKET
vinderen offentliggøres
i løbet af aftenen