Frivillig studie time? seriøst?

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Det varmede hende dybt om hjertet at han sagde det. Hans ord havde givet hende lidt selvtillid oven i med alt angående emnet kærlighed. Selvom hun dog tvivlede på at det ville ske sådan foreløbig.. Men hvis han mente det skete en dag skulle det nok være rigtig.. ”Jeg ville heller ikke kunne bære at miste dig søde” sagde hun stille og smilede varmt til ham. Det var en fantastisk ting at hun havde ham. Hvis det ikke var fordi hun følte at han var som en bror for hende.. Så var det lige før at bare for hans skyld at hun ville være hos ham.. Gøre alt for ham uanset hvad han bad om.. Men hun kunne ikke forestille sig selv som en pige der skulle dele sengen med ham.. Slet ikke.. Hun strøg ham kort over håret og smilede for sig selv.

Hun stod lidt og ventede på ham og så hvordan han kiggede op imod himlen og kiggede også selv op. Det begyndte nok snart at regne igen.. Hun gøs let ved tanken og kiggede så ned imod Damon igen der kom op til hende. Hun kunne godt se han var lidt bleg men efter som han hurtigt snakkede videre vidste hun at han ikke ville tale om det. Hun smilede svagt og rødmede en kende før hun kyssede hans kind og endnu engang strøg hans hår ”Det er du os” sagde hun og tog hans hånd i sin. Da hun mærkede en regn dråbe på sin kind kiggede hun kort på Damon før hun satte i løb op imod slottet for ikke at blive våd inden de nåede ind.

Da de omsider kom ind på slottet kiggede hun ud igennem døren og få sekunder efter de var kommet inden dører stod lår fede stråler ned fra den mørke himmel. Hun åndede lettet op og smilede til Damon før hun lavede et kort nik med hovedet op imod gangene. Hun var en smule træt det kunne være han ville følge hende op til Gryffindor tårnet. Hun lagde en hånd i nakken og pillede let ved noget af sit hår. ”Damon? Vil du sige til Adam hvis du ser ham senere at jeg gerne vil tale med ham på et tidspunkt?” spurgte hun og smilede kærligt til ham. Hendes skridt begyndte at vandre op imod Gryffindor's opholds stue og hun skævede kort efter Damon "Vil du følge mig op?" spurgte hun stille med en mild og kærlig stemme. Hun håbede lidt han ville bruge sin tid på at gå op med hende. Måske med en arm om hende. Det var så hyggeligt.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
426 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han mærkede det varme kys på sin kind, og mærkede atter hvordan varmen og den røde farve vendte tilbage til hans kinder. Han var lige kommet over det kys, og alligevel stod han nu her igen, og vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagere. Hun tog hans hånd, og han mærkede hendes bløde, kølige hud mod sin. Det var dejligt at være så tæt på hende, og alligevel en smule underligt. Han var meget splittet, men måtte acceptere sit sted. De satte i løb imod slottets store murer, og skyerne brummede lavmælt, han vidste der var noget på vej, men om det ville ramme ham, vidste han ikke. Hun trak afsted med ham, ubekymret. Og helt igennem dejlig. Men han slog tankerne ud af hovedet, og grinte som han blev trukket afsted op af stien til det store slot.

De var endelig nået ind igennem dørerne, og han var blevet en smule våd. Han så opmuntrende på hende, åbnede munden og skulle til at sige noget da hun spurgte om sin tjeneste. Han lukkede øjnene i nogle sekunder, lukkede munden, og åbnede den så atter igen for at svare på hendes spørgsmål. "Selvfølgelig.. Vil jeg det søde." en sær bitterhed løb sig koldt ned af nakken på ham, og en pludselig vrede dulmede op under hans brystkasse. Han havde brug for søvn snart, det var ved at blive for galt. Et smil løb over hans alt for våde ansigt, og han nikkede, som hun gjorde en gestus til at han ville eskortere hende til opholdsstuen. Han gik med langsomme skridt over imod hende, og lagde så den ene arm om hendes læn, hvorefter han blidt tog fat med den anden arm om hendes håndled som han havde gjort før. Han lod blidt sit ansigt falde ned imod hendes, lod sit ansigt stoppe få centimeter fra hendes læber som han havde gjort tidligere.
Så rettede han munden op mod hendes øre. "Selvfølgelig vil jeg.. Fortælle Adam det." hviskede han, og slap så sit greb om hendes håndled, hvorefter han langsomt lod sin hånd ligge foran hende, som hvis han inviterede hende til at danse. Han så lige ind i de brune smukke øjne. "Lad os se at komme op." sagde han, og smilede let til hende.

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun smilede stille da han gik op til hende. Hun kiggede dog underligt på ham da han igen tog hovedet tæt på hende men denne gang vendte der sig et smil over hendes læber. ”Tak søde” det var jo selvfølgelig kun hvis han stødte på ham men da han fulgte hende op imod Gryffindor’s opholds stue smilede hun stille og lagde hovedet let imod hans skulder og nød den tryghed der altid var over at han holdte om hende på den måde. Hun lukkede stille øjnene imens de gik. Hun lagde stille en hånd hen over hans der lå på hendes lænd og uden videre flettede hun sine fingre ind i hans for at hendes hånd ikke skulle falde ned igen. Hun holdte virkelig forfærdelig meget af Damon og intet skulle skille dem ad uanset hvad.

Da de kom til det store maleri med den fede dame sagde Precious kodeordet og portrættet åbnede sig og hullet ind til gryffindor tårnet kom til syne bag det. Hun slap let Damon da de kom ind og hun smilede stille til ham og gik ind i opholdsstuen.
Hun strakte sig roligt og kiggede imod ham ”Jeg tror jeg hopper til køjs jeg er så utrolig træt” sagde hun stille og vidste på stående fod ikke om hun ville deltage til aftens måltidet denne aften hun følte sig bare så udkørt lige pludselig. Hun blinkede let til Damon og begav sig så hen imod trappen op imod sovesalene. Hun havde stadig en underlig følelse i kroppen efter at Damon havde været så tæt på hende, men det var jo bare dril. Det vidste hun og var sikker på at det var det eneste der lå i det. Men hendes tanker strejfede Adam en gang eller to imens hun bevægede sig op af trappen. Hun skulle lige snakke med ham det var egentlig også et stykke tid siden hun havde set ham.. Men næste dag skulle hun i hvert fald ha lavet noget botanik så det blev nok ikke før bagefter det..At hun kunne komme ud og lede efter ham.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
345 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han lod sig blot følge efter, og mærkede hendes vidunderlige fingre der flettede sig ind blandt hans. Hendes hånd var så dejlig blød, og han nød hver evig eneste sekund han havde med hendes berøring. Det var skønt at have hende ved sin side, for han holdt så inderligt meget af hende, og måske endda for meget? Han kunne virkelig ikke finde rundt i sit liv lige nu. Hele vejen op til tårnet tænkte han på de mange ting der var sket. Han mærkede hendes hoved der havde lagt sig ind imod hans side, og smilede lykkeligt. Det var dejligt at gå på denne måde, for det mindede ham om hvor heldig han var. Ud af det blå var de pludselig ved porttræt hullet, og hun fik sagt kodeordet. Da de gik ind, smuttede hendes fingre ud af hans, og han gav slip. Han havde ikke lyst til at give slip, men det var nok det bedste. Han skar en kort grimmasse da hun sagde hun ville gå i seng, og han nikkede kort for hovedet. "Du må sove godt smukke" Sagde han, og så på hende som hun gik op af trappen til pigernes sove sale. Han rystede let på hovedet, og gik så over til sofaen der stod foran kaminen. Han satte sig ned, trak sin stav og skød flammer ind i kaminen, hvorefter opholdsstuen blev oplyst. Sikke en dag det havde været. Hende og Adam. Han rystede let på hovedet, mærkede en enkelt tårer passere sit øje, og lagde sig så til at sove på sofaen, iført sin fugtige kappe, og sit våde krøllede hår. "Godnat Precious" mumlede han, og lukkede øjnene.

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun smilede til ham ved hans ord ”Du må også sove godt søde” sagde hun kærligt og vendte sig så op imod trappen og gik op til sovesalen. Hun kiggede kort ned til ham da han tændte op i kaminen fra toppen af trappen og ud over gelænderet. Han ville nok blot ha varmen igen inden han gik i seng. Hun åbnede døren ind til sovesalen og forlod derved rummet. Hendes tanker vendte tilbage til dagen og alt der var sket. Hun glædede sig næsten til at skulle op næste morgen selvom det nok ikke var den mest spændende dag hun skulle i gang med der. Men en genovervejelse af dagen gjorde den dog mere fristende. Hun glædede sig også til at se Adam og hun skulle nok også løbe ind i Damon igen næste dag. Hun fik sig lagt i seng og faldt efter ikke så længe i søvn med et sagligt smil over læberne

OUT

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
157 :WORDS
KLIK :OUTFIT