Frivillig studie time? seriøst?

[Deleted]

Tag: Damon Guilias Anthony

Friday January 28th, Year 2081

Det var sen eftermiddag og der var ikke længe før solen ville gå ned og derefter var der ikke længe til aftensmaden, hvilket også betød at der ikke var mange tilbage på biblioteket på dette tidspunkt man skulle jo ud og nyde de sidste stråler. Helt nede bagerst på biblioteket nede bag de store reoler med bøger og pergamenter sad Precious. Som altid med næsen godt nede i en bog som var den limet fast til hendes ansigt imens den venstre hånd skrev løs på pergamentet der lå ved hendes side. Hun bed sig let i underlæben. Hun skulle bare være færdig inden de skulle spise! Hun lagde stille fjeren fra sig på bordet og gik i dybden i bogen. ”hmm” mumlede hun stille for sig selv før hun så lagde bogen ned foran sig og skrev videre. Hendes øjne lukkede sig stille i, gud hvor var hun dog træt! Hun gned let en finger hen over sine øjne før hun rystede stille på hovedet før hun vendte tilbage til bogen. Hun kørte stille en hånd igennem det mørke hår for at holde håret væk fra sit ansigt imens hun sad lænet ind over bogen i stedet for at holde bogen oppe. Precious elskede at studere besværgelser og det var lige præcis hvad hun gjorde, det var ikke lektier, men hun elskede altid at være på forkant med hvad der kunne komme i klassen. Hun bed sig let i en finger og forsatte så.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
244 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Bibliotekets mørke afkroge havde sat sit præ på hans humør. Han havde ikke lyst til at lave sin besværgelses opgave. Men samtidig kunne han ikke udskyde det mere. Han lod sin kappe hænge tungt ned over hans skuldre. Og han fulgte den lange række bog reoler til han nåede midten. Han kastede et blik rundt på de mange tomme pladser, indtil han fandt en der sad alene og læste. Duften af parfumen var spredt i rummet, og han kunne dufte Precious fra lang afstand. Det var dejligt at se hende, men han kunne godt drille hende lidt først. Han grinte let af sig selv, rystede på hovedet, pegede sin tryllestav imod en bog på hylden hvor der stod "Eliksirer" og hviskede så "Winggadium Leviosa" Han slog et let slag med sin tryllestav, og lod let den tykke bog, flyve gennem luften, og over mod Precious, hvor den standsede svævene foran hendes hoved. Den fløj drillende frem og tilbage. Og fløj så tilbage på Plads. " Hey Søde Sagde han og smilede lumsk til hende

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Precious sad forsat dybt begravet i sin bog. Hun opfangede ikke engang at døren til biblioteket gik og de skridt der blevet taget i hendes retning var ikke så meget som i nærheden af hendes sanser på dette tidspunkt. Hun kiggede ned og skrev en linje på sit pergament før hun kiggede op igen for at læse videre men var lige ved at vælte ned af stolen da hun blev forskrækket over den pludselige flyvende bog foran hendes hoved. Da bogen fløj på plads hørte hun kort efter en velkendt stemme og hun drejede hovedet imod Damon som stod ikke langt fra hende. Hun lo med sine milde latter og rystede let på hovedet af ham. ”Skal du altid forsøge at skræmme livet af mig?” spurgte hun drillende og og fik sig sat ordentlig på stolen igen inden hun lukkede sin bog sammen. Hun vidste at uanset hvor meget hun havde lyst til at studere så fik hun ikke meget tid til det nu hvor Damon var i nærheden. Hun vendte sig med fronten imod ham med et ben på hver side af ryglænet og lagde hovedet let på skrå ”Hvad bringer dig på biblioteket? Har du fået lektier for?” spurgte hun med dril i stemmen. I forhold til ham elskede hun jo at lave lektier hvor han ikke just var begejstret for det når de bare skulle laves.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
229 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han grinte lidt over hendes skrig. Det var morsomt at drille hende, for det lykkedes næsten hver gang. Hendes pæne ydre gjorde altid indtryk på hende, for hun var dog den pige han havde mest respekt for på skolen. Hun var altid så glad for de fine bøger, så det kom bag på ham at han ikke engang havde tænkt over at hun muligvis ville befinde sig på biblioteket. Endda selvom solen stod højt på himlen, og strålede ind gennem vinduerne.
Han gik prøvende hen imod hende, med langsomme rolige skridt, og et lumsk smil der nåede ham til ørerne. Duften af pergamentet var overalt, og han følte sig mere og mere hjemme.
" Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg, og ja. Til din orientering har jeg fået lektier for. " Sagde han, og grinte let over sin egen fremtoning. Pludselig for han frem mod hende med udstrakte arme. Det var noget tid siden han sidst havde set hende, han havde haft meget stress på grund af lektier. Prøver osv. Så det var rart endelig at kunne holde en pause for så at se hende igen.

"Hvordan har du det?" Spurgte han kærligt, og blinkede til hende. "Jo, altså udover at du nær var død" grinte han. Og klappede let i hænderne. Han elskede virkelig at drille hende.

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun måbede ved hans første ord ”Årg din! sagde hun, og prøvede at ligne en der var meget chokkeret, det lykkedes dog ikke særlig godt og hun begyndte at grine. Og at han havde lektier for syntes hun bare han havde godt af når han skulle komme og skræmme hende på den måde. Men hun var dog altid klar til at give ham en hjælpende hånd hvis han bad om det. ”Hvor er det synd for dig hva? Jeg blev afbrudt midt i mine lektier af en flyvende bog” sagde hun med et drilsk smil på læben. Hun sad dog helt afslappet men det gibbede i hende da han pludselig kom styrtende hen imod hende "Damon hvor er du ond!" grinte hun og skubbede let til ham med en blid hånd da han kom over hende. Da han endelig holdte op og begyndte at snakke igen kørte hun en hånd igennem håret og så på ham med et let hævet øjenbryn.

”Ja ud over at du var ved at tage livet af stakkels lille mig, så har jeg det som sådan fint nok. Jeg får viden til hjernen det meste af tiden og hvis jeg bliver færdig med det her kan jeg se frem til 14 dage hvor jeg ikke skal tænke på lektier i timerne” sagde hun med et skævt smil på læberne. Hun læste jo altid hundrede år i forvejen og det værste af det hele i hvert fald det flere misundte hende var at hun ikke glemte det hun lærte og hun havde bunker af pergamenter med alverdens viden fra alt det hun havde læst. Hun vendte sig igen imod bordet og kiggede på Damon ”Hvad med dig Damon, hvordan har du det ud over at du elsker at pine og plage mig på de mest grusomme måder?” sagde hun og blinkede let til ham. Selvom Damon godt kunne finde på at forskrække hende så tit som muligt og elskede at drille hende så holdte hun stadig ualmindelig meget af ham. De havde været meget igennem sammen hvilket fik ham til at have en hel særlig plads i hendes hjerte, ham og Adam var nok de to drenge hun ville kategorisere som sine bedste venner uden at tøve et sekund. Hun lagde hænderne i sit skød og lagde hovedet let på skrå imens hun så på ham.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
390 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han grinte let, hun synes han var ond. Den tanke fik ham til at grine endnu højere, hvorefter han kastede et blik ud af vinduet. Det var blevet toget udenfor, så måske var det ikke så dumt at sidde herinde alligevel?
" Jeg har det helt fint. " sagde han med et kækt smil på læberne. Og en hurtigt drilsk rullen med øjnene. "lektierne er ikke så slemme igen, jeg kan det meste, jeg har bare lidt svært ved de besværgelser." sagde han, og grinte let over sin egen uduelighed. Han trak en stol ud ved siden af hende, og satte sig ned. Det var rart med lidt stilhed, rart at kunne ses igen uden alt det tumult.

Precious havde altid været en bog orm mente han, men på den anden side var hun utrolig klog, og det var jo en god fordel når man skulle have noget hjælp indimellem. For lektier var ikke hans kop te. Han havde aldrig brudt sig om dem, og ville sikkert heller aldrig gøre det. Det kedede ham, og dog var der noget spændende over det, noget der gjorde at han bare måtte blive bedre og bedre. " Hvad for nogle lektier laver du nu foran? " Sagde han med et drilsk smil på læben, og et hurtigt løft med øjenbrynet. Hans lysebrune kryller var underligt nok tæt sidene i dag. De slangede sig ikke som de plejede. Men han tog sig ikke af det, for precious var jo nærmest som hans søster på mange måder. Biblioteket var helt stille, og bøgerne fløj stille rundt omkring. Det var en dejlig lyd. Lyden af Magi

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun lo lidt af ham, han havde lidt svært ved besværgelser sagde han. Hun havde trods alt også lagt sin bog med titlen ned af så det var forståeligt at han ikke anede at det var lige præcis det emne hun havde siddet og brugt flere timer på at studere. Hun lagde hovedet let på skrå og smilede til ham da han begyndte at grine ”Skal du have hjælp til det?” spurgte hun med et kærligt smil over læberne. Hun havde intet imod at skulle hjælpe ham han var trodsalt altid der for hende og så elskede hun at dele ud af sin viden. Da han satte sig ned ved hendes side strakte hun hånden frem i forsøg på at rode i hans hår.

Hendes øjne vendte sig tilbage på den store bog og vendte den så om så han kunne se titlen. ”Besværgelser for garvede hekse og trodmænd” hun smilede ”Ja jeg har så men siddet og brugt tid på at studere det du skal i gang med, eller rettere jeg læser jo ikke præcis det sammen men stadigvæk” sagde hun og grinede før hun. Igen slog op i sin bog. Hun bladrede lidt rundt og smækkede den så sammen igen og skubbede den hen foran Damon ”Du får nok mere brug for den end jeg gør lige nu og her, jeg har jo en masse på pergament derfra” sagde hun samtidig med et drillende smil. Hun elskede virkelig at skabe den frygt at hun bare ville kunne gå sin vej og efterlade ham helt alene med lektier det var næsten synd men hun havde dog heller ikke planer om at gøre det. Hun vendte hele kroppen om imod Damon og lænede hovedet let imod stolens ryglæn.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
288 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Det var så typisk hende at læse forud. Han burde jo næsten have forudset at hun han studeret sine emner lang tid i forvejen. Men han ville ikke have hjælp, han synes det hele var lidt pinligt. Hvad ville Rachel ikke sige hvis hun fandt ud af at han fik hjælp af en 6. årgangs elev?!
"Nej tak! ... Erhmmm jeg skal nok klare det! " [/color] han rodede vildt i sit hår, og prøvede at skjule hans varme røde kinder der let blussede under de lysebrune krøller. Hun var der altid for ham, det var skønt at have sådan en veninde.

Men på den anden side gjorde det ikke nogen forskel. Han lod hende rode ham forsigtigt i håret, hvor efter han lænte sig tilbage i stolen, og håbede på en kærlig omfavnelse af hende. Det kom helt bag på ham, hvor meget han egentlig havde savnet hendes selvskab. " Jeg klarer mig fint uden en 6. årgangs elevs hjælp, tak. " [/color] Han grinte let, og kastede så et drilsk smil i hendes retning. Han blinkede let til hende en enkel gang. Og så så mismodigt på den tykke bog, med besværgelser. " Jeg orker ikke lektier i dag. [/color]

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Det var helt normalt at Damon ikke ville have hendes hjælp, men hun tilbød den nu alligevel. Især hvis der var noget han ikke var helt så god til. Men sandt nok, han var jo gode venner med Rachel.. En pige som hun ikke selv gik helt i hak med.. Det var egentlig underligt at tænke på at ham og Rach var så gode venner når hende og Rach havde svært ved at døje hinanden.. Hun lænede sig ind imod stolen og kiggede på Damon og blinkede let til ham ”Er man stadig for fin til at få hjælp af mig bare fordi jeg er 6 årgang?” spurgte hun og så undrende på ham. Det var jo ikke personligt han mente det, men hun hadede bare at blive dømt på at hun var på 6. årgang når hun godt kunne hans stuff.

Hun grinte let lidt af ham da han tydeligvis ikke gad at lave lektier, og dernæst kom det som ord fra hans læber. Hun rejste sig op og gik om bag hans stol hvor hun slog armene om ham og lagde hovedet ned imod hans. ”Jeg er jo ikke din far så jeg kan jo ikke bestemme om du skal lave dem eller ej men ellers kunne du jo finde på noget spændene vi kunne lave? Og så kunne du lave dem senere?” sagde hun og kiggede så ned imod ham stadig imens hun holdte om ham. Hun spurgte kun fordi hun alligevel vidste han ikke ville få noget lavet nu når han havde den holdning til tingene især hvis der var andre mennesker i rummet som han kunne finde mere spændende end sine lektier.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
304 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han smilede let, hun var virkelig som en søster for ham. En søster der altid var der for ham, og som han altid kunne komme til hvis han havde brug for hjælp. Hun var der altid, uanset hvad. Og han kunne ikke lade være med at grine, over hendes undrende ansigt. "Det var ikke sådan jeg mente det. Du ved godt at jeg altid vil se dig som den klogeste på skolen." sagde han, og så på hende. Hendes uskyldige ansigt gjorde ham varm i brystet. Han havde vidst aldrig tænkt over hvor heldig han var at have hende. Men hun havde en hel særlig plads i hans hjerte, og han ville beskytte hende så meget han nu kunne. Han ville altid være der for hende.

Han lod sig blidt omfavne, og mærkede hvordan hendes dejlig varme arme langsomt lagde sig om ham. Hendes hoved lå blidt mod hans, og han følte sig tryk. Han kunne mærke at savnet af hende havde været beretiget. Hun var virkelig savnet.
Hendes bløde klang om at hun ikke var hans far, fik ham til at le. " Nej du har ret far. Jeg burde nok lave lektierne, men jeg gør det på et andet tidspunkt. " Han grinte let, og blinkede til hende. "Jeg tænkte at vi kunne gå udenfor lidt? få noget luft? jeg har hørt at du vil blive mere attraktiv overfor Pexignomerne hvis du læser for mange bøger. " drillede han, og lod blidt en arm omfavne hende. Han kunne mærke hendes silkebløde hår mellem sine fingre, og smilede let. Hun var i hvert fald savnet.

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun grinte lidt af ham da han prøvede at forklare sig og da han forsøgte at se om han kunne fedte sig lidt ind på hende med søde ord og rosende komplimenter. Hun strøg ham blidt over håret og lukkede bare øjnene lidt. ”Det skal du jo sige” Sagde hun drillende og blinkede let til ham.

Hun stod forsat med armene om halsen på ham og smilede fjoget da han kaldte hende far. Det havde hun godt nok svært ved at tage seriøst. Dog kiggede hun lidt ned på ham da han begyndte at påstå at Pexignomerne ville mene hun var mere attraktiv hvis hun blev ved med at kigge i alle de bøger. Hun lod sig dog stille omfavne af ham og stod og kiggede lidt ned på ham med et let hævet øjenbryn før hun kørte en hånd igennem hans let krøllede hår ”Nå så det siger du, jamen hvorfor er de så ikke over alt på mig nu? Jeg læser jo hver eneste dag og har jeg gjort siden jeg startede her” sagde hun drillende men satte sig så kort ned på hans skød ”Men jo jeg vil gerne med dig ud og få noget luft, har også siddet her noget tid nu så tror jeg klare den” sagde hun med et smil og nev ham let i kinden i dril. Hun havde virkelig savnet hans selskab. Hendes dejlige bror.. Eller jo hun ville påstå han var hendes bror hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv dog fysisk var det ikke helt rigtig men det var da lige meget?
Hun rejste sig op igen og samlede sine bøger sammen. Før hun igen vendte sig imod Damon og kiggede på ham ”Skal vi?” spurgte hun og slog ud med den ene hånd i retning mod døren.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
344 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han grinte let over hendes måde at modargumentere mod pexignomerne. "Hvordan kan du være så sikker på at de ikke er over dig? jeg har altid din ryk" Sagde han og blinkede opmundtrene til hende. Han rejste sig, og gik med langsomme skridt mod udgangen. Det sugede let i maven ved tanken om at skulle udenfor. Det havde han brug for efter så lang en dag. Han stoppede elegant op, og ventede på hende da en tanke strejfede hans noget så tomme hoved. "Hvorfor bliver du aldrig træt af at sidde heroppe? " spurgte han, og stirrede undrende på hende. Det kom fuldstændig bag på ham, at han ikke havde tænkt den tanke nogle år før. For hun var jo næsten altid her oppe? Hvis han en dag ikke vidste hvor hun var henne, ville biblioteket være det første sted, han ville tjekke.

Tågen var ved at forsvinde, og det grå regnfulde vejr udenfor, så mere indbydende ud end det havde gjort længe. De sidste mange dage havde det været regn og torden. Men nu var tiden åbenbart inde til, at de kunne få nogle enkelte solstråler ind, igennem de store tunge skyer.
Udendørs arealerne var som altid, dystre, men spændende, og det var bestemt et sted han kunne finde på at tilbringe sin eftermiddag.

Han elskede at gå ture. Han plejede som regel at gøre det med piger han beundrede eller ville flirte med. Men Precious var nok den han helst ville gå tur med lige nu. For han havde virkelig savnet hende. Og det var rart endelig at være sammen med hende igen. Han havde en tændens til at tænke over hendes forhold til andre drenge. Han vidste egentlig ikke om hun havde nogle kæreste. De snakkede aldrig om sådanne ting, for han vidste at det let kunne blive akavet. Men han kunne alligevel ikke holde nysgerigheden tilbage.

Han tog nogle lette skridt længere mod døren, rettede blikket mod hende, og vejede så lidt på ordene. Han var bange for at det skulle komme ud på en forkert måde. Men alligevel kunne han ikke lade være med at tænke over det, han måtte have et svar, bare et.
"Har... Har du egentlig... sådan... nogen.. " Hans stemme forsvandt, han prøvede at få ordet ud. Men af en eller anden årsag var han skrækslagen for at få svaret. Han åbnede munden igen. "Kæreste? eller... nogen der sådan.. du ved.. nogen du kyss..." Han blev atter tavs, det var underligt at det skulle være så svært. Men han vidste ikke hvad han skulle forvente.

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Hun hævede let et øjenbryn og sukkede dybt af hans drillerier imod hende før hun stak sin næse lidt i sky ”Hvis de var.. Tror du så ikke at en som jeg ville ha opdaget dem?” svarede hun drillende igen og puffede let til hans skulder.
Da de bevægede sig imod udgangen smilede hun bare for sig selv og smilet blev blot bredere ved hans spørgsmål. Hvorfor hun aldrig blev træt af at sidde heroppe var et godt spørgsmål. Hun elskede jo bare at sidde der.. Det var så hyggeligt med alle bøgerne der fløj stille rundt og den dejlige ro der altid var derinde. Og så fik hun altid lavet noget derinde. Hun trak let på skulderne og kiggede op imod hans ansigt ”Det ved jeg ikke, jeg er vel bare en bog orm.. Og jeg skal jo have et sted at holde trit med min hjerne ikke sandt?” sagde hun med en mild latter. Lige inden de gik ud lagde hun sine bøger på en disk ved døren så hun kunne komme tilbage og hente dem lidt senere når de var færdige med deres gå tur. Hun ville helst ikke have dem med ud i tilfælde af at det begyndte at regne det ville være spild af tid for hende så at have siddet og lavet alle de lektier inden så.

Da de kom ud kiggede hun med rolige øjne rundt, det var hyggeligt at gå ture især med Damon., en solstråle ramte Precious ansigt og fik hendes øjne til svagt at glimte i de ellers mørke omgivelser. Hun kiggede op og stod et øjeblik bare og kiggede op med et smil på læberne. Hun elskede at være ude til trods for at hun ikke brød sig om botanik så var naturen utrolig hyggeligt at opholde sig i. Hun lagde hænderne ned i sin kappe og kiggede frem for sig.

Damon kendte jo Precious ud og ind.. Han var den eneste der vidste at hendes mor døde da hun var 8.. ud over lærerne som havde snakket med hende far. Han vidste også at hun aldrig havde kysset eller så meget som set på en dreng med et forelsket blik før. Men nu havde de jo ikke set hinanden længe så hans næste spørgsmål fik blot et grin frem fra hendes læber især fordi det var som om hans tunge slog knuder for ham eller han blev utrolig tør i halsen før hun vendte blikket imod ham endnu engang ”Jeg? Altså mig som står lige her.. Mig Precious Adelle Watson? En kæreste? Det har jeg svært ved at tro.. Hvem skulle også kunne falde for mig” sagde hun og rystede op givende på hovedet af hans lille kommentar. Hun havde mange drenge venner så det var da klart at han måske mistænkte hende for at have noget kørende med nogen men hun havde aldrig oplevet en forelskelse og anede ikke hvordan det hele hang sammen.

Hun drejede dog hovedet lidt frem for sig igen før et skævt smil lagde sig over læberne på hende ”Men har du måske det? Jeg mener siden du spørger på den måde?” sagde hun drillende og puffede let til ham med hoften.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
629 :WORDS
KLIK :OUTFIT

((Den her tråd blev lavet før at Precious får noget afvide af Adam xD hvis hun får noget afvide af ham det ved jeg ikke endnu :3))

[damon]

Han rømmede sig. Hans kinder blussede let op, og han søgte tilflugt ved at se opad. Han kastede et let blik op imod loftet, så på de gamle slots murer, og prøvede at bevare roen. Det tog ham en del tid at svare, han ville ikke indrømme at der var en der havde gjort meget indtryk på ham. Men han ville samtidig ikke lyve for hende. Det ville han aldrig kunne. " Altså... Der er .. en? " sagde han, og gik så lidt hurtigere for at kunne undgå hendes ørne blik. Han vidste at hvis hun så ham ville han afsløre sig selv. Men han havde egentlig ikke tænkt over at han skulle have følelser for hende? Det havde han måske heller ikke? det var nok bare humonerne. Han turde ikke sige pigens navn. Det varede for tungt, og desuden havde han næsten lige mødt hende, så det virkede helt usandsyneligt at han skulle være faldet for hende så tidligt.

Slottet virkede ødet denne eftermiddag. Der var stort set ingen mennesker, og samtidig virkede det som om folk gemte sig. Hele Hogwarts var blevet lavet om til et skjulested.
Han tænkte meget over, at hun ikke havde kysset nogen, at hun ikke havde noget kørerne med nogen. Hvilket i bund og grund lettede hans hjerte lidt. Han kunne endelig blive lidt roligere. Og efter han havde triumferet lidt indvendig, undrede han sig. Burde han ikke være glad på hendes vejne, hvis hun fandt en? Men på den anden side, var det nok bare trangen til at beskytte hende som havde spillet ind. Han ville for alt i verden sørge for at hun var glad. Og det skulle ingen dreng ødelægge.

Det irriterede ham at han overhoved var kommet ind på det emne. Han strøg en hånd igennem sine lyse krøller, og tog en dyb indånding. Tanken om hende pigen, gjorde ham skør. For hun var ikke som nogen af de andre piger han havde været sammen med. Han pustede let ud, og begyndte at gå ned af koridoren.
" Det er utroligt så stille her er, ikke sandt? " sagde han, og smilede til hende. "Det er rart at der ikke er børn der løber rundt alle timer på døgnet, og det sidste barn jeg kan finde gemmer sig på biblioteket." hviskede han, og lavede et skævt smil som nåede ham til øjnene. Han grinte lidt, og lagde så en prøvende arm om Precious

[Deleted]

Friday January 28th, Year 2081

Et smil gled over hendes læber ved hans meget meget forsigtige måde at sige der rent faktisk var en. Og han så så sød ud da hans ansigt fik en skille væg midt og vandret hen over hans ansigt af den røde farve der havde lagt sig over hans kinder. ”Nåårh? Er det en jeg kender?” spurgte hun spørgende og smilede drillende til ham. Hvis det var en hun kendte så skulle han få for høre og det ville hun os men han ville komme til at høre for det uanset hvad..

Hendes øjne kiggede frem for sig igen og et lille smil lagde sig over hendes læber endnu engang inden en hånd gled igennem det mørke hår. Han var så beskyttende overfor hende. Det var rigtig dejligt. Han var altid den hun kunne komme til hvis nogen var efter hende. Fx en del fra Slytherin havde altid et horn i siden på hende. Det kunne til tider godt være belastende men så havde hun altid Damon der støttede op om hende og passede på hende så godt han kunne. Men hun kunne ikke lade være med at tænke hvis der en dag skulle komme en, som rev benene væk under hende som man sagde, hvad ville han så gøre? Ville han acceptere det eller prøve at få fyren til at gå væk fra hende´? Hun kiggede så imod ham da han talte ”Meget” sagde hun stille og kiggede rundt før hun sank en klump og kiggede lidt ned imens hans arm lå om hende.

Damon var trodsalt som en store bror så hun kunne jo sige alt til ham ikke? En dyb vejrtrækning blev hevet ind før hun om sider lod tungen glide ”Damon?... Hvad.. Hvad nu hvis..” hun tav og foldede hænderne foran sig hvor hun bed sig lidt i læben og tvang sig så igennem det ”Hvad nu hvis der kom en, en dag.. Hvordan ville du have det med det?” spurgte hun forsigtigt og skævede op imod ham ud af øjenkrogen uden at vende hovedet alt for meget. Hun forstod slet ikke hvorfor hun var så nervøs ved at spørge om det, hun var måske bange for at virke anklagende på hans beskyttende jeg, men hun var nød til at spørge i tilfælde af at tilfældet skulle ske en dag? Men sansynligheden var ikke stor. Hun var trods alt 16 og de fleste på hendes alder havde haft mindst en kæreste før. Hun lagde hovedet ind imod Damons skulder imens de gik. Det var nu alligevel meget rart at have ham ved sig selvom emnet var lidt underligt.

Damon Guilias Anthony :TAG
Sen Eftermiddag :TID
490 :WORDS
KLIK :OUTFIT