Åbent vindue

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Ferien var ovre, og de tilbagevendte elever var stadig i fuld gang med at dele de oplevelser, de havde haft i pusterummet fra hverdagen. Det var et sjældent syn at se så mange elever udhvilede en mandag eftermiddag, et faktum Julie ville have bidt mærke i, hvis ikke hun havde haft så mange andre ting at tænke på.
Skoledagen var omme, men Julie var ikke kommet særlig langt efter hendes time i FMMK var endt. Hun havde siddet i vindueskarmen af det store vindue siden, hun havde fået fri, og i et forsøg på at skjule hvor fraværende hun var, havde hun åbnet en bog, som hun lod som om at læse. De sidste elever passerede stadig frem og tilbage på gangen, og Julie skød på, at der nok var middag om ikke frygtelig lang tid. Selvom frokosten for længst var fortid, så var hun ikke sulten.
Julie havde forestillet sig utallige scenarier, der kunne udspille sig den første skoledag. De fleste indeholdt ubehagelige massescener med folk, der alle havde været med til festen, og det havde været en lettelse for Julie at komme i skole og indse, at der selvfølgelig ikke ville være folk, der pegede af hende på gangene. Normalt ville den slags ikke røre hende en pind, men hendes selvtillid havde lidt hårdt på grund af det der skete til festen, og hun følte sig underligt afmagtet og ved siden af sig selv, når det ikke var hende, der lavede den første joke eller fortalte den bedste feriehistorie, ligeså snart hun var genforenet med sine klassekammerater. Alligevel var det rart at gense alle de rare ansigter, og hun prøvede ikke at tænke alt for meget på, hvordan det mon ville være, når hun mødte Samuel igen - noget hun mislykkedes fatalt med.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies ferie var forløbet stille og roligt uden alverdens strabadser, og med den berygtede fest som den eneste udskejelse. Halvdelen havde han tilbragt i sit gamle hjem, nydt godt af sin mors kyndige kogekunst og havde for første gang i vel et års tid måtte dele sparsom plads med sin tvillingebror Jamie igen.

Dagligdagen var dog så småt ved at vende tilbage, dette havde alle Hogwartselever måttet erfare, deriblandt den rødhårede knægt. Undervisningen kørte allerede for fuldt tryk, lektierne hobede sig op og Quidditchtræningen fandt ingen ende, trods årets kampe var spillet.

Han bevægede sig langsomt, med knapt så afmålte og lige skridt ned af gangen, eftersom hans blik var dybt fokuseret på den venstre hånd, han akavet forsøgte at vikle et stykke stof udenom. Han havde slået det for nyligt, forstuvet håndleddet under træningen, som han havde ramt smasheren forkert med battet, men hans ukunstfærdige forsøg på at gøre forbindingen stram virkede ikke umiddelbart efter hensigten. Han kunne ikke løfte den ene arm for at hjælpe sig selv, da han derunder bar sin tykke klods af en eliksirbog og hans pande lå i dybe furer af koncentration, og han havde nær tabt tryllestaven han havde vandret imellem sine sammenbidte tænder. Netop som det hele så ud til at ville lykkedes, trods alt forventning, var Eddie nær vandret forbi Julie i den tro at han var den eneste i korridoren. Derfor blev han overrasket over at skimte en person ud af øjenkrogen, og det forskrækkede ham mere end han havde lyst til at indrømme og forsagede at forbinding, tryllestav og eliksirbog faldt til jorden, sidstnævne millimeter fra Eddies storetå. ”Julie!” udbrød han bestyrtet, med et desorienteret ansigtsudtryk.

tag: julie young
notes: -
words: 277
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Hvis ikke Eddie havde gjort sig bemærket, ville Julie have misset ham, fordi han var så fordybet i sine egne tanker. Lyden af de ting, han tabte, tiltrak hendes opmærksomhed, og hun så op fra bogen, som hun alligevel ikke rigtig havde kigget i, med et ryk, der ikke behagede hendes nakkemuskler, der var kolde og stive efter at have siddet i den samme stilling i lang tid. Hun fik et forundret ansigtsudtryk, da hun genkendte Eddie, og det gav et ufrivilligt sæt i hende, da han sagde hendes navn, og hun stivnede kortvarigt.
"Eddie..?" spurgte hun mere end sagde og lod blikket falde til gulvet, hvor hans egendele lå. Synet af dem syntes at sætte hende i gang, og hun lagde sin bog fra sig i vindueskarmen, mens hun hoppede ned på gulvet. Hun bukkede sig ned for at hjælpe ham med at samle tingene op og sørgede omhyggeligt for ikke at se på hans ansigt af frygt for, at uvelkomne følelser ville vælde op i hende. Lige på stående fod fandt hun det lettere at distancere sig fra ham, frem for at begynde at mærke efter.
"Det har den ikke haft godt af." mumlede hun, da hun greb fat om bogen. Det var bevidst, at hun ikke rørte hans tryllestav, fordi hun selv som magiker ikke ville byrde sig om, hvis nogen rørte hendes - om det så var for at hjælpe eller ej. Allerede efter kort tid blev det anstrengende for hendes knæ at sidde på hug, men Julies opmærksomhed blev tiltrukket af bandagen, og hun holdt den frem for sig med et uforstående udtryk malet i ansigtet.
"Er du kommet til skade?" spurgte hun automatisk og løftede blikket for at se på Eddie. Med eet var alle tanker om at holde afstand og ikke mærke efter skubbet til side, og det gik op for Julie, at hun slet ikke behøvede at være urolig for, at det var akavet i Eddies selskab - det var natten efter festen et levende bevis på. Et nervøst grin, der mindede meget om et fnys, undslap hendes læber, mens hun satte sig på knæ mod det kolde stengulv, og hun blev lidt flov over at have opført sig så kejtet.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Efter kort tid, stoppede Eddie med at stirre uendeligt dumt på hende og fulgte hende med blikket, som hun gled ned fra vindueskarmen for at hjælpe ham med at samle sine ting sammen. Hendes bevægelse formåede at få sat skub i ham og på samme måde sank han ned på hug og støttede kropsvægten med sin gode hånd imod det kolde stengulv. Hans blik vandrede fra hende og ned på bogen som hun omtalte, hans blå, intense øjne rettet mod omslaget for at forstå hvad hun mente. Rynken fra tidligere vendte tilbage til hans pande, denne gang af helt andre grunde. Eddies mor, Ceinwen, havde været forfatter og hun sørgede regelmæssigt for at sende Eddie hendes nyeste yndlingslitteratur. Halvdelen af indholdet i hans skolekuffert, var efterhånden tykke papirbindinger med farverige omslag. Og Eliksirer var et af hans yndlingsfag, så den unge mand delte straks Julies synspunkt. ”Ingen bør nogensinde smide med bøger,” lød hans dybe, mumlende stemme, uden at være klar over om Julie kunne høre hans ord der hovedsagligt var rettet mod ham selv. Men i stedet for at tage bogen til sig igen og vurdere skaden, rakte han frem imod sin tryllestav i en ubevidst bevægelse og trak den til sig uden at stoppe den i lommen som han ellers ville have gjort, men ikke var i stand til i den siddende stilling.

Da det var gjort, vendte han blikket imod hende igen med huden omkring øjnene i små rynker, som eftervirkning af det varme smil som hvilede på hans læber ved hendes spørgsmål og trak umærkeligt på skuldrene og holdt sin venstre hånd frem, den han havde brugt til at skrabe staven til sig. Det var en ny skade og håndleddet var endnu synligt hævet, men det forsagede ham ikke megen smerte. Måske var det fordi han havde prøvet det før og vænnet sig til det, eller også fordi det ikke var så pinefuldt som han forventede det burde være. ”Quidditch” måtte være svar nok i sig selv, men alligevel fortsatte han uddybende: ”Men jeg fik at vide, det hurtigt ville gå over… Forudsat jeg kunne få den… pokkers… forbinding til at sidde fast.” Et mismodigt udtryk sneg sig ind over hans ansigts, før han så op imod Julies igen, hvilket var nok til at få ham til at smide det opgivende ansigtsudtryk og trække på smilebåndet. Et glimt fra en tidligere hændelse sneg sig ind over hans nethinde, og fik et omsorgsfuldt glimt til at skinne i hans klare øjne.

tag: julie young
notes: -
words: 414
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Da Eddies blik søgte bogen, holdt Julie den ud for sig i et kort stykke tid, så han kunne se ordentligt på den. Hvis den havde lidt under faldet, så var det nok ikke mere end en 'reparo' kunne klare, men det var det principielle i at behandle en bog ordentlig.
Julie nikkede prompte og erklærede sig enig i hans udsagn. Hendes kærlighed til bøger stammede uden tvivl fra hendes forældre, der altid havde haft noget med dem at gøre - og for hendes nærmeste var det ikke en hemmelighed, at hun selv drømte om at se sit navn på en bogryg en gang ude i fremtiden. Ambitioner havde aldrig været hendes problem.

Julies mund formede sig i et lydløst men forstående 'ah', da hun fik forklaret hans skade. Hendes blik gled fra hans ansigt til hans håndled, og hun rynkede let på næsen ved synet af det hævede led. Der var et kortvarigt glimt af gru at finde i hendes øjne, fordi det så smertefuldt ud, men hun endte med at ryste let på hovedet og se ham i øjnene igen.
"En baskers last." sagde hun og smilede overrasket ved synet af hans venlige ansigt. Der var noget ubestemt i hans blik, der fik Julie til at spekulere på, hvad han mon tænkte på.
"Her." sagde hun, lagde bogen fra sig på gulvet og rakte ud efter hans hånd. Inden hun rørte ved ham, kiggede hun spørgende på ham for at give ham chancen for at trække sin hånd til sig. Hun havde stadig forbindingen i hånden, og det var klart, at hendes intention var at hjælpe ham med at få den på. En tanke fik hende til at smile lidt pludseligt, og hun rystede på hovedet af sig selv.
"Det er vist min tur til at hjælpe dig nu." sagde hun med et glimt i øjet. Alligevel var hendes tone oprigtig, og hun smilede taknemmeligt til ham.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Trods sine ellers gode intentioner, gled alle tanker om den tunge eliksirbog hurtigt væk fra Eddies tanker og måtte forlade sig på at blive genoptaget på et senere tidspunkt. For samtalen drejede sig ikke længere om betydningen af slagkraftigt litteratur, der tvivlsomt overhovedet kunne kategoriseres som have været en. I stedet var han opmærksom på hvordan det stak hele vejen op i hans arm når han bevægede hånden for kraftigt og lod hånden falde ned foran sig for ikke at lade den hænge i den frie luft. Et latterfnys undslap ham og han så på Julie med et spillende blik. ”Sandt” medgav han og nikkede en enkelt gang, forunderligt fokuseret på at holde øje med hendes ansigtstræk. Dét at hun havde forladt hans lejlighed inden fanden havde fået sko på, havde efterladt Eddie med et meget opløst, ulykkeligt sidste billede af Julie og han havde taget sig selv i at spejde efter hende igennem menneskemængden i storsalen, blot for at finde sig selv skuffet da det ikke lykkedes. Han havde bare været ivrig efter at se, at hun stadig stod på benene.

Hans læber gled en anelse fra hinanden, som et undrende blik landede på hende, indtil hendes intention blev klar for ham og han følte sig sløv for ikke at have tænkt på det med det samme. Uden protest løftede han hjælpende hånden frem og lod hende tage den, med blikket fokuseret på kontrasten imellem de to hænder. Hvor Julies var lille, hvide og feminine var Eddies store, brede og fregnede, som resten af hans hud. Blikket vandrede fra hænderne til hendes ansigt, og selvom smilet ikke længere stod tydeligt frem på hans ansigt kunne det stadig spores i øjenkrogen. ”Jeg er meget taknemmelig” svarede han oprigtigt, lettet over ikke selv at skulle bøvle med at vikle hånden ind. Kort veg blikket ned til hænderne igen, og Eddie kunne i øjenkrogen se den sorte plet på hans hvide, opsmøgede skjorteærme, hvor han tidligere på dagen havde spildt blæk og fortrængte alt om det igen da han så tilbage på Julie, med et seriøst og næsten hemmelighedsfuldt udtryk. ”Tilgiv mig, at jeg spørger, men… Hvordan går det med dig?”

tag: julie young
notes: -
words: 359
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Lige så snart Eddie havde givet hende lov, gav hun sig i kast med at forbinde hans arm. Varsomt mærkede hun på hævelsen med sine kølige fingre, hvorefter hun begyndte at vikle det hvide, elastiske stof rundt om hans underarm og ned mod hans hånd. Hun kiggede op på ham med et undrende blik, da hun følte, at hun blev betragtet, men hun skubbede tanken til side, da han talte.
"Det skal du ikke... Du burde være gået til fløjen med det." sagde hun og ville ikke rigtig tage imod hans tak. Personligt følte hun sig lidt som en hykler, fordi hun ikke selv havde fået takket ham på andet end papir, men hun havde en følelse af, at han forstod hende på et eller andet plan.
Der var kun en lille flig tilbage af forbindingen, og Julie holdt den op og nikkede til Eddie, så han selv kunne folde den ind - hun ville nødigt komme til at gøre noget, der gjorde ondt på ham. Hun tog en dyb indånding, inden hun svarede. Hun havde været lige ved at fortælle ham, at tingene skam gik fint, men hun opgav med det samme at smække en facade op, fordi han jo godt vidste, at det ikke passede.
"Du ved. Jeg klarer mig." sagde hun med et skuldertræk og et skævt smil, der havde noget sørgmodigt over sig. "Det er lidt svært. Jeg har på en eller anden måde fået involveret alle mine venner og hele min familie i mit kærlighedsliv." sagde hun med et lille smil og kom til at tænke på, at det måtte være det første stykke information om hendes problemer, hun havde givet ham. Egentlig blandede hendes familie sig sådan set med glæde i hendes kærlighedsliv, og hun blev en smule bitter ved tanken om Jake Loretz, der i hendes forældres øjne var mr. perfect for hende. hun sukkede ved tanken og gav sig til at fumle med sine hænder, mens hun stirrede ned på dem.
"Det du gjorde for mig... Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis ikke jeg var kommet derfra." tilføjede hun halvt mumlende og kiggede op på ham stadig med hovedet bøjet let forover, så hendes pande rynkede.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie forsøgte ikke at skære en grimasse da hun begyndte, men hans forsøg var ikke helt vellykket. Af grunde der endnu var ukendte for Julie, kom Eddie til at smile smørret over hendes ord og kløede sig i hårgrænsen med fingrene på den gode hånd, og derfor også den Julie ikke havde ved. ”Jeg har været på Hospitalsfløjen. Jeg…” Han trak på skuldrende med et erklærende udtryk og de brede læber trukket lidt eftertænksomt sammen, inden kan gik til bekendelse: ”… Tog det af. For at gå i bad, og jeg var overbevist om at jeg sagtens selv kunne gøre det igen… Men tilsyneladende ikke” snakkede han og afsluttede med sin ru latter, der dog i dette tilfælde var dæmpet og roligt, men blegnede igen da en kortvarig smerte skød op igennem armen og hans ansigt fortrak sig kort. Men kort efter var Julie færdig og Eddie følte sig lettet. Det var næsten pinligt for en Quidditchspiller ikke at kunne lægge en ordentlig trykforbinding, men Eddie lod sig ikke mærke af det.

Det var næsten en byrde af Eddies skuldre at se en mere fattet Julie og han havde ubevidst haft behov for det tilsyneladende. Han havde i sene aftentimer, hvor intet andet havde kunnet optage hans tanker, grublet over hendes forsvinden og selv da han havde modtaget uglen, havde det alligevel ikke hjulpet helt. Men det var først nu, det gik op for Eddie at han ikke havde haft den fjerneste anelse om hvad der var grunden til hendes sorg og det var halvt overrasket han spærrede øjnene lidt op og udstødte et lavmælt, indseende ”Åh.” Eddie rakte op for at klø sig i nakken, nu pludselig næsten med dårlig samvittighed, af ukendte grunde. Han rømmede sig, lod være med at spørge mere ind til det medmindre hun ville fortælle ham yderligere og ledte opmærksomheden mod hendes sidste ord. ”Du er altid velkommen hos mig. Både her og i London.” Først da gik det op for Eddie at han mente ordene i fuld oprigtighed, og han indså at de to ikke længere bare var to dele i et meget løst bekendtskab over fælles relationer.

tag: julie young
notes: -
words: 355
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie var ikke hårdhændet, men hun lod heller ikke hænderne vige, da Eddie indimellem lavede nogle små, ufrivillige bevægelser. Med et lille nik erklærede hun sig tilfreds med det endelige resultat, omend det sikkert kunne gøres bedre, og hun kiggede nysgerrigt på Eddie, da han gav sig til at forklare. Hun himlede opgivende med øjnene af ham men smilede overbærende.
"Så må du enten beholde den der på eller lære at gøre det selv, for jeg kan ikke rende rundt med dig hele dagen." spøgte hun og løftede en belærende pegefinger i retning af hans nu forbundne håndled.
Hans reaktion kom af en eller anden grund en smule bag på hende, og hun så undersøgende på ham i et kortvarigt øjeblik, inden hun løftede begge hænder i en himmelfalden gestus.
"Ja, det viser sig, at jeg ikke er den eneste på Hogwarts, der er hang til at være i rampelyset." sagde hun og var tydeligvis meget selvsikker, siden hun turde sige den slags om sig selv lige ud. Hun manglede ikke evnen til at være ydmyg, men hun kunne heller ikke løbe fra det faktum, at hun var noget af en linselus. Det syntes dog ikke at have skræmt Eddie væk - endnu, tilføjede hun sarkastisk i sit stille sind. Den halvbitre tanke blev afbrudt, og et stort smil bredte sig på hendes læber. Hans oprigtighed var slående, og hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige. En latter undslap hendes læber og hun rystede umærkeligt på hovedet af sig selv, mens hun løftede en knyttet næve og slog den mod Eddies skulder på en meget kammeratlig facon. Derefter samlede hun hænderne i sit skød igen.
"Tak." Endelig at sige det ene lille ord var en enorm lettelse for hende. Hun var ikke i tvivl om oprigtigheden i hans ord, og hun overvejede mulighederne for måske at befinde sig i Eddies selskab uden at være opløst af tårer. Hun havde under alle omstændigheder ikke tænkt sig at bruge ham som en skulder at græde ud på, for der var andre og mere interessante ting at tage sig til med en nyligt anskaffet ven.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie gav Julie et lettere fjoget smil igen og lod fingrene glide kort ned over sin hage med en overvejende mine. ”Ærgerligt. Det var ellers mit mål… Jeg troede jeg havde fundet en stensikker løsning,” et drillende glimt antændtes i hans øjne og han så indtrængende på hende, uden at det egentligt var meningen, men en ting Eddie ofte havde for vane at gøre alligevel. ”Jeg skulle have bedt om instrukser undervejs, skulle jeg ikke?” tilføjede han mere opgivende med en halvt lidende grimasse, før glimtet døde ud og kun det sædvanlige, milde, blå blik resterede.

Eddie havde egentligt ikke rigtigt gjort sig nogen form for tanker i hvad der havde været i vejen med Julie. Det forundrede ham egentligt lidt, at han sådan havde overset den lille detalje fuldstændigt og missede derfor lidt pointen med Julies ord og smilede blot lettere fraværende af det, uden rigtigt at have forstået hvad hun mente. Fingrene på højre hånd fingererede lidt ved tryllestaven der stadig lå på gulvet lige ved siden af ham, mens hans venstre var stort set ubrugelig, nu pakket godt og stramt ind i bånd, der ikke skulle af foreløbig.

Julies ene ord varmede Eddie. Det var ikke fordi, han mente hun skulle takke ham for at have taget hende med sig, eller takke ham for at bruge tid på at forsøge sig med at trøste hende. Men det at vide, at han bare havde hjulpet den mindste lille smule var mere værdifuldt for Eddie, end han ville have troet. ”Jeg…” begyndte han og løftede blikket op til hendes øjne. ”Jeg undrer mig bare over, hvem der kunne finde på at få dig til at have det på den måde.” Eddies blik var hårdt, ikke imod Julie, og dybt seriøst. Han var ikke ude efter noget navn, faktisk var han ikke ude efter nogen oplysninger, men lige netop dét havde han ikke kunnet eller villet holdt inde. Det var ikke en fisken efter informationer, men et udtryk af den følelse Eddie havde ved tanken om den ødelagte Julie.

tag: julie young
notes: -
words: 339
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie grinede og nikkede til ham med et sigende blik, da han snakkede om instrukser. Der var sikkert nogen fra hans kollegie, der kunne hjælpe, hvis det gik helt galt, og Julie forestillede sig automatisk en række meget hjælpsomme piger, der sværmede om ham. Som quidditchspiller kunne han ikke gå ubemærket rundt, og hun tillagde også ubevidst drengene på Gryffindors 7. årgang en hvis status.

Julie så opmærksomt på ham, da han så hende i øjnene og tøvende begyndte at tale. Hendes ansigtsudtryk var alvorligt, og hun fornemmede, at hårdheden i hans blik nok mest var tiltænkt den for ham ukendte fyr, der var stukket af med hendes hjerte. Der var noget, der rørte sig i hende, når hun så på ham, og hun kunne ikke helt afgøre, om det var glæde over hans omsorg eller uro for, at Sam kunne ende med at få endnu en person på nakken. Hun tyggede på hans ord, men vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Det virkede omsonst at forklare ham, at hun var hovedkulds forelsket, men hun syntes alligevel, at ærlighed var på sin plads.
"Det kom også lidt bag på mig. Når en person betyder så meget..." Hun trak på skuldrene i stedet for at færdiggøre sætningen og blev pludselig overvældet af forlegenhed, hvilket resulterede i, at en sart, rød farve steg op i hendes kinder. Ude af stand til at møde Eddies blik, vendte hun ansigtet væk fra ham. Pludselig blev hun meget bevidst om, at gulvet var koldt og hårdt, og hun satte den ene hånd ned mod de grå sten for at rejse sig op. Hun samlede Eddies bog op på vejen og gik de sidste skridt hen mod vindueskarmen, hvor hun lagde den fra sig. Hun stirrede på ruden, hvor hendes ansigt blev genspejlet, og blev stående med ryggen til det sted, hvor hun lige havde siddet.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie sad et stykke tid i tavshed og betragtede hende. Hans ansigt var endnu præget af den mildhed han automatisk tillagde sig, og i en enkelt stund glemte han alt om sit håndled, tryllestaven og lærebogen, udelukkende fokuseret på Julie, draget af den mystik der hvilede omkring hendes bevægelser og valg af ord.

Da hun rejste sig, så han ned imod gulvet, og holdt tøvende igen, mens han vendte det hun havde sagt gang på gang i hovedet. Hans lange, fregnede fingre strøg igennem det flammerøde hår, før han overvejende satte tommerfingerspidsen imod sin underlæbe, i en tænksom positur. Han vidste hvad hun mente – Der var en tid, hvor Eddie ville have gjort alt, selv givet sin venstre arm (der ville hindre en fremtidig Quidditchkarriere) for sin tidligere kæreste. Han kunne følge Julie præcis i hendes ord, men det var et besværligt emne og Eddie var ikke klar over hvor længe han vendte det i sit hoved, inden han endelig rakte frem og tog bog og stav til sig med den gode hånd og kom på benene i en langsom bevægelse. Roligt flyttede han sig et par skridt over imod hende med let rynket pande. ”Jeg håber, han er det værd.” Kom det stille fra ham, som han stoppede et par skridt bag hende, med blikket rettet imod det mørke intet der var på den anden side af vinduet, og hvor han kunne skimte begges omrids. Det kendetegnende smil og blikket der på en og samme gang virkede tomt og hemmeligsfuldt, blev ved spejlbilledet med et næsten spøgelsesagtigt glimt. ”Hvis han er, så er han en heldig fyr.”

tag: julie young
notes: -
words: 268
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Stilheden, der lagde sig over dem, efter hun havde rejst sig, var slående, men der gik ikke lang tid, før Eddies rumsteren med sine ejendele lød bag hende. Hun lukkede hænderne sammen i to knytnæver, som hun lagde mod de kolde sten, der udgjorde vindueskarmen. Tænksomt bed hun sig i læben ved Eddies ord og fæstnede blikket på hans svage spejlbillede i vinduet, der figurerede et sted over hendes eget. Da han talte igen kom hun til at smile, og hun vendte sig om med fronten mod ham.
"En heldig fyr..." gentog hun og følte sig smigret i de sekunder, hvor hun ikke tænkte på de mennesker, der var imod hendes valg. Hun lænede sig bagud mod karmen og lagde sine håndflader mod de kolde sten på hver sin side af sig selv.
"Hvis held er at få sat et pris på sit hoved." sagde hun med en ironisk undertone og et opgivende, men mildt smil. Hun blev stående et øjeblik og betragtede Eddies fregnede ansigt, inden hun lod blikket falde til sine fødder.
"Han er det værd." sagde hun hæst, næsten i en hvisken og så op på Eddie igen med et ærligt blik, der kortvarigt afspejlede alle de følelser, hun kæmpede med for tiden. Hun grinede nervøst en enkelt gang og fandt pludselig sine fødder umådeligt interessante igen.
"Jeg håber bare også, at jeg er det værd." tilføjede hun i en halv mumlen. Hun søgte ikke Eddies bekræftelse, men hun følte sig sikker i at dele dette med ham. At hun ikke kunne formulere sig i andet end kryptiske vendinger ville måske blive bedre med tiden.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Som de stod der, begyndte en svag regn at plette ruderne i de store vinduer, og fik Eddies tanker til at vandre hen imod morgendagens Quidditchtræning, han desværre ikke kunne deltage i. Men måske havde hans håndled nu alligevel reddet ham fra en omgang forkølelse. Med et figurerende smil, drejede han hovedet og så ned imod den rigtige Julie, og ikke blot hendes spejlbillede, da hun vendte fronten imod ham.

Eddies fingre trommede let imod bogens omslag, som han holdt den i den ene hånd, mens hans blik gled væk igen kort efter, med en eftertænksom rynke i panden. ”Hvis det giver ham en pris på sit hoved, vil jeg tro at du er.” Et skævt smil dannede sig over hans læber, som han skævede ned til hende igen, med noget der mindede om et drillende glimt at finde i de blå øjne. Eddie drejede kroppen en anelse, så han kunne komme til at klappe hende på ryggen en enkelt gang, roligt fordi det var den dårlige hånd der gjorde arbejdet. ”Følg med mig ned i storsalen til aftensmad.” Han lænede sig lidt frem, og sænkede stemmen, stadig med hånden halvt imod hendes skulder. Hans ansigt var mildt og smilende, men det der drillende glimt var endnu at finde. ”Jeg tager ikke et nej, for et svar.”

tag: julie young
notes: -
words: 217
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Da Eddie svarede kiggede Julie nysgerrigt op på ham, og hun blev ikke overrasket over hans ord. I et kortvarigt øjeblik så hun oprigtigt taknemmelig ud, men hun bemærkede det drillende glimt i hans øjne og camouflerede snart sine følelser ved at sukke teatralsk og slå blikket op i taget.
"Selvfølgelig er jeg det!" sagde hun skråsikkert, som om hun aldrig havde ladet tvivlen snige sig ind på hende, og hun mødte Eddies blik igen. Et gavtyveagtigt smil formede sig på hendes læber og havde et selvironisk glimt i øjet.

En tænksom rynke trådte frem mellem hendes øjenbryn, da emnet middagsmad blev bragt op. Først da Eddie understregede, at det mere var en ordre end noget andet, kiggede Julie op på ham igen og var i sit stille sind lettet over, at hun ikke selv behøvede at tænke sit valg i gennem men bare kunne gå med.
"Ok, så nej duer ikke." sagde hun, som om det havde været det svar, der havde ligget hende på tungen, og hun vendte siden til vindueskarmen og dermed ryggen til Eddie for at hanke op i sin taske og samle sin bog op.
"Hvad så med en byldebesværgelse? Det må da være afvisning nok." sagde hun med en drillende undertone, mens hun vendte sig om med fronten til Eddie igen. Hun slyngede taskens rem op på sin skulder i samme bevægelse og beholdt den bog, hun havde foregivet at læse, i sine hænder. Hendes blik afslørede, at hun overhovedet ikke var seriøs, og hun gjorde et kast med hovedet ned ad gangen for at få Eddie til at følge med.

Julie holdt bogen med begge hænder foran sig, mens hun gik. I et øjeblik lignede hun en, der tog noget op til kraftig overvejelse, og til sidst kiggede hun sidelæns op på den noget højere Eddie.
"Hvis jeg fortæller dig, hvem der er... Lover du så, at ikke gøre - gøre noget mod ham?" spurgte hun ærligt. Hun var studset over de sidste ord, da hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle formulere sig. Det lød næsten, som om Julie forventede, at Eddie ville gå direkte i kødet på Sam, lige så snart han hørte slangens navn, men det milde smil på hendes læber afslørede hende som værende knap så alvorlig.

TAG: EDDIE LLEWELLYN