Åbent vindue

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie smilede lidt over Julies ord og rystede umærkeligt på hovedet af hende, men lod være med at lægge armen om hendes skuldre, som han ellers ville have gjort hvis det havde været en som Tyler, Caroline eller Bree. Han vidste ikke hvorfor, men han var måske bare meget klar over hvad hun lige havde sagt, og ville ikke risikere at skabe nogen problemer ved at gøre noget der kunne få andre – eller hende for den sags skyld – til at misforstå hans hensigter. Han var en betænksom fyr på det punkt.

I stedet valgte han at vifte sigende med sin sårede hånd foran hende, med et teatralsk opgivende ansigtsudtryk. ”Se, det ville jo ikke være fair. Du ved jo udmærket godt, at jeg er ukampdygtig.” Et smørret smil faldt på plads uden tanke, og Eddie stoppede sin ømme tryllestavshånd sikkert ned i sin bukselomme. Et glimt fra en tidligere samtale sprang frem i hans hukommelse, og han huskede sidst hun havde truet ham med at overmande ham. Der havde han også været for udmattet fra Quidditchtræning til, at have kunnet gøre modstand, og Eddie indså at det måtte være et ret vagt udtryk hun havde dannet sig af ham, og alligevel fik tanken ham blot til at trække mentalt på skuldrene.

Synderligt overrasket var han dog ikke, da hun alligevel fulgte villigt med, men trods det sendte han hende alligevel et smil ved at dreje hovedet en anelse i hendes retning. Det forsvandt dog med det samme, på grund af hendes ord, og fik Eddie til at standse op uden at tænke over det, med et meget misbilligende udtryk i det fregnede ansigt. Hans øjne var knebet lettere uforstående sammen, og bar næsten et stødt blik. ”Hvorfor tror du automatisk, at jeg vil det?” Eddie indså først der at han var stoppet op, og tog halvhjertet et halvt skridt frem. Hans udtryk var ikke hårdt eller vredt, men nærmest bare lidt overrasket og småskuffet. Eddie var på ingen måde en slagsbror, og uanset hvem det var Julie var forelsket i, kunne Eddie aldrig drømme om det.

tag: julie young
notes: -
words: 346
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you ignore
ARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR

Julie misforstod på intet tidspunkt Eddies hensigter. En tur hjemme i hans lejlighed på ren venskabelig fod havde gjort hende lettere immun over for den slags tanker om ham. Desuden havde hun for meget Sam i hovedet til at lægge mærke til, hvis nogen andre fyre prøvede at få hendes opmærksomhed.

I modsætning til de fleste andre, der jokede om den slags, kunne Julie sagtens finde på at kaste sig tankeløst ud projekter som at give nogen bylder. Eddie ville dog nok ligefrem ikke være personen, der var målet for den slags barnligheder. Uden at se på ham rystede hun på hovedet af ham og undlod at kommentere yderligere på hans på grund af quidditch forringede tilstand.

Da Eddie pludselig stoppede op ved hendes ord, vendte hun sig overrasket mod ham og blev grebet af dårlig samvittighed, lige så snart hun så hans ansigtsudtryk. Hun rynkede panden og så væk fra ham, mens hun tænkte på, hvordan hun skulle forklare hendes tankegang. Hun tænkte på Todd, den ellers fredelige løve, der havde lignet en, der sagtens kunne finde på at trække tryllestaven mod Sam, men den historie lod hun ligge. Selvom Eddie tog et skridt fremad, blev Julie stående, og hun strammede grebet om bogen.
"Jeg... Undskyld." mumlede hun, stadig uden at se på ham. Hendes blik flakkede kortvarigt op på ham, men hun kunne ikke rigtig få sig selv til at møde hans blik. "Det var selvisk af mig." tilføjede hun endnu mere utydeligt og håbede inderligt, at Eddie forstod hendes tankegang, så hun ikke behøvede at forklare ham, at hun havde troet, at han ville skride til handling og tage hende til forsvar, når han hørte om Sam. Bogen i hendes hænder, tiltrak hendes opmærksomhed, og hun pillede lidt ved bogryggen.

TAG: EDDIE LLEWELLYN

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie betragtede stille Julies overraskede udtryk, med let rynket pande. Han havde stukket eliksirbogen ind under armen, så begge hænder var placeret sikkert i bukselommerne, hvor fingrene på den ene hånd uopmærksomt hev i en løs tråd. Hendes undskyldning var ikke ligefrem nødvendig, men på trods af det mildnedes hans udtryk dog alligevel og han trak umærkeligt på skuldrene. ”Jeg ville ikke gøre det.” Det var ikke for at køre videre i det, men han havde en enkelt ting han meget gerne lige ville have slået fast, pludseligt mere bevidst om hvor lidt han havde lyst til at hun forestillede sig ham på den måde. Det var bare endnu et tegn på at de som sådan ikke kendte hinanden som de næreste venner, men endnu var på det tidlige stadie. ”For hvad skulle jeg få ud af at såre en, du holder så meget af?” Hans ene mundvig gled en anelse op i den ene side, og øjenbrynene løftede sig et par millimeter.

Da satte han langsomt i bevægelse igen, og kom inden længe op på siden af hende. Hovedet tiltede en anelse ned, så han kunne se på Julie. ”Jeg vil bare gerne, at du ved det.” Det kom lidt ud som en mumlen, men eftersom han hele tiden havde blikket rettet imod hende, gik han ud fra at hun opfangede det essentielle, og løftede derefter hovedet igen og så ned af den korridor de havde bevæget sig ned af, på vej mod spisesalen, og uvilkårligt gled hans tanker automatisk over på den plads Eleanor forhåbentligt holdt ledig til ham.

tag: julie young
notes: -
words: 261
outfit: skoleuniform

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i'm looking for

Først da Eddie brød stilheden, som han havde varet kortere, end hun havde følt det, så Julie op igen. Da han gentog sig nikkede hun en enkelt gang uden at kommentere på det igen. Hun havde intet behov for at forklare sig yderligere, og Eddie lignede heller ikke en, der forventede en forklaring af hende. Da hans tilføjede sit retoriske spørgsmål, slog Julie kortvarigt blikket væk fra hans ansigt igen, men der var et mildt, nærmest taknemmeligt smil at finde på hendes læber. Hun ville ønske, at Alex havde det på samme måde. Selvom han ikke han ikke havde afsløret nogen form for intentioner om at konfrontere Sam på nogen måde, så kendte Julie ham nok til at vide, hvor overbeskyttende han var. Dette lod hun forblive usagt overfor Eddie.

Da Eddie nåede op på siden af hende igen, satte hun automatisk selv i bevægelse, og de gik nu side om side, omend i et ret langsomt tempo.
"Selvfølgelig." svarede hun med et usynligt skuldertræk og så sidelæns op på den noget højere løve. "Vi kan jo ikke have, at du går rundt og føler dig misforstået." tilføjede hun med en spøgende undertone og løftede drillende det ene øjenbryn, inden hun så frem for sig igen med et moret smil på læben og fortsatte ned mod storsalen sammen med Eddie.

o u t ,