|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 20:10:14 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENDet var den sidste dag i ferien, og folk var vent tilbage til Hogwarts med ekspressen. Efter aftensmaden havde samtlige gryffindorelever fundet det naturligt at gå op til sit kollegium i en stor samlet flok, hvilket havde sat tempoet væsentligt ned. Benjamin havde brugt hele sin aften på at snakke juleferie med et par drenge fra sin klasse, men nu sad han knap så engageret og lyttede til dem og nogle andre, der var kommet hen og satte sig til bordet. Indimellem smed han en kommentar til det de sagde, men ellers deltog han ikke så aktivt i samtalen Opholdsstuen var ikke nær så proppet som tidligere, fordi klokken var elleve og næste dag jo var en skoledag. Det bekymrede Ben sig ikke så frygteligt meget om, fordi han alligevel havde vendt på døgnet så meget, at han ikke ville falde i søvn, hvis han gik op i seng. Mageligt foldede han hænderne bag sit hoved og lænede sig bagud i stolen. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 20:24:21 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Lily kravlede åndsfraværende ind igennem portræthullet. Hun var endnu så lav, at hun knap behøvede mere end at bøje nakken, men alligevel savnede hun dengang hvor man bare kunne sprinte direkte igennem, uden at tænke på at skrabe panden imod stenloftet. Uden at tænke over det, strøg hun fingrene igennem det nederste af sit hår, som hun altid gjorde når hendes tanker var optaget af andre ting. Hendes øjne var låst fast til den nye udgave af profettidende hun havde i hænderne, og ivrigt studerede. Generelt havde Lily det med avisen som hun havde det med mugglernes sladderblade. Hun troede ikke på halvdelen, men det var udmærket læsning. Desuden var det med til at sætte hende lidt mere ind i tingene, hvilket hun – som et aktivt medlem af Burning Day – satte ret stor pris på.
Hun var netop i gang med en meget spændende artikel omkring nutidens Quidditch i forhold til et par uddrag fra Kennilworthy Whisps bog ’Quidditch gennem tiderne’ omkring spillets oprindelse – af den grund så hun ikke den lænestol nogen ustrategisk havde placeret anderledes, og styrede direkte ind i siden på den. Hun greb ud efter ryggen, for ikke at falde på enden og kiggede op for at se om nogen skulle have bemærket hendes lille uheld, med ufatteligt røde kinder. Selvom der ingen havde siddet i stolen, var den lige ved siden af fuldt optaget, og Lily kunne ikke beskrive hvor pinligt berørt hun var af situationen. Mest af alt fordi hun var kendt som en ret jordbunden person, der ikke ligefrem plejede at miste hovedet på den måde, i et forsøg på at maltraktere møblementet i opholdsstuen.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 20:41:42 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENEn pige for enden af bordet havde nu hele selskabets opmærksomhed, men Ben var ikke så frygteligt fascineret af historien. Hans opmærksomhed blev fanget af et mindre bump med en efterfølgende fnisen over ved indgangen, og netop som dem omkring bordet brast ud i grin, fordi løvinden tydeligvis var nået frem til pointen af det hele, rejste han sig op for at gå hen til Lily. En eller anden slog ham i røven, hvorfor han vendte sig og om og fortsatte med at gå, bare baglæns. "Det var sjovt, det gjorde din mor også i går!" sagde han med et flabet smil på læben og fik fingeren af sin kammerat. Den røde farve i Lilys kinder fremkaldte et moret smil på Bens laber, og han lagde armen og hendes skuldre i et halvt kram. "Lily," begyndte han alvorligt og begyndte at trække hende lidt væk fra lænestolen, fordi dem der havde fniset stadig stirrede på hende. ""Jeg tror, at vi har et problem. fortsatte han og så alvorligt på hende. "Du har jo tydeligvis løjet om, at du var balletdanser." Smilet var allerede kravlet frem på hans læber igen, og han så mildt på hende. "Jeg var i hvert fald af det indtryk, at balletdansere var elegante, ikke klodsede." tilføjede han og fjernede sin arm, så han kunne stå foran hende. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 21:00:35 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Lily smilede vagt til de omkringstående, i et tydeligt forsøg på at lade som om det havde været med vilje, selvom det alligevel var ret åbenlyst at det ikke havde været. Bedre blev det ikke da Benjamin Abbeys velkendte klang pludselig nærmede sig, og hun måtte bide sig selv i læben for at hindre sig selv i at himle dramatisk med øjnene, eller forlade opholdsstuen samme vej som hun netop var kommet. I stedet rettede hun lidt på sit lange hår, og foldede avisen sammen, for at holde den ind imod sit bryst, med et seriøst pokerface.
”Benjamin,” sagde hun i nøjagtigt samme tonefald som han netop havde benyttet, på trods af at hun var ude af stand til at holde et snigende smil fra sine læber, der tydeligt understregede at hun i hvert fald ikke tog sig selv seriøst. Hun kunne dog ikke skjule det faktum at hendes kinder stadig var farvede af hendes tidligere forlegne rødmen, og hvor lettet hun rent faktisk var over at være blevet reddet fra at skulle rode sig ud af de andres småfniseri på egen hånd. Hun tog luft ind ved hans ord med et påtaget såret ansigtsudtryk og daskede en flad hånd imod hans brystkasse.
”Nu sårer du mig. Det du lige overværede var en tydelig imitation af Pavlova, med mere ynde end nu nogensinde vil formå at få ud af dine forskruede, og yderst afbalancerede, lemmer.” Hun så op på ham med et spillende blik, før hendes smil blev en anelse mere taknemmeligt og naturligt, og hendes klare, lyse latter flød igennem læberne.
”Ydermere, er det vist alligevel på plads at sige… Tusind tak, for din lille diskrete redningsaktion.” Lily slog kort blikket ned, før hun så på ham op igennem sine øjenvipper med et oprigtigt smil.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 21:23:39 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENBenjamin lo og rystede på hovedet af hende. Det var lang tid siden Benjamin rent faktisk havde haft en samtale med Lily, og en ufrivillig følelse af noget, der mindede meget om sorg, svulmede op i hans bryst, da han tænkte på hvorfor. Egentlig kunne han ikke se logikken i at ikke snakke med Lily, da han havde en kæreste, men i og med, at hun var en, han havde haft et godt øje til inden Pandora, så virkede det mærkeligt at have hende som veninde, når han var optaget. "Ah, så er det tydeligvis bare os ignorante løver, der slet ikke har forstand på den slags" sagde han men kiggede med påtaget medlidenhed på Lily, som om hun var en tosse, der ikke vidste bedre. Hendes undskyld mildnede dog hans blik betydeligt, og han rystede næsten umærkeligt på hovedet som for at sige 'det var ingenting'. "Du er meget lettere at redde end mine brødre, når de roder sig ud i dumheder." sagde han og var igen sit rolige, altid lidt alvorlige selv. Han fik sine brødres dumheder til at lyde som ingenting, men det var nok også det bedste. Det var umuligt for Benjamin ikke at holde øjenkontakten med Lily, når hun kiggede sådan på ham, og hans smil fik en lidt mere skæv karakter. "Og du er sjovere at redde." tilføjede han og så sigende på hende. Hans brødre var ikke først og fremmest et ansvar, men nogle gange var det svært ikke at have det sådan. Det betød dog ikke, at han kunne finde på at løbe fra det, for han havde for længst accepteret, at livet ikke altid var sjovt og ligetil. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 21:42:40 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Det var ikke sådan, at Benjamin og Lily ikke altid havde været på venskabelig fod. Lily havde altid holdt af hans selskab, men da hun på sit fjerde år fik øjnene op for det andet køn og begyndte at komme sammen med Jacob Ivory, var der ikke ligefrem så meget overskud til andre fyre. Ikke fordi Lily havde været tiltrukket af Benjamin på den måde, men hun fandt sig selv så engageret i så tidlig en alder, at det ligesom underminerede alt andet. Det holdt dog ikke længe. Og efter fulgt af Charlie, den søde og rolige dreng der altid var sød imod hende, havde hun slet ikke tid til at pleje sit venskab med folk som Benjamin, der jo ikke var på hendes årgang – og desuden havde meget travlt med Pandora Evans. En pige Lily ikke rigtigt kendte andet end fra timerne, men egentlig altid havde fundet meget flink. Det var sjovt, sådan pludselig at blive kastet hovedkulds ud i en afslappet samtale igen, når de knap havde haft tid til at kaste en hilsen i nakken på hinanden gennem det sidste stykke tid. Men det var vel godt.
”Tydeligvis.” sagde hun med et finurligt smil, og strammede grebet om avisen en lille smule, som om det var en yderst værdifuld genstand, hun for alt i verden ikke måtte gå hen og tabe.
”Det lyder som et hårdt job at være storebror, må jeg sige. Men jeg må nok indse, at jeg tydeligvis ikke er så skarp i pæren som jeg først troede, siden jeg kan begå sådan en dumhed,” sagde hun med et mildt og drillende smil, der egentlig bare viste at Lily var i overraskende godt humør på trods af den tidligere kollision.
”Tak… Går jeg ud fra?” en piget fnisen undslap hendes læber, og hun slog automatisk fingerspidserne op foran dem for at dæmpe lyden en anelse.
”Vil det være passende, at sige, at jeg også synes det er sjovere at blive reddet af dig i forhold til en af dine brødre? Eller er det helt forkert?” Der var ikke længere sarkasme at finde i hendes stemme, men i stedet havde en blød, lethjertet tone taget over, mens hun sendte Benjamin endnu et blændende smil.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 22:01:41 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENBenjamin have faktisk ingen jordisk anelse om, hvem Lily havde datet, men det var, fordi han havde en tendens til kun at snakke med sine venner, som hovedsageligt bestod af folk i hans klasse. Det der med at holde sig opdateret og lytte til sladder og snakke om andre - det gjorde han kun, når han var i gang med at trøste nogen eller havde en anden god grund til det. Hans blik faldt automatisk til avisen, da Lily strammede taget om den, og han hævede umærkeligt på det ene øjenbryn. Han havde spurgt ind til, hvad hun havde læst om, hvis det altså havde raget ham mere end en høstblomst. "Jeg troede, det var Pavlova?" sagde han og hævede flabet sine øjenbryn, inden han selv lo. Hendes tøsede fnisen afslørede, at hun var smigret over hans kommentar, men han viste ingen tegn på at være tilfreds over det. Han smilede ikke direkte, da hun stillede sin næste spørgsmål, men det lå tydeligt i hans øjenkroge, og hans blik var mildt. Uden nogen som helst mangel på selvtillid lod han blikket falde til gulvet i et kort øjeblik, inden han mødte Lilys blik igen. "Måske skal du ikke råbe for højt om det. Noah ville nok ikke bryde sig om at jeg færdes på hans territorie igen." sagde han og så på hende med en ærlighed, der ikke var helt uskyldig. Med territorie havde han ment 6. årgang, som hans bror jo gik på, men han vidste godt, at der ikke var noget mellem ham og Lily. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 22:33:51 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Med en bedsteveninde som Rachel og en sund nysgerrighed, var det umuligt ikke at have styr på det meste sladder rundt på skolen. Ikke fordi Lily var den største fan af det, men det ville være løgn at sige, at hun ikke syntes det var interessant. Det var jo immervæk også grundet til at hun stadig stod med profettidende knuget krampagtigt til brystet. Med et bestemt ansigtsudtryk, modstod hun trangen til at lange ud efter ham igen, men rystede i stedet på hovedet med et blomstrende smil.
”Vidste du ikke det? Pavlova var kendt for sine ujordiske dumheder, og totalt uelegante optrin. Din uvidende lille bamse,” drillede hun og rakte armen op for at rode i Benjamins hår. Hvilket i sig selv var en ting der var aldeles ulig Lily, men hun var i godt humør all of a sudden. Selvom ferien var ovre, og det snart var en måned siden juleballet, tænkte Lily over det næsten hele tiden, men lige i øjeblikket lod det til at hun rent faktisk kunne glemme det i øjeblikket. Det var i hvert fald langt fra tårer og dystre beskeder der løb igennem hovedet på hende nu.
Lily var meget gode venner med Benjamins lillebror, Noah, men der havde aldrig nogensinde været mere imellem de to. Bare tanken, fik Lily til at le hjerteligt.
”Igen? Er det en form for syg vane du har?” hun hævede et enkelt, mørkt øjenbryn med et useriøst udtryk i øjnene, ude af stand til at lade være med at smile.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 22:45:47 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENBenjamin åbnede munden i protest men endte med blot at himle med øjnene. "Nårh ja, det havde jeg helt glemt!" sagde han sarkastisk til hendes forklaring om Pavlova og greb automatisk fast om hendes talje og skubbede hende væk fra ham, da hun prøvede at rode ham i håret. Det var en ren refleks, fordi han var vant til at afværge angreb fra hans brødre - nu for tiden mest de yngre, men det kunne alligevel ikke siges absolut - men han behandlede Lily betydeligt mere varsomt end dem. Hun virkede så fin og skrøbelig i forhold til hans små tvillingebrødre, der alligevel ikke var så små igen, og han blev af natur grebet af en umådelig trang til at passe på hende og sørge for hende, hvilket vist ikke var helt typisk for en ung gut i hans alder. Men han var altså lidt ældre indstillet end i hvert fald de fleste fra hans klasse, og selvom han festede og mandehørmede med sine kammerater, så var han meget bevidst om en kommende fremtid uden for skolen - og den skræmte ham ikke. Lilys reaktion var som forventet, og udover Noahs mening, så var han komplet ligeglad med, hvem der så ham stå og flirte med Lily. Desuden var han langt mere diskret end de fleste, så det var de færreste, der ville klassificere dette som andet end en venskabelig samtale. "Syg? Wauw, jeg tror, du formåede at disse dig selv dér..!" sagde han og grinede hjerteligt. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 23:03:50 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Lily kunne ikke lade være med at le da Benjamin greb fat om hende, før hendes hånd overhovedet var halvvejs oppe ved hans hår, og hun gav en misfornøjet, spøgende lyd fra sig, der blev blandet med den smule latter hun fik frem over de stadig tøsede fnis, der seriøst truede hende med at jorde hende af udmattelse. Hendes spinkle fingre lukkede sig om hans underarme, i et halvhjertet forsøg på at for ham til at give slip, mens hun drejede overkroppen omkring. Det var ikke nemt med en som Ben, der stort set altid var forberedt på angreb. Hun havde engang læst en bog om en berømt, for længst afdød, auror, der var kendt for ordene ’konstant agtpågivenhed’. Det passede vel udmærket til Benjamin Abbey, kunne man sige. I hvert fald i dette tilfælde.
Hun var stadig lettere åndeløs, og påtog sig et euforisk ansigtsudtryk, mens hun prikkede ham fjerlet i brystkassen med en lettere knoklet pegefinger (Lily mente selv, at hendes hænder var det mest ucharmerende ved hende) og rømmede sig kort.
”Jeg tror du misforstod pointen, Benjamin. Og i så fald gør du i hvert fald ikke et særligt godt arbejde, siden jeg langt fra er Noahs territorium. Så jeg forslår, at du undersøger sagen bedre næste gang – vi kan jo ikke have, at dit lille komplot går i vasken, kan vi?” hun blinkede til ham med det ene øje, og kom så til at le igen, og så sig nødsaget til endnu engang at slå fingrene for munden.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 2, 2011 23:17:07 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENLilys hænder var kølige mod Benjamins arme, og han fik uden problemer vredet sig ud af hendes greb. Han kunne ikke holde en latter fra at slippe ud mellem hans læber, også selvom han egentlig fandt det umådeligt åndssvagt at stå og slås med en pige. Lilys hår svingede opmærksomhedskrævede omkring hendes ansigt, da hun drejede overkroppen, og inden han helt afværgede hendes angreb stjal han et halvt kram, som han camouflerede som ren kamptaktik. Da hun begyndte at prikke ham på brystkassen greb han ud efter hendes hånd og for at holde den ud for sig. "Sidst jeg tjekkede, så gik Noah altså på 6. årgang." sagde han as-a-matter-of-factly, mens han begyndte at hive Lilys hånd lidt frem og tilbage, for at drille hende. "Og desuden ved du slet ikke, hvad mit lille komplot går ud på" fortsatte han og holdt med et sæt hendes hånd helt stille foran sig. Hans blik havde igen det der mindre uskyldige glimt, og smilet lå i hans øjenkroge. "Så måske skulle du undersøge sagen lidt nærmere næste gang." tilføjede han og slap hendes bløde fingre forsigtigt. I stedet for at se hende i øjnene faldt hans blik ned på den hånd, hun holdt op for munden, og han rystede umærkeligt på hovedet. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 2, 2011 23:34:00 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Generelt var hele situation en anelse mærkelig, men Lily bemærkede det slet ikke, da hun faktisk fandt det umådeligt hyggeligt og nemt at være i selskab med Benjamin, på trods af at han virkede lidt som en irriterende know-it-all med aaaalt for meget selvtillid. Men det var tydeligvis en af Lilys store svagheder, selvom hun nok ikke ville indrømme det. Lily prøvede ikke på at hive hånden til sig, andet end det naturlige lille træk i starten, og lod ham hive den frem og tilbage med et lettere misbilligende ansigtsudtryk og et skævt smil på læberne.
”Så der er rent faktisk et komplot? Aha.” Hun forsøgte at se lettere snedig ud, som om hun havde luret det hele, men måtte alligevel til sidst himle med øjnene og lade det brede smil vende tilbage til hendes buttede læber.
”Det burde jeg måske. Jeg kunne selvfølgelig tage mig en snak med Noah, og jeg er sikker på at dine mindre brødre heller ikke vil have noget imod at give mig nogen af de mere dirty details, du ved,” endnu engang hævede hun et øjenbryn, med et halvseriøst ansigtsudtryk der stadig blev undermineret af smilet. Automatisk, uden at tænke over det, lukkede hun fingrene på den før frie hånd om det nyslupne håndled, uden at huske at hun havde tabt avisen på gulvet under deres lille ’kamp’.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 3, 2011 0:48:36 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENBenjamin så hemmelighedsfuldt på Lily, da hun prøvede at se åh så snedig ud, og han kunne ikke lade være med at smile. Hun havde en hvis charme over sig, der tiltalte Ben meget, noget som han også mindedes at have brudt sig om, inden han blev kærester med Pandora. Desværre kunne han ikke lade være med at sammenligne de to, men det behøvede han heldigvis aldrig at fortælle Lily. Desuden var hun alligevel så forskellig fra Pandora, især i de små detaljer. Lily kastede med håret på en anden måde, og hun fnisede betydeligt mere. Under alle omstændigheder, så fandt Ben det utroligt rart at kunne omgås så let og bekymringsfrit med en pige igen, uden at slå knude på sig selv, fordi han var ked af det over bruddet med sin ekskæreste. "Du skulle bare vide." sagde han og lød ubevidst men ikke mod sin vilje præcis som sin far, når han holdt noget hemmeligt for sine børn. Hele hans udstråling havde den der irriterende alvidende karakter, noget der drev hans mindste søskende til vanvid. "Nå, så du tror, jeg sidder og snakker om den slags med mine trettenårige brødre og mine tolvårige lillesøster?" spurgte han med brynene helt oppe i panden, hans blik var blanding af at være moret og samtidig halvt frastødt over tanken om det. "Lad mig svare, før du putter forkerte billeder ind i mit hoved, søde pige. fortsatte han umiddelbart efter og aede hende på siden af hovedet - ikke på en nedladende måde, mere på en 'jeg havde ikke en bedre grund til at gøre det'-måde, som ærligt talt var ret afslørende. "Det gør jeg ikke!" sagde han og udtalte hvert ord meget tydeligt for til sidst at bryde sammen i latter. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Jan 3, 2011 1:14:12 GMT 1
fire burn, and cauldron bubble
Lily rystede på hovedet, for at slippe af med den fjollethed der netop havde overtaget hende, og med lidt viljestyrke lykkedes det hende faktisk at stoppe med at fnise og i stedet smile helt normalt til Benjamin, med hænderne placeret på sine hofter. Så indiskret som hun kunne, himlede hun teatralsk med øjnene over hans kommentarer.
Da hans fingre strøg hen over hendes kind, tog hun ved hans håndled for at stoppe bevægelsen. Hun smilede lettere smørret til ham, men hun sænkede hans arm igen, og i samme bevægelse trådte hun et skridt tættere på ham, så hun kunne sænke stemmen en lille smule.
”Muligvis ikke lige i den retning så, men du vil blive overrasket hvor meget godt man kan få ud af yngre. Det er faktisk dem der har alt det gode sladder,” hun blinkede til ham med det ene øje og bukkede sig så ned for at samle avisen op fra gulvet. Uvilkårligt trådte hun det skridt væk fra ham igen, og smilede så spøgende over imod ham.
”Du har åbenbart meget at lære – du skulle endda forestille at være den ældste?” med et lille ryst på hovedet slog hun hurtigt avisen imod den ene hånd tre gange i en slags pausevending, og lo så let igen.
tag; benjamin abbey
|
|
|
Post by Benjamin Abbey on Jan 3, 2011 21:26:18 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LET THE SHOW BEGINB A C K T O R E A L I T YIT MAY SURPRISE YOU- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUENBen måtte bøje hovedet en del, for at kunne se Lily i øjnene, da hun trådte tættere på. Han sukkede højlydt, da hun begyndte at belære ham om ting og virkede irriterende upårørt. "Bare fordi du er vant til, at Samuel bærer alle detaljerne ude på skjorten betyder det ikke, at alle søskende er så ærlige." sagde han og blinkede med det ene øje for at understrege, at han ikke mente noget ondt, selvom han i allerhøjeste grad mente det. Han fik en mere neutral mine, som om han tænkte over noget. "Forestil dig - rent hypotetisk - at vi to var... Sammen, lad os bare sige det." begyndte han og talte i sit typiske, rolige tonefald, selvom han svarede på en af Lilys sjove finurligheder. "Ville du bryde dig om, at min søster på tolv og mine brødre på tretten, femten og seksten, som i øvrigt allesammen går på skolen, kendte til alle detaljerne?" spurgte han, og undervejs sneg et skævt, snedigt smil frem på hans læber. Han bøjede sig længere ned mod Lily, for at sige noget mere, men netop som han åbnede munden, fik han et dask på skulderen, og han lukkede opgivende øjnene. Det var den samme, som havde slået ham i røven, og nu var de åbenbart alle på vej op i sovesalene. Han nikkede godnat til dem og vendte opmærksomheden mod Lily igen uden at sige noget. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -STARRINGL I L Y A B O T TIN THE SPOTLIGHT- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|