Back to reality

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily måtte indse at han havde en seriøs pointe, og med et besejret suk smilede hun op til ham. Det var sandt hvad han sagde, det kunne hun ikke benægte – for Samuel bar så sandt hver eneste detalje uden på skjorten. Sammen med resten af hans personlighed, selvfølgelig. Hvis man ikke vidste det, var det bestemt ikke til at gætte, at de to var tvillinger.

Afventende foldede hun armene over kors, mens hun ventede på at Benjamin blev færdig med at snakke, og hoppede forskrækket da han pludselig blev dasket på skulderen af en eller anden person Lily overhovedet ikke kunne huske navnet på, og ærligt talt overhovedet ikke var interesseret i at vide.

”Okay, okay! Jeg overgiver mig. Du vinder!” sagde hun med et muggent ansigtsudtryk, der dog hurtigt blev til et smil. Det var jo heller ikke sjovt at diskutere med ham, når man havde så dårlige argumenter til at starte med. Altså.

”Det ville ærligt talt, være ret upassende.” indrømmede hun modvilligt.

tag; benjamin abbey

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
B A C K T O R E A L I T Y
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUEN}

Benjamin lagde ikke det mindste skjul på sin tilfredshed, da Lily indrømmede, at han havde ret i, hvad han sagde. Selvom han ikke smilede, så var hans triumf tydelig på andre måder: hans udstråling var overlegen, og hans blik var bedrevidende. Smilet på hans læber var dog mere drenget end noget andet, og han kunne ikke lade være med at presse citronen.
"Det var det, jeg tænkte..." begyndte han og fik sit normale alvorlige ansigtsudtryk. "Men jeg finder det nu stadig interessant, at du ikke ville finde det upassende, at vi to var sammen." fortsatte han velvidende om, at han selv havde lagt meget vægt på det hypotetiske i sit spørgsmål - han mente dog, han de fleste piger dog alligevel ville have protesteret på en eller anden måde, og han kunne ikke lade være med at huske tilbage på den kommentar Lily havde smidt om, at hun hellere ville ses sammen med Benjamin end Noah eller noget i den dur.
Benjamin gav ikke noget udtryk for at have sagt noget udfordrende eller flirtende men havde stadig en næsten irritende naturlig facade. Et skævt smil bredte sig kortvarigt på hans læber, inden han valgte at tale igen.
"Undskyld min ven." sagde han og snakkede selvfølgelig om den fyr, der havde dasket Ben på skulderen og meget tydeligt givet Lily et chok. Hun havde ikke virket synderligt interesseret i, hvad det gik ud på, hvilket kun passede ben: der fandtes intet værre end at forklare en pige en intern joke om at score piger. Også selvom det ikke havde været hans intention, da han var gået hen til Lily, så var han endt med en hvis interesse for at få hende til at huske ham, når denne samtale var ovre..

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
STARRING
L I L Y A B O T T
IN THE SPOTLIGHT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

[Lily Abott]

til BENJAMIN ABBEY

Lily havde oprigtigt lyst til at daske til ham, for at fjerne det triumferende ansigtsudtryk, men i stedet fik det hende bare til at smile opgivende. Uden at tænke meget over det, placerede hun den ene hånd på sin hofte mens den anden hang slapt ned af siden, stadig med den sammenrullede avis fanget i fingrene. Hun opdagede heller ikke, at støjniveauet var faldet drastisk efter at størstedelen var forsvundet op på deres sovesale. Hun hævede et mørkt øjenbryn over hans spørgsmål, og lod tænderne fordybe sig i underlæben, mens hun overvejede et svar.

”Er det noget jeg burde? Endnu en af dine syge vaner?” Hun hævede begge øjenbryn en smule og lo så dæmpet med en svag hovedrysten. Ingen andre end ham, ville vælge at køre et egentlig ikke eksisterende-emne så langt ud i ingenting. Faktisk var kommentaren stort set bare gået hen over hovedet på Lily, og det var først nu da han begyndte at køre i det, at hun rent faktisk tænkte videre over det. Hun trak bare på skuldrende over hans unødvendige undskyldning, og lod hånden på hoften søge op imod det nederste af hendes hår, hvor hun let fingererede med det.

” Du er en sær én, Benjamin Abbey,” sagde hun til sidst, og smilede spøgende op til den noget højere dreng.

[Benjamin Abbey]

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LET THE SHOW BEGIN
B A C K T O R E A L I T Y
IT MAY SURPRISE YOU
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
^{EFTER FERIEN · OPHOLDSSTUEN}

Benjamin rystede på hovedet af hendes kommentar.
"Jeg føler mig misforstået!" sagde han og påtog et lidende ansigtsudtryk. Når han tænkte efter, så var han nok aldrig blevet kaldt sær før - selv Pedias havde ikke i sit vredesøjeblik påpeget noget underligt ved ham. Måske havde Tom smidt en kommentar om det på et tidspunkt, men når det kom til at fjolle, så var det for det meste med Tom, at han gjorde det.
Lilys smil fangede hans blik, og han tillod sig at betragte hendes læber lidt, inden han igen mødte hendes blik. Der gik lidt tid, inden han sagde noget, fordi han ledte efter noget at sige.
"Jeg må hellere se at komme op i sovesalen, inden de planter en tudse i mit pudebetræk." sagde han og var sit rolige selv med smilet i øjenkrogene.
"Vi må lige..." begyndte han og rynkede brynene lidt, selvom han ikke var bekymret. Han kunne ikke lade være med at stryge sin tommelfinger langs Lilys kæbe i en blid men kort bevægelse og kom til at smile. "Vi snakkes, ikke?"
Benjamin nikkede til Lily og vendte sig derefter for at gå op til sovesalen. Han puttede hænderne i sikker forvaring i sine lommer og syntes selv, at han smilede alt for meget.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

T H E E N D

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -