Flammer, og Kaminild

[damon]

TAG: Rachel Saskia Ivory

Der var stille i den, oplyste opholdsstue. Kaminildens varme havde bredt sig i lokalet, og havde givet en dejlig afslappende effekt på ham. Det var den varme, der afholdte ham fra at gå i seng. Dagen i dag, havde været lang. Han havde haft død syge timer, og han kunne ikke holde lektierne ud, det ton af læktier han havde for kunne godt vente. Det var ikke altid han havde mulighed for at kunne nyde synet af de mange dansene flammer som langsomt blussede inde fra kaminen, og hans fantasi løb afsted med ham, han så ikke kun flammer. Men piger, heste, drager, og magikere. Han grinte let af sin egen fantasi, og rystede så på hovedet. Han var da vidst ved at blive sindsyg.

Han kastede et længsels fuldt blik ud af vinduet, og så på mange dråber der langsomt gled ned af ruden, og han mærkede en sær trykheds følelse, der langsomt bredte sig i han krop. Han elskede at sidde og nyde en aften indenfor, det gjorde ham altid så glad. Og lyden af de andre Gryffindor elever, der stille kom ind af portræt hullet, for at gå i seng, fik et smil til at bræde sig over hans ansigt. Der var ingen andre end ham der havde givet sig tid til at slappe af, for det havde været en travl uge.
Han savnede sine venner lidt, han tænkte på alle de oplevelser han havde haft i løbet af ugen, og det kunne let gå hen og blive for meget for ham, men det var det ikke, i hvert fald ikke endnu. Han havde mødt en pige, som havde været sød, og unaturlig, på en mærkelig måde. Men han kunne ikke lide tanken om piger lige nu, han ville bare slappe lidt af. Og nyde sin aften.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY

Dagene gik på slottet og mange af syvendeårseleverne havde efterhånden travlt med at følge med. Presset lå tungt på dem og lektierne væltede ned som aldrig før. Mange af eleverne glædede sig sindssygt til året sluttede og de kunne forlade slottet. Rachel kunne dog ikke undgå at blive overvældet af melankoli hver eneste gang tanken ramte hende. Hun ville ikke længere kunne se Lily Abott, sin højtelskede bedste veninde, hver dag og mange af hendes venner og hende ville sikkert miste kontakten. Heldigvis lå hendes tanker slet ikke ved det område ellers havde der nok ikke været det samme smil at finde på hendes læber, da hun storsmilende trådte ind i opholdsstuen. Hun havde altid elsket opholdsstuen og kunne egentlig slet ikke forestille sig at være på en af de andre kollegier. Nej, inde i Gryffindors opholdsstue herskede den varme, vinrøde farve, som hun altid havde elsket og kaminildens flammer fik spredt et varmt, gyldent skær ud i hele stuen.

Vågent kastede hun et blik rundt omkring sig i opholdsstuen for at finde nogen hun kendte. Henley hævede blikket fra sine lektier og vinkede til hende og i en hurtig bevægelse fik hun vinket tilbage til ham, men lod fortsat de brune øjne vandre. De faldt på Damon og et skævt smil bredtes på hendes læber, før hun gik over til ham, lod sig dumpe ned ved hans side. ”Hey handsome”, sagde hun og blinkede lumskt til ham, lænede sig tilbage i sofaens bløde puder.

[damon]

En varm, og velkendt stemme, fik han skærpet hans opmærksomhed, og han drejede ansigtet imod hende, som hun satte sig ned. Hendes varme stemme, havde fået sat gang i hans humør, og han smilede let til hende. "Hey skønne" sagde han, og smilede bredt til hende. Det var noget tid siden, han havde set hende sidst, og han var glad for at hun nu endelig havde fået tid til, ligesom ham at sætte sig og slappe af. Ellers var det bare fordi han var der, det kunne han ikke afgøre.

De varme flammer dansede fortsat rundt, og han løsrev sig fra synet for atter at se på hende. Hun var smuk som altid, en pryd for øjet. Og hun var meget eftertragtet blandt de andre drenge. Hans ven Aiden var hendes bror, og det var derfor lidt svært at tænke på hende til tider. Men han lod dog alligevel tanke strømmen løbe løbsk med sig. " Hvad fik dig til at komme her over? " Spurgte han drillende, og blinkede til hende. " Altså, ikke at det gør noget? for du er jo smuk som altid?" indskød han, og blussede lidt i kinderne. Hans følelser for hende var aldrig helt gået væk, og det var derfor svært at holde masken overfor hende. Selvom det var lang tid siden de havde været sammen. Var hun stadig i hans øjne, gudesmuk.

Hans kinder brændte, og han var sikker på at de var helt røde. Så han søgte tilflugt, ved at kaste blikket ind mod ilden endnu engang. Stilheden havde bredt sig over den store varme opholdstue. Og han smilede let af sin egen generthed.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY

Et koket smil fik presset sig frem på Rachels læber, da han kaldte hende skønne. Hende og Damon havde altid haft en eller anden løs flirt og bare fordi det ikke var gået mellem dem, da de var et par, havde de aldrig helt droppet den lille flirt de havde kørende. Hun blinkede til ham og lagde benene over hans skød, men ændrede så sin stilling lidt, så hun sad helt op og lænede sig lidt fremover ham med benene mellem hans. Hun sendte ham et charmerende, skævt smil og rodede fingrene gennem hans bløde hår, nød den måde hans hårstrå kærtegnede hendes blide fingre. Hun vidste jo godt, at Damon var gode venner med Aiden, men samtidig vidste hun også at kollegiekammeraten ikke helt kunne holde sig fra hende alligevel. Hans ord og kompliment fik udelukkende hendes selvtilfredse smil til at vokse og hun lænede sig lidt frem mod ham, indåndede hans duft, velvidende at han også ville kunne indsnuse hendes duft.

”Måske savnede jeg dig, Damie”, sagde hun i en lav, øm hvisken og betragtede ham roligt, dog intenst gennem vipperne, der var sænket let. Whau, hun måtte give sig selv kompliment på de fyre, der faldt for hende – de så jo altid helt fantastiske ud og Damon var ingen undtagelse. I en uskyldig bevægelse lod hun hånden søge hvile på hans lår, men lod det ikke være synligt, at det ikke havde været helt så uskyldigt igen. ”Skal du ikke fortælle mig lidt om, hvordan det går?”

[damon]

Han lod stille, sit hoved følge hendes hånd, som hun langsomt men blidt, kørte fingrene igennem hans hår. Det var utrolig dejligt, og han mærkede hvordan hans indre hoppede lidt. Hun havde formået at tage hans opmærksomhed fuldstændig, og han fokuserede kun på hende. Hendes duft var så blid og dog alligevel så frembrussende. Han blev mere og mere spundet ind i et spind af nydelse og begær. Som fik hårne til at rejse sig på hans nakke. Hendes silkebløde stemme, efterfulgt af hendes hånd som kunne mærkes på låret, fik ham til sukke dybt. Han lukkede øjnene, og tog en dyb vejrtrækning, hvorefter han så ind i hendes smukke øjne igen. "Jeg håber du har savnet mig... Jeg har i hvert fald savnet dig. " hviskede han, og smilede blidt til hende. Han så på hende i nogen tid, og åbnede så munden for igen at tale. "Jeg har det okay.. hvis man ser bort fra de mange lektier vi har for, så har jeg det fint... Hvad med dig smukke?" spurgte han, og mærkede intensiteten der langsomt dulmede i hans krop.

Han lod en blid hånd stryge, over hendes hår. Hans hånd var omgivet af silke, og han indåndede endnu engang hendes vel duftene hår. Han lod sin hånd løbe hende ned over nakken, og videre ned til hendes læn. Hun var utrolig smuk, og han huskede endnu engang hvorfor det var han havde været sammen med hende. Hun var ikke mindre end perfekt.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY

Rachel smilede skævt til ham, da hans hoved fulgte hendes hånd lidt. Forsigtigt strøg hun et par gange tomlen kærtegnende over hans lår og lyttede til hans ord. Hun nikkede roligt til ham og klemte forsigtigt lidt om hans lår, sendte ham et koket, vindende smil. ”Selvfølgelig har jeg savnet dig, Damie”, sagde hun roligt og lænede sig let fremover og lod de bløde læber strejfe hans kind. Følelsen af hans varme hånd, der strøg over hendes hår fik hende til at lukke øjnene halvt i, og hendes ansigt vær præget af salighed. Hun fulgte hans hånd med sanserne, da den til sidst lagde sig mod hendes lænd. Roligt rykkede hun tættere på ham.

”Fortæl mig, Damon..”, hendes stemme var stadig intet andet end en lav, øm hvisken, ”Er jeg stadig pigen i dit liv eller er der kommet en anden til?”, spurgte hun ømt og lænede sig forsigtigt ind mod ham, betragtede ham op gennem de sænkede vipper. Hun vidste næsten ikke hvilket svar, hun håbede mest på. Et eller andet sted ønskede hun at han var kommet videre og havde fundet en anden, men alligevel var det jo sindssygt charmerende at have en beundrer. Nu var det jo ikke fordi hun kun havde ham, men det var jo stadig dejligt at vide, man var elsket og beundret, som han gjorde. Nej, det var længe siden hun havde været forelsket i Damon og derfor føltes det lettere forkert at.. Ja, udnytte ham som hun jo et eller andet sted gjorde. Men hun havde altid været god til at sno drengene om sin lillefinger og Damon var ingen undtagelse.

[damon]

Han lukkede øjnene i og mærkede hendes hånd der trykkede på sit lår. Hendes stemme var som en blød og let lokkende i hans ører. Hendes savn til ham, gjorde ham lidt gladere, og han lyste lidt op. Det var dejligt at vide at man var savnet. Men hendes næste spørgsmål, kom bag på ham, om hun stadig var pigen i hans liv. Han vidste ikke hvad han skulle svare, for han var jo som sagt meget splittet. På den ene side ville han gerne lyve og sige hun stadig var pigen i hans liv, men på den anden side kunne han ikke lyve overfor hende. For hun var en af hans gode veninder, selvom de havde noget kørerne.
Han mærkede blidt hendes hånd der sad fast ved hans lår, og trak så vejret dybt. "Smukke, du ved da godt at du altid vil være den kønneste af dem alle. Men jeg prøver at komme videre. Det betyder dog ikke at jeg har fundet en som er smukkere, og mere attraktiv end dig? " Sagde han, og smilede let til hende.

Han betragtede hendes fyldige læber, som han rykkede tættere imod, han lagde sin ene arm om hendes læn, og hev hende lidt tættere ind imod sig, mens han lod sit ansigt komme tættere på hendes. Han standsede sin bevægelse få centimeter fra hendes læber, og lod så sin ånde slikke sig blidt imod, hendes læber og kind. Hun duftede fantastisk, og hun var meget indbydene. "Jeg har ikke set dig i... lang tid" sukkede han stille, og var ved at glemme at trække vejret på grund af hendes vidunderlige duft.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY

Rachels øjne hvilede roligt på Damon, da han syntes at mande sig op for at fortælle hende det. Ordene fik hende til at nikke langsomt. Hun sluttede af med en let latter og rystede på hovedet af ham. Et eller andet sted var hun glad for, at han havde været ærlig og selvom hans ord osede langt væk af opblødning af hendes lunefulde temperament, var der ingen vrede eller skuffelse at finde i Rachel. Hun vidste at hun havde en plads hos Damon, som ingen nogensinde ville kunne erstatte og det var nok for hende. Da han fortsatte nikkede hun svagt, bemærkede hvordan han langsomt rykkede tættere på. Forsigtigt lod hun fingrene stryge op ad hans overkrop og til hans kind, hvor de forsigtigt hvilede.
”Du behøver ikke forklare dig for mig, Damon.”, sagde hun og smilede blidt til ham, lod forsigtigt tomlen stryge over hans kind. Nej, der var ingen grund til at undskylde over han havde følelser for en anden, så længe det ikke var Mary eller Precious. Forsigtigt lod hun læberne møde hans i et flygtigt, blidt kys, før hun atter trak sig tilbage, smilede atter til ham. Kort lod hun tomlen kærtegne hans kind, før hun også lod hånden falde ned i sit skød igen, sendte ham et kækt smil.

”Når man først har elsket en, stopper man aldrig.. Og jeg elsker dig, du har jo en plads i mit hjerte ingen anden vil have.. Men det betyder ikke, at jeg er forelsket i dig eller noget og derfor kan jeg jo heller ikke kræve, at du føler sådan for mig”, forklarede hun med et beroligende smil og trak en lok af det mørkblonde hår om bag øret. ”Jeg vil bare have du er glad”.

[damon]

Hendes fløjls stemme fik hans muskler til at spændes, og han mærkede ophidselsen der langsomt opbyggede sig selv. Han mærkede hendes hånd der langsomt rørte sin krop, og lukkede langsomt øjnene. Hun lod blidt sine læber ramme hans, og han trykkede sine ivrigt mod hendes. Det var det han havde ventet på, han havde savnet det kys, og han huskede pludselig den til han havde haft med hende. Hvad de havde oplevet sammen. Han mærkede sit hjerte der galopperede afsted, og han måtte tage en dyb vejrtrækning for atter at kunne svare sandfærdigt, og roligt. "Jeg er glad for at du har den indstilling. Det betyder... meget.. for mig" Stønnede han, og mærkede hvordan hans opmærksomhed blev skærpet til hende. Hun var jordens centrum lige nu.

De andre i opholdsstuen skævede ofte mod dem, de lavede jo også nærmest en scene. Men han var ligeglad, det betød ikke noget for ham lige nu. Det eneste der betød noget, var hans lyst til Rachel, der var så uimodståelig. Og hendes udseende gjorde det ikke nemmere for ham. Han slap sit tag i hende, og lod den køre en enkelt gang igennem sit eget hår. Før han prøvede at blive rolig igen. Det var hårdt og svært. For hans lyst var meget stor, og nærmest umulig at kæmpe imod. Men han gjorde det alligevel.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY

Rachel kunne ikke tilbageholde et let, selvtilfredst smil i at tage plads på hendes bløde læber. Det var helt fantastisk smigrende at han blev så ophidset af hende, men på den anden side var kaminildens knitren og varmen omkring dem, hendes ben mellem hans, jo heller ikke ubetydelige faktorer for hans lyst og hun rykkede sig lidt frem, lagde armene mod hendes lår, så hendes bryst ligesom blev fremhævet. Rachel var en slank pige og havde derfor aldrig haft specielt meget barm, men var alligevel pænt tilfreds med den krop, naturen havde givet hende og det lod heller ikke til at drengene havde noget imod den. Damon var da i hvert fald ikke den første til at sige fra. Ved hans ord, der kom ud under en lav stønnen, måtte hun koncentrere sig for ikke at se det komiske i det. Det var skam ikke fordi, hun ikke ville elske at havne i hans seng natten over, men samtidig ville hun jo heller ikke rigtig kunne tillade sig det, når hun nu havde hørt, han var begyndt at få følelser for en anden.

”Du ser mig noget klemt ud, er der noget galt? Skal jeg rykke mig væk?”, spurgte hun og fik fremtryllet en let overrasket mine, som anede hun ikke hvor hans kvaler kom fra. De kom jo tydeligvis fra deres kropskontakt, deres læbers flygtige berøring og minder om hvordan de tidligere havde ligget. Rachel havde haft betydeligt mere erfaring på området end Damon dengang og det havde været en fryd at kunne forudse hans mindste reaktioner på alt, hvad hun gjorde. Øvelse gjorde mester og løvinden havde godt nok haft meget øvelse i at forføre fyre.

[damon]

Han fokuserede kraftigt på hendes smukke ansigt, og skubbede tanken væk, om den dejlige aften han ville have kunnet få med hende. Han ville sikkert kunne ende med hende natten over, men han prøvede at kæmpe imod trangen til at bære hende ovenpå allerede nu.
Hendes utrolige krop, var rykket tættere på hans, og hendes duft skar igennem hans næsebor som en torn fra en Rose. Han rykkede sig dårligt fra sin position, og kæmpede imod trangen til atter at kysse hende, mærke hendes bløde læber der blev trykket imod hans. For han vidste at hvis han gjorde det ville løbet være kørt. Så ville han bukke under.

Han havde stadig følelser for hende. Hun var smuk, intelligent. Og hendes krop var perfekt i hans øjne. Han fandt det meget svært at udelukke tanken om at de skulle dele seng sammen. Men han ville vise han var stærkere end det, at han sagtens kunne håndtere det. og indtil videre gik det ikke just godt.

Hendes stemme lød hviskende, stille. Og han så hende atter ind i øjnene. "Nej kønne, der er ikke noget galt. Bliv endelig." hviskede han tilbage til hende. Og prøvede at lyde så rolig som muligt, men uden held. Han var i den grad tiltrukket af hende. Han lod sin hånd stryge langs hendes inderlår, og op til hendes ansigt. Han lod en blid hånd stryge hendes kind, og fik placeret den flygtigt på hendes nakke.
Han tog atter en dyb ind ånding, og fokuserede igen på hendes øjne. "Hvordan... har du det?" spurgte han, lette stønnene, og sendte hende et flygtigt smil.

[Deleted]

Wednesday February 9th, Year 2081

Portræts døren gik op og ind af portræts hullet kom Precious. Hendes lange hår var slået ud og hun bar på et par af sine bøger. Hendes brune øjne søgte kort rundt i rummet og fik øje på Damon der sad ved ildstedet og snakkede med en, et smil lagde sig over hendes læber ”Hej Damon..” sagde hun kort og skulle lige til at bevæge sig derhen da hun opdagede hvem der sad ved hans side. En lettere grimasse lage sig over hendes ansigt og hun stod lidt og så skiftevis fra Damon til Rachel. Hvorfor.. hvorfor kunne han dog ikke komme til fornuft og finde sig en der var bare lidt mindre.. Irriterende? Hun kom kort til at tænke på hvad han havde sagt om Alice.. Havde han allerede glemt hende eller satsede han igen på to heste på en gang? Hun fnøs kort og lod sine fødder begynde at bevæge sig hen imod trapperne. Hun havde ikke just planer om at få sin ellers gode aften til at blive ødelagt af den mogge. Hun slog kort til sit hår da hun gik forbi Rachel og kiggede frem for sig. Havde hun bare kunne få Damon til at forstå at Rachel ikke var go for ham så havde hun gjort det for længst. Hun havde dog et lidt stramt forhold til Damon efter episoden med Adam og hende hvor han havde set noget der åbenbart havde været uheldigt men hun holdte stadig meget af ham og håbede han kunne tale ordentligt til hende igen nu.

Hun standsede dog lidt fra dem og vendte sig om imod Damon og Rachel ”Jeg skal nok huske at sige til Alice at du ikke er interesseret alligevel” sagde hun og så bebrejdende på ham. Hun havde sagt til ham at han ikke skulle rende rundt og lege med flere piger på en gang..

Rachel Saskia Ivory & Damon Guilias Anthony:TAG
Sen Aften :TID
310 :WORDS
KLIK :OUTFIT

[damon]

Han løsrev sig fra Rachels blik, og rejste sig. Han havde ikke regnet med at hun ville snakke til ham, efter episoden med Adam. Men da hun pludselig stod der, var det som om at han igen var splittet. Han vidste ikke om han skulle blive vred, eller ked af det. "Hør her!" nærmest råbte han. "Du skal ikke køre sådan på mig bare fordi du ikke lige havde tænkt dig at fortælle mig om dig og min BEDSTE VEN!" Han var rasende. Rasende var slet ikke ordet. For han havde følelser for Alice, men de var ikke sammen, og samtidig var situationen ikke hvad den så ud til at være.

Han tog et par skridt længere hen imod hende, og greb fat i hendes håndled. "Du vover på at true mig! Og især ikke med Alice! for du ved slet ikke hvad der er forgået her!" Snerede han, og stirrede arigt på hende. Hans øjne brændte sig fast på hendes ansigt, og han kunne spye flammer. Hun havde aldrig nogensinde haft i sinde at fortælle ham om Adam, og så regnede hun med at hun kunne komme og true ham?! Det passede vidst ikke helt sammen. Hans tanker faldt på Alice, og han kunne ikke tænke over hvordan hun ville reagere. Men på den anden side havde hun også sagt til ham at hun havde et par stykker. Så det ville ikke komme bag på ham.

[Rachel Saskia Ivory]

OUTFIT
for DAMON GUILIAS ANTHONY & PRECIOUS ADELLE WATSON

Rachels smil voksede en smule ved hans ord og hun nikkede svagt, satte sig godt til rette ved ham og lod sin hånd hvile over hans, klemte forsigtigt om denne for at vise ham, hun holdt af ham. Følelsen af hans fingre, der fandt vej langs hendes inderlår fik en svag skælven til at glide gennem hende og et flygtigt sekund gled en salig trækning over hendes ansigt. Roligt åbnede hun munden for at svare på hans spørgsmål, men nåede ikke at sige noget, før Precious kom gjorde sin entré. Hendes indre boblede svagt. Okay, den lille finke skulle godt nok ikke ødelægge det for hende! Hun vendte blikket tilbage på Damon, men nåede igen ikke at svare, før den yngre løvinde talte. Hun burde være en slange med de ord, der forlod hende, bemærkede Rachel, men fik ikke engang tid til at tænke over et svar, før Damon nærmest eksploderede. Hans ord fik Rachel til at stirre op mod Precious med sammenknebne øjne og hun holdt en hånd op som for at få Damon til at tie. Langsomt, nærmest frygtindgydende hævede Rachel sig fra sofaen og betragtede Precious. Hvis blikke kunne dræbe ville den yngre pige være atomstøv i dette sekund, for aldrig havde Rachels blik udvist så meget afsky.

”Damons bedste ven?”, hendes blik gled kort over mod Damon, hvorefter hun atter fokuserede på Precious, ”Ved Merlins sure sokker.. Har du rørt Adam Argall?” Det var almindeligt kendt, at hvis man var på Gryffindor var Adam forbudt område. Rachel og ham havde altid haft noget usagt og kun en tåbe ville prøve at røre ved den syttenårige ravn. En tåbe som Precious åbenbart. Hidsigheden, som Rachel holdt tilbage inde i sig var nærmest til at tage og føle på og Precious skulle passe på, hvad hun sagde, for Rach kunne sagtens finde på at bruge magi på den så magisk underlegne kollegiekammerat.

[Deleted]

Wednesday February 9th, Year 2081

Hun kiggede forskrækket på Damon da han pludseligt sprang op og råbte af hende. Hun stivnede da han anklagende bebrejdede hende for ikke at have sagt noget om hende og Adam. Hun stirrede kort imod Rachel der skulle ind og kommentere det hele.. Selvfølgelig kunne hun ikke blande sig uden om. Da Damon greb fat om hendes håndled kiggede hun kort ned imod sin hånd før hun rev hånden til sig og skubbede hårdt ud efter hans bryst kasse. ”Ikke har sagt noget til dig?! Nu må du lige tage dig sammen! Du sagde selv at jeg og Adam passede godt sammen! Du sagde selv at du ingen følelser havde for mig! Og jeg ville ha fortalt dig det, du opdagede det bare før jeg overhovedet nåede at få fat i dig!” råbte hun tilbage og få tåre lagde sig i øjenkrogen på hende. Hun slog en hånd ud i retning af Rachel og kiggede arrigt på ham ”Og hvordan i alverden skulle jeg kunne komme til at snakke med dig.. Jeg ville snakke med dig nu her for at få tingene på stående fod igen men hvordan skulle jeg komme til det når du er sammen med DET der?!” råbte hun endnu engang og trak sig en smule væk fra Damon.

Hans måde at behandle hende på var slet ikke som han plejede han plejede at være den kærlige person der altid beskyttede hende. Der altid var der for hende. Og nu mindede han mere og mere om en fjende. En der ønskede hende alt ondt. En tåre løb langs hendes kind ”Jeg forstår dig virkelig ikke, du siger det slet ikke er som det ser ud som? Tror du jeg er dum? Jeg ved da godt hvordan du opføre dig over for Rachel?!” hendes tone fald blev igen anklagende og hun trak sig endnu længere tilbage i et forsøg på at komme væk fra ham.

Hendes blik lagde sig over imod Rachel der var ved at hidse sig op. ”DU! Blandet dig bare HELT uden om Rachel!” råbte hun arrigt og forsøgte at komme hen til trappen op imod sove salen.

Rachel Saskia Ivory & Damon Guilias Anthony:TAG
Sen Aften :TID
333 :WORDS
KLIK :OUTFIT