The candles were never blown out

[emma]

April fools
and birthday girls

Opholdsstuen var fuld af mennesker og genlød af latter og snak, men ingen summede rundt omkring Emma Ivory, som hun, absolut ikke usædvanligt, sad med fødderne trukket op under sig og næsen i en af sine bøger. Det var den første april og selvom det meste af dagen var forløbet som enhver anden, så var det dog trods alt ikke gået helt upåagtet forbi hele verden, at det ikke kun var den første dag i årets fjerde måned, men også den dag, hvor Emma trådte ind i sit syttende år, og dermed blev myndig.

Hun havde pakket alle sine gaver fra familien op i den tidlige morgenstund på sovesalen og var nu både flere bøger, adskillige pakninger med slik og lovningen om en ugle, som hun selv måtte udvælge i påskeferien, rigere. At hendes fødselsdag tilsyneladende var gået hen over hovedet på hendes kammerater, generede hende ikke det fjerneste. Hun havde vist kun husket de korrekte datoer for en af deres en enkelt gang i løbet af seks års skolegang og flere gange nær glemt sin egen. Mange ville vel nok have nævnt det, i løbet af magiske dyrs pasning og pleje og gennemkæmningen af en voldsomt behåret puffskein, eller under de praktiske øvelser i besværgelser, men Emma var lige dele travlt optaget af skolearbejdet og uinteresseret i at gøre alt for meget opmærksom på sig selv.

Nu sad hun i skrædderstilling og fyldte i en af Hufflepuffs slidte sofaer, med skoene stillet for fødderne af selvsamme og frydede sig over de vilde eventyr, som heltinden i hendes seneste roman kom ud i. Hun lagde bogen fra sig i skødet i et øjeblik, uden at holde op med at læse, og strammede tørklæder en anelse rundt om sin hals, inden hendes hænder igen lagde sig på bogens underside og løftede den en smule op.

[/justify]

Outfit: here - Tags: Noah & Eric

[Eric Wolfe]

Growing old is mandatory;
.. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional...

Eric kom ind i Hufflepuffs hyggelige opholdsstue med en mellemstor, rød æske i den ene hånd og stoppede nogle skridt inde i rummet og sø sig søgende omkring. Han rynkede brynene lidt mens hans blik gled over rummet der var samlingssted for en større mængde grævlinge, som den var hver aften. Så standsede hans blik ved en lille skikkelse i en af de bløde sofaer og de rynkede bryn blev erstattet af et smil, før han med en lav, munter fløjten satte kurs mod personen i sofaen.

Han stoppede bag Emma, der sad med ryggen til ham, bøjede sig lidt ned og lagde den frie hånd over øjnene på hende, mens han bøjede hovedet ned ved siden af hendes, med et drillende smil ”Gæt hvem, og vi skal overveje om du fortjener den her spændende pakke...” han rystede den røde æske let, så noget indeni den, slog imod siderne med en dump lyd et par gange, og fortsatte så, ligeså drillende som før ”Du har kun ét gæt, så sender jeg den tilbage igen.” han blev stående med hånden for øjnene af hende, og ansigtet vendt ind mod hende, fra sin foroverbøjede stilling, hen over sofaryggen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 240 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) ::

Here ~ (Notes) :: ---

[noah]

tag: eric and emma - outfit

Som så ofte før, kom Noah Abbey tumlende hen imod opholdsstuen, få minutter før klokken otte. Det lykkedes ham at falde diskret ind i den sidste flok af elever der var ved at passere indgangshullet. Han hev en smule efter vejret, fordi han havde taget spurten fra krypten. Nok var det ikke mere end en enkelt etage, men det var stadig anstrengende når man i forvejen følte sig presset for tid. Rådvild prøvede han at se over hovederne på de mange elever, men uden meget held.
Noah ville ikke sige han havde glemt Emmas fødselsdag, men det var bare sivet lige så stille og roligt ud igen. Han havde tænkt på det før han gik i seng aftenen før, og igen et par gange i løbet af dagen, men hele tiden rendt det lige så stille ud af hans hukommelse igen, og havde i sidste ende forsaget Noahs sidste aftentur. Han havde ledt efter Evelynn, da han hverken havde været i stand til at finde Gabriella eller Samantha, eller nogen anden pige han kunne trygle om hjælp til at pakke gaven ind. Noah var håbløs til det og selv da han havde forsøgt med sin tryllestav, var der stået gavepapir og gavebånd i alle verdens retninger. Eve havde været hans sidste håb, for han levede blåøjet i den tro at alle hunkønsvæsener måtte være ferme til ting som gaveindpakning, men heller ikke hende havde han kunnet opspore. Så i sidste ende, var den lille, firkantede pakke, ikke større end en kirkeugle, skrøbeligt pakket ind i ramponeret og krøllet papir og håbløse lukninger med tryllotape. Han var ikke tilfreds, men måtte se i øjnene at det ikke ville blive bedre end det.
Da Noah langt om længe nåede ind, spottede han hurtigt Eric og fødselsdagsbarnet. Uvilkårligt bredte hans læber sig i et smil, og stak den ene hånd i lommen på vej over imod sine to bedste venner. Hans blik faldt automatisk på Eric, som stod med hænderne placeret foran Emmas øjne. ”Prøv dig frem med stikordene ’en evig plage’ og’ ildelugtende’, så skal du nok nå frem til den rette konklusion” tilføjede Noah da han var tæt nok på, til netop at opfange Erics sidste ord.

[emma]

April fools
and birthday girls

Emma sad langt inde i sin egen lille verden og opdagede ikke engang tilærmelsesvist, at Eric nærmede sig bagfra. Da hans ene hånd lagde sig over hendes øjne, gav det et sæt i hende, og hun gispede, imens hun mistede grebet omkring bogen, så den væltede ned i hendes skød og derfra gled videre. Lyden af blafrende sider blev fulgt op af en dump en af slagsen, da den ramte gulvet, og bogens ejermand mumlede utilfredst af sin egen klodsethed. Den velkendte stemme i hendes øre bragte dog alligevel et skævt smil frem på hendes læber og hun fnes lavt, da han nævnte noget om en pakke og truede hende med at sende den tilbage, hvis hun ikke gættede hans navn – som om hun nogensinde var i tvivl. Hun åbnede munden, men inden hun nåede at sige noget, skar en anden vens stemme igennem og fik hende til at smile smørret. ”Med de stikord ville min umiddelbare konklusion jo egentlig være Noah...” Begyndte hun langsomt og overvejende, imens hendes smil voksede lidt og hun rakte den ene hånd op for at daske ud efter den arm, som hånden over hendes øjne sad på. ”Men han har ikke så behåret en håndryg.” Hun bed tænderne sammen om endnu et grin og kvalte det lige netop. ”Hvad er det for en pakke, Eric?”

[/justify]

Outfit: here - Tags: Noah & Eric

[Eric Wolfe]

Growing old is mandatory;
.. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional...

Eric stod roligt afventende bag Emma og lagde en smule mere pres mod hendes ansigt da hun hoppede og bogen faldt til gulvet, dog uden at det nogensinde blev hårdt. Han så op uden at fjerne hånden, da en ny, men velkendt stemme nåede dem, inden hans uskyldige spøg med Emma var ført til ende. Han skar en grimasse og forsøgte at sende et obskønt håndtegn mod Noah, hvilket blev grundigt spoleret af den røde æske, han stadig havde i hånden. Så grinede han smørret over Emmas ord og fjernede hånden, mens han lænede sig helt ind over sofaryggen ved siden af hende, med albuerne hvilende på den ”Hellere være behåret end at være Noah...” han grinede igen.

Han tog fat om æsken med begge hænder og vippede den let ved hendes ord, mens han så påtaget spekulativt på den og fortsatte drillende ”Den er rød... og den rasler lidt... og den har et pænt bånd og en lille blomst...” han smilede uskyldigt og fortsatte ”Den fulgte med mig hjem og sagde den manglede et godt hjem hos en sød Grævling der ville love at passe godt på den og være god mod den?” han så spørgende på hende, med et blik der spillede af ballade ”Kender du sådan en?” han så afventende på hende, uden at gøre anstalter til at give æsken fra sig.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 276 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[noah]

tag: eric and emma - outfit

Noah sendte Eric et smørret smil og et uskyldigt blik, da vennen forsøgte sig med at sende ham et upassende håndtegn, og så derefter en anelse opgivende mod den fine pakke i hans hånd og dernæst imod den langt fra smukke i hans egen. Emmas ord fik ham til at fnyse højt. ”Touché” lo han og ville have rodet hende i håret, hvis ikke det havde været fordi Eric få øjeblikke endnu, stod med hænderne placeret foran hendes ansigt. I stedet valgte han at sætte sig tungt på armlænet der tilhørte den lænestol Emma sad i. Noah himlede med øjnene over Erics lange tale, og så på ham med hævede øjenbryn. ”Altid så teatralsk.” skød han ind efter talestrømmen, og så sigende på sin bedste ven med et smil. ”Kan du kalde på mig engang i morgen, når Eric får pludret færdig?” Han så direkte på Emma, og lavede et lille, sigende kast med hovedet imod Eric, da han nævnte ham. Hans fingre på den ene hånd hev let i en løs tråd på hans jeans, samtidig med at han placerede den dårligt indpakkede gave på sit lår, og ventede tålmodigt.
Hans blik gled automatisk fra Emma til Eric på skift, med et moret udtryk i ansigtet over den leg Eric kørte rundt i.
.

[emma]

April fools
and birthday girls

Emma smilede bredt, da Noah fnøs muntert af hendes ord. Hun trykkede læberne sammen omkring et grin, da Eric skød igen og drejede hovedet en anelse imod ham. ”Jeg foretrækker altså ærligt talt hverken at være det ene eller det andet,” bemærkede hun, inden hendes opmærksomhed blev fanget af den røde æske i hans hænder og begge hendes øjenbryn fløj en anelse op. Hun smilede, men kunne ikke sige sig fri for at få lidt forlegent røde kinder under Erics eventyr om en pakke på afveje. Noahs afbrydelse var en velkommen en af slagsen, og hun vendte sig om imod ham med et skævt smil for at svare på det drillende spørgsmål, da hun så til sin overraskelse, at også han holdt en gave i hånden.

”Ej,” kom det lavmælt fra Emma, selvom hun stadig smilede. Hun så fra den ene til den anden, inden hun løsnede begge ben fra skrædderstillingen på sofaen, lod sine fødder dumpe ned på gulvet og lænede sig ud efter den bog, som hun havde tabt. Med den i hånden, rettede hun sig op igen og rømmede sig. ”Jeg troede i havde glemt det,” bemærkede hun, og kom næsten til at lyde skuffet over, at det ikke var tilfældet. Hun så på den røde gave og rakte op for at klø sig på halsen. ”I behøvede altså ikke at give mig noget,” sagde hun ydmygt, imens hun selv fandt en løs tråd i sine lyse bukser og gav sig til at hive i den. Selvom de modsvarede hendes egne ord, kunne hun ikke lade være med at sende begge pakker nysgerrige blikke.

[/justify]

Outfit: here - Tags: Noah & Eric

[Eric Wolfe]

Growing old is mandatory;
.. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional...

Eric hævede drillende begge øjenbryn i en triumferende gestus til Noah, mens han så skiftesvis fra ham til Emma. Han himlede igen med øjnene, noget han var særligt god til da Noah fortsatte og nikkede, som om den andens påstand var det naturligste i verden ”DU kan ringe til sekretæren og få lavet en tid til næste uge engang. Jeg tror måske jeg er færdig der. Måske.” hans blik fandt Emma igen og han så afventende på hende.

Hendes lette forlegenhed fik ham til at smile varmt til hende, mens han puffede til hendes skulder med hånden der holdt æsken ”Som om...” han grinede let og så op på Noah ”Burde vi være skuffede over at hun har så ringe tiltro til vores hukommelse?” han lagde armen om hende fra sin stilling bag hende, og pressede kinden mod hendes hår et kort øjeblik, før han lagde den røde æske i skødet på hende med endnu et varmt smil ”Aldrig, pusling. Vi ventede bare på det helt rigtige øjeblik. Tillykke med fødselsdagen.” han trak armen til sig igen, men blev stående bag sofaen med samme varme smil på læberne.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 229 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[noah]

tag: eric and emma - outfit

Noah rystede på hovedet. ”Var det en fornærmelse? Du kunne ellers blive en yndig klon.” erklærede han med et selvtilfredst smil. Han kunne ikke dy sig for at række hånden frem og purre en anelse om i Emmas hår alligevel, som han havde for vane at gøre. Selv truslerne om den skaldede plet der kunne dukke op, holdt ham ikke tilbage. Samme hånd skød ud få øjeblikke senere, og han klaskede Eric, ikke helt blidt, på armen. ”Emma overlever ikke, hvis hun skal høre på dig så længe.” Et bredt smil gled over hans ansigt, og han holdt blikket på ham. Først da Emma sagde noget i hans retning, drejede han langsomt hovedet over imod hende igen, og så ned på den grimme pakke han sad med på låret. ”Det burde vi bestemt, Eric. Men på den anden side… Kan man bebrejde hende?” Han blinkede en enkelt gang med det ene øje, og udnyttede tiden Eric brugte på at bukke sig ned til Emma, til at skifte position, så overkroppen blev vinklet mere mod veninden. Han rømmede sig en enkelt gang, og kløede sig i nakken. ”Jaeh… Tillykke Emma.” tilføjede han bagefter, ude af stand til at gøre Eric kunsten efter. På samme måde puffede han gaven på sit ben, over imod hende.

[emma]

April fools
and birthday girls

Emma kvalte et fnis og nikkede som svar på Noahs spørgsmål, inden han rakte hånden frem og purrede op i hendes hår for guderne måtte vide hvilken gang. Hun skar ansigt og daskede halvhjertet ud efter hans arm. ”Jeg kunne umuligt være yndig, hvis jeg var en Noah-klon,” bemærkede hun tørt og ironisk, men med smilet lurende tydeligt i den ene mundvig. Det brød for alvor frem, da Eric puffede let til hendes ene skulder og Noah daskede til ham. Hun himlede med øjnene af deres interne kommunikation, ignorerede sine egne rosafarvede kinder og brød rømmende ind i samtalen. ”Jeg bygger udelukkende mine forudsigelser på forudgående hændelser, altså,” pointerede hun, men blev tavs, da Eric placerede æsken i hendes skød og ønskede hende tilykke.

Hun drejede hovedet imod Noah med et halvhjertet smil og bed sig i underlæben, da hendes blik faldt til hans gave igen og det et enkelt sekund slog hende, hvor kort væk han var fra hende og ord, fra en samtale for ikke så forfærdelig længe siden, om at sidde for tæt på Edward, dukkede op. Hun rømmede sig igen og så ned på den røde pakke. ”Tak drenge,” kom det lavmælt, inden hun pillede lidt formålsløst med båndet rundt om den. ”Det er alt for meget,” fortsatte hun vævende, inden hun placerede en hånd på hver side af æsken og løftede låget, for at finde de to bøger den indeholdt. Hendes blik gled hen over titlerne, der var hende helt ukendte, og hun lyste op i et nysgerrigt smil, imens hun løftede først den ene og så den anden op, for at undersøge sine to nye skatte. ”Mugglereventyr?” gættede hun, inden hun drejede hovedet halvt imod Eric. ”Tusind tak. Virkelig. De ser helt fantastiske ud.”

Hun strøg en enkelt finger kærtegnende hen over 'Alice i eventyrland,' inden hun lagde den ned i æsken ved siden af 'Øst for solen, vest for månen' igen og så smilende ned på begge bøger. Hendes blik blev atter fanget af den lille klodsede pakke på Noahs lår og hun smilede antydningsvist og lidt forlegent, før hun så op på ham, uden helt at føle, at kunne tillade sig bare at række ud efter gaven.

[/justify]

Outfit: here - Tags: Noah & Eric

[Eric Wolfe]

Growing old is mandatory;
.. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional...

Eric grinede smørret endnu engang da Noah fortsatte på drillerierne og så på kammeraten med et alt andet end uskyldigt smil, selvom han ikke kommenterede yderligere på sagen. Så udstødte han et muntert fnys da Noah igen henvendte sig til ham selv og så sigende på ham ”Bare før det over på Emma at du er svag og utålmodig.” på trods af ordene, smilede han bredt og varmt.

Han smilede fortsat og trak på skuldrene, mens han så kort på Emma, for så at lade blikket finde tilbage til Noah ”Nah, ikke rigtigt. Hendes nuttetheds-faktor er for høj til at man kan være sur på hende ret længe ad gangen.” han så på Emma igen og blinkede så drillende til hende og rystede på hovedet ”Niks.. det er lige tilpas. han tav og blev lettere spændt stående mens hun åbnede æsken og tog indholdet i øjesyn. Han så afventende på hende da hun vendte hovedet mod ham og smilede så bredt og lettet, mens han løftede den ene hånd og strøg en finger over hendes kind ”Meget så lidt, Emma... Jeg håber du vil synes om dem.” han tav igen og så som hende afventende op på Noah.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 236 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[noah]

tag: eric and emma - outfit

Han fnøs og tog sig til brystet over hjertet. ”Av.” sagde han i en bestyrtet tone, før en latter sneg sig ind. Hans blik hvilede fortsat på Emma et stykke tid, før han rettede opmærksomheden imod Eric og rystede på hovedet og slog ud med den ene hånd. ”Tro hvad du vil, Eric. En eller anden dag vil nogen drætte om midt i en samtale med dig, drææænet for energi.” Han påtog et dramatisk ansigtsudtryk, og puffede drillende til Emmas ben med sin fod, selvom hun af gode grunde ikke kunne vide at det var af dem simple grund hun ikke havde givet ham ret. Han valgte med vilje at overhøre hvad hun sagde, fordi Eric havde givet hende pakken, og brugte i stedet tiden til at placere sin arm på ryglænet over hendes skuldre. Hendes ord fik ham til at smile varmt.

I stilhed så han til mens Emma åbnede Erics gave, og rynkede mentalt på panden over sin egen uopfindsomhed. Han burde have vist at Eric ville komme op med nøjagtigt samme idé som Noah, men der var ikke noget at gøre ved det. Desuden havde han endevendt en lille, lurvet bogbutik i Hogsmeade, som var gemt bag de andre store og prangende butikker. Det havde taget nogen tid at få dem repareret nok til at de var passende til en gave i og med de var brugt, men Noah selv var blevet tilfreds med resultatet. Hans blik gled kortvarigt væk fra de to, da Emma takkede og så videre, og først da begge så over imod ham, vendte han tilbage. Med et hjerteligt smil, rakte han lidt forlegent gaven frem imod Emma og kløede sig i nakken. ”Jeg ved godt, den er lidt lurvet at se på…” tilføjede han og følte sig langt mere akavet end kontrollerede Eric havde virket.
.

[emma]

April fools
and birthday girls

Emma så på Noah med spillende øjne og rakte en enkelt hånd op for at klappe ham klodset på det ene knæ i en parodi på en trøstende bevægelse. Hvis ikke hun var i stand til at distancere sig lidt fra deres drillerier med sine egne, ville hun sikkert være blevet vanvittig af de to drenges selskab for længst. Hun var måske knapt så vågen og opmærksom på verden omkring hende som Noah og Eric var, men til gengæld var hun ganske kvik i mælet når det slog hende.

Da de to småskændtes videre som et gammelt ægtepar, så hun skævt smilende fra den ene til den anden og undertrykte et grin. Ordet nuttetheds-faktor frembragte dog en tydelig rynke i hendes pande og hun lænede sig lidt bagud, for at give Eric en meget let albue i maven. ”I to skal altså virkelig komme videre i teksten med det der. Jeg er myndig nu,” bemærkede hun.

Æskens indholdt fik hendes øjne til at stråle og hendes bevægelser var nærmest kærligt omsorgsfulde, da hun håndterede de to bøger, som var de små skatte. Hun havde snart ikke plads til flere i sine kufferter, men det kunne en let udvidelsesbesværgelse ændre på. Erics bevægelse og ord fik hende blot til at smile skævt og hun nikkede. ”Det gør jeg allerede.”

Da hendes blik gled tilbage til Noah og han rakte gaven over imod hende, blev hendes smil varmt, selvom forlegenheden lurede lige under overfladen endnu. Hun tog imod den og var kun svagt bevidst om, at den ikke var pakket lige så flot ind som Erics, inden han gjorde opmærksom på det. Det fik hende til at ryste lidt på hovedet og hun så blot ned på pakken mellem sine hænder med et listigt smil. ”Man skal ikke bedømme en bog på sit omslag. Tænk bare på hvor lurvede i begge to ser ud, selvom i i virkeligheden er nogle søde drenge.” Hun trykkede læberne lidt sammen om et bredt smil og trak i båndet, inden hun hev papiret til side.

[/justify]

Outfit: here - Tags: Noah & Eric

[Eric Wolfe]

Growing old is mandatory;
.. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional...

Eric grinede muntert og så på Noah med et hævet øjenbryn og påtaget alvor, selvom hans blik spillede drilsk mod kammeraten ”Det er sådan jeg sorterer ud i hoben. Vælger de stærke fra de svage. Det er et spørgsmål og artens overlevelse.” han så på Emma og grinede igen med en lille hovedrysten, mens han veg væk fra hendes albue ”Som allerede sagt er det en kende overvurderet. Jeg forventede både skæl og hale sidste år.” han sukkede teatralsk ”Forestil jer min skuffelse da jeg vågnede uden nogen af delene.”

Han smilede varmt og bredt over hendes tydelige glæde ved gaven og åndede indvendigt lettet op over, at den var faldet i hendes smag, selvom han egentligt ikke havde været i tvivl om det ”Så kan jeg ikke forlange mere...” han slog ud med den ene hånd og gav så hendes skulder et klem ”Så har de fundet det rigtige hjem.” han vendte opmærksomheden og blikket mod Noah et øjeblik og smilede opmuntrende til ham, mens han åbnede munden for at sige noget. Han lukkede den igen da Emma kom han i forkøbet og skar en grimasse over hendes ord ”Hvordan kan du være sikker på vi ikke bare lader som om? Det kunne altsammen være en del af en større plan.” han så sigende på hende, og vrikkede let med øjenbrynene, før han så på Noah igen ”Får du det bedre hvis jeg fortæller dig jeg ikke selv har pakket den ind? Muggler-butikker gør det før en hvis man spørger pænt.” han blinkede konspiratorisk og så så nysgerrigt til mens Emma åbnede sin gave nummer to.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 333 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[noah]

tag: eric and emma - outfit

Noah smilede. ”Det er ikke alle der har adgang til så fornem en service, Eric.” mumlede han fraværende, i en moret tone, for optaget af at se på Emma der var i gang med at åbne pakken. Hans hænder foldede sig sammen, og uden at tænke over det gnubbede han knoerne let imod stoffet på cowboybukserne, som dækkede lårene. I takt med at papiret røg af, kom bogens meget skrøbelige indbinding til syne, og den ramponerede bog så medtaget ud, trods Noahs forbedringer. Han havde heller ikke villet risikere at komme til at ødelægge den, ved at komme til at ramme ved siden af med tryllestaven eller udtale et ord forkert. Så snart hun havde fået den gamle bog helt ud af papiret, rømmede Noah sig. ”Jeg fandt den i en gammel butik… Det er breve, minder og den slags.” Han kradsede sig ud foran det ene øre. ”Hekse og troldmænd har over, i hvert fald et par århundreder, skrevet hilsner til de personer de holdt af. Søskende, kærester, venner, ægtepar… Selv nogen til sin kat. Der er stadig tomme sider i den, så der er plads til endnu mere.” Han smilede mildt, med blikket imod bogen. Han havde selv været den igennem, og der var nedskrevet de mest fantastiske minder og eventyr, sjove som rørende. ”Jeg har også skrevet i den… Men jeg foreslår du gemmer den til sidst.” Hans blik flyttede sig til Emmas ansigt, stadig mildt og roligt.