|
Post by emma on Apr 14, 2011 19:55:19 GMT 1
April fools and birthday girls
Emma himlede med øjnene af Eric, som han grinede af hende, og opgav at få tværet sin albue ind i hans mavemuskler med et lavmælt suk og et opgivende smil. ”Du tager fuldstændig fejl,” bemærkede hun. ”Du har både skæl og hale. Du vil bare ikke selv indse det.” Hun nikkede snusfornuftigt en enkelt gang og kløede sig selv på knæet med den ene hånd med et lille forlegent smil.
Smilet voksede lidt i styrke, da Eric svarede igen og hun vrikkede et par gange med øjenbrynene, uden at sige noget. I stedet koncentrerede hun sig om gavebånd og papir og pakkede forsigtigt indholdet ud, med et nysgerrigt blik. Da den gamle, slidte bog trådte tydeligt frem, bed hun ned omkring sin underlæbe og så op på Noah, som han begyndte sin forklaring. Hun nikkede til hans ord og smilede levende, med lidt skinnende øjne, som hurtigt blev blinket tørre, inden hun per refleks rakte den ene hånd frem for at trække ham ned i et uovervejet kram. ”Mange tak, Noah.” Hun havde nær væltet begge sine gaver, og den fjerde bog hun havde siddet med, ned på gulvet, men sansede det knapt, da hun, lidt rødkindet, trak sig tilbage og drejede sig halvt, for at forsøge også at give Eric et kram i den akavede siddestilling.
Da hun vendte sig fremefter igen, så hun helt automatisk ned på gaven fra Noah og strøg også lidt kærligt dens forside, inden hun åbnede den nysgerrigt op og skimmede en side. Et smil spillede på hendes læber, da hun skævede til den jævnaldrende grævling og hun formåede ikke at se uskyldig ud. ”Hvor er det du har skrevet henne?”
[/justify] Outfit: here - Tags: Noah & Eric
|
|
Eric Wolfe
Dimittend
A gentleman is simply a patient wolf
|
Post by Eric Wolfe on Apr 18, 2011 8:39:11 GMT 1
Growing old is mandatory; .. .. .. .. .. .. .. .. growing up is optional... Eric så med et drenget grin på Noah og trak let på skuldrene ”Det er fordi jeg er umådelig vigtig. Folk står på pinde for mig.” han lod sig ikke mærke med kammeratens lettere fraværende udtryk, men så i stedet på Emma og løftede en hånd for at lægge en finger mod sine læber, før han tyssede på hende ”Ikke så højt. Nogen kunne høre dig og jeg prøver at opretholde et vist image her.” han tav igen, men smilede fortsat.
Hans blik faldt nysgerrigt til pakken i hendes skød da hun begyndte at åbne den, men sendte hende et skævt smil, da hun et øjeblik så meget sigende på ham, under de vrikkende øjenbryn. Så betragtede han igen pakken og den bog der kom til syne bag papiret. Han lyttede opmærksomt til Noahs forklaring, nikkede let og sendte vennen et anerkendende blik, uden at bryde yderligere ind i ordvekslingen mellem de to andre. I stedet rettede han sig op og trådte adræt over ryggen på sofaen, i stedet for at gå rundt om den, og lod sig dumpe ned ved siden af Emma før han talte igen ”Har du ellers haft en tilfredsstillende fødselsdag, Em?”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words)
[/color] :: 234 ~ (Tag) :: Emma Ivory & Noah Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]
|
|