History is the memory of things said and done...

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella så kort op da tre andre Slytherin-elever kom ned i opholdsstuen og slog sig ned i sofaerne. Dagens timer var ved at være slut og hun havde netop selv haft dagens sidste time i Magiens Historie, før hun fandt hjem til krypten og slog sig ned ved et af de fjerneste borde i opholdsstuen.

Hun så lidt på de tre andre og bøjede så igen hovedet og lod blikket falde til den opslåede bog foran sig på bordet. Hun havde ikke flere timer den eftermiddag og havde besluttet, at hun ligeså godt kunne lave den opgave de havde fået for med det samme, i stedet for at vente. Hun havde andre planer om aftenen, og desuden plejede der på denne tid, at være ro og fred i lokalet, fordi de fleste andre ventede med deres lektier til om aftenen, nu dagens timer var overstået.

Hun rullede mere pergament ud, og dyppede sin pen i blækhuset, før hun læste den side færdig hun var i gang med og på samme tid skriblede noter ned med sin sirlige håndskrift. Efter endnu et par sider nåede hun til et afsnit, der kaldte tænksomme rynker frem på hendes ellers glatte pande. Hun fnøs, tydeligt ikke enig med historikeren der havde skrevet afsnittet, satte pennen fra sig i holderen ved blækhuset. Så bøjede hun sig til siden og trak sin taske op på den ledige stol ved siden af sig og lod en finger løbe over ryggene på de bøger hun havde hentet på biblioteket, mens hun ledte efter den rigtige titel.

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 282
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Han åbnede portræt hullet, og gik hidsigt ind til Slytherins opholdsstue. Han passerede nogle elever der stod og snakkede, og lod sig ellers dumpe ned i en lænestol. Fanella sad i en anden der var overfor ham. "Kusine" Sagde han roligt, og nikkede kort til hende. Hans humør var ikke lige frem det bedste, nej han var rasende over mængden af elever der konstant så efter ham på gangene. Sladderen om taberen fra Gryffindor som var blevet indlagt på hospitals fløjen, efter unormale omstændigheder, havde spredt sig, og han var blevet offer for tiltalen. Hvorfor ville nogen overhoved gå op i om en mudderblods elev var blevet kvæstet? Stod det til ham var de alle væk fra skolen, men det gjorde det desværre ikke.

"Long time no see?" Sagde han køligt, og lod sine øjne hvile på hendes ansigt. Hendes ansigt så roligt ud, og at hun lavede lektier på denne tide af døgnet kom lidt bag på ham. Hun havde altid lavet sine lektier tidligt, men så tidligt? Han tænkte tilbage på episoden med Mudderbloden. Det var de færreste der vidste at han havde gjort det. Men Det var fuldstændig ligemeget, for han vidste at han ikke ville blive smidt ud fra skolen uanset om hele skolen vidste det eller ej. Damon havde altid irriteret ham, men han havde givet ham grunden til at slå tilbage.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella fandt hurtigt den bog hun skulle bruge i tasken og lagde den på bordet sammen med de andre, mens hun lod tasken stå på stolen ved siden af sig. Hun så langsomt op, da nogen satte sig i stolen overfor hende. Hendes ansigt var udtryksløst da hun fik øje på Drake, men hendes ene hånds fingre lukkede sig lidt fastede om fjerpennen mens hun gengældte hans hilsen, dog knap så familiært som han og samtidigt så ned i sin bog igen "Drake..." hun skrev endnu et par ting ned, uden at sige mere eller opfordre til yderligere samtale.

Da Drak alligevel fortsatte uden at tage sig af hendes tavshed, sukkede hun lydløst, før hun igen løftede hovedet og så irriteret på ham "Ja... og det er der en grund til..." hun lagde hovedet lidt på skrå og vippede agressivt fjerpenne fra side til side mellem fingrene mens hun fortsatte "Hvis du tænker dig godt om, så ved du også hvorfor..." hun stoppede brat pennens basken og klappede så den øverste bog sammen med et smæld.

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 204
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Han mærkede hendes fjentlighed og smilede skævt af hende. "Du er da vel ikke også sur på mig over det jeg gjorde ved den.. mudderblod! er du?!" Sagde han køligt, og lod smilet blive brædere. Han kunne ikke lade være med at more sig over dette, det måtte da være en joke. Han rystede let på hovedet, og observerede hende som hun vredt griflede ord efter ord ned med sin fjerpen. Alle på skolen selv hans egen familie var åbenbart efter ham. Han kunne dog ikke lade være med at se det sjove i det. Han grinnede let og rettede atter blikket imod hende. "Han var selv udenom det, og det ved du udemærket godt! Eller er du blevet blød søden? Kan du da godt lide de forpæstede mudderblods børn?" Han nød hvert øjeblik. Så lod han smilet falme, og blev atter seriøs. "Eller måske?.." Sagde han køligt, og ventede lidt. "Måske har du medlidenhed med ham?" lød det koldt, og han fnøs let. Damon havde ikke haft nogen ret til at angribe ham, og det var kun retfærdigt at han havde kæmpet tilbage, istedet for at tage imod tæv fra en Gryffindor. Han kunne slet ikke forstå at halvdelen af skolen havde medlidenhed med den knægt. Men han var skuffet over Fenella, meget endda.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella kneb øjnene faretruende sammen da Drake fortsatte. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene mens hun et øjeblik strøg en hånd over ansigtet "Nej, Drake... jeg er ikke 'sur'," hun vrængede let på ordet "...over at du gjorde det, men over måden du gjorde det på. Så tankeløs har ingen, heller ikke du lov at være!" hun stirrede vredt på ham og så hurtigt ned og pustede på pergamentet, i et halvhjertet forsøg på at få blækket til at tørre hurtigere.

Hun så op igen med et blik der kunne skære sten da han grinende fortsatte "Jeg er ingen af delene og hvis du seriøst troede det var tilfældet, så kender du mig usandsynligt dårligt. Så dårligt at det gør helt ondt!" hun satte fjerpennen tilbage i holderen ved sidenaf blækhuset og så på Drake igen med et om muligt koldere blik end det hun fik den anden vej "Angribe en anden elev på slottets område!" hun fnøs og måtte beherske sig for ikke at hæve stemmen. I stedet blev den til en høj, indædt hvisken "Det kan godt være det kun er et rygte endnu at du står bag, men er du klar over hvilken skade det gør ved gruppen? Hvad det gør ved den spinkle respekt jég har fået oparbejdet?" hun fejede med en hidsig bevægelse nogle papirer ud over bordkanten så de flagrede til gulvet "Pist! Væk! Og jeg kan begynde forfra igen med at forsøge at aflive alle klichéerne." hun knyttede den ene hånd så hårdt at knoerne blev hvide, uden at tage blikket fra ham på noget sekund "Så tak for at underminere det jeg har arbejdet for i halvandet år, Drake..." hendes stemme var tyk af sarkasme "...virkelig, tak!"

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 360
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Hans smil blev dog bare breddere, og han kunne snart ikke holde en latter tilbage mere. Underminere hans arbejde, og angribe en elev på skolen. Det hele var blot rygter, og ingen vidste om det virkelig var ham, eller gjorde de? Han havde angrebet ham, og havde nær dræbt ham, men da Damon havde angrebet først kunne han ikke se andre muligheder end at slå tilbage. "Kusine, han havde såret mig... Jeg blev næsten nød til at kravle ned til opholdsstuen! Det lille kryb brugte mørk magi på mig, så han fik hvad han havde fortjent..." Sagde han koldt og ignorerede hendes sarkasme. Alt hendes arbejde var langt fra spildt, hun havde stadig så meget respekt som hun altid havde, han var bare blevet meget mere omtalt på grund af rygterne. "Kusine, ingen vil nogensinde tvivle på dig, desuden er det mig de snakker om, ikke dig." Sagde han spydigt og smilede blot til hende.

Han bemærkede at der var andre elever til stede som stod og lyttede til deres samtale, det var sjovt hvor mange elever der dog ville stå og lytte til en samtale som deres. Hvad var der dog blevet af den gamle stolthed ved at være Slytherin? den var for længst væk. "Desuden Kusine" Sagde han muntert og smilede atter til hende. "Det lyder da ellers til at du har lidt medlidenhed med den muggler. Er du sikker på at du ikke er ved at blive lidt blød?" Sagde han med en pylrende stemme, og morede sig blot endnu mere. Hendes aggressioner med at få papiret til at tørre gjorde blot hans humør bedre. Han havde altid respekteret sin kusine, var glad for hende. Men han ville ikke blive rakket ned, og især ikke af hende.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenellas kæbe spændtes synligt ved Drakes gentagende, lettere nedladende brug af det ord der beskrev deres slægtsskab. Hun så køligt og hårdt på ham mens han forsvarede sin handling "Hvis han gjorde det, så er det fordi du ikke var grundig nok." hun lagde hovedet på skrå og skød videre uden at hæve stemmen mere end at kun han stadig ville kunne høre hende. Skarpheden i den veg dog ikke "Og hvis du var så ilde tilredt, hvordan kom du så overhovedet herned gennem hele slottet uden at nogen så dig og blev mistænksomme?" hun lukkede øjnene hårdt i og tog en dyb indånding før hun så på ham igen, med et lettere overbærende blik "Du fatter ikke spændvidden eller konsekvenserne? Gør du vel?" hun så spørgende på ham, men fortsatte uden at vente på svar "Det er mig der er Riddlernes ansigt udadtil. Al dårlig omtale rammer mig først! Hver eneste overilet, stupid ting I gør, så er det mig der står til ansvar først, når folk giver os skylden." hun slog på en gang hidsigt og opgivende ud med begge arme "Fortæl mig hvordan det fremmer vores sag, at folk bliver ved at se os som brutale barbarer der kun er ude på at se blod?"

Hun så ned i sine papirer og bøger igen og begyndte med hårde, hurtige bevægelser at pakke sine ting sammen igen. Hun havde opgivet at få lavet mere lige nu og det faktum øgede kun hendes irritation. Hun så ikke op da han stak videre i sine vildfarelser, men fnøs foragteligt og svarede mens hun rullede sit pergament sammen "Bliv endelig ved med at bilde dig selv det ind hvis det underholder dig, Drake." hun smækkede endnu en bog sammen og samlede så dem alle i en sirlig bunke på bordet ved siden af sig.

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 365
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Hans smil blegnede let og blev atter til en kold og død grimmase. "Jeg kan forsikre dig om at der ikke bliver nogle dårlige omtaler, om vores gruppe. Den mudderblod ville aldrig kunnet sladre, han frygter mig." Sagde han koldt, og rettede blikket mod loftet i den mørke krypt. Han var sikker på at drengen aldrig ville kunne sladre, for han vidste hvis godt at det ville ramme ham selv dobbelt så hårdt. Han lod fingrende gribe fat i stole siderne, og klemte til. Hans knoer var forholdsvis vide, og en lettere panisk tanke skød igennem ham, Hvis drengen endelig skulle sladre, ville der være mange Gryffindore efter ham. Aiden Ivory, og hans billige søster Rachel Saskia Ivory, ville til en hver tid kunne gøre hans liv til et helvede. Han koncentrerede sig fuldt ud om tanken, så han glemte alt om sin kusine der formodentlig stadig ikke ville se på ham. Mon han ville have hævn? Mon han ville fange ham på en af korridorene? Men så igem, hvorfor var han så bange for om en mudderblods elev skulle komme og tage hævn? han havde en gang før bevist at han ikke var nogen udfordring, så det burde da ikke skræmme ham.

Han rettede atter sit hadske blik imod Fenella, og trak vejret roligt. "Han kan bare prøve.." Hvæsede han, og undrede sig over hvad hun måtte tænke i givende situation.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella fnøs hidsigt og så gennemborende på sin grandfætter, ude af stand til at holde sit ansigt neutralt og fri for vrede "Forsikre mig? Hvordan ved troldens behårede røv, kan du forsikre mig om det? De er der allerede!" hun himlede med øjnene og fortsatte ufortrødent, mens hun stadig formåede at holde sin stemme nogenlunde nede i styrke "Uanset om han sladrer eller ej, så er rygterne der og deres omfang vil kun vokse sig større! Om dig. Og dermed om hele gruppen. Hvad er det ved det skadelige i det, som din primitive rodknoldshjerne ikke forstår?" hun tog en dyb indånding da hun løb tør for luft i sin arrigskab og fortsatte så ufortrødent "Hver eneste gang der sker sådan noget. Hver eneste gang noget går ud over en mudderblodsunge eller en halvblods, så vil alles blikke straks ramme os som de første!" hun skar tænder og så intenst på Drake i et spinkelt håb om at få ham til at forstå hvad hun mente.

Han lod dog til at være faldet helt hen i sine egne tanker for nogle øjeblikke og med et dybt suk kæmpede hun sin galde på afstand og begyndte i stedet at putte bøger, pergament og sine andre ting ned i tasken igen. Hun så på Drake igen med et noget roligere blik da han talte og rynkede panden uforstående "Hvem kan bare prøve hvad?" hun så spørgende på ham, da det mest af alt virkede som om han havde tænkt højt og ikke egentligt havde talt direkte til hende. Hun sukkede dybt og lænede sig ind over bordet "Hvad tænkte du på, Drake. Jeg vil virkelig gerne vide hvad der fik dig til at løbe den risiko!"

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 342
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Han rejste sig og fnøs vredt. Hun forstod det åbenbart ikke, hun forstod bare ikke hvorfor han måtte gøre det! Hvorfor han ikke bare kunne flygte fra ham, og lade ham være i fred. Han kunne ikke stikke halen mellem benene, og der var tydeligvis ingen der forstod noget som helst her omkring. Med hastige skridt gik han over til kaminen, og så på de mange flammer, der lystigt dansede rundt inde i ilden. Han gik frem og tilbage over gulvet, og spekulere på hvorfor hun dog overhoved gad at forsvare en mudderblod. Han forstod ikke hvorfor hun ikke bare hjalp med at dække over ham. Han vendte sig vredt om mod hende, og sendte et brændende blik der kunne få enhver elev til at græde. "Hvorfor kan du ikke bare være glad?! det var en mindre mudderblod!! Han er bange for mig! Han tør ikke nærme sig os mere! hvorfor kan du ikke bare være stolt af mig?!" Spurgte han vredt, og vendte sig mod nogle elever der havde samlet sig i enden af rummet og viskede til hinanden. "Hvad glor i på?!!!!" hvæsede han vredt, og rettede atter blikket imod sin kusine. "Du forstår det bare ikke! Jeg måtte gøre det!" hvæsede han med en lettere fortvivlet stemme. Han vendte sig fortvivlet om, og så mod kaminen endnu engang.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella fulgte stædigt Drake med blikket da han rejste sig og hele vejen over til kaminen, hvor han stoppede kort og så indædt ind i flammerne. Hun holdt blikket på ham, mens han begyndte at gå rastløst frem og tilbage og ventede tavst, men tydeligt utålmodigt på, at han tog ordet igen. Hun veg ikke en tomme under hans dræbende blik, sendte ham kun et lige så svidende blik tilbage. Hun forblev tavs mens han frustreret lukkede galde ud og holdt stadig blikket på ham, selvom han bed efter nogle andre elever før han så tilbage på hende og mødte hendes blik. Hendes ansigt var glat og ikke til at læse, hun så bare på ham, indtil han vendte sig væk igen.

Først da rørte hun på sig. Hun drejede sig lidt på stolen og rynkede panden, mens hun rejste sig og gik hen til kaminen hvor hun lod sig glide ned i en lænestol, hvor han ikke ville kunne undgå at se hende ud af øjenkrogen, selvom han ikke så direkte på hende. Hun sukkede dybt og tungt, før hun endelig talte igen "Jeg er ikke interesseret i at det halve af skolen skal rende rundt og ryste i bukserne for os, Drake." hun tog endelig blikket af ham og så ind i ilden mens hun lænede sig frem og fortsatte "Hvorfor var du nødt til at gøre det?" hun havde en følelse af at hun ville fortryde hun havde spurgt, men alligevel kunne hun ikke lade være. Hun var nysgerrig og hendes egen personlighed, gjorde det umuligt for hende, ikke at forsøge at finde ud af, hvad der havde fået hendes fætter til at handle som han gjorde.

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 315
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Han vendte sig modstræbende mod sin kusine med en blanding af fortvivelse, og så søgte han lidt medlidenhed. "Damon, og jeg har altid været fjender... Han har altid været den arrogante lille dreng, og havde jeg ikke gjort noget havde jeg endt i den seng der... det slog klik for ham.. og jeg har .. folk skal vide at vi er her! Vi har en respekt som vi ikke ville have haft før! folk frygter os! og ingen er sikre på om det var mig eller ej!" Hans stemme blev mere og mere lykkelig, han smilede ondskabsfulgt, og vendte sig atter mod flammerne.. "Ingen tør føle sig sikre nu.. Slytherin har atter fået den respekt de fortjener, og Salazar Slytherins idealer er kommet frem igen... Se dig om! Skolen havde glemt os! indtil nu!" Sagde han og smilede fuldstændig uhæmmet. Ingen skulle tro at slytherin bare stod og så passivt til, for det gjorde han i hvert fald ikke. Elever stod i alle hjørner og diskuterede det de hørte, og nogle stod måbende og så på, han var ligeglad egentlig. For hun var den vigtigste i gruppen af Riddlers. Hun var den der betød mest for ham, for hun var under alle omstændigheder stadig hans familie, og han ville bare gerne gøre hende stolt. Men et eller andet sted ville han have det der hele tiden havde været hans, en smule magt. Hans smil blegnede let, og tankerne om at det hele ville gå ud over hende kom frem, men det ville det ikke.. det her var ham der havde gjort det, og derfor ville det kun gå ud over ham. Slytherin ville for alvor blive bemærket igen, og alle ville vide hvem Maverick familien var.

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Fenella mødte roligt Drakes blik da han vendte sig væk fra pejsen og så hende i øjnene. Hun lyttede tavst til ham, mens hun krydsede den ene ankel over den anden og lagde hovedet lidt på sned. Mens han talte, kom en smuk, plettet kat skridende hen over gulvet i opholdsstuen, som om den ejede det hele. Den gik målrettet hen til Fenella og satte i et elegant spring op på armlænet af stolen hun sad i. Hun strøg den fraværende over ryggen, og den krummede ryg mod hendes hånd, før den satte sig rankt på armlænet og begyndte at vaske sin ene pote. Fenella kneb øjnene sammen og tog sig i at sukke dybt igen da Drake tav "Jeg modsiger dig ikke i at Anthony fortjente det, men..." hun sukkede alligevel og skar en grimasse mens hun igen strøg katten over ryggen. Den stoppede med den ene pote stadig løftet og så indigneret på hende, før den sænkede poten og rettede sit skarpe blik opmærksom på Drake, mens Fenella fortsatte "Jeg er ikke interesseret i frygt, Drake! Respekt og frygt er to vidt forskellige ting og den ene af dem er alt for uholdbar." hun slog frustreret ud med den ene hånd, hvilket fik katten til at slå vagtsomt med halen "Frygt går galt på længere sigt. På et eller andet tidspunkt så gør folk oprør. Det er logik for pixiegnomer!" hun skar tænder og så indædt ind i ilden.

Katten så overlegent på hende, før den hoppede ned fra armlænet igen, og svansede hen til Drake og gned sig opfordrende op ad hans ene ben. Fenella fulgte den med blikket og det trak i hendes ene mundvig, mens hun tænkte så det knagede. Hun rynkede panden let og så op på Drake igen "Det er for sent at forhindre rygterne i at begynde at svirre, så som jeg ser det har vi to valg." hun lagde igen hovedet på skrå, mens en glød af skruppelløs stædighed sneg sig ind i hendes blik "Vi kan forsøge at dysse det ned, eller svare igen." hun klappede på armlænet hvor katten sekunder før havde siddet og sendte Drake et opfordrende blik, mens hun skiftede taktik "Kom herhen så vi kan tale uden at alle nødvendigvis behøver høre med." hun rynkede panden igen og lænede sig lidt tilbage, da katten sprang op i skødet på hende. Hun bed sig tænktsomt i underlæben "Jeg må tale med grandpapa før flere rygter siver ud og når hans ører."

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 505
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]

[drake]

Han stod stille med blikket rettet imod hende, og vreden der let brændte, alle frygtede dem nu, han havde fået den rigtige respekt nu! hvad var det hun ikke forstod! Han prøvede at holde vreden tilbage, prøvede at kontrollere sig men det hele blev bare for meget for ham, og han kunne nu ikke længere klare det.
"Det er logik for pixiegnomer!" Det hele kulminerede bare nu, nu kunne han ikke klare det mere. Han greb hektisk en vase fra kaminen, og tyrrede den imod væggen, hvor den med en høj splintrende lyd endte i tusinde stykker. "Jeg vil ikke finde mig i at der render flere mudderblods pjok rundt! og tror at de er lige så meget værd som vi er! De er skadedyr! og det ved du!" brølede han, og rettede sig truende imod Fenella, katten sprang op og løb tilbage til Fenella, hun var dens sikre base. Alle elever i opholdsstuen så hektisk på ham med en blanding af frygt og chokering. Hvor kom al denne vrede fra? han var normalt ikke så nem at få op i det røde felt, men det her var ikke til at holde inde. Han fattede sig selv, slyngede elegant med hovedet som hvis en slange måtte fatte sig, og så ellers på hende endnu engang. Han måtte have set vanvittig ud før, nu så han blot ondskabsfuld og farlig ud. Han betragtede hende som hun roligt inviterede ham over til sig, så de kunne snakke uden publikum. Han tøvede få sekunder men tog så rolige skridt imod hende. Katten fulgte ham roligt, og da han kom tæt på hvæsede den faretruende af ham, han lo let af den, tog så fat i nakken på den, og smilede blot til den hvorefter den roligt lagde sig ned. Han smilede blot til den, og tog så plads ved siden af hende. Med opmærksomheden rettet mod katten åbnede han atter munden. "Fortæl mig hvad du har på hjerte kære kusine."

[fenella]

- - - - - - - - ❧ - - - - - - - -
• • • • •

[/font][/color] every legend tells of
C O N Q U E S T * A N D * L I B E R T Y
- - - - - - - - ❧ - - - - - - - - [/center]

Det gav et lille, og næppe synligt sæt i Fenella, da Drake uden varsel tog en vase og smadrede den mod væggen. Hendes ansigt der for et øjeblik siden havde været interesseret og spørgende, blev nu blankt og tillukket mens hun kneb øjnene hårdt sammen og så køligt på sin grandfætter. Hendes fyldige læber svandt ind til en smal, bleg streg og hun sagde ikke et ord. Betragtede ham blot intest mens han faldt ned igen. Først da katten lå i skødet på hende, åbnede hun munden og talte igen "Drake... vi skal have én ting på det rene..." hun lagde hovedet lidt på skrå mens han kom nærmere og slap ham ikke med blikket. Hendes stemme var lav og rolig, næsten for rolig i forhold til den faretruende glød der brændte i hendes blå-grønne øjne "Jeg finder mig ikke i at blive råbt af..." hun gjorde en kort pause og fortsatte så "Jeg finder mig ikke i, at du belærer mig..." hun gjorde endnu en pause og hendes stemme varså skarp at man ville kunne skære sig på den "Og jeg lufter i særdeleshed ikke mit beskidte undertøj i fuld offentlighed."

Hun flyttede let på sig da han satte sig på armlænet og sendte ham et advarende blik, da han tog fat i nakkeskindet på hendes hvæsende kat "Lad være med det... Bella bryder sig ikke om det kan du nok se." hun slap katten da den langede ud efter Drakes hånd med kløerne fremme og derefter sprang ned på gulvet og vimsede fornærmet mod sovesalene og Fenellas seng. Fenella selv så kort efter den før hun så på uret på sin arm og derefter udtryksløst på Drake. Hun rystede let på hovedet "Intet endnu, og så længe du insisterer på ikke at kunne styre dit temperament, så venter jeg hellere med at fortsætte vores snak en anden dag..." hun så sig hurtigt rundt og mødte op til flere nysgerrige blikke, der hurtigt blev slået ned. Hun så på Drake igen og rejste sig igen i en langsom glidende bevægelse "Når du er klar til at tale uden at råbe af mig, så er jeg nok kommet op med en plan for at minimere skaderne og vende det hele til vores fordel."
hun rakte op og strøg ham over kinden i en næsten kærlig gestus og smilede uden at det nogensinde nåede hendes blik "For nu burde vi komme afsted til aftensmad. Kommer du?" hun begyndte at bevæge sig mod trappen op fra krypten uden at se om han fulgte med, glad for muligheden for afbrydelse. Var de fortsat var hun sikker på hun selv ville have kunnet tøjle sit temperament.

❧ Tags; Drake Maverick
❧ Time; Eftermiddag
❧ Word Count; 530
❧ Outfit; here
❧ Notes; -
❧ Credits; Liebe at Caution

[/font]
[/left]
[/color]