A fool to forget

[Rachel Saskia Ivory]

Vinden ruskede arrigt i grenene udenfor på Hogwarts udendørsarealer, fik de fleste elever til at holde sig indenfor i varmen. Desuden var skoledagen jo også godt igang, så det var kun de yngre elever, der havde fri nu. Selv havde Rachel lige haft eliksir. Det havde altid været en af hendes stærke sider, også selvom det var sammen med slangerne. Hun havde det jo heldigvis sammen med de fleste af hendes fætre, der alle gik på hendes årgang og gjorde timerne lettere for hende.

Det var jo egentlig ikke fordi syvende årgang var specielt svært, især ikke når man nu engang var kløgtig, som Rachel var. Fagene havde egentlig aldrig, grundet hendes store interesse for magi og længsel efter at blive auror, interesseret hende og derfor kom det bare nemt til hende at koncentrere sig og score topkarakterer. Hun havde det dog med at forsvinde temmelig hurtigt efter alle eliksir-timerne, da hun altid prøvede at undgå at rende ind i Jake. Han blev tit sat ved hendes bord - noget Rachel hadede så inderligt. Desværre havde hun dog skudt sig selv i foden ved at glemme sin eliksirbog på sit bord og stormede tilbage til lokalet i krypten - heldigvis havde hun ikke nogle timer senere på dagen, men kunne bare snige sig op til opholdsstuerne lidt før aftensmaden.

Hun havde siddet ved samme bord som Gabriel denne eliksir-time og hun havde som altid sendt ham en del stjålne blikke, havde dog også grebet ham en enkelt gang eller to, mente hun nok. Han ville dog sikkert være gået, når hun kom frem - håbede hun da.

[Gabriel Caron]

Gabriel havde haft eliksir for I ikke mange minutter siden. Han var altid opmærksom i denne time, ikke fordi han brød sig om den men fordi læreren var så skrap og Gabriel var typen der ikke ønskede at blive afrettet på og derfor sørgede han for at få lavet sine ting og svare på de spørgsmål han blev stillet. Hans karakter var ret gode i faget, ikke de bedste man han var tilfreds med sig selv.

Eleksirtimerne havde han sammen med Gryffendoreleverne. Endelig havde han intet imod disse så længe han ikke blev tvunget til at sidde ved siden af en mugglerfødt hvilket der var en del af i Gryffendorkollegiet. Når det skete sørgede han for at gøre livet surt for denne elev og han havde efterhånden sørgede for at læreren ikke placerede en af disse ved siden af ham. En ting alle havde bemærket var at han sjældent sad ved siden af en pige. Læreren sørgede for at lade en fyr side ved siden af ham da pigerne bar faldt i staver og blev ved med enten at kigge på ham eller bare generelt være uopmærksom i timerne hvilket klart morede Gabriel. Denne time var Rachel dog blevet udvalgt til at sætte sig ved siden af ham hvilket han slet intet havde imod især fordi han havde bemærket anspændtheden over hendes fætre og bror da læreren havde sagt at de to skulle sætte sig sammen.

Han havde bemærkede at hun havde kastede blikke i hans retning og han havde faktisk ikke været spor diskret med sine blikke. Han havde endda med vilje sørgede for at kigge på hende med specielle blikke mens hendes bror så på og han havde set hvordan denne flere gang havde været tæt på at rejse sig men var blevet holdt tilbage af Adam.

Da timen var overstået havde han taget sig go tid med at pakke sine ting. Desværre var Rachel smuttede ret hurtigt så han havde ikke haft en chance for at sige noget til hende.. eller minde hende om deres sidste møde for hendes brors øre. Han havde stået og snakkede med læreren om nogle ting og da de havde snakket færdig havde læreren bedt ham om at smække døren efter sig. Han stod og pakkede sine ting sammen da Rachel dukkede op.

[Rachel Saskia Ivory]

Rachels brune lokker havde danset om hendes ansigt, da hun var stormet ind i det, som altid, halvkølige eliksirlokale. Det havde altid næsten frostgrader, så tingene kunne holde sig. Hun så dog hurtigt op, da det gik op for hende, at der var andre og hun så Gabriel, der stadig stod ved deres bord, tog sig god tid til at pakke sine ting ned. Roligt trådte hun tættere på, da de havde siddet ved samme bord og smilede svagt til ham, før hun vendte de brune øjne mod sin eliksirbog, der lå lidt under hans taske.

En svag rødmen var blomstret frem på hendes kinder som friske rosenskud om foråret, havde fået bragt en svag varme og glød til hendes ansigt. Det var egentlig ikke fordi hun, som altid, havde gjort så meget ud af sit udseende. De var jo på skolen og i undervisningsperioden var skoleuniformen jo påkrævet. Rachel havde dog, som altid, gjort lidt ved den og havde gjort vesten og skjorten mere passede til hendes figur, der elegant fremhævede hendes kvindelige former. Udover det bar hun ikke den sorte kappe, men kun det røde og gyldne slips, der var løsnet lidt, så hun kunne have knappet skjorten let op.

Hun kunne ikkelide at være for sammenknappet og kunne egentlig godt lide sit udseende, hvorfor så skjule sig bag en masse lag tøj? Forsigtigt trak hun en lok af det krøllede hår om bag øret.

"Hey Gabriel", sagde hun roligt med et charmerende smil og truttede eftertænksomt lidt med læberne, før hun atter slappede af i munden. Hvor for eksempel Adam havde en vane med at tage sig til næsen, når han tænkte, formede Rachel de bløde læber til et rundt o.
"Hyggeligt at rende ind i dig". Det var nu egentlig ikke fordi hun mente det, men fordi hun ikke så nogen grund til at blive uhøflig.

[Gabriel Caron]

Gabriel havde ikke kunnet andet end hæve blikket da hun stormede ind i lokalet. Et glimt dukkede straks op i hans øjne, et glimt af tilfredshed og munterhed. Han havde bemærket hvordan hun straks ændrede holdning da hendes blik faldt på ham hvor hun straks slappede af og virkede mere…cool? Der var intet smil at se på hans ansigt absolut intet. Alligevel var glimtet i hans øjne nok til at gøre noget specielt ved hans ansigt der fik det til at virke stærkt og tiltrækkende.

Den svage rødmen der var gledet over hendes kinder havde han skam bemærket. Den slags bemærket han altid, ja intet overgik hans blik, absolut intet. Den rødmen man så på hendes kinder udsprang vel af generthed og overraskelse, hos nogen dukkede den op i sammenhæng med skamfølelse og flovhed. Selv rødmede han aldrig.. ja aldrig! Han skammede sig aldrig over noget, blev aldrig generet over noget ja alt det der forgik omkring ham så ud til at være ret naturligt.. og rigtigt i hans øjne.

Af påklædning var han på samme måde som hende iført skoleuniform og selvom mange mente at uniformen var kedelig ud ja så formåede han lettere muskuløse krop, brede skuldre og højde at gøre tøjet mere spændende, ja det så nærmest elegant ud. Grønt klædte ham tydeligvis. Mange drenge på skolen så kiksede ud med slips, han tværtimod så ud til at være født til at gå i den slags tøj, jakkesæt og den slags altså.

”Godeftermiddag frøken Ivory” sagde han med en slangeagtig hviskende stemme der var så meget ham. Den kunne få folk til at gyse men kunne også for nogen betragtes som tiltrækkende. Han bemærkede hendes charmerende smil og nøjes med at bruge øjnene til at smile i stedet for læberne. Hun så ud til at tænke, det indikerede hendes snerpede læber der var formet som et o. ”Jamen tak.. og i lige måde.. at rende ind i Dem vil aldrig kede mig..” svarede han og fjernede sin taske fra bordet for at opdage at hendes bog havde ligget under hans. han samlede den op og rakte den mod hende ”Jeg går udefra at De kom efter denne..?” sagde han yderst charmerende.

[Rachel Saskia Ivory]

Rachel betragtede ham roligt, gengældte hans blik. Hun havde godt bemærket hans intense blikke i løbet og var rødmet hver gang, hun havde mærket hans hemmelighedsfulde, dybe øjne på sig. Eller, det vil sige lige indtil det sekund, hun bemærkede hvordan Aiden konstant hævede sig fra sin stil med knyttede næver og en spændt kæbe, for gang på gang at blive trukket ned på sin plads igen af Adam. Lige der elskede hun sin fætter, for at forhindre konflikter. Det havde dog desværre taget charmen fra situationen, at Gabriels blikke kun havde været for at irritere Aiden. Hun havde trods alt taget sin yndlings parfume på idag, selvom hun kraftigt prøvede at overbevise sig selv om, at det ikke var for Gabriels skyld.

Roligt lagde hun sine slanke fingre om bogens indbinding og lod blikket hvile på ham. Han irriterede hende faktisk grænseløst med sin facade. Hvorfor blev han dog ved, når hun havde gennemskuet at han kun ville irritere hendes familie?

"Drop det fine sprog, Caron", sagde hun køligt og hævede et slankt øjenbryn, før hun trådte helt tæt på ham, "Jeg ved du kun prøver at irritere Aiden og de andre." Hun stod nu så tæt på, at der var mindre end en centimeter mellem de to og varmen fra deres kroppe mødtes. Hendes brune øjne betragtede ham roligt gennem de fine, sorte vipper, der omkransede hendes øjne med en let bue.

[Gabriel Caron]

Hendes brors opførsel havde morerede ham og ja det var nok derfor han var sådan efter hende, fordi han kunne hidse Aiden sådan op. Han vidste at hans fætre var der til at holde ham nede og vidste derved at der ikke var en chance for at denne kastede sig over ham, ikke at Gabriel frygtede en konfrontation for han var altid klar til en. Hendes ord fik et såret udtryk til at dukke i hans øjne. ”Jamen Rachel.. De ved da at jeg snakker sådan til alle” de var ikke løgn. Kun hans nærmeste blev kaldt ved fornavn og blev snakket til ved Du´s.

Da hun havde trådt tættere på ham så han ned på hende med det samme udtryk og glimt i øjnene som før. Hendes direkte ord irriterede ham ikke og gjorde ham på ingen måde vrede. I stedet for så han ud til at nyde at hun stod så tæt på.”Det vil jeg ikke benægte.. men De må indrømme at man ikke kan andet med en hidsig bror som Deres” sagde han med en ærlig stemme og fortsatte ”Der er dog mere bag end blot lysten til at irritere Deres bror..” Han lukkede øjnene i enkelte skeunder og snusede den dejlig duft af hendes parfume. Han lod øjnene glide op igen og fangede hendes blik ”De dufter himmelsk” sagde han ligeud så på hende med et intenst blik.

[Rachel Saskia Ivory]

Rachel beholdt stadig den kølige maske i ansigtet, betragtede ham kun med den svage antydning af et smil og det let hævede øjenbryn. Hun lyttede roligt til hans ord uden at fortrække en mine. Roligt trådte hun tættere på ham igen, rykkede forsigtigt ansigtet tættere på hans. Det var egentlig mest hendes instinkter, der førte hende, men hun var egentlig slet ikke nervøs eller noget over at stå så tæt på ham. Hvis han ville have hende væk, ville han jo sige til eller noget?

Forsigtigt lod Rachel næsetippen glide mod hans kæbeindhugning, strøg hans bløde, sarte hud med næsetippen. Han kunne jo altid flytte hende, men så langt tænkte hun ikke. Hans ord havde fået hende lyst til at komme tættere på ham.

"Kunne sige det samme om dig." Hendes stemme var ikke andet en en lav hvisken mod hans øre. Hun bevægede sig ikke mere, for at give ham en chance til at reagere på hendes hurtige bevægelse i de få sekunder det var sket på.

[Gabriel Caron]

Den kølig maske hun havde anlagt generet ham ikke. Han var selvsikker og vidste hvordan hun havde det med deres underlige forhold. Ja de gengældte hinandens fysiske tiltrækning og det vidste de begge del. Han betragtede hende helt tavst da hun trådte helt tæt på ham. Langsomt og lydløst lod han tasken han havde haft i hånden glide ned på gulvet. Han ville nyde at se hendes bror dukke op lige nu men havde på fornemmelsen at han ikke var så heldig.

Hendes næsetipsberøring ved hans hud generet ham ikke men sendte en hedebølge gennem hans krop. Han nød skam den lille berøring ud over alle grænser men reagerede ikke på nogen måde, hverken skubbede hende væk eller tættere på sig.

Hendes få ord til svar kunne have fået et stort smil frem på hans læber, desværre måtte hun nøjes med det lille trækning ved hans mundvig. Hendes stemme fik et suk til at glide hen over hans tanker, ikke et hørligt suk. Hun udfordrede ham virkelig, men det vidste hun næppe selv. Hans reaktion på alle hendes bevægelser var en strøg hen over hendes kind og et let skub af hendes hoved så de faktisk stod og åndede hinanden i ansigtet. ”Tak for sidst..” hviskede han til svar og lod hovedet glide på skrå og blikket glide ind i hendes.

[Rachel Saskia Ivory]

Også selvom Rachel havde så meget imod deres forhold, så fysisk betonet det nu engang var. Hun vidste jo egentlig godt, at han egentlig bare udnyttede hende og det var derfor det var så uhyrligt vigtigt at Aiden aldrig måtte høre om dette. Derfor var hendes ører også spidsede, så hun ville kunne høre ethvert skridt udenfor døren, hvis han nu, af underlige grunde, skulle komme at tilbage og gribe dem på fersk gerning.

Gabriels varme hånd mod hendes kind fik en svag skælven til at glide gennem hendes krop og hendes øjne søgte straks hans, da hun roligt lod blikket glide ind i hans dybe øjne. Et svagt smil spillede i hendes mundvige ved hans hvisken og hun lod næsetippen stryge over hans, bragte derfor deres læber tættere, så hendes fyldige underlæbe berørte hans. Hun modstod en svag lyst til at nappe ham i læben, men betragtede ham bare roligt.

”Jaeh, man håbede jo lidt vi ville rende ind i hinanden under lidt mere.. private omstændigheder” hviskede hun roligt og havde fortsat næsetippen mod hans, lod to fingre vandre op ad hans bryst.

[Gabriel Caron]

Da hun flygtigt lod sine læber strejfe hans var det næsten helt umuligt at holde sig tilbage længere. Han lukkede øjnene i mindre end et sekund for lige at komme sig over den fysiske tiltrækning han følte. Det prikkede i hans hænder efter at tage fat i hendes, det prikkede i hans læber efter at trykke dem mod hendes.


“Vi kan sagtens finde noget privat..hvis De ønsker det” ja selv under sådanne omstændigheder så droppede han ikke sin høflighed. Hans ord var ikke spor kompliceret at forstå men alligevel ventede han ikke på svar. Han lod sine læber trykkes mod hendes i et hedt og krævende kys. Langsomt gled armene rundt om livet på hende og han pressede hende ind mod sin krop ikke hårdt men alligevel så hans bryst var pressede mod hendes.

[Rachel Saskia Ivory]

You drive me crazy ,
Drive me wild

Ved hans ord sendte Rachel ham et koket smil, men nåede ikke andet, før Gabriel havde trykket sine bløde læber mod hendes i det hede kys. Krævende lod hun læberne glide mod hans og lod omgående øjnene glide i, snoede armene tæt om hans nakke, mens hans ligeså gled om hendes liv og fik hende trukket ind til ham. Et lavt suk gled over hendes halvtadskilte læber, men druknede i kysset og blev aldrig hørt.

Forsigtigt snoede hendes fingre sig ind i hans mørke lokker, knugede forsigtigt hans hoved mod sit, da hun lod tungespidsen stryge over hans underlæbe. Det var utroligt som han altid kunne få hende til at gå med på alt, han havde i tankerne. Hun var bare ude af kontrol til at tænke klart så snart han var i samme lokale som hende.

Rachel tog en dyb indånding gennem næsen og lod hans lækre duft fylde sin næse og sine lunger, nød at stå så tæt på ham. Det var som gik der elektriske træk gennem hende ved hver eneste berøring mellem dem og det kriblede i hende efter på en måde at komme tættere på ham, selvom de allerede stod nærmest klistret op af hinandens kroppe i det hede favntag. Han gjorde hende sindssyg, fik hende helt vild af længsel efter hans berøringer.

[Gabriel Caron]

Han nød skam kysset alt andet han påstod ville være løgn. Dog var der noget han nød højere end hendes læber der var klistrede mod hans egen, nemlig hendes reaktion. Han havde set den reaktion før, under deres sidste møde hvilket fik ham til at reagere lige så voldsomt inden i. Han havde dog i modsætning til hende hold på sig selv og skulle han ønske at bryde kysset ville det ikke være spor svært selvom han ønskede det absolut modsatte af at bryde dette.

Han fornemmede hvordan hendes tungespidse strejfede hans underlæbe og skilte forsigtigt sine egne læber i kysset uden at give slip på hende. det værste der kunne ske var at en lærer ville dukke op hvilket var slemt nok i sig selv, det var nok også grunden til at han var opmærksom på enhver fremmed lyd. Forsigtigt lod han tungespidsen møde hendes, forsigtigheden i denne berøring var nok underlig i sammenligning med den alt andet end forsigtig bevægelse han nu foretog. Han skubbede hende op at sidde på det bord de havde siddet ved for ikke lang tid siden. Til trods for denne bevægelse brød han ikke kysset.

Han var ekstrem bevidst om sig selv, og sine bevægelser med. Han ville selvfølgelig ikke trække tøjet af hende midt i det hele men hvem sagde at han ikke havde planer om at pirre hende lidt og sætte hendes lyster i gang på ny. Han vidste at hun hadede ham hvilket blot gjorde legen sjovere, hun vidste at han var farlig men tiltrækning var vidst for stærk til at de bare kunne holde sig fra hinanden. Han takkede gud – hvis sådan en da fandtes – for at hun var fuldblods for det ville straks have været slemt hvis hun ikke var.

[Rachel Saskia Ivory]

You drive me crazy ,
Drive me wild

Rachel ville egentlig også sagtens kunne bryde kysset hvert sekund, men på stående fod var det jo intet, hun havde lyst til. Hvorfor skulle hun også det, når hun jo selv havde lagt op til det? Hendes øjenlåg sitrede svagt, da hans læber gled fra hinanden og hans lækre, søde ånde gled ind i hendes mund, før Gabriels tunge ramte hendes. Aldrig ville hun selv kunne havet beskrive følelsen, der straks væltede igennem hende som en uovervindendelig flodbølge, der sendte chokbølger gennem hende, fik hende til at genvinde fuld kontrol over sig selv i et kort sekund, før hun blev skubbet op på bordet, de efterhånden havde ryddet. Hendes tanker gik dog langtfra til deres tasker, der begge havde fundet et nyt ståsted på gulvet, men det faktum at de var så tætte på hinanden ved bordet.

Havde han ikke skubbet hende op på bordet, var hun nok smuttet, da hun i det korte sekund havde genvundet kontrollen over sine handlinger og reaktioner, men Gabriels lille overraskelse havde tvunget hende direkte tilbage i den lettere forbløffede tilstand hun havde været i et par sekunder før. Langsomt fik hun trukket læberne fra hans, men lod dog ikke stoppe deres lille leg, der havde kørt så længe. Hvis han kunne gøre hende sindssyg, måtte hun da også prøve at gengælde det.

Forsigtigt vendte hun læberne tilbage mod hans kæbelinje og fulgte den i form af små kys og nap langs den rene afrunding på ansigtet, hans kæbe dannede, før hun strøg ned mod indhulingen, der skulle fortsætte til halsen, nappede ham forsigtigt i den sarte halshud. De fleste drenge, og jo også piger faktisk, var ekstremt sarte omkring lige det område og nød den slags.

[Gabriel Caron]

Han nød legen mere end han måske havde troet at han ville. Følelsen af hendes bløde fugtig tunge mod sin egen fik hans krop til at blive helt elektrisk og nu hvor han havde skubbede hende op at sidde på bordet lod han den ene hånd glide ned og tage hårdt fat om bordet uden at bryde kysset. Han havde sådan en lyst til at skubbe hende ned på ryggen og bare flå tøjet af hende men beherskede sig. Det var næppe klogt og han ønskede ikke at blive smidt ud af skolen på grund af en Ivory, hellere ej ønskede han at blive sigtet for voldtægt. Det ville dog morer ham at stå ansigt til ansigt med hendes bror, hvor vil han nyde en duel!


Han havde på fornemmelsen at havde han ikke skubbet hende op på bordet havde hun standset kysset og måske gået sin vej, så om det bare var ren indskydelse eller om han havde vidste at han måtte gøre noget ellers ville hun skride anede han ikke. Han valgte at tro på det sidste blot fordi det føltes bedst. Da hun brød kysset standsede han hende ikke. Hans øjne der havde lukket sig for ikke så længe siden gled op og hen betragtede hende ganske roligt.


Hendes forsigtighed generede ham ikke, ikke i starten i hvert fald. De små kys hen over hans kæbelinje og som gled videre ned mod hans hals pirrede ham ganske rigtigt. Han lod hovedet glide til den modsatte side så hun kunne komme til. Imens havde han løsnede grebet om bordet og lagde hånden glide op ad hendes knæ. Han måtte huske sig selv på at takke den der fik ideen til at pigernes uniformer skulle bestå af nederdel.

[Rachel Saskia Ivory]

You drive me crazy ,
Drive me wild

Ligesom Gabriel nød også Rachel deres lille leg. Hun havde ellers troet hun ville føle sig klam og udnyttet, men det var egentlig meget sjovt. Det gik jo hedt for sig, da de havde svært nok ved at styre sig i hver deres ende af lokalet. Når de så blev sat så tæt på hinanden, kunne det jo på ingen måde i verden ende godt. Et eller andet sted ønskede hun jo bare at han fik skubbet hende helt ned på bordet, viste hende hvad han virkelig ville, men hun kunne jo ikke være sikker på at hans tanker havde båret ham samme sted hen som Rachels havde. Han var ikke just den letteste i verden at tolke, men det gjorde blot alt lidt sjovere, lidt farligere.

Forsigtigt rykkede hun sig lidt frem på bordet, så han nu stod helt inde mod hende mellem hendes, siden hun havde siddet på bordet, spredte ben. Det virkede både helt underligt og så samtidig helt rigtigt at han var så tæt på hende, selvom dybe tanker ikke lige var det, der styrede hende lige i dette sekund.

Rachel fortsatte roligt op mod hans øre og nappede ham blidt i øreflippen. Ens kropsduft var altid stærkest omkring nakken og halsåbningen og det var skam noget hun bemærkede. Gabriels kropsduft var intet mindre end fantastisk og forførende, og hun åndede tungt, sukkede lavt mod hans øre. Hun bemærkede godt den varme hånd, der var begyndt at stryge op langs hendes knæ og lidt under nederdelen. Det fik bragt et svagt smil frem på hendes læber, men hun gjorde intet synderligt ved det.