A fool to forget

[Gabriel Caron]

Hvis hun havde planer om at stoppe ham så kendte han intet til dem endnu. Da hun rykkede sig på bordet og havde benene på hver side af ham lod han den anden hånd skubbe hendes krop helt tæt ind til hans. Hans hånd gled ind under hendes nederdel og op ad hendes lår. Han kunne føle hvor varm hun var og nød denne forførende varme.

Da hun nappede ham i øreflippen og sukkede mod hans hals måtte han undertrykke et suk ved følelsen af hendes varme ånde mod sin hals. Hånden som havde hvilede mod hendes ryg gled videre op ad hendes ryg og om på den anden side så den hvilede lige under hendes bryst. Uden spor besvær og med nærmest en erfaren bevægelse fik han knappede den midterste knap på skjorten op men gjorde heller ikke mere.


Hun duftede helt vidunderlig, en berusende duft da gjorde ham halvt om halvt ør i hovedet. Forsigtigt trykkede han sine læber mod hendes skulder og bemærkede at de to øverste knapper på hendes skjorte ikke var knappede hvilket kun var til hans fordel. Sådan som han stod kunne han se direkte ned i hendes kavalergang hvilket ikke var et dårligt syn. Hans læber gled hen over hendes øre ”Lad mig få dig" hviskede han forførende, kærtegnende og yderst blidt i hendes øre.

[Rachel Saskia Ivory]

You drive me crazy ,
Drive me wild

Det var som drejede alle Rachels sanser omkring Gabriels hånd, der efterhånden fik fundet vejen op af hendes nøgne lår. Hun havde jo altid kun knæstrømper på, som skoleuniformen jo påkrævede. Heldigvis var hendes ben glatte og bløde som altid, da hun gik meget op i kropspleje af sig selv. Hendes øjenlåg skælvede kort ved berøringen og gled næsten helt i, før hun atter blev nogenlunde klar i hovedet, fulgte hans hånd med sanserne. Det var som spredte han små elektrochok gennem hende hver gang han udforskede et nyt stykke af hendes nøgne hud.

Hendes opmærksomhed blev dog straks splittet da hans anden hånd pludselig gav hende en ting mere at forholde sig til ved at bevæge sig ned til under hendes bryst. Det stoppede et kort sekund hendes åndedræt, fik hendes hjerte til at skippe et slag, før det atter hamrede mod hendes brystkasse, pumpede adrenalinen hurtigere ud i hendes system. Det gik også ganske hurtigt, da han fik løsnet endnu en knap i hendes skjorte, selvom hun dog ikke gjorde noget for at stoppe ham.

Hendes tanker langt fra kontrollerede, men flafrede forvirrende rundt i hendes hoved, gjorde hende, ligesom Gabriel, lettere ør i hovedet. Igen fik hans hvisken taget pusten fra hende og hun sukkede lavt, noget der svagt kunne lyde som ’Caron’, men der kom ikke nogle tydeligere ord over hendes læber. Han havde fået hende hylet helt ud af hende. Hun begærede ham så sindssygt, men at sige ja?

[Gabriel Caron]

han kunne tydeligt se at hans strøg og kærtegn påvirkede hende dybt. Han strøg hendes kind og skubbede hende blidt tilbage. Han strøg hendes kind videre og tog blidt fat om hendes hage så hende i enkelte sekunder ind i hendes øjne og trykkede sine læber mod hendes. Han skubbede hendes nederdel længere op og lod sin hånd glide længere op ad hendes lår.

Han skilte blidt hendes læber og strejfede dem med sin tunge i en vild og hektisk leg. ”Jeg har ønskede dig så længe..” hviskede han da han brød kysset kort men lod straks sine læber trykkes mod hendes igen. Hans krop skreg nærmest efter hende. De var så forskellige, ja som plus og minuspoler og nok derfor de følte sig so m magneter, derfor de blev tiltrukket af hinanden på den måde.

Han strejfede hendes ene bryst lod sine fingre stryge hendes trusser. Han trak vejret idet han kort brød kysset og forsøgte at fokusere hvilket ikke var så let længere. Han lod panden hvile mod hendes og så ind i hendes øjne idet han knappede endnu en knap på hendes skjorte op.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde haft en ret stille dag. Under eliksirtimen var der dog blevet udvekslede blikke mellem hans søster og den klamme slange, Gabriel Caron. Havde det ikke været for Adam havde han kastet sig over Gabriel midt i timen. Hvorfor havde han også fået det navn, han brude hedde slange eller svin eller sådan noget.

Han havde set at Rachel havde forladt lokalet ret hurtigt og ville have fulgt efter hende men havde han været nød til at samle sine bøger sammen og havde forladt lokalet lidt for sent og så havde han ledt overalt på skolen og endt med at tage tilbage til klasselokalet de havde været i. På vej tilbage til lokalet kunne han høre nogen puslen og blinkede flere gang forundret men var gået beslutsomt hen til lokalet alligevel med lette ret stille skridt.

Fordi han havde været så meget rundt for at lede efter Rachel havde han ikke været op at skifte så han var endnu iført skoleuniformen. Løvernes skoleuniform som sad flot på hans krop og i modsætning til mange unge mænd så sad tøjet rigtigt selvom skoledagen var slut. Slipset havde han dog løsnede en smule.

Han åbnede døren til elikisrlokalet og måtte lige lade øjnene vende sig til den lette mørke. Han kunne se to personer derinde og da han trådte ind og øjnene to sekunder efter havde vendt sig til det lette mørke tabte han underkæben. Stod den bums og gramsede på hans søster. Raseriet kunne ses i hans øjne og staven dukkede op i hans hånd ”Fjern dine klamme fingre fra min søster!” hvæssede han.

[Rachel Saskia Ivory]

You drive me crazy ,
Drive me wild

Rachel lod sig roligt skubbes tilbage til hendes gamle siddested og betragtede ham roligt op gennem de mørke, buede vipper, der så fint omkransede hendes dådyragtige, brune øjne. Det kom dog ikke bag på hende, da Gabriel atter trykkede sine læber mod hendes og hun sukkede svagt mod hans bløde læber, gengældte nærmest som en selvfølge kysset, mens hun stadig fulgte hans hånd selv med lukkede øjne. Det var ikke så svært, når han konstant bevægede sig på mere sart hud.

Hans hede hvisken fik varmen til at skylle op i hendes i forvejen varme kinder og hun trykkede igen læberne mod hans. Hendes hjerne var fuldkommen blottet for tanker, da alt hun kunne fokusere på der, var hans fantastiske duft og næsten umenneskelige krop og så selvfølgelig de helt igennem dyriske instinkter, der hårdt styrede hendes krop i de sekunder. Næsten automatisk trykkede hun brystet lidt mod hans fingre, da de flygtigt strefjede det, men blev dog straks mere opmærksom på hans fingre, der var nået op mod hendes underliv og det stof, der dækkede det. Af ren refleks rykkede hun, lidt i chok, sig væk fra ham.

Det viste sig at være en fornuftig reaktion, da døren fløj op i næste sekund og lukkede en bølge af lys ind. Hun måtte vænne sig lidt til det nye lys, men alligevel var der ingen tvivl om hvem personen i døråbningen var. Aiden. Hun ville kunne genkende ham selv i blinde. Hans ord gav et sæt i hende. I den sidste tid havde rummet kun været fyldt af deres tunge åndedræt og hede hvisken.

Rachel nærmest hoppede ind i Gabriel i et forsøg på at komme ned fra bordet, skænkede ikke sin halvtåbnede skjorte – der jo efterhånden havde blottet det meste af hendes overkrop – en tanke.

[Gabriel Caron]

Hendes reaktion da han strejfede hendes trusser undrede ham ikke. Han havde inderst inde vidste at hun ville stoppe på ham på et eller andet tidspunkt. Desuden var det jo hans egen skyld, han var gået til den for hurtigt så han kunne ikke andet end skræmme hende på den måde.

Hans blik blev vendt mod døren idet den gik op. Han havde i enkelte sekunder været uopmærksom og derfor havde han ikke hørt Aidens skridt. Et svagt smil gled hen over hans læber. Drama! Han bemærkede staven i dennes hånd men det så ikke ud til at skræmme ham. han kom af vejen så Rachel ikke stødte ind i ham da hun sprang ned. Hans svar til Aidens ord var en ganske roligt ”Din søster synes åbenbart ikke de er klamme” hans blik var nydende da den kort gled hen over Rachel.

Han vidste at det kunne være farligt at tirre ham på den måde især fordi det var Aiden der stod med staven og ikke ham. Nævekamp ville det næppe blive, Gabriel gad hverken ødelægge sit hår eller sit tøj så med en enkelt og hurtig bevægelse havde han trukket sin egen stav men ikke rettet den mod Aiden, han ville nødigt være den der angreb først, nej han skulle have en grund til at angribe.

[Aiden Kane Ivory]

Da Rachel flyttede sig så Aiden ikke på hende men havde blikket rettet mod Gabriel. Han stod trods alt foran en slange og sådan nogen kunne bære en voldsom gift så man måtte være opmærksom. Aiden kendte ikke Gabriel spor godt selvom de gik i klasse sammen, han havde dog hørt rygterne og de var nok. Mange piger var faldet for ham og ikke på nogen gode måde, det sidste Aiden ønskede for Rachel var at falde for ham her.

Hans blik forlod kort Gabriel og gled hen over Rachel. Blikket var ikkehadefulgt han ville næppe ende i samme situation som sidst selvom dette var meget værre end sidst. I stedet var blikket mere rolig, nærmest udtryksløst. Han gjorde tegn til at hun skulle komme hen til ham og stod med staven rettet mod Gabriel. Dennes ord fik halvt om halvt hylede Aiden ud af den men han beherskede sig. ”Nej måske ikke nu.. men det skal hun nok komme til når din magi har sluppet sit tag i hende” svarede han spidst. Han havde lyst til at sige mere men lod være.

[Rachel Saskia Ivory]

ooh, baby, I’m a fool for you ,

Var der noget Rachel ikke havde taget med i sit lille regnestykke af virkeligheden, var det det at Aiden ville brase ind. Hun havde en lille replik klar til alle, men lige præcis hendes elskede tvilling var hun mundlam overfor. Hun frygtede hans raseri, der havde smadret deres forhold godt og grundigt på det sidste, men han så mere eller mindre fattet ud ved synet af dette, virkede kun rasende på Gabriel. Ved lyden af dennes svar, vendte hun sig mod ham og hævede skeptisk et slankt øjenbryn, så hendes ellers så glatte pande krølledes fint.

”Du drømmer, Caron” hendes stemme var ikke længere den hede hvisken eller blide ord til ham. Nej, hver gang der var andre til stede var hendes ord kølige og rolige overfor ham. Roligt fandt hendes fingre den åbne skjorte og lukkede langsomt knapperne. Alligevel var der en stærk rødmen i hendes kinder. Det kunne slet ikke undgås, når hendes bror lige havde grebet hende i næsten at give sig hen til den så dårligt omtalte slange, der var kendt for at droppe piger direkte efter at have ligget med dem. Med værdige skridt trådte hun væk fra ham, rettede lidt på sin nederdel, der smøg sig så fint om hendes blødt vuggende hofter.

Alligevel gik hun ikke helt hen til tvillingen, stoppede op næsten midt mellem dem og så tilbage til Gabriel, åbnede kort munden som for at sige noget, men lukkede den atter. Det var jo ikke fordi han på nogen måde havde tvunget hende til noget. Hun var selv gået, endda meget mere end frivilligt, med til det hele.

[Gabriel Caron]

Gabriel kunne have leet men da den slags ikke var en del af hans natur var der ingen latter der forlod hans læber. I stedet betragtede han dem på skift med morskaben tydelig malede i øjnene. Aidens svar og Rachels med fik et lille smil til at glide hen over hans læber. ”Det tror jeg næppe.. jeg kan endnu føle din varme bløde hud mod mine fingre og den søde duft der hviler over dig” svarede han ganske kort. At hun nærmest benægtede det hun følte noget for ham selv hvis det kun var fysisk og det morede ham. Hans blik forlod hende og gled hen over hendes tvilling som så noget så vred ud.

Han samlede sin taske op og lod den glide hen over den ene skulder med en let og elegant bevægelse. Han strøg hånden gennem håret, lå de lange slanke fingre glide så langsomt og elegant gennem det ikke så lange hår. Staven stak han tilbage på plads, en svaghed hvis Aiden skulle angribe men han regnede ikke med det, knægten ville blive straffet hårdt for Gabriel skulle nok få sin hævn.

[Aiden Kane Ivory]

Gabriels svar fik ham til at knytte næverne og spænde musklerne. Han brød sig slet ikke om at vide at denne øgle havde været så tæt på hans søster. Han burde have vidst det.. han burde have været hurtigere mere opmærksom. Han hadede sig selv i de næste sekunder der gik men han hadede Gabriel langt mere. Han ønskede mest af alt at udrydde ham, fjerne ham fra jordens overflade hvis det var muligt. Halspulsåren var tydelig på Aidens hals og den dunkede hårdt af vrede. Tænderne var bidt hårdt sammen og grebet om staven blev strammere.


”Hold kæft!” brølede han og begyndte at lade forbandelser glide gennem sit sind for at finde den rette at slynge ud efter ham. forhåbentlig kunne han finde en der kunne sætte ild i Gabriels hår eller pille hans øjne ud eller noget i den retning. Han ville nyde at få ham til at tabe underkæben eller se ham blot i det hele taget forbløffede. Han vidste at hvis han gjorde denne mand noget ville han få noget hårdt til gengæld men af en eller anden grund var han ligeglad. Dette angik hans familie og hans søster!

[Rachel Saskia Ivory]

you set my soul alight ,

Rachel stirrede rasende på Gabriel ved hans svar til dem begge, men hans ord var jo sande. Hun mærkede også stadig følelsen af hans varme fingre mod sit lår og det ville være en løgn, hvis hun så meget som tænkte på at hævde, hun ikke havde nydt følelsen af det. Alle hendes tanker kørte rundt om hans kærtegn af hendes krop og hvor tæt de havde været på at været. Varmen strøg op i hendes kinder og bragte en klar rosa farve med sig, der blomstrede fint frem. Det gav et sæt i hende, da Aiden pludselig råbte op og hun så forskrækket hen til sin elskede tvilling. Hun havde jo stået lidt i sine egne tanker og havde derfor slet ikke forberedt sig på et sådant udbrud. Hurtigt gik hun til Aiden og lagde hånden på hans overarm.

”Aiden, han er ikke det værd. Kom nu bare..” Hendes blik gled ned af hende selv, hvor skjorten stadig stod åben og hendes fingre gled hurtigt over åbningen, hvor hun i en vant bevægelse fik lukket knapperne. Hendes kinder var stadig brændende varme af den rødme, der havde siddet i dem den sidste tid. Det var også derfor hendes store, brune øjne ikke fandt Aidens, men at hun halvt vendte sig om og kastede et blik på Gabriel. Han så intet mindre end fantastisk ud som altid også selvom hun havde rodet i hans hår. Hans hals glitrede svagt efter hendes lipgloss, da hun jo havde kysset og nappet hans hals adskillige gange. Den var heldigvis ikke klædende, hendes gloss, da hun også selv hadede klistrede læber.

[Gabriel Caron]

Gabriel kunne være kommet med en hård kommentar da Rachel sagde at han ikke var det værd men lod være. Han havde ingen planer om at skræmme hende væk når han endnu ikke var færdig med hende så det nyttede ikke noget at sige noget hårdt der bare ville ødelægge hans planer. Desuden ville han nødigt blive skuffet over ikke at få lov til at udforske hendes krop. Han måtte lære at være lidt mere tålmodig, jo for han orkede virkelig ikke at brygge noget sammen som kunne lokke hende i hans fælde som han havde gjort med andre piger. Nogen vil nok tro at han havde gjort den slags fordi han var blevet afvist hvilket ikke passede, han havde blot ønskede at komme hurtigt ind på livet af dem og det havde været den eneste måde.

”Hvis De ikke har i sinde at kaste en forbandelser må jeg bede Dem om at flytte Dem så jeg kan komme forbi” Gabriel var gået hen imod dem og formindskede afstanden betydeligt. Han stod nu ganske få centimeter fra Aidens stav som var rettet mod hans bryst. Kastede han en forbandelse vil den ikke ramme forbi. Gabriel vidste dog at Aiden lignede ham på et punkt, som var at denne ikke ville være den første der angreb, det var vel imod hans ære.. som muligvis havde været tæt på at blive krænket. Hans blik hvilede udtryksløst på Aiden og uden at blive vendt mod Rachel som stod med armen over hendes brors.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden var vred men han havde ikke mistet besindelsen endnu hellere ej overblikket. Han vendte blikket kort fra Gabriel idet hans søster var kommet hen til ham og lagt armen over hans. Han bed tænderne hårdere sammen og en forbandelse truede med at forlade hans læber men han tog hendes ord til sig dog uden at sænke sin stav. Han sørgede for ikke at se direkte på Rachel da denne begyndte at knappe sin skjorte sammen. Havde hun virkelig ladet den slange gå så vidt at han var begyndt at klæde hende af? Var dette endelig første gang Gabriel havde lagt en finger på hende? han tvivlede sådan som det havde set ud da han var dukkede op havde det set ud som om de havde prøvede dette flere gange.


Da Gabriel kom hen imod ham og standsede få centimeter fra hans stav bed han tænderne hårdere sammen hvis dette var muligt. Hans ord kunne have hylede Aiden helt ud af den hvis Rachel ikke havde været der og han ville med glæde have kastet sig over Gabriel og flænsede ham med næb og klør. Han valgte dog at bide stoltheden i sig da han kunne se på Gabriel at denne vidste at han ingen planer havde om at kaste forbandelsen over ham, og dog havde Aidens blik nogle øjeblikke set ret truende og beslutsomme ud så noget tvivl måtte Gabriel da nære? Aiden trådte til side så døren var helt fri og denne kunne skride, staven sænkede han dog ikke så han kunne bruge den hvis slangen alligevel valgte at angribe.

[Rachel Saskia Ivory]

supermassive black hole ,

Noget i Rachel skreg efter at få Gabriel til at blive. Der var intet, hun hellere ville end bare at komme tæt med ham, mærke hans varme hud mod sin og hans læber mod hendes hud igen, men Aidens afbrydelse havde været dyr og hun vidste ikke om hende og Gabriel nogensinde ville kunne komme noget, der mindede om tæt igen. Forsigtigt vendte hun ansigtet mod Gabriel, der nu stod så tæt på, at hun atter kunne dufte ham, velvidende at Aiden aldrig ville kunne se hendes ansigt. Forsigtigt blinkede hun til Gabriel, der nu stod overfor hende, sendte ham et koket smil til ham, før hun atter vendte sig mod sin bror.

”Jeg går op i opholdsstuen” Hendes stemme var kølig overfor dem begge, da hun mente at de lige nu opførte sig barnligt især efter Aiden tit havde været irriteret, fordi Rachel ikke lod ham gå. Åbenbart levede han ikke selv efter sine egne regler. Hun sendte dem begge et skævt smil, før hun forlod eliksirlokalet, håbede et eller andet sted at Gabriel og hende snart ville ses igen, for hun var da slet ikke færdig med ham. Nej, det var helt klart at hun nød at tilbringe tiden med ham også selvom han bare var en forfærdelig slange, som hun virkelig hadede.

//OUT

[Gabriel Caron]

Gabriel bemærkede naturligvis at Rachel blinkede og kunne ikke lade være med at fryde sig over at hendes bror stod der og spillede helt uden t ane at hans søster havde kastede sig ud i det med arme og ben. Da hun forlod lokalet med den kølig stemme som om hun hadede dem begge eller afskyede dem begge. Han lod hende gå sin vej og stod og ventede med blikket rettet mod Aiden et stykke tid inden han fulgte hendes eksempel og forlod lokalet.

///out