It is cold

[Aiden Kane Ivory]

Det var sidst på eftermiddagen, solen stod skævt på himlen og inden længe ville den være fuldkommen bort. Klokken var hen imod 16 og det betød at der var en time til solen var helt væk. Han havde spurgt Lily om de skulle tage på De Tre Koste og det havde hun sagt ja til. Han håbede på at de både kunne hygge sig og snakke. Det sidste var der ikke mange chancer for. Han havde ventet på hende ved skoleporten så de kunne følges ad. Det gik ikke at lade hende gå alene derned når det var så sent som det var, ikke fordi hun ikke var en fantastisk magiker og godt kunne passe på sig selv men det var bedst at følges og for det andet så var den af ren høflighed og venlighed. Begge ting noget han var meget kendt for. De havde fulgtes ad med den kølige vind i ansigtet og håret der blafrede hver gang en vindstød gled ind over dem. Han strøg hånden gennem håret flere gange og blev efterhånden mere og mere bevidst om hvor holdt det var så stive som hans fingre blev. På vej til De Tre Koste sludrede de og skolen og generelt om hvordan dagen var gået. Selv var han iført en sort kappe med hætten der gled af hver gang et hårdt vindstød ramte ham, ind under kappen var han iført mørke blå jeans og en grå trøje med v-udskæring ved halsen. Trøjen var ikke spor tyk men heldigvis var kappen det til gengæld så han frøs ikke så meget. De tykke sko sørgede for at hans fødder heller ikke frøs. Han åbnede døren til De Tre Koste og straks strømmede varmen ud imod dem samt larmen som var så overvældende. Han holdt døren for hende og lod hende gå ind først. "Man skal virkelig til at finde vintertøjet frem" sagde han grinene med sin blide og varme stemme.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily vidste godt, at det var meget sent at tage til Hogsmeade – meget senere end eleverne egentlig måtte, men det var Lily ærligt talt ret ligeglad med. Det handlede bare om at være på god fod med værten på de tre koste, og undgå eventuelle lærere. Desuden regnede hun ikke med, at det kunne resultere i meget mere end en sveder, skulle de på mærkværdigvis blive taget i det. Ud over det skete det ret hyppigt at eleverne tog til Hogsmeade i tide og utide – de ældre i hvert fald.

Lily kom traskende ud af slottet, og fik øje på Aiden der allerede stod og ventede på hende. Toppen af hendes hoved var dækket af en fin strikhue i en falmet rød farve, med en blomst i samme farve på siden. Om halsen og på hænderne bar hun tørklæde og handsker i nøjagtigt samme kulør. Hendes lange, blonde krøller dansede ned af hendes ryg og faldt næsten i et med den hvide vinterfrakke, hvor et par ben stak ud under. På fødderne bar hun et par varme støvler, der muligvis så lidt klodsede ud, men bestemt holdt kulden ude.

Det tog dem lidt tid, at komme til Hogsmeade på grund af den stride vind, og da varmen kærtegnede dem, som de trådte ind i kroen, smilede Lily uvilkårligt. Mens hun var i færd med at tage handskerne af, så hun over på Aiden der netop sagde noget. Lilys kinder var røde af kulden, og gav hendes ellers blege ansigt mere farve end sædvanligt, og håret var en smule vindblæst.

”Det er vi nogen der for længst har gjort, Aiden!” svarede hun og vippede en enkelt gang med øjenbrynene. Hun proppede handskerne ned i den lidt for lille jakkelomme og satte kursen mod disken, stærkt regnende med at Aiden ville følge efter.

”En kop te tak. Earl Grey.” sagde hun venligt til manden bag disken. En ting var, at de i det mindste havde almindelig mugglerte herinde. At det så ikke solgte så godt, var en anden sag. Lily stak hånden i den modsatte lomme, af den hun havde proppet handskerne i, og trak et par kobbermønter op.

tag; aiden ivory

[Aiden Kane Ivory]

Han lo af Lilys svar. Ja han var måske ikke så hurtig som de andre men han var heller ikke typen der frøs særlig meget normal tog først trak I vintertøjet når vinteren virkelig tog til. ”Ja undskyld jeg er langsom” sagde han leende. Ja han var langsom i det her måske men på banen var han.. ja lynet!

Han fulgte efter hende hen til disken og lod hende om at bestille først inden han selv henvendte sig til manden ”En varm chokolade” sagde han med sin venlige blide tone og lade hånden over hendes arm som hun havde stukket i lommen ”Hvad vil folk ikke sige” sagde han drillende ”Jeg inviteret sig.. jeg betaler” han havde allerede trukket nogle mønter op ad lommen og lagt dem på disken. Manden tog imod hans penge inden Aiden førte hende hen til et ledigt bord i et hjørne. Han trak stolen ud for hende inden han selv satte sig overfor hende og lagde kappen på en tredje stol.

”Hvordan har din dag været” spurgte han mest for at bringe en samtale op. de havde jo kendt hinanden et stykke tid nu og han kendte hende skam også fra sin fætter, Adam, som havde drevet ham til vanvid med måden han behandlede pigerne på grund af hende.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Hans kommentar fik Lily til at le en klar, klingende latter og hun rystede let på hovedet af ham.

”Så længe du kan få enden med dig på Quidditchbanen, er der vist ingen der brokker sig,” drillede hun, og kiggede på ham over skulderen, mens hun stod ved disken. Hun havde næsten fået pengene op af lommen, da Aiden bremsede hende, og hun sendte ham et strengt blik, men lod være med at diskutere. Hun kendte ham godt nok til at vide, at det ikke nyttede alligevel.

”Du bliver jo fattig, hvis jeg skal blive ved med at leve på din bekostning.” sagde hun og himlede teatralsk med øjnene, mens manden bag disken satte en kop te, i en stor, blomstret porcelænskop foran hende, og hun takkede ham let. Med en forsigtigt bevægelse tog hun koppen, og forsøgte ikke at spilde ned over sine fingre, mens hun med tungen lige i munden bevægede sig efter Aiden, og lod ham vælge deres plads.
Da hun med stor forsigtighed satte koppen, knappede hun sig jakke op og lagde den på stolen sammen med hatten. Hun var indenunder iført en grå strikkjole og et par sorte strømpebukser, som hun febrilsk rettede på.

”Lang! Seriøst. Jeg har siddet og kæmpet med min botanikstil hele dagen.” sagde hun dramatisk, som om hun havde kæmpet en krig eller noget.

”Hvad med din?” spugte hun lidt efter, med et afslappet smil på læberne, og dyppede tebrevet i det varme vand.

tag; aiden ivory

[Aiden Kane Ivory]

Han lo en stille dog varm latter ”Bare rolig.. jeg tørrer ikke andet” svarede han muntert. Han elskede skam fart ud over alle grænser og på en bane kunne ingen måle sig med ham, det syntes han i hvert fald ikke selv. Han havde skam bemærket hendes strenge blik men lod sig ikke standse af den grund. Han smilede blot sit varme uskyldige smil og betalte for hende.

Hendes ord fik ham til at hæve de ene bryn ”Du får det til at lyde som om vi hver dag er her” svarede han. De var ude sammen engang i mellem men ikke så tit igen at han ville blive fattige af det. Han satte sig selv tilrette på stolen og inden der var gået mange sekunder var en tjener dukkede op med hans varme chokolade. Han takkede vedkommende ret venligt og denne smilede inden han smuttede igen.

Aiden vendte opmærksomheden mod hende igen og lyttede til hendes svar af hans spørgsmål. Det lød ikke som om hun havde haft en lige så sjov dag som han havde, men han kunne jo heller ikke forvente at alle havde det lige så sjovt som ham.

”Den har været hyggelig.. lidt kold..men hyggelig” svarede han og drak en smule af sin varme drik inden han lagde koppen fra sig igen og folede hænderne på bordet med hovedet en anelse på skrå og blikket rettet mod hende. ”Jeg klarede lektier i løbet af en time, derefter smuttede jeg ud på træningsbanen” svarede han muntert ”Så fik jeg selskab af min kusine Eleanor og jeg tog hende med på en flyvetur” det havde virkelig været en hyggelig tur.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily smilede varmt over imod ham ved hans ord, og slog en latter op.

”Selvfølgelig gør du ikke det. Folk ville jo kølhale dig på stedet!” tilføjede hun med et dramatisk ansigtsudtryk og blinkede til ham med det ene øje. Faktisk var Aiden jo en dygtig søger, ingen tvivl om det. Lily spillede ikke selv Quidditch, og var heller ikke ligefrem fortrolig med en kost, men hun beundrede sporten meget. Og var selv en meget inkarneret Quidditchfan (Lilys yndlingshold havde altid været Holyhead-Harpierne)

Et enkelt, slankt øjenbryn skød længere op i panden, og hun så på ham med et vurdernede blik, før hun langt om længe gav sig.

”Åh, jamen okay så! Men alligevel.” endnu engang tog hun sig i at himle med øjnene, mens smilet sprudlede på hendes brede læber. Hendes kolde fingre lukkede sig om det varme porcelæn, mens hun forsigtigt tog det dryppende tebrev op og placerede det på underkoppen. Alt imens lyttede hun interesseret til Aidens fortælling, og hun så misundeligt på ham.

”Åh, gid det var mig! … bortset fra det med flyvningen selvfølgelig,” tilføjede hun og gøs let. Hendes ene hånd fingerrerede let ved den lille perle i hendes øreflip, men kom ved et uheld til at skubbe den ud.

”Pokkers!” mumlede hun, og så træt på Aiden, før hun halvt gled ned af stolen for at finde den tabte ørering.

tag; aiden ivory

[Deleted]

uh-oh... ,

tag; aiden ivory & lily abott

Adam var i dagens anledning taget alene afsted til Hogsmeade, mest fordi han havde haft hårdt brug for et nyt bundt fjerpenne. Han havde ødelagt sin sidste i fredagens undervisning i forvandling. Men besøget i Hogsmeade havde været hurtigere overstået end forventet, så for at trække tiden ud havde Adam søgt ly i De Tre Koste. Han gik først op mod disken, for at ville bestille en kop varm kakao, og var ved at bestille da han fik øje på Aiden sidde alene ovre i hjørnet, - eller sådan så det i hvert fald ud.

Han viftede manden bag disken af sig igen som en gestus for at annullere hans ordre, og gik hen for at sætte sig overfor Aiden.
Han åbnede delvist sin jakke for at sætte sig godt til rette, og lagde posen med de nyindkøbte fjerpenne på bordet foran sig. Et øjeblik faldt Adams blik på koppen med te som stod overfor stolen ved siden af ham, men han tænkte ikke videre over det.
"Hej Aiden!" hilste han venligt med sin velkendte dybe stemme.

[Aiden Kane Ivory]

Han lo. Om de ville. Han ville ikke være søger for holdet i lang tid hvis han ikke kunne følge med. Ja han ville tilmed selv trække sig hvis det blev så slemt. Han vidste at hun interesseret sig for sporten, dog var hun alligevel en del af holdet. Han lo endnu engang da hun blinkede til ham og kunne pludselig ikke få Adam ud af hovedet, han ville nok blive overlykkelig hvis hun var sådan overfor ham. Han skød tanken til side for ikke at ødelægge stemningen.

Han lo en blid latter da hun sagde at det gid var hende men skyndte sig at fjerne flyvedelen fra den del. Han forstod ikke folks frygt for at sidde på en kost, det var det bedste i verden.. for ham i hvert fald. Han havde dog mødt mange med den samme frygt og derfor var det ikke længere så underligt at vide at nogen ikke brød sig om højder. ”Du må minde mig om at tage dig med på en flyvetur.. der er noget jeg med glæde vil vise dig og son vil får dig til at sætte dig op på en kost frivilligt” sagde han med et skævt smil.

Han skulle lige til at bøje sig ned for at hente hendes ørering men hun var allerede kommet derned. Så han sad blot og ventede på at hun skulle finde den. Hans blik gled dog i mellemtiden rundt i de Tre Koste hvor han forsøgte at få et overblik om hvem der var til stede og om han kendte nogen da Adam pludselig dukkede op. Han sukkede og rystede svagt på hovedet, enten ville dette ende vildt lykkeligt eller så vil der blive et skænderi. På den ene side håbede Aiden på at Adam så ham på den anden så håbede han at Adam ville overse dem. Da denne fik øje på ham smilede han dog sit sædvanlig venlig smil.

”Heey Adam” hilste han venligt tilbage. Han sendte ham et advarende blik som dog hurtigt forsvandt igen, alligevel så han spændt ud selvom han lod som ingenting. ”Slå dig ned her” sagde han og trak en stol ud ved siden som hans kappe havde hvilet på. Han lagde kappen over stoleryggen på den stol han selv sad.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily så lettere tilbageholdende ud ved tanken, men trak dog bare let på skuldrende.

”Så længe det ikke får mig til at falde på næsen i græsset, kan jeg måske lokkes med.” sagde hun, med ekstra tryk på ’måske’, bare lige for at understrege at intet var sikkert. Men hun kunne jo altid nyde showet fra tilskuerrækkerne. Lily smilede stadig bredt da hun dykkede ned under bordet for at finde sin tabte ørering.
Netop som hendes fingre lukkede sig om den lille perle, så hun en stol blive trukket ud, før en velkendt stemme lød.

Et højt rabalder lød, da Lily knaldede baghovedet i bordpladen, og uden tvivl fik te til at stå ud over hendes kops kanter. Smerten skød igennem hendes hoved, og med smerte malet i ansigtet ømmede hun sit baghovede, og dykkede fra fra sit skjul under bordet. Det flimrede lidt for hendes blik, før hun endelig kunne se Adam ordenligt, og bekræfte, at det var den person hun troede det var. Som altid valgte hun at ignorere ham, og mumlede bare.

”Jeg fandt den,” til Aiden, før hun løftede sin nu halvtomme kop og foregav at køle teen af, så den kunne drikkes, i et demonstrativt forsøg på ikke at snakke til Adam, som hun med vilje undgik med blikket. I stedet smilede hun over til Aiden, som om den anden slet ikke var der.

tag; aiden and adam ivory

[Deleted]

uh-oh... ,

tag; aiden ivory & lily abott

Adam forstod ikke helt det blik Aiden sendte ham, men smilede til gengæld i hilsen, og da han havde hilst med sin stemme, fik Adam sig noget af et chok, da noget syntes at banke op i bordet nedefra.

Adam vidste jo godt at Lily og Aiden var på talefod... gode venner endda. Men alligevel føltes det som en overraskelse at de var her i Hogsmeade sammen, og hvis ikke det var for Lilys mumlende kommentar og at han kunne se den ørering hun tilsyneladende havde tabt, ville han have mistænkt dem for, ja... hvem ved. Hans blik flyttede sig fra den tavse Lily til Aiden, uden rigtig hverken at kunne smile eller sige noget.
"Nå men, jeg var også på vej tilbage... jeg skulle bare lige have nogle nye fjerpenne," indskød han en smule febrilsk, og tog posen med fjerpenne til sig igen, og rejste sig uden at kaste et blik på Lily, fordi han frygtede at hun også kiggede på ham.

[Aiden Kane Ivory]

Han smilede ”Okay så siger vi i morgen tidligt, ved solopgang” sagde han drillende tilsvar og lod som om han ikke havde hørt det måske hun havde sat tyrk ved. Han elskede at drille og det vidste de fleste, han stoppede dog for det meste når han så at folk ikke brød sig om det for selv han havde grænser som han ikke ønskede skulle blive overskredet.

Han skubbede sin stol en smule tilbage da han hørte slaget mod bordet. Han regnede faktisk med at det var hendes hoved der ramte bordet der og han var endda rimelig sikker på det. han kastede et blik over på Adam som så ud til ikke at have fattet hans blik.

Han kunne drukne sig selv ved synet af Adams blik da Lily dukkede op, han kunne tydeligt se de tanker der kort for gennem hans fætters hoved og havde lyst til at banke hovedet ned i bordet, ikke af skam fordi det kunne være sket..aldrig, men fordi hans fætter kunne tænke den slags om ham.

Da Adam tog posen med pennene og skulle til at gå greb Aiden fat i hans håndled og trak ham ned at sidde. Han havde hørt og set Lily ignorer ham ”Nej bliv du bare så kan vi følges tilbage til skolen sammen.. du ved hvor bange jeg bliver om aftenen” sagde han og forsøgte at lette stemningen på den måde, han havde dog en ide om at det ikke ville virke.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Da smerten begyndte at aftage en lille smule, og Lily var i stand til at tænke mere klart, bemærkede hun det mærkelige blik Adam sendte hende og Aiden. Og det var bestemt ikke noget hun brød sig om. Stædigt tog hun en slurk af koppen med te, og kom til at hoste da hun blev forskrækket over, at Adam pludselig rejste sig. Hun tog sig let til brystet og gispede let, men nåede ikke at sige noget før Aiden havde trukket Adam ned på stolen igen. Fordi Lily ikke ville såre eller krænke Aiden havde hun det med at undgå at snakke om Adam eller snakke med ham for den sags skyld, når Aiden var i nærheden. Men der var ikke længere noget hun kunne gøre for at undslippe, og hun ville bestemt heller ikke bare sidde, og glo. I et kort øjeblik overvejede hun, om hun skulle smutte, hvilket nok også var tydeligt på hendes ansigt. Dog ombestemte hun sig, da hun mod sin vilje, gav et halvkvalt fnis fra sig over Aidens ord.

”Og du er måske bange for, at en som mig ikke kan svinge lidt med sin tryllepind, hvis der sker noget farligt?” tilføjede hun i et sarkastisk tonefald, og så på Aiden med hævede øjenbryn og et drillende smil. Hun prøvede at lade være med at tænke på Adam der sad ved siden af. Hun var jo kommet til Hogsmeade for at hygge sig med sin ven.

Efter et par slurke mere af teen – der alt for hurtig var tom, da Lily havde spildt halvdelen ud på bordpladen, der stadig lå og sumpede – blev det klart for hende at hun ikke kunne blive ved med at lade som om at den anden ikke eksisterede. Tøvende skævede hun til posen, og slog blikket op på Adam. Hun kunne mærke knuden i sin mave, stramme sig voldsomt.

”Er der fastsat en dato for det næste møde?” spurgte hun, oprigtigt interesseret, men uden indlevelse i spørgsmålet. Hun ville gerne vide om hendes tip var gået videre fra Rachel til Adam, og om han i så fald vidste hvor det kom fra. Ikke fordi profettidende var noget specielt, der var bare ikke så mange på skolen der fik det længere.

tag; aiden and adam ivory

[Deleted]

uh-oh... ,

tag; aiden ivory & lily abott

Adam fortrød straks det blik han havde sendt Aiden, mest af alt fordi det ikke virkede til at være gået ubemærket forbi. Egentlig var det jo bare et element af den jalousi der boblede i ham, men det var måske svært at vide hvis man ikke sad i nøjagtig hans situation. Indimellem kunne det irritere Adam noget så frygteligt at alle hans bedste venner kunne snakke med Lily, og lige præcis Adam ville hun ikke snakke med. Den var så uretfærdigt... og frygteligt. Hvad var der galt med Adam, siden han ikke var god nok? Lily og Adam plejede at være bedste venner.

Da Adam så rejste sig, blev han en smule forbløffet over, at Aiden, på trods af det blik, som Adam nu skammede sig over, havde sendt ham. En smule modvilligt gled han ret hurtigt ned på stolen igen, og kastede et kort blik hen på Lily for at se hvordan hun tog det. Ingen kommentarer. Det kunne han vel leve med. Han lo let af Aidens kommentar, uden rigtig at vide hvad han skulle sige.

Et øjeblik fortrød Adam lidt at han ikke havde været tålmodig nok til at bestille en kop varm kakao, fordi han følte at han havde brug for noget at beskæftige sine hænder med i den her akavede situation. Han bemærkede kun alt for meget hvor hurtig Lily var med at slubre teen i sig. Det overraskede ham dog, at hun var den til at bryde isen, selvom spørgsmålet kun var rettet mod ham som leder; ikke som Adam Ivory.
"Ja, på torsdag i næste uge. Jeg hørte at alle årgange har tidligere fri, så jeg tænkte at vi ligeså godt kunne udnytte den ekstra tid til noget fornuftigt." sagde han, og kom måske til at svare på mere end hvad hun havde spurgt efter, fordi det et eller andet sted bare glædede ham at have noget at tale om. "Jeg hørte også om familien Andersson fra Rach," sagde han så, og vendte hovedet imod Aiden, fordi han frygtede at give sine tanker væk til Lily, hvis han havde set på hende imens. Han var godt klar over at det var Lily der havde set det i profettidende, men han vidste også at det ikke var hende der havde sagt det til ham, men Rachel.

[Aiden Kane Ivory]

Han opfattede Adams undskyldende blik og smilede til ham. Aiden var ikke typen der bar nag og han gad ikke hænge fast ved den slags især ikke når den slags kom fra Adam. Han kendte sin fætter så godt at han kunne sætte sig halvt i hans sted, desuden var han den der kendte til alt hvad der var mellem Adam og Lily og derfor forstod han endelig godt Adams reaktion, han var sikker bare jaloux på alle der havde noget med Lily at gøre, altså af det modsatte køn.

Det var skam lykkedes tildes at lette stemningen hvilket han da var glad for at han havde kunnet. Lilys svar fik ham til at smile ”Jeg er ret sikker på at du kan svinge en stav.. men nu går Adam og jeg jo i samme klasse og jeg har set hvad han kan med en stav derfor er jeg ret sikker på at han kan passe på mig” han kørte måske for meget på den men hvis de kunne lette stemningen endnu mere blev han gerne ved.

Han bemærkede hvordan Lily drak sin te og han havde også bemærket udtrykke ti hendes ansigt der kort havde været ret beslutsom og tæt på at forlade De Tre Koste. Han vidste at han ikke kunne holde hende tilbage hvis hun ville gå, men at lade hende gå alene kunne han jo heller ikke så det ville blive et stort kaos.. og dog så slemt var det ikke han kunne jo snakke med Adam senere på aftenen. Han var dog glad for at hun skiftede mening og at udtrykket forsvandt. Nu håbede han bare på et eller andet der kunne få de to til at snakke sammen.

At det så blev Lily der brød tavsheden og spurgte Adam om noget kom bag på ham, han havde dog intet imod det og forholdt sig blot tavs mens de to snakkede. Han smilede et opmuntrende smil til Adam da denne vendte blikket mod ham. Da tavsheden igen sænkede sig kort spurgte han sin fætter om han ville have noget at drikke og håbede på at det ville være en god ide hvis han smuttede op til disken efter noget til Adam så denne kunne snakke med Lily alene.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

Lily gav Aiden et slapt dask på skulderen, og lod som om hun var ret fornærmet over hans kommentar, på trods af at hun som sådan ikke var det. Så mumlede hun et eller andet med en mandschauvinistisk mandsling, og forsvandt bag sin tekop med et smil på læberne. Hendes fingre strøg op til det lyse hår og strøg en lok væk fra ansigtet med en nonchalant bevægelse. Hun tog sig god tid med at svare på Adams svar, og nåede faktisk ikke sige noget, før han snakkede til Aiden igen. Hun nikkede derfor bare for sig selv som svar, på trods af Adam ikke engang kiggede på hende. Hun ville ikke afbryde dem.

Det Adam sagde til Aiden, fik dog hendes hoved til at ryge i vejret, mens hun lyttede til hvad Adam sagde. Så Rachel havde altså fortalt Adam det – men om Adam vidste det var Lily der havde bedt Rachel sige det, var hun ikke klar over. Hvilket i og for sig egentlig var irrelevant, så længe det kom Adam for øre. Det var jo heller ikke fordi hun havde kæmpet en krig for at få informationerne – selvfølgelig havde hun kæmpet sig op af trapperne, der jo var hårdt nok i sig selv.

Netop som Lily troede hun kunne sidde uden at sige noget, rejste Aiden sig op, og hun var lige ved at åbne munden i protest. I stedet nåede hun lige at gribe fat i Aidens håndled da han skulle til at gå.

”Aiden!” udbrød hun, men slap ham hurtigt, som om hun havde fået stød eller var blevet forskrækket over sin egen bevægelse.

”Vil du… bestille en kop mere til mig? Jeg skal selvfølgelig nok selv betale den her gang.” mumlede hun bagefter, selvom det måske ikke havde været det første hun ville sige. Og et øjeblik senere sad hun alene tilbage med Adam. Hun huskede deres kontrovers i opholdsstuen, og hvordan han havde inviteret hende med til ballet. Lily havde tænkt en del på det, men havde været nødt til at finde en anden at tage med. Hvilket hun så også havde klaret.

I et kort sekund kastede hun et stjålent blik på Adam, og så derefter ærgerligt ned i sin tomme tekop.

tag; aiden and adam ivory