|
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 21, 2010 0:04:55 GMT 1
Aiden befandt si i trofærummet. Han var der ret tit for at kigge tilbage på de træffer de forskellige gennem tiden havde fået.. Hans fars navn stod indgravet på en af medaljerne hvilket han var ret stolt af. Han håbede selv på at få sit navn på et trofæ eller en medalje inden han forlod skolen hvilket der ikke var længe til. Han havde den drøm om at gøre sine forældre stolte, nu måtte han se om det ville lykkedes. Han stod med hænderne dybt begravet i lommerne på sine jeans, på overkroppen var han iført en grå trøje med v-udskæring ved halsen. Hans blik forlod ikke farens medalje men tankerne var på fri fod og vildt blandede. det skete sjældent at han var fraværende og mindre sjældent at nogen dukkede op ude at han havde bemærket det. Han end ikke blinkede mens han stod der og nærmest heller ikke trak vejret.
|
|
|
Post by Deleted on Nov 21, 2010 0:17:08 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Adam havde faktisk ikke den fjerneste idé om hvad han lavede i trofærummet, men det ene øjeblik havde han gået på korridoren og i det næste var han stoppet op foran døren, og kiggede tilfældigvis op, for så at få øje på sin kære fætter. Han kastede et blik ud af vinduet i korridorerne, hvorefter han vendte sig mod den åbne dør og rummet hvor fætteren befandt sig, og gik indenfor. "Davs, gamle svinger!" hilste han smilende, da han gik ham i måde, og kastede et blik på det der havde optaget Aidens opmærksomhed. Selvfølgelig vidste Adam godt at hans onkel havde været med på Irlands quidditchhold, - et af de bedste i verden. Han skævede til fætteren. Quidditch havde aldrig været noget for Adam selv, men han var stor fan af Irlands hold, og elskede at følge med i det. Der var fætterens talenter lidt anderledes fra hans; han havde endda plads på kollegiets quidditchhold. "Du er ikke nem at finde på den her skole! Men hvis det er steder som det her, du gemmer dig, så er det klart at du besværlig at finde," drillede han. "Men jeg kender dig jo ret godt, - jeg burde måske have vidst du ville være her. Hvordan går det, fætter?" hans dybe stemme var varm og en smule ru i det.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 13:01:25 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 21, 2010 13:01:25 GMT 1
Aiden havde heldigvis hørt hans fætters skridt og vendte derfor blikket bagud. Det sædvanlig smil gled hen over Aidens læber og hovedet gled på skrå ”Hey man!” svarede han med den venlige blide stemme. Hans stemme var meget anderledes ens Adams som var dybere og mere ru i den. Aiden vendte sig halvt om mod sin fætter som inden længe stod ved siden af ham. Det undre Aiden en smule at se sin fætter i trofærummet, denne havde jo næsten ingen interesse i Quidditch så det var usædvanligt at se ham der. han smilede ved Adam næste ord ”Jeg var blevet færdig med lektierne og så tænkte jeg at det nu var et stykke tid siden jeg har været her … nogen må jo komme forbi” sagde han henkastet. ”Ja det burde du måske” man kunne spor den drillende tone i hans stemme inden han fortsatte og svarede på Adam spørgsmål om hvordan han havde det ”Jeg har det skam godt.. og du?” spurgte han.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 14:05:21 GMT 1
Post by Deleted on Nov 21, 2010 14:05:21 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Aidens åbne hilsen morede Adam lidt, og da han var nået hen til sin gamle kammerat, sin fætter og bedste ven, klappede han ham venskabeligt på skulderen. Det var jo egentlig ikke fordi quidditch ikke interesserede ham; han fulgte nøje med i kampene og var altid til verdensmesterskaberne! Men han kunne altså ikke selv finde ud af det med højderne og at skulle balancere på en kost; i forvejen var han ikke specielt fantastisk når det kom til balance på jorden... den eneste undtagelse var når han dansede.
Adam smilede til Aiden, og kiggede på pokalen som Gryffindor i sin tid havde vundet med hans onkels hold. "Tja," svarede han bare, bare fordi han ikke følte at han kunne tillade sig ikke at svare. "Det lyder da godt. Jeg har det også fint. Jeg har tænkt på snart at kalde til møde med Burning Day," sagde han henkastet, uden at ville ligge mere i det emne. Han tanker vandrede på underlig vis hen på Lily som det indimellem gjorde, og det var måske fordi han vidste at Aiden var blevet ret gode venner med Lily... hvad Adam dog ikke ville give eller gøre for at bytte for den position. "Kører det også for Rach?" spurgte han nysgerrigt. Han kunne godt lide både sin fætter og kusine, men han så ikke helt så meget til Rachel som han så til Aiden.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 14:19:20 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 21, 2010 14:19:20 GMT 1
Aiden lod sig blive dasket på ryggen uden hverken at miste balancen eller blive irriteret. Adam og Aidens forhold havde altid været ret godt men siden de var startede på Hogwarts var det blevet bedre og stærkere. De var ikke længere kun fætre, men også bedste venner. Selvom Adam ikke delte Aidens betagelse for det kendte sport på samme måde som Aiden gjorde så kunne de alligevel sidde og snakke om de forskellige kampe i mange minutter. De havde dog andre ting tilfælles end lige sporten, Aiden kendte trods alt til hvordan Adam havde det på en kost og derfor pressede han ham heller ikke til at hjælpe ham træningen eller andet.
Aiden nikkede og stak begge hænder i lommerne og vendte blikket kort mod pokalen inden han igen vendte blikket mod Adam. Da denne nævnte Burning Day forventede Aiden at han ville uddybe det men det gjorde han ikke til Aidens undren. Han kunne dog høre at Adam ikke ville ligge mere i det emne alligevel svarede Aiden ”Nye medlemmer?” han anede jo ikke hvad det var mødet ville omhandle så det kunne godt være en velkomst til nye medlemmer. Synet af Adams fraværende blik fik Aiden til at tænke på Lily. ja han forsøgte jo stadig at snakke med hende for at hun skulle få gjort noget ved hendes forhold til Adam men hun sørgede altid for at lukke det emne så det havde ikke lykkedes ham at ændre på noget endnu. Da han spurgte om Rachel kunne Aiden ikke undertrykke et suk ”Ja..det gøre det vel..” svarede han. Adam var jo Aidens bedste ven og den person som Aiden snakkede med om sine problemer.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 18:12:07 GMT 1
Post by Deleted on Nov 21, 2010 18:12:07 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Adam kiggede op fra pokalen af, da Aiden kommenterede hvad Adam havde sagt om Burning Day og smilede. Det var en ting ved Aiden han godt kunne lide; at han forstod hvad han mente ret hurtigt. Han nikkede stille, og rettede øjnene mod pokalen igen. "Ja. Der er kommet en del nye til, og der går rygter om at man vil udskifte ministeren. Men jeg ved ikke om rygtet holder vand." forklarede han for ligesom at runde af på hvad Aiden havde sagt.
Adam blev noget overrasket over den reaktion der mødte ham, da han nævnte Aidens søster, og kiggede op på Aiden med et strejf af bekymring at spore i ansigtet; dog slappede han mere af, da han havde svarede at det gik fint med Rachel. Det lød bare ikke specielt overbevisende, men det var heller ikke fysisk alvorligt; med andre ord, hun var ikke kommet til skade, for så havde Adam da i hvert fald fået det at vide. "Jaså..." svarede Adam med skepsis i stemmen, og et drenget skævt smil på læben, "Hvad så? Hvad er der los med Rachel?" spurgte han, for ligesom at understrege, at Aiden ikke kunne løbe fra en forklaring, og at Adam godt kunne gennemskue at der var noget galt.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 20:38:21 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 21, 2010 20:38:21 GMT 1
at Aiden havde fået ret i hvad Adam havde planer om at mødet skulle blandt andet omhandle kom en smule bag på ham. Han var skam hurtigt i fatningen og tog sjældent fejl men alligevel så var der ting han da ikke vidste og andre ting han kun havde en ide om. Han var dog glad for at have fået ret, for han var helt klart en af de personer der ikke brød sig om at tage fejl. Om rygtet var sandt vidste han dog i mellemtiden ikke, han havde selv hørt noget af samme rygter men havde endelig ikke hørt det fra en troværdig person så han trak blot på skuldrende og svarede med sin venlig stemme ”Jeg vil lade dig høre hvis jeg får noget at vide” et skævt smil var gledet hen over hans læber ved disse ord.
Aiden vidste selvfølgelig at Adam ikke ville slippe emnet når han først havde taget det op, og endelig havde Aiden jo selv bedt om det da han reagerede som han gjorde. Ganske som han havde forudset så hørte han skepsissen i sin fætters stemme og vendte blikket mod ham igen med et skævt dog en anelse misfornøjet smil over læberne ”Det er ikke just Rachel der er noget galt med.. Eller jo.. det er svært at forklar” normalt var der intet som var svært at forklar for Aiden, han havde ordet i sin magt og havde ingen problemer med at udtrykke sig så folk forstod ham fra første gang. ”I aftes dukkede hun op i opholdsstuen hvor jeg var alene.. hun… hun er virkelig bange for at jeg finder mig en kæreste.. hun tror at jeg vil glemme hende hvis jeg finder mig en” det var måske underligt at snakke om den slags med Adam af to grunde, den ene var at Aiden sjældent – for ikke at sige aldrig- havde haft problemer med piger, han havde bare lukket af for det modsatte køn, og for det andet så havde han ikke en pige i hovedet så det ville ikke komme bag på ham hvis Adam blev overrasket eller blot gloede uforstående på ham.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 21:36:23 GMT 1
Post by Deleted on Nov 21, 2010 21:36:23 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Adam havde egentlig forventet at Aiden ikke just ville se fornøjet ud, men de to plejede heller ikke at have hemmeligheder for hinanden; så han var alligevel lettet over åbenheden, og at han fortalte ham hvad sagen drejede sig om. Han lyttede intenst til Aidens fortælling, og da det gik op for ham hvad det drejede sig om, lavede han en mærkelig grimasse, og skævede lidt. "Det skal nu altså ikke afholde dig fra at få en kæreste... Det betyder jo ikke at du bare svigter Rach, bare fordi du får en kæreste..." sagde han i et forsøg på at støtte sin bedste ven, selvom han på en måde godt kunne se det fra begge synsvinkler; han havde bare aldrig stået i sådan en situation selv... han og hans søstre havde det slet ikke på samme måde, men de var jo heller ikke jævnaldrende tvillingepar allesammen. Adam bed sig lidt i læben, og kom til at spekulere på noget under hele tankestrømmen. "Hvorfor kom I ind på det? Har du da fået en kæreste?" spurgte han, med et drilsk smil på læben, for at lette den tunge stemning lidt.
|
|
|
Medalje
Nov 21, 2010 21:57:17 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 21, 2010 21:57:17 GMT 1
Han lyttede til Adams svar og hvordan hans fætter og bedste ven støttede ham. ”Nej jeg ved det men ..” han sukkede inden han fortsatte ”Hun var virkelig påvirket af det..For fanden hun var tæt på at græde.. hun tror virkelig at jeg vil lade hende i stikken eller droppe hende helt hvis jeg finder mig en kæreste!” sagde han en anelse irriteret. Det var tydeligt at han var påvirket af situationen for Aiden blev ret sjældent vred og endnu mindre irriteret i den grad at han kunne vrisse af folk. De var begge tavse i et stykke tid og da Adam brød stilheden ved sine næste ord som fik Aiden til at måbe ”Nej jeg har ej..” svarede han og lænede sig op ad en væg i nærheden ved a tage et par skidt tilbage. Hans blik hang ved Adam idet han fortsatte ”Vi snakkede lidt og så nævnte vi Lou..” Aiden vidste at Adam kendte Lou ret godt så det derfor var der ingen grund til at uddybe eller forklar hvem det var. Det var jo tydeligt at han snakkede om Quidditchholdets anfører ”Og så spurgte Rach om jeg var klar over at hun var vild på mig.. ja så gik jeg sgu i stå!” han fortalte Adam det her fordi han vidste at hans fætter ikke ville sige det videre.
|
|
|
Medalje
Nov 27, 2010 17:02:07 GMT 1
Post by Deleted on Nov 27, 2010 17:02:07 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Adam følte sig lidt splittet, fordi både Rach og Aid var hans bedste venner, og det var selvfølgelig ét kaos hvis de to blev uvenner nu. Han kunne både se det fra Rachels synsvinkel men også fra Aidens. Alligevel var han nu ret sikker på at det mest rigtige ville være at gøre som ens hjerte sagde, og hvis Aiden var forelsket, så skulle han ikke holde sig tilbage! Rachel burde vide bedre at Aiden ikke ville svigte hverken Rachel eller ham. Det var Adam i hvert fald sikker på.
Det trak nervøst i Adams mave, da Aiden nævnte Lou. Adam havde aldrig rigtig nævnt overfor Aiden at Lou og Adam var noget flyvske sammen når de havde drukket lidt alkohol; hvorfor det lige var Lou, anede Adam ikke, men de var lidt som to magneter når de var påvirkede. Han fik enormt dårlig samvittighed. Lou havde da aldrig nævnt noget om sine følelser til Adams fætter? Men havde Aiden det på samme måde med Lou? I så fald, så skulle Lou og Adam ophøre med det samme, for han ville ikke miste sin bedste ven og fætter på grund af en pige! "Okay..." sagde han en smule tvivlsomt, uvidende om hvad han skulle sige. "Har du også noget for hende?" spurgte han diskret uden at give for meget af sig selv væk. Det pinte ham at holde noget decideret fra sin fætter. "Jeg tror ikke på at du ville svigte mig og Rach mere end jeg ville svigte dig og Rach. Jeg kan snakke med hende, hvis du vil have det," forsøgte han at hjælpe, og daskede blidt til Aidens skulder.
|
|
|
Medalje
Nov 27, 2010 17:23:24 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 27, 2010 17:23:24 GMT 1
Aiden anede virkelig ikke hvad han skulle synes om det hele. Han følte sig både splittet og usikker hvilket kun sjældent skete. Aiden var en person man kunne snakke med om alt mellem himmel og jord uden at han misforstod noget eller fik de forkerte ideer. Han foretrak at høre noget fra begge personers synsvinkel i stedet for kun fra en for denne kunne være så påvirket af en situation at dømmekraften kunne ære helt væk. Han anede ikke noget om hvordan hans fætter var sammen med Lou når de havde drukket, eller han havde skam hørt rygter men det var endelig først nu at han rigtigt var kommet i tanker om det.
Adams spørgsmål fik Aiden til at se længe på ham uden at sige noget, han forsøgte at regne ud hvad hans fætter tænkte på og hvordan han havde det. han tænkte over svaret i et stykke tid uden rigtig at vide hvad han skulle svare, han endte med at trække på skuldrene ”Jeg ved det ikke Adam..” sagde han med et suk ”Lou er ret sød men hun er svær at snakke med om den slags.. jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre” sagde han. han smilede svagt af det næste Adam sagde og modtog dasket blot med et smil over læberne. ”Du må gerne snakke med Rach.. ikke at jeg tror det virker.. jeg er bare bange for at hun sårer Lou med et eller andet.. jeg kender min søster nok til at vide at hun vil gøre alt for at vise Lou at jeg bare vil snakke med hende selv invitere hende med til ballet af ren medlidenhed hvis jeg altså gør” det sidste mumlede han mest for sig selv.
|
|
|
Medalje
Nov 27, 2010 17:46:53 GMT 1
Post by Deleted on Nov 27, 2010 17:46:53 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Aidens blik fik skammen til at flyde over bægeret, og han kunne ganske enkelt ikke holde det inde mere. Han måtte fortælle Aiden om Lou og den situation de var i... og så håbe at Aiden mente det, når han sagde at han var i tvivl om sine følelser for Lou; det ville i hvert fald være ti gange værre hvis han var forelsket i hende; specielt når Aiden sjældent havde noget med en pige, og Adam... ja... Adam var ikke ligefrem stolt af sine mange erobringer, men det var jo heller ikke sådan ment. De fleste nåede han sjældent overhovedet at kysse med. Han fandt dem aldrig interessant særlig længe af gangen, for de havde bare ikke nok af hende i sig. Adam sank en klump i halsen. "Ja, det ved jeg godt at hun er." mumlede han diskret, mest til sig selv. "Aiden, grunden til at jeg spørger er, fordi at..." hvordan skulle det her nu komme ud rigtigt, så han ikke lød som et pompøst møgsvin? "Lou og jeg er rigtig gode venner, men mange gange lader vi os gribe lidt af stemningen, når vi fester osv... Og hvis du har noget for hende, så skal jeg selvfølgelig nok gøre det klart for hende at vi skal stoppe det, eftersom det jo ikke er noget alvorligt overhovedet. Vi snakker heller aldrig om det," forklarede han så diskret som han kunne; det var selvfølgelig ikke noget alvorligt, det mellem ham og Lou... de var nærmest bare venner som kyssede lidt når de var snaldrede. Ikke andet. Men derfor kunne det stadig godt drive Adams samvittighed til vanvid. "Jeg havde ingen anelse om at hun havde noget for dig. Det har hun aldrig nævnt," fortalte han oprigtigt. Han ville aldrig skjule noget for sin bedste ven. "Og jeg skal nok snakke med Rach. Jeg er sikker på at hun forstår når jeg forklarer hende lidt om situationen," tilføjede han.
|
|
|
Medalje
Nov 27, 2010 18:37:06 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 27, 2010 18:37:06 GMT 1
Aiden betragtede sin fætter mens denne så skamfuldt på ham. Hvorfor hans fætter så ud til at have så mange kvaler anede Aiden ikke, men det skulle snart vise sig at han ville få en forklaring på Adams pludselig skamfulde mine. Adam plejede nemlig sjældent at skamme sig over noget han har gjort, især ikke hvis det var noget de to kunne sidde og grine af lang tid efter så det måtte være ret alvorligt. Et øjeblik var Aiden i tvivl om han ville høre det var der nagede Adam sådan men han fortrød det straks, de to havde altid været der for hinanden og det skulle ikke ændre sig.
Da Adam så begyndte at forklar stod Aiden med hænderne i lommen og betragtede sin fætter med et blik der blev svære og svære at tyde. Han forstod ikke hvorfor han blev så vred og irriteret inden i det blev han sjældent. Fornuften forlod ham i få sekunder ås han sendte sin fætter og bedsteven et dræberblik som han dog straks fortrød da han så hvordan Adam havde det med det hele. ”Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det hele .. jeg kan godt lide Lou men har ærligt aldrig tænkt på hende som kæreste..” at sige ordet højt fik ham til at indse ordenes mening. Han var 17 og havde aldrig haft en kæreste, det var ikke noget enhver dreng på stedet kunne sige, han havde kun kysset på en pige og hun havde misforstået det og så havde han straks fortrudt det og var stoppet. Ja selvom de to var fætre var de helt anderledes, ret forskellige på nogle punkter ”Adam for resten.. fald ned.. du skræmmer Lily mere og mere væk med din opførsel.. det er jo lige føre hun begynder at tro at du ikke gider hende.. men det er måske det du prøver at vise?” ja hvorfor han pludselig snakkede om Adams forhold og droppede sine egne kvaler var nok ret tydeligt hvorfor.. han tænkte sjældent på hvordan han havde det og han havde set hvordan Lily så irriteret på Adam, hun hadede ham ikke ..det troede Aiden i hvert fald ikke men de to kunne bare ikke snakke sammen ordentligt uden at komme op at toppes.
|
|
|
Medalje
Nov 28, 2010 15:20:56 GMT 1
Post by Deleted on Nov 28, 2010 15:20:56 GMT 1
medals and trophies ,
tag; aiden ivory
Aiden lod ikke til at forstå Adams skamfulde mine før han fik ordene udover sine læber. Hvorfor havde Adam også den slags løse tråde på skolen? Men det var jo egentlig ret uheldigt, for lige for tiden var Lou den eneste som han havde noget "kørende" med, - og de var jo indforstået med at det ikke skulle lede til noget som helst andet... eller faktisk... de talte ALDRIG om det, når de havde været sammen til en eller anden festlig event. Det fungerede altid ret smooth med Lou, og det var måske det han havde sat pris på ved hende, - og så havde Lou intet med Lily at gøre! Det var indimellem en lettelse med et fristed fra Lily.
Adam følte sig derfor lidt lettet da Aiden indrømmede at han aldrig havde set Lou som en kæreste. Han smilte dog ikke... han iagttog Aiden meget nøje for at vurdere om han ville blive vred nu, og da det ikke var tilfældet, ledte han efter et passende svar til hans kommentar. "Næeh. Heller ikke jeg. Jeg tror ikke Lou er nem når det kommer til drenge og bindende forhold, hvis jeg kender hende ret," svarede han, og forsøgte at være så henkastet som muligt... for hvor meget vidste han egentlig om hende? Ikke ret meget.
Adams muskler låste sig fuldstændig sammen da Aiden begyndte at tale om Lily, og egentlig kunne han ligeså godt have slået ham på siden af ansigtet med en jernhånd; han blev nærmest paralyseret ved Lilys navn. Han lyttede intenst til hvad Aiden sagde uden at kigge på ham, og følte sig en smule svag i sine argumenter, samtidig med at han ikke følte sig helt informeret nok til at forstå hvad Aiden egentlig sagde til ham. "Falde ned? Jeg gør jo ikke noget. Hvorfor skulle jeg ville skræmme hende væk? Hvad mener du?" Hans hoved fyldtes med spørgsmål, uforstående med de ord han kom med, "hvordan kan hun tro at jeg ikke gider hende? Der er nærmest ikke det jeg hellere vil end at være..." han stoppede sig selv i at sige ordene være sammen med hende, fordi det kunne tolkes på en anden måde end han først ville det; selvom det fortolkning måske var den mest rigtige. Han elskede jo Lily. Det vidste selv Aiden.
|
|
|
Medalje
Nov 28, 2010 15:34:50 GMT 1
Post by Aiden Kane Ivory on Nov 28, 2010 15:34:50 GMT 1
Aiden så på sin fætter med et tomt blik. Han anede virkelig ikke hvad han skulle stille op og selvom Adam måske forsøgte at hjælpe så fik han intet ud af det med den kommentar han modtog fra ham. De gjorde det på ingen måde lettere.. skulle han så ikke snakke med hende om det? på den anden side kunne han ikke ignorer det selv så han ville nok ikke kunne opføre sig normalt så længe han ikke snakkede med hende om det. Han sank sammen så han sad på hug og med væggen mod ryggen. Han skjulte kort ansigtet i hænderne og forsøgte at fokusere inden han vendte blikket op mod Adam da denne svarede på det andet Aiden havde sagt.
Selvfølgelig havde Aiden bemærket hvordan Adams muskler låste sig fast og han vidste hvad der kunne ske hvis hans fætter blev virkelig vred men han regnede sgu ikke med at han ville få en over hovedet, ikke over så lidt. ”Jo Adam.. det gøre du” sagde han og kom på benene igen ”Det jeg mener at Lily tror at du bare vil udnytte hende.. hun ser dig med flere piger og tror at du har noget kørende med dem hvilket du jo ikke har.. du giver hende bare det forkerte indtryk.. ” sagde han forklarende ”Piger tror ikke på længere forhold med players Adam, og i hendes øjne og i mange andres øjne er du sådan en.. hun er nok bare bange for at du sårer hende” det sidste sagde han virkelig lavt. Okay han var ikke pige ekspert men han havde søstre og han havde set hvordan de kunne blive ked af det når en fyr de syntes om viste sig at være en bums.
|
|