Medalje

[Deleted]

medals and trophies ,

tag; aiden ivory

Adam så noget vantro ud. Måske havde han ikke regnet med at høre alt det her fra hans bedste ven, men på den anden side... Aiden sad jo også lidt i saksen mellem de to, og det gjorde Rachel vel også, da Rachel var Lilys bedste veninde. Hvor var det bare umuligt.

Men ærlig talt, så forstod han ikke hvor Aiden ville hen med hans flirterier. Lily havde jo ikke udvist nogen form for interesse i 7 år.
"Aiden... Lily vil ikke have noget med mig at gøre... hverken venskabeligt eller..." hans stemme knækkede over, og han brød sin førhenværende øjenkontakt til Aiden, idet han sank klumpen i halsen, som altid dukkede op ved al den snak om Lily.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige," svarede han ærligt... Så Lily ham virkelig som en player? Okay, måske virkede det sådan, men det var de færreste piger hvor han overhovedet nåede at finde i et rigtigt forhold med dem, før han fandt ud af hvor langt de var fra hans mål. De var allesammen så forkerte og så forskellige fra hende. Hver gang han stod overfor en ny pige forestillede han sig ting, som for eksempel at de havde Lilys lyse lokker, eller Lilys søde duft.

Han rodede sig i håret, en smule febrilsk, og så op på Aiden igen.
"Hvad skal jeg gøre Aiden? Hun vil jo ikke have noget med mig at gøre... Jo mere jeg forsøger at bløde hende op, jo mere vred bliver hun," sagde han med en undertone af håbløshed. For det var jo sandheden. Men en ting var sikkert... Adam ville aldrig såre Lily Abott; det havde aldrig været hans intention, og hvis han havde gjort det, ville han gøre alt og give alt for at tage det tilbage og gør alting godt igen.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden så på ham og hævede et bryn “Okay hvis du siger det” svarede han. Han gad virkelig ikke snakke med ham om det lige nu. Han havde andet i hovedet og han gad ikke den hovedpine. Han kunne dog se hvor skidt han havde det ”Men du tager fejl!” svarede han ganske roligt. Han lagde hovedet på skrå da denne sagde at han ikke anede hvad han skulle sige. ”Lad være med at sige noget.. jeg er ret sikker på at tingene snart løser sig.. for dig i hvert fald..” sagde han *Eller blive værre* tænkte han for sig selv, det kunne jo gå den ene eller anden vej.

Det næste hans sagde fik Aiden til at vende blikket brat mod ham, ikke fordi ordenes mening havde været så stærke men måden de var blevet sagt på havde få Aiden til at se forbløffet på sin fætter. ”Så giv hende plads” ordene forlod hans læber uden at han havde tænkt over det ”Okay jeg er måske ikke den bedste til at løse den slags.. men jeg tror det vil virke.. og vis hende at du mener det alvorligt.. drop dit flirteri med de andre piger og vis hende at du virkelige mener det alvorligt” han tav uden at ane om hans ord overhovedet havde været til noget nytte. Hans blik blev vendt mod trofæerne for en stund og han kunne ikke undertrykke et suk, hvor han dog ønskede at livet var mindre kompliceret.

[Deleted]

medals and trophies ,

tag; aiden ivory

Adam så en smule febrilsk ud over den tone der ligesom var blevet bygget op mellem de to. Adam følte lidt at han argumenterede mod sin far eller sådan noget; i hvert fald følte han sig lille; som et barn der ikke kunne finde ud af noget. Han bed sig i læben og anede ikke hvad han skulle svare før Aiden kom med sin sidste kommentar.
"Ja... Du har nok ret... Jeg skal nok holde lidt afstand fra hende. Selvom jeg tvivler på at det hjælper." Det sidste kom ud i en lav mumlen. Han kløede sig i håret for at holde sine hænder beskæftiget. Han ville egentlig til at argumentere videre, men så det som det mest fornuftige at han ikke sagde mere; specielt ikke at han ikke forstod hvordan han på nogen måde kunne såre Lily med hans flirteri når hun langtfra var interesseret i ham.

Han så på Aiden, og smilede let.
"Hvad siger du til noget frokost?" spurgte han, bare for at skifte emne. Trofærummet var også begyndt at blive noget skummelt, og han ville egentlig helst bare gerne komme videre både fysisk og i samtalen. Han lagde sin hånd i Aidens nakke og gav den et lille opmuntrende klem.
"Jeg håber virkelig du finder ud af noget med de piger der," sagde han og hentydede til Lou og Rachel, hvorefter han begyndte at gå imod døren som han var kommet ind af.

[Aiden Kane Ivory]

Aiden så på sin fætter der så ud som om han stod foran sin far. Det gik op for Aiden at stemningen var blevet virkelig anspændt og at han lige lovligt opførte sig voksent. Han så på sin fætter mens han ventede på et svar som da også kom efter kort tid. Han hævede dog brynet ad hans svar og endte med at sukke. Han gjorde vist intet bedre, tværtimod så det blot ud til at blive være ende det allerede var.

Da Adam smilede til ham smilede han svagt tilbage. Hans ord kom da en smule bag på Aiden men det kunne ikke ses på ham ”Gerne men det bliver ikke denne gang.. jeg skal snakke med en af lærerne her om ti minutter.. men du kan smutte i forkøbet så kommer jeg hvis jeg kan nå det.. ellers så ved du hvad du skal gøre” med det sidste mente Aiden at Adam skulle tage noget mad til ham hvis han ikke nåede det. Han fulgte dog med Adam da denne begyndte at gå hen imod døren. ”Håber jeg også” svarede han med et suk og rystede på hovedet. Han gav virkelig ikke tænke på de to piger lige nu. Inden de forlod trofærummet vendte han blikket bagud mod trofæerne, smilede et skævt smil og forlod rummet med Adam ”Vi ses senere” sagde han og gik den modsatte vej af hvor storsalen lå.

///out