Morgen

[nicklas]

Nicklas hævede et bryn over hendes spørgsmål "det bliver jeg nødt til. Det er jo meningen at vi skal være der og jeg har ikke rigtig lyst til at blive taget på andre dele af skolen når det er meningen vi skal være nede i storsalen. Men du ved hvordan jeg har det med mange mennesker samlet på et sted... det er ikke just noget der huer mig". Han så lidt skamfuldt ned. Han hadede at der var mange mennesker, især fordi så var chancen for at tiltrække sig uønsket opmærksomhed så desto meget større. Han kunne ikke tage folk der stirrede på ham eller pegede fingre af ham.

[ish]

Ja hun vidste hvordan han havde det med store forsamlinger men det var jo ballet. Og ikke bare ballet men juleballet. hun smilede op til ham efter at have sikret sig at hendes negle var helt perfekte ”Det bliver sjovt! Du og jeg skal bare så meget danse” sagde hun med et drillende smil over de fyldige røde læber. Hun strakte benene på bordet og betragtede sine tæer som lige havde fået en rød neglelak. Hendes blik gled hen over ham igen. Hun rejste sig op og smuttede hen til vinduet igen og betragtede landskabet i få sekunder ”Jeg får helt lyst til at se sådan her ud” sagde hun og hårfarve ændrede sig fra mørkerød til kridthvid og de grønne øjne blev helt isblå.

Udseende efter hår og øjenfarve skift

[nicklas]

Nicklas hævede et bryn "så du mener vi skal danse? Jeg har aldeles ingen intentioner om at danse, specielt fordi det ville få folk til at kigge på mig". Igen det der med opmærksomhed. Han hadede det. Han ville ikke være den folk kiggede på. Det hørte til de populære. Han ville bare blive gjort til grin. Normalt når han fangede folks opmærksomhed var det fordi de bagtalte ham eller gjorde ham til grin. Ikke fordi han var dårlig til noget som sådan, men fordi han brugte meget tid alene. Han var lidt af en enspænder og derfor fik folk ofte de forkerte tanker om ham.

[ish]

Hun så tilbage på ham ved hans svar “Det kan du da ikke mene!” sagde hun og lød nærmest fornærmet ”Der er flere hundrede elever der danser. Over halvdelen kan ikke finde ud af det hvorfor skulle folk kigge på dig af alle!” ja hun forstod det ikke ærlig talt men hun kunne ikke tvinge ham og havde ingen planer om det. Hun kunne hun håbe på at han vil dukke op og være i godt humør. Hun smuttede hen til ham igen og satte sig på bordet endnu med det hvide hår og de blå øjne.. hun så på ham med hovedet lagt på skrå ”Du må i hvert fald dukke op.. ”sagde hun ”For min skyld” sagde hun med dådyrøjne.

[nicklas]

Nicklas så på hende og strøg en hånd gennem hendes hår med et svagt smil "jeg skal nok dukke op. Men jeg lover ikke at jeg danser for jeg ville have mere held med at skulle brydes med en trold end at stå på et dansegulv". Han tog hånden til sig igen "jeg synes du skulle beholde de blå øjne, men det røde klæder dig altså meget bedre synes jeg". Han vidste ikke rigtigt hvad han mere skulle sige så han betragtede hende bare. Han var meget glad for at have lært hende at kende, men en gang imellem var det svært at vide om han sagde hende noget eller om han ikke gjorde. Han vidste at der nok aldrig ville blive noget fordi han var yngre end hende, men han havde stadig håbet om det, gemt dybt inde i sig selv.

[ish]

Hun lukkede kort øjnene da han strøg hånden gennem hendes hår og satte sig ved siden af ham igen. Hun smilede nu stort og lykkeligt ”Tak” og lagde armene rundt om nakken på ham og kyssede ham på kinden i et lille kys inden hun puttede sig ind til ham. ”Alt for din skyld” sagde hun drillende og før farven genvandt sine røde lokker men øjnene forblev røde. Hun så op på ham ”Jeg følges med William” sagde hun pludseligt og uden rigtig at der var en grund til det. Hun ville bare lige informere ham om hvem hun skulle med. William var en puffer fra 5 årgang så Nicklas kendte ham måske fra nogle timer.

[nicklas]

Nicklas hævede et bryn og kvalte sin milde skuffelse "okay. Hvordan er han?". Han lød som om det bare var et henkastet spørgsmål, men indeni bredte hans vrede sig en smule. Han vidste at hun aldrig ville tilgive ham hvis han inviterede en med til ballet og nu tillod hun sig at invitere en anden med. Hans ansigtsudtryk afslørede dog intet. Han havde altid været god til at holde en facade og han ville for alt i verden ikke afsløre at han var vred... sagen var at han nok var mere skuffet end vred over at hun tog en anden med. Han havde håbet på at hun ville spørge ham, men sådan blev det ikke.

[ish]

Hun virkede ikke til at have opdaget noget eller bemærket hvordan han havde det. Hun ændrede kort på sin stilling for bedre at kunne se på ham ”Han er.. han er sgu ret sød.. han spurgte mig og da jeg kun var blevet spurgt af bumser fra Slytherin så sagde jeg ja.. jeg forguder mig” sagde hun leende ”Han har lallede rundt og haft et crush på mig i et stykke tid og han er ret sjov.. alderen driller sgu lidt men hva pokker” sagde hun og lænede sig tilbage i sofaen. Hun havde det med ikke at kunne sidde i lang tid ad gangen og det var grunden til at hun bevægede sig så meget.

[nicklas]

Nicklas rejste sig op og gik over til kaminen med en mine som om han småfrøs. I virkeligheden prøvede han nu at bekæmpe trangen til at gå ud og finde denne William og kaste en forbandelse over ham så han ville ligge i sengen resten af skoleåret. Han rystede lidt, men bagfra kunne man ikke se om det var kulde eller om det var vrede. Da han snakkede var det stadig med ryggen til "så det er en du gerne vil se mere til kan jeg forstå?". Hans spørgsmål lød stadig henkastet, men havde hun set hans ansigt ville hun nok ikke være så glad. Han viste ikke vrede, men derimod skuffelse og tristhed. Han var ikke sur på hende, men mere skuffet over sig selv fordi han havde håbet og troet. Han havde troet på at hun mente noget i alt det de rendte og lavede, men nu vidste han bedre. Han vidste dog ikke om han ville tage afstand til hende eller om han bare ville behandle hende som før, men en ting var sikkert. Han havde lige mistet alt håb.

[ish]

Hun fulgte ham med blikket da han rejste sig og strakte sig dovent i sofaen hun gabte kort og afventede en form for svar fra ham og endte med at dreje så meget rundt i sofaen at hun lå med hovedet hængende ud over sædet og med benene strakt over sofaryggen. Hans svar fik hende til at blinkede flere gange ”Han er sød nok men ingen forhold! ” sagde hun bestemt ”Dertil er han for meget.. men hvem hvad måske et kys eller to.. jeg tror jeg trænger til at kysse på nogen og når han intet har imod det er det vel åbenlyst” sagde hun og slog drillende ud med hænderne. Ja hun vidste slet ikke hvordan Nicklas havde det lige nu hun var i sin egen lille perfekte verden.

[nicklas]

Nicklas knyttede sine hænder. Hun kunne ligeså godt have givet ham en lussing. Han rystede nu værre end nogensinde, men hans stemme var stadig rolig "sig mig lige en ting... hvorfor er det du bliver sur over jeg snakker med andre piger når du selv render og snakker med andre fyre?". Han vendte sig stadig ikke om for han havde ikke lyst til at vise at han var skuffet og vred. Han håbede et eller andet sted på at få et flabet svar igen så han havde en undskyldning for at være sur på hende, men lige nu kunne han ikke tillade sig det for hun havde jo ikke gjort noget galt ifølge hende.

[ish]

Hun vendte sig om igen så hun sad ordentligt og så på hans ryg. Rystede han lige af vrede eller tog hun fejl? Hans stemme der var ganske rolig afslørede intet men hun kendte ham godt nok til at vide at der var noget alligevel.. åbenbart kendte hun ham bare ikke godt nok til at vide at han havde følelser for hende. ”Ehhh..” sagde hun og tog sig sammen og så fornærmet på hans ryg ”Gider du ikke vende dig om når du snakker til mig” sagde hun for hun gad virkelig ikke snakke til hans ryg og hvis han skulle være vred kunne han være det mens han så på hende. ”Og hvis du skal kende svaret så er det fordi du bare kommer galt af sted med de piger.. ” det var sgu løgn hun ønskede bare ikke se ham med andre.. ja hun kunne blive ret strid, vred og ikke mindst jaloux hvis hun så ham snakke med en anden.

[nicklas]

Nicklas vendte sig modvilligt rundt med et hævet bryn. Hans ansigtsudtryk viste nu at han var noget så skeptisk omkring hendes svar "jaså? Så du regner altså med at jeg ikke kan passe på mig selv og at jeg bliver forbandet lige meget hvem jeg snakker med om det så er en førsteårselev der lige er startet?". Ikke at der havde været sådan et tilfælde, men han var ligeglad. Det kunne sagtens være sket og hun ville sagtens kunne finde på at opføre sig sådan over for ham hvis han havde snakket med en førsteårselev af det modsatte køn.

[ish]

Da han vendte sig om kunne hun nu se den vrede han forsøgte at holde i sig og det fik hende til at blinke flere gange forundret. Han havde da aldrig sagt at han vil have samme regel indført mod hende som hun havde indført mod ham. Hun kom på benene men flyttede sig ikke armene gled over kors og hun så på ham med et hævede bryn ”Jeg vil bare skåne dig for at blive såret” endnu engang løj hun men det var svært at sige og indse sandheden at hun bare ikke kunne tåle at han snakkede med andre piger. Hun gik rundt om bordet og stillede sig foran ham ”Og desuden så har du da aldrig brokket dig over at jeg ser drenge.. og hvad hvis jeg gøre du kan jo være ligeglad det jo ikke fordi vi er kærester eller noget” hun tav brat og fortrød ordene der havde forladt hendes løber så voldsomt desværre kunne hun bare ikke tage dem i sig.

[nicklas]

Nicklas så bare endnu mere skeptisk ud "skåne mig for at blive såret? Jeg har jo aldrig fået en chance for at lære nogle af dem at kende så hvordan skulle du kunne vide om de ender med at såre mig?". Han mistede kort fatningen da hun sagde at de ikke var kærester og skulle lige bruge et øjeblik på at finde ud af samtalen igen. Han skjulte det dog ved at lægge sine arme over kors "nej netop. Vi er ikke sammen så jeg kan heller ikke se hvorfor i al hverden du bekymrer dig så meget om hvem jeg snakker med. Jeg har intet imod at du snakker med andre drenge, for jeg kan godt tåle at se dig i selskab med andre af det modsatte køn". Hans vrede var ikke skjult længere og han stod med en intens kamp med sig selv for ikke at gå før det her det var overstået. Egentlig ville han ikke skændes, men hvis han gik nu ville de aldrig få det løst.