Morgen

[ish]

Hun så væk fra ham for hun vidste at hun ville tabe denne diskussion hun så dog tilbage på ham ”Hvordan jeg kan vide det!? Jeg ved det fordi jeg selv er en pige! Jeg ved hvordan en piges ord kan såre og jeg ved også hvordan en dreng kan såre en pige! For pokker Nicklas jeg forsøger bare at passe på dig!” hun ville have sagt noget andet men havde ændret det til det sidste. Hun bemærkede hvordan han mistede fatningen og kunne grave sig selv ned i et hul så meget syntes hun at det var flovt. Hans svar sårede hende faktisk og hun så væk. Hvorfor hun selv blev så sur og hvorfor hun følte sig så sårede anede hun ikke ”Ja hvorfor skulle du ikke det! Men ved du hvad! Jeg ville ønske at du gjorde det samme for mig som jeg gøre for dig!” hun mente det slet ikke men hun havde bare sagt et eller andet. Hun trampede væk fra ham og hen mod trappen der førte op til hendes værelse.

[nicklas]

Nicklas kunne se at hun var på vej væk fra diskussionen. Han svarede ikke på at hun sagde at hun bare prøvede at passe på ham, for han vidste et eller andet sted det ikke passede. Han havde også lagt mærke til at hun ændrede det i sidste øjeblik, men kommenterede heller ikke dette. Han himlede med øjnene da hun var på vej væk "det var ikke det jeg mente. Hvad jeg mente var at jeg ikke mener du prøver at passe på mig. Jeg mener at du ikke kan tage jeg snakker med andre piger fordi du bliver jaloux". Det var egentlig ikke meningen han skulle sige det så direkte, men han skjulte ethvert tegn på dette og så bare trodsigt på hende. Han vidste hun ville vende sig om og skælde ham mere ud, men han ville ikke tillade hende at gå før diskussionen var ovre, selv ikke hvis det betød at han blev nødt til at afspærre gangen til pigernes sovesale.

[ish]

Hunstivnede og stod blot med ryggen til mens hun opfattede ordenes mening. Hun tænkte længe over hans ord og indså mens sekunderne gik hvad han mente og hvad sandheden var. Det kunne da umuligt være rigtigt.. eller var det.. var hun jaloux.. og hvorfor skulle hun dog være det. Hun følte hvordan vreden og tårerne pressede på. Han havde ret det vidste hun men hun gad ikke tro på det..eller indse det. Hun vendte sig om mod ham og gik hen mod ham ”Sådan snakker du ikke til mig” sagde hun med sammenbidte tænder ”Du er intet for mig!..intet! et nul !” hun tav og mækrede ikke tårerne der gled ned ad hendes kinder. Hun var vred, frustreret og helt og igennem ud af kontrol. Hun stod tæt på ham og havde lyst til både at holde om ham og slå om ham på samme tid men lysten til at slå på ham var stærkere.

[nicklas]

Nicklas betragtede hende blot da hun vendte sig og gik over mod ham "det er så sandelig ikke noget du har styr over". Han vidste det var en flabet kommentar, men han var egentlig ligeglad. Han veg ikke da hun stillede sig tæt på ham. Han forventede næsten at hun slog ham "hvis det var sandt stod du ikke her, så var du gået. Og til din information ved jeg i forvejen godt jeg er et nul. Det behøver du ikke fortælle mig. Jeg er udmærket klar over at der er mange andre der er ældre og bedre end mig, men hvorfor fanden valgte du så mig frem for dem?" Han betragtede hende blot, men var faldet lidt til ro. Ikke meget, men han måtte holde hovedet koldt hvis hun angreb ham igen. Han hævede et bryn "hvad venter du på? Døren er der. Jeg betyder intet for dig så gå din vej". Han vidste ikke helt om hun gik eller hun var blevet så stædig at hun blev. Han vidste bare at han lige nu så mere sandhed i hende end hun selv gjorde.

[ish]

Han havde så ret. For poker han havde ret og hun hadede ham for det. Hun hadede ham helt vildt og hadet kunne bare ikke beskrives med ord. Da han spurgte hvorfor hun havde valgt ham så hun tomt på ham ”Fordi du er speciel” hviskede hun lavt mest for sig selv. Da tavsheden sænkede sig over dem så hun blot på sine hænder mens vreden og frustrationen voksede i hende og hans sidste ord fik hende til at vende blikket brat mod ham. Hun vidste ikke lige hvorfor hun blev så vred over hans ord.. Fordi de ikke passede måske? Nok derfor og inden hun havde set sig om havde hun fyrede ham en lussing. Hun tog overrasket hånden til sig og så skræmt på den hvad fanden havde hun lige gjort! Hun vendte om styrtede op mod pigernes sovesal uden at se sig tilbage. Hun lå i flere timer på sit værelse i sin seng med tårerne der gled ned over hendes ansigt og i dårlig humør.

[nicklas]

Nicklas så overrasket på hende da hun kom med sit svar. Det havde han ikke lige regnet med. Han sænkede sine hænder idet der kom en hånd flyvende. Han prøvede pr. refleks at undvige, men det ramte ham solidt og hårdt på kinden. Han nåede ikke at se meget af hende inden hun var væk og han stak fortrydeligt hænderne i lommen. Han havde fået meget mere ud af hende i dette skænderi end han havde regnet med, men lige nu ønskede han bare at de svar han havde fået var mens de ikke var blevet uvenner. Han stod i lidt tid med ryggen til ilden, inden han sløvt begyndte at gå op over mod sin egen sovesal. Der var ingen grund til at være hernede, for han var sikker på hun ikke ville komme tilbage om han så rendte op til hende - hvilket også var umuligt grundet den sikkerhed der var sat op på skolen - for hun ville højst sandsynligt stadig være sur på ham. Han sukkede og gik op for at gå i seng.

//OUT

[ish]

//out