Look what i got

[jay]

Sommeren var varm, tiltros for den hede der bølgede hen over Oxfordshire. Hans forældre havde tvunget ham til at spise morgenmad og moren havde været ret tæt på at sparke ham ud af sengen sidst havde han opgivet og havde forladt sengen. Klokken havde været hen imod 10 og han havde sat sig ved bordet efter at have skyllet munden og vaskede ansigtet. Han havde end ikke skiftede tøj og havde siddet i t-shirt og shorts. Morgenmaden var ikke blevet til særlig meget og han havde knap kiggede op fra sin tallerken som næsten ikke blev rørt. Moren opgav at stikke maden ned i halsen på ham og havde sagt at han kunne gå. Efterfølgende havde han taget sig et bad og betragtede sin tatovering. Han havde kun lige trukket i bukser og havde dog glemt at låse døren til sit værelse så enhver kunne bare komme ind. Han betragtede tatoveringen og smilede nærmest stolt. Lod blikket glide ned ad hans arret overkrop, og dog, der var jo kun et ar på tværs af brystet og over halsen. Når han ikke lige havde skoleuniform på og arret svagt kunne ses vidste man straks hvilke af tvillingerne man stod overfor, ellers lignede de to hinanden så meget at man ikke kunne se den mindste forskel. Han gik roligt hen til vinduet og kastede et blik ud af vinduet. Udenfor var der ret stille og alligevel gik der nogle enkelte mennesker forbi, udvinde om hvad der boede i nærheden af dem.

[Jasper Wayland]

i might be a twin,
but i’m one of a kind.

Tagged: Jasper Wayland & Jace Wayland.
Words:
Notes: -
Quote: Unknown.
Place: Wayland manor.

[/size][/color][/font]

Jasper blev ligesom hans tvillingebror tvunget ud af sengen omkring klokken 10 af moderen, Mary-Ann, der fortrak at lade sine børn komme tidligt op, så de kunne få noget ud af hele dagen og ikke bare ligge og slumre inde på værelset. Jasper havde ikke taget sig det besvær, han mente det var at tage tøj på, og sad derfor bare ligesom sin bror i t-shirt og shorts. Håret sad utrolig pjusket, og trængte endnu mere til en klipning end før, hvilket moderen også udnyttede hver eneste mulighed til at påpege. Hver gang hun gjorde dette, rystede Jasper dog bare på hovedet og skiftede hurtigt emne: eller også gik han sin vej.

Efter morgenmaden – der var blevet spist med langsomme besværgelse og uden rigtig at vide hvad det faktisk var han stoppede i munden – var Jasper gået ud med sin tallerken i køkkenet. Ofte havde han overvejet om det ikke ville være ti gange nemmere med en husalf, og da han for nogle år siden nævnte dette for sin mor, afslog hun hurtigt forslaget. Mary-Ann mente nemlig ikke, at de havde brug for en husalf og at drengene havde godt af selv at gøre noget i ny og næ.
”Jasper, kan du ikke lige få Jace til at komme ned med sit vasketøj?” spurgte moderen idet Jasper placerede sin tallerken ved siden af håndvasken. En enkel gang nikkede han og smuttede så ud på gangen, for til sidst at bevæge sig henimod Jace’s værelse. Han bankede på en enkel gang og åbnede dernæst døren ind til Jace’s værelse, uden at vente på et ”kom ind”. ”Mor siger at du..” længer nåede Jasper ikke i sin sætning, som skulle have været det eneste han sagde, før han stoppede op i sin sætning og så overrasket på sin brors arm. ”Kender mor til den?” spurgte han og pegede på tatoveringen. Han havde aldrig nogensinde regnet med at Jace ville få en tatovering, og hvad der endnu mere undrede ham, var hvordan det havde lykkedes ham at undgå nyhederne om den, eftersom fyrene var tvillinger og delte sovesal på Hogwarts.

[/justify]

[jay]

Jace havde stået i sin egen verden idet der blev bankede på døren. Han var for langsom til at reagere og nåede ikke at spørg hvem det var inden døren var gået op. I få sekunder var han i panik men panikken forsvandt da han bemærkede hvem der stod henne ved døren. Han hævede brynet ved synet af sin tvilling der standsede midt i sætningen. Han blev stående hvor han var og gjorde tegn til at han skulle komme ind og lukke døren. Han gad ikke have moderen rendende derind og slet ikke høre hende skælde ud så tidligt. I Jace´s verden var klokken tolv om formiddagen tidligt. Han gjorde ikke mine til at flytte sig fra vinduet og da døren var gledet i flyttede han sig og satte sig på sin endnu rodede seng.


Broderens spørgsmål fik ham til at le og ryste på hovedet inden han gled ned at ligge på ryggen i sengen ”Hvad tror du selv lillebror” svarede han. godt nok var de tvillinger men Jace tøvede aldrig for at understrege hvem der kom først til verden overfor sin bror selvom der kun var ganske få minutter mellem dem. Han lagde sig på siden så hans bror havde et godt udsyn til både tatovering og arret som hans mor var flippede ud over da hun havde set noget af den. Selvfølgelig havde han ikke vist hende den hel, ikke med den tatovering han havde fået sig og som vil få hende til at flippe helt ud og nok skamme sig over ham. deres mor var så dramatisk til tider de var magiske og havde råd til en alf så hvorfor ikke skaffe sig en, det anede han virkelig ikke. Solen skinnede direkte ned på ham mens han lå der i sengen og fik ham til at virke blegere end han allerede var. Hans øjne der mindede på meget om Jaspers var rettet mod den person han mindst brød sig om i verden på samme tid hadede han ikke Jasper han foragtede ham blot.