|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 7, 2011 19:10:06 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
PERRON 93/4 - EFTER JULEFERIEN Evania lod altid Gillian og Aeron rejse til Kings Cross alene, altid med en eller anden undskyldning om at have for travlt. Det var ikke noget nyt for søskendeparret, og når alt kom til alt ønskede de hellere at tage turen uden hende. Aeron havde dog allerede mistet hans lillesøster et sted i mylderet på Kings Cross, da hun pludselig havde drejet om et hjørne for at mødes med nogle veninder. Aeron vidste at han ikke var velkommen i det selskab, specielt når det kom til hendes veninder fra samme kollegium, så han havde begivet sig imod perron 9 og 10.
Aeron elskede at klæde sig i muggletøj, som han faktisk følte sig mest hjemme i. I dagens anledning havde han iklædt sig et par jeans, en blå skjorte med en lysegrå vest der stod åben. Han havde smurt ærmerne op og havde iført sig et par hvide sneakers. Han syntes selv at han blændede godt ind med de andre mugglere han passerede, også selvom han kunne mærke hans elfenbens stav mod hans lår. Ophelia lå sikkert og sov i den brune lædertaske han bar over skulderen, hvilket var hans eneste baggage. Kun et par måneder tidligere havde Aeron lært at bruge den magiske udvidelses besværgelse på hans taske, så alt var pakket ned i denne lille taske, der ikke så ud til at kunne holde på mere end et par bøger.
Et par elever var allerede på vej ind på perron 93/4 så Aeron stillede sig klar til at gå ind i muren. Det havde altid forundret ham hvordan ingen mugglere så dem, siden de fleste skillede sig ud i deres mærkelige tøj, havde ugler på slæb eller lignende, men da Aeron næsten havde nået muren fangede han en lille pige, der ikke kunne være mere end fem år gammel, stirre på ham. Han løftede hånden og vinkede til hende, et smil på hans læber og blinkede med et ene øje inden han forsvandt ind i muren. Pigen stod tilbage med stjerner i hendes øjne og en halvløftet hånd, fortryllet lige indtil at hendes mor trak hende videre. tag; JENNY ABBEY |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 7, 2011 21:58:39 GMT 1
 WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll[/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] denne morgen forlod henholdsvis caroline, meredith og jennifer forladt godricdalen efter en lang og veltrængt ferie. alligevel kunne jenny selv ikke være mere klar til at komme tilbage til skolen. det at være den mellemste i en søskendeflok på tre høns, var ikke altid lige nemt. men nu var de nået frem til kings cross, og søstrene var gået hver til sit... med andre ord, jenny havde smidt en afledningsmanøvre for at undgå at ende klemt mellem to bitre søstre; så hun havde sagt at hun lige ville have sin sidste kop mugglerkaffe fra hendes favoritcafé, inden hun tog af sted. nu havde hun dog fået noget fart på, eftersom køen i caféen havde været længere end forventet. så nu halvløb hun i sine høje sorte kilehæle mod perron 93/4. da hun nåede ned på perronen, satte hun dog farten ned, og begyndte allerede der at søge efter kendte ansigter. hendes blik faldt på personen der gik foran hende... håret virkede underligt bekendt, og på trods af at personen gik i mugglertøj, var hun temmelig sikker på at vedkommende skulle samme vej som hende.
et smil formede sig på hendes læber, da personen satte farten op mod den velkendte mur, og vinkede til et lille pigebarn i mængden. jenny fulgte efter ham da han var ude af syne, og da hun nåede om på den anden side, var det let at indhente aeron. hun gik op på siden af ham.
"tsk tsk. sådan at starte året ud med at knuse små pigehjerter. hvad med at starte med nogen på din egen størrelse," halvt hviskede hun ham i øret, efterfulgt af en trillende latter. hun hankede op i sin skuldertaske og åbnede lidt for jakken.
"haft en god ferie?" spurgte hun, og gik nærmest dansende af entusiasme ved hans side.
hendes forhold til aeron var et meget... kompliceret et. men det hørte med til det at være ekskærester. jenny var ligeledes klædt i mugglerklæder, med en højtaljet sort nederdel, en beigefarvet top, en sort frakke, hvide vanter og matchende tørklæde. hun tog vanterne af for at stoppe dem i lommerne på frakken, og kastede et blik op på aerons velkendte ansigt.
"hvor har du gjort af din søster?" spurgte hun og kastede et blik om bag skulderen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 7, 2011 22:38:13 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Aeron kunne ikke lade være med at tænke på hvad den lille pige mon fortalte hendes intetvidende mor i dette øjeblik. "Mor! Drengen forsvandt ind i muren!" Ingen forælder ville tro på denne historie, for i deres verden var det ganske enkelt ikke muligt. Alt var sort og hvidt, firkantet og skarpt, og magi var kun noget man læste om i bøger - fiktion. Aeron havde fundet dem naive til at starte med, men efter at have givet sig tid til at lære disse mugglere at kende, forstod han nu bedre deres syn. Der var kun meget få der kendte til sandheden, og det var en hemmelighed de blev nødt til at holde for dem selv, da balancen ellers ville tippe.
Han hankede op i tasken da han nåede til den anden side, det velkendte tog var det første der mødte hans blik. Han skulle netop til at smile, da han hørte en velkendt stemme.
"Der har jeg jo allerede været," svarede han skarpt igen og nåede knapt at ytre ordene før han fortrød dem, knugede hånden der holdte om skulderremmen og vendte sig mod Jenny med et anstrengt, dog undskyldende smil. "Det var ikke fair af mig," undskyldte han hurtigt, selvom hele deres forhold havde været bygget af disse sten. De havde boet i et glashus de langsomt havde revet ned med småsten, men alligevel kunne de ikke lade være med at samle samme glasskår op, også selvom de skar sig gang på gang.
"Min ferier har været... som den plejer..." Han holdte vejret for et øjeblik inden han sukkede lydhørt. Jenny havde oplevet hvordan livet hos familien Williams var, så hun kunne let gætte sig til resten - drama, drama, drama!
Han betragtede hende kort. Deres brud var ikke mere end et halvt år gammel. Ikke mere! Det var seks måneder, 180 plus dage, 4320 plus timer, men han var stadig ikke kommet sig fuldkommen. Og lysten til at gribe ud, tage hendes hånd, kysse hendes læber, - den var næsten for svær at modstå!
"Hun gik i ét med sine omgivelser," svarede han efter en kort pause og hev sig selv ud af de tanker og tilbage til virkeligheden, her... med Jenny... der kun var... Jenny... |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 7, 2011 23:43:12 GMT 1
WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll [/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] jennys ferie havde også været lidt af et tumulter, og det vidste aeron også godt et eller andet sted, da han havde været et øjenvidne til hendes hverdag... hvad hun levede med hver dag derhjemme. men jenny ville ikke bytte sine søstre for noget; hun ville bare ønske at de to også kom ligeså godt ud af det som jenny gjorde med dem begge.
men selvfølgelig kendte jenny også til aeron og gillians mor. jenny selv havde omhyggeligt forsøgt at omgå al for megen kontakt med den noget... kritiske... mor. på trods af at jenny til at starte med havde gjort sit bedste for at gøre et godt indtryk på hendes "svigermor".
jenny var nær snubler over sine egne fødder ved aerons næsten spydige kommentar; okay måske var den ikke så spydig som han havde ment at den skulle være, men det havde gjort ondt. specielt påmindelsen om at de to faktisk gang på gang havde knust hinandens hjerter. hun havde faktisk på ingen måde ment sin kommentar som en ond hentydning eller noget, men hans fjendtlighed kom bag på hende. hun stoppede brat op, og sendte ham et vantro blik, der sagde alt for hende, når hendes stemmebånd og tunge svigtede hende. hun hankede atter op i taske, og ignorerede af al magt hans undskyldning, idet hun for forbi ham, med sammenbidt mund, og lynende øjne, og valgte at ignorere ethvert svar på hendes spørgsmål han gav hende på forbifarten.
Hvor vovede han!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 8, 2011 16:59:48 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Godt gået Aeron Logan Williams!
Selvom de ikke var sammen længere kunne han stadig ikke holde sig fra, at trampe på hendes hjerte som det passede ham. Han vidste hvor meget han havde trådt i spinaten da Jenny sendte ham det blik – et blik han var blevet god til at læse. Uanset hvad han sagde fra dette punkt, ville det have ingen betydning.
Han gav det et øjeblik, lod Jenny skabe lidt afstand mellem dem før han slog en hånd til panden og satte i løb.
”Hør, Jenny! VENT!” Heldigvis var han blevet god til at undskylde!
Han indhentede hende efter et par skridt og greb fat i hendes skulder med et fast tag i hendes jakke, skulle hun finde på at smutte fra ham igen. ”Undskyld,” mumlede han lavmælt, da de allerede havde tiltrukket et par nysgerrige blikke fra eleverne omkring dem. ”Det røg bare ud af mig... Jeg mente det ikke.” Okay, måske havde han ment det en lille smule, men det bedste forsvar når det gjaldt dem, var altid modangreb.
Aeron lod blikket synke til hans fødder, hånden stadig på hendes skulder, men taget havde løsnet sig en smule. Han havde aldrig troet, at han ville være så ivrig efter at få knust hans hjerte, men han havde elsket det, lige så højt som han havde elsket Jenny og stadig havde svært ved at lade være med! |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 8, 2011 19:30:03 GMT 1
WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll [/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] jenny drejede ufrivilligt om på hælen, da aerons hånd vendte hende om med sådan en kræft at det nærmest var umuligt for hende at kæmpe imod. hun stivnede, og lod ham tale ud, med nogen sammenbidte tænder, og et vredt blik. hun fik de undskyldninger lidt for ofte. hvad var der galt med ganske almindelig høflighed? jenny kendte aeron godt nok til at vide at han var meget omhyggelig med at undgå at såre nogen. jenny himlede teatralsk med øjnene af ham, og sendte ham et blik der var... mildt sagt mistroisk.
"vel gjorde du så," mumlede hun; egentlig var dette bare et resultat af at hun så ofte tænkte højt, frem for at holde tankerne for sig selv.
hun kiggede væk med halvåben mund og armene over kors, for at ville sige noget, men da hun mærkede sine øjne blankes, sænkede hun blikket en smule, og droppede de anklager hun ellers ville have kylet i hovedet på ham til gengæld for hans angreb.
"ved du hvad? det er ligegyldigt. jeg er færdig med dig..." sagde hun, uden at være i stand til at kunne komme frem til en yderligere pointe i hendes mindre tale, og hun ville ønske at hun på den ene eller anden måde kunne kom på et eller andet der for alvor kunne såre aeron.
"du ligner mere og mere din søster," vrissede hun, da det lige var det bedste hun kunne komme på. udadtil var gillian nemlig en stor gimpe... og det var egentlig ikke fordi jenny havde noget som helst imod gillian til hverdag, da de sjældent havde noget med hinanden at gøre, men hun vidste hvor meget aeron holdt af hende, og hvor personligt han sandsynligvis ville tage det. desuden gik alle rygter på gillian på at hun var en selvisk kælling.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 8, 2011 21:15:54 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - De havde været sammen i lidt over et år, og Aeron havde kendt Jenny længere end det. Han havde lært at læse de fleste af hendes træk – han kendte hende... Han krummede tæer da han fangede hendes blanke øjne, men han vidste også hvad der ventede ham, så han tog en dyb indånding og talte langsomt ned mens han afventede den næste kommentar. Ild måtte kæmpes med ild – ingen af dem havde nogensinde tænkt på at bruge vand i stedet.
Han nikkede blot, selvom det tog mange kræfter ikke at svare hende imod. Specielt da hun nævnte Gillian måtte han bide tænderne sammen og knytte hånden, men det lykkedes ham at stilne stormen på hans tunge, og langsomt lod han blikket hæve sig fra jorden.
”Er du færdig?” spurgte han lavmælt og fangede hendes blik. Stormen truede stadig med at bryde løs, og Aeron var sikker på at det kunne ses i hans øjne. Blikkende der før havde været rettet imod dem var for længst vendt tilbage til deres egne foretagende. Det havde været lettere dengang de endnu var sammen, og alt han behøvede var at gribe hende, holde hende tæt og lade hans lidenskab tale for ham, rode bod på det hele, men denne løsning stod ikke længere til rådighed. Han havde dog stadig grebet ud efter hendes arm ubevidst, men havde fanget det tids nok til at stoppe sig selv. |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 8, 2011 22:28:24 GMT 1
WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll [/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] det var tydeligt at det irriterede jenny grænseløst at hendes kommentar kun ramte ham halvt så hårdt som hans kommentar havde ramt hende. hun skød vredt underkæben en smule frem, i og med at hun skar tænder. hun gik truende helt hen til ham for at se ham meget intenst i øjnene. til at starten med var hendes blik vredt, da det var lykkedes hende at forhindre sine følelser i at komme til udtryk.
da hun var løbet tør for kreative svar til hans kække kommentarer, nikkede hun bare, sørgmodig ved tanken om aeron og hende. hun savnede det virkelig ofte... specielt det fysiske. en smule distraheret af sine egne tanker, vendte hun sig så skarpt om, at hendes løse hår formodentligt næsten ville ramme hans ansigt. det ville i hvert fald fornøje hende bare at vinde bare en smule i dette skænderi. hun sukkede dybt da hun "passerede" ham, og da hun begyndte at gå væk fra ham skød en masse tanker igennem hendes hoved. minder fra deres tid. de havde været sammen i lang tid... og hvorfor var det, når hun tænkte på aeron, at det altid kun var de gode minder der poppede op i hendes hukommelse? hans kys, hans berøringer. og de nætter hvor de faktisk har fungeret sammen og ligget og snakket natten lang... eller... det meste af tiden. tanken fik hende til at smile, og et øjeblik kastede hun et blik tilbage over skulderen til aeron... og selvom han måske ikke ville forstå det, så sendte hun ham det smil. det klassiske flirtende smil, som hun havde brugt fra starten af til at vinde hans hjerte i begyndelsen. Så løvrev hun blikket og fokuserede på at komme sikkert op i toget, hvor hun fandt en tom kupé.
//jeg out'er ikke, in case at du vil fortsætte på toget :3
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 8, 2011 22:58:45 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - "Må Merlin trampe mig flad og kalde mig slange!" svor Aeron, da Jenny gled ud af hans greb og efterlod ham på perronen. Det tog ham kun en enkelt sekund før han havde sat gang i fødderne, og endnu engang fandt sig selv i fuld færd med at jagte Jenny, ligesom dengang deres forhold startede.
Aeron havde brugt mange uger på at følge efter den rødblonde Jennifer Megan Abbey. Han havde sørget for at gøre sig selv synlig ved hver lejlighed der blev budt, sendte hende beskeder hen over bordet under de timer de havde sammen - han havde endda tilbudt at bære hendes taske. Der var ikke én ting han ikke ville have gjort for hende, og dette følte han stadig.
Aeron hoppede ind i toget uden at bruge trapperne og slog blikket fra højre mod venstre for at finde Jenny. Han nåede lige nøjagtig at fange et glimt af det røde hår og skyndte sig at skubbe sig forbi de elever i hans vej. Der var kun én måde han kunne sige undskyld på, og det var den han kendte bedst.
Aeron greb endnu en gang hendes arm, drejede hende omkring og skubbede hende de sidste par skridt op mod ende-væggen af kupéen de befandt sig i. Blikket i hans øjne var den lidenskab de engang havde delt, og som nu brændte stærkt igen. Han holdte hende stadig op mod væggen da han lod tasken falde til gulvet og hans læber omfavne hendes, som de havde gjort så mange gange før. Han kunne ikke give slip - han ville ikke give slip, ikke engang for at trække vejret. |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 8, 2011 23:52:44 GMT 1
WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll [/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] måske burde jenny have vidst på forhånd at den kontakt hun havde taget til aeron ville ende ud i det, som det altid endte ud i. hun nåede knap nok at komme ind i den tomme kupé og smide tasken og frakken på sædet, før hun gispede idet hun blev vendt om, og skubbet helt op af muren. hun havde ikke forventet at han havde fulgt efter hende, på trods af at hun burde vide bedre. da hans læber omsluttede hende, sukkede hun dybt af længsel. det var som om hun havde holdt vejret siden sidst de to havde været i kontakt med hinanden indtil nu, og lettelsen nåede hende, da hun følte at hun kunne trække vejret igen. hendes arme gled automatisk om i hans nakkeparti, hvor hun lod sine fingre glide ind i hans nakkehår. grådigt trak hun ham kun tættere på sig, og levede sig ind i kysset, - meget heldigt at det var en tom kupé hun havde fundet sig, da hun ikke havde brug for at der løb rygter om hende og aeron igen. på den anden side... det ville ikke undre nogen overhovedet. det var vidst efterhånden en kendsgerning at de to var meget... on/off. og hvordan kunne hun overhovedet tænke på alt det her, når hun havde så meget andet at koncentrere sig om?
hun lod den ene hånd stryge ned langs hans bryst, og gned diskret sit ben og af hans. da hun nærmest blev svimmel af den manglende ilt, brød hun kysset i et øjeblik, indtil hun fik vejret igen, og genoptog, - noget mere lidenskabeligt denne gang, - kysset. væggen bag hende var kølig mod hendes overophedede hud, hvor aeron stod i stærk kontrast til dét; hver kropskontakt der var mellem ham og jenny føltes som en brand mellem dem... hun forestillede sig hvordan de slog gnister.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 10, 2011 20:28:05 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BREAK UP, I COME HOME, I REALIZED THAT IT'S NOT WORKING
YOUREGONEITECHOES
I MISS THE NOISE OF ALL OUR FIGHTING
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Det var forkert på så mange måder! De var ikke sammen længere. Der var en grund til, at de havde valgt at gå hver til sit - fordi der ikke var en lykkelig slutning til denne historie. Men Aeron havde valgt at lade hans krop råbe højere end hans hoved, og nu stod de her, tæt omslynget og ifærd med at begå den samme fejl igen, og igen, og igen...
"Jenny," udbrød han forpustet og trak sig væk. "Vi kan ikke gøre det her!" Det var som at gnide salt i et åbent sår, og Aeron vidste at de begge ønskede, at dette sår skulle hele. "Jeg kan ikke gøre det her..." mumlede han efter et sekunds stilhed og slog blikket ned inden han bukkede sig efter hans taske. Han kunne netop fornemme Ophelias irriterede klynken efter at blive smidt på gulvet.
Alt han kunne tænke på var Aiden Ivory, og de mange andre mulige "hændelser" der var sket hende. Han kunne ikke få billedet ud af hovedet, og det stak ham mere end han havde lyst til at indrømme. Aeron havde endnu ikke nået til det punkt, og havde heller aldrig været der. Han havde flirtet, var kommet så lang til anden base, men aldrig havde han gået længere, ikke en gang i en brandert.
"Jeg savner dig stadig, af og til," sagde han med et smil og strøg en hurtig finger over hendes kind, inden hun fik chancen for at skubbe den væk. Aeron hankede op i tasken igen og skubbede den længere om bag ryggen. "Jeg håber at du har haft en god ferie," kommenterede han oprindeligt og drejede omkring for at sætte lidt afstand imellem dem. En eller anden dag skulle det nok lykkedes dem at føre en civiliseret samtale, som to normale mennesker, men den dag var endnu mange timer væk. |
|
|
|
Post by jennifer on Jan 10, 2011 20:50:38 GMT 1
WHEN YOU'RE AT THE END OF THE ROAD & YOU LOST ALL SENSE OF CONTROL ,& your thoughts have taken their toll [/color] ,[/size] - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/center] jenny blev næsten mere overrasket og forskrækket over at aeron stoppede, end da han startede... og hans ord kunne ikke være mere forkerte. hun så vantro på ham, ude af stand til at finde ordene der kunne beskrive hvor vred, skuffet og såret hun følte sig. hvad var det for noget, først at såre hende med sådan en kommentar, hvorefter at forsøge at gøre det godt igen og så dumpe hende bagefter? jenny viste sjældent denne type svaghed for nogen, men hun kunne næsten ikke holde det indenborde.
"aeron..." halvt hviskede, halvt bad hun, og lukkede øjnene i det øjeblik hun sagde hans navn... "aeron, du må ikke gå," hun sendte ham et bedende blik, og rakte ud efter ham, for at tage hans arm. hendes fingre lukkede løst og en smule håbløst om hans håndled. uanset hvor mange gange de havde prøvet at få dette forhold til at lykkes, forhindrede det hende ikke i at prøve igen, fordi han var så uundværlig for hende. mange gange følte hun sig komplet hjerteløs, når hun kunne flirte skamløst uden at have nogle skrubler over følgerne for hendes flirterier, men nogen gange bildte hun sig selv ind, at det var fordi hun havde foræret sit hjerte til aeron, selvom de var helt forkerte for hinanden. det vidste de jo begge to.
"jeg savner også dig," tilstod hun en anelse tamt. hun følte at det var et tabt slag, og derfor følte hun sig også let provokeret af hans finger; han skulle ikke røre hende lige efter han havde givet hende falske forhåbninger. men aeron var for hurtig, til at hun kunne nå at gribe ud efter fingeren, og det skyldtes måske også at hendes forsøg var ret halvhjertet. af mærkelige årsager kunne hun ikke få vreden til udtryk lige nu.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -TAGGED !? AERON WILLIAMS !?
OUTFIT !? CLICKEH !? |
|
