|
|
Post by Terrance Tweedy on May 18, 2015 18:26:13 GMT 1
Terrance puslede rundt i det lille hus og var i gang med at lave te og se på jobannoncer i Profettidende. Han havde været i den første kontakt med en mand fra ministeriet om hans jobsituation og han vidste udmærket at bøden ville følge snarligt, hvis ikke han fandt arbejde. Reglerne var strikse, men dem forstod han i det mindste. Hans blik skannede siderne med muligheder og han markerede alt, der ikke var en direkte ydmygelse, imens han tænkte nøje over muligheden for at blive selvstændig forfatter igen. |
|
|
|
Post by Abbie Atterberry on May 18, 2015 20:51:35 GMT 1
Lige siden demonstrationen havde der i hendes hoved været et rod af brudte fragmenter af tanker, minder og følelser, der kæmpede for at omarrangere sig tilbage i deres rigtige rækkefølge. Mest af alt havde hun tænkt på Agnes, sin kære kusine, der havde været ting igennem, som hun ikke ønskede for nogen. Agnes havde altid været et glød af liv, og siden hun var kommet ud, havde Abbie gjort det til sin mission at sikre sig at den glød ikke blev kvalt.
Det var en smule drænet for energi at Abbie bevægede sig mod et hjem hun altid forbandt med latter og varme. Endelig fandt hun døren, og hun gav den tre hurtige bank, inden hun trådte et skridt tilbage, og placerede de brune øjne afventende på håndtaget.
|
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on May 19, 2015 0:10:05 GMT 1
Terrance lagde avisen fra sig og kom på benene, da det bankede på. Han var stadig i sin farverige morgenkåbe. Nogen dage var behovet for at tage andet på bare ikke tilstedeværende. Han skulle alligevel ikke nå noget. Iklædt tøfler og med lettere rodet hår, åbnede han døren for at se direkte på en af sine tidligere elever - og Agnes' yngre kusine.
"Frøken Atterberry," udbrød han overrasket. "Hvad vil du?"
|
|
