Frokost

[Edmund Catchlove]

Noelle Athena Swann
1. maj 2110

Det var tid for at Eddie skulle til frokost, og sådan var det blandt mange af hans andre kollegaer på hospitalet. Han havde dog en fast aftale med den noget yngre lærling, Noelle. Deres frokost-aftaler den seneste tid havde dog været begrænset af, det der var sket den 18. april. Både ham selv og Noelle havde haft travlt på arbejdet, og der havde næsten ikke været tid til at skulle indtage føde.

Han havde selv følt, at han havde arbejdet i døgndrift de sidste to ugers tid, og det føltes nu rart, at kunne gå til frokost med en lidt bedre samvittighed. De fleste af ofrene for Dæmonluen var blevet udskrevet. Det var nu kun de slemme tilfælde, der var tilbage.

Eddie kom ind i frokoststuen, og så sig omkring for at få øje på Noelle, der måske allerede var kommet. Det så ikke sådan ud, så han valgte bare at sætte sig ved det første og bedste ledige bord, mens han ventede på den yngre heks' ankomst.

[Noelle Athena Swann]

Lange arbejdstider havde præget den unge, part-willie heks kalender markant. Normalt havde hun massere af tid til at komme hjem fra en lang og måske mentalt udfordrende dag, men så var der altid tid til at studere videre i hendes fag. Bøger, der blev lånt på biblioteket af den overvægtige dværg med det lange, grå og krusede skæg - tja, han var jo næsten blevet Noelles bedste ven.

Men i dag skulle det være, at Noelles frokostaftale med den lidt ældre troldmand skulle afholdes. Det var efterhånden længe siden og hun kunne jo knap huske hvordan det var at begå sig med en normal, rask magiker, hvor der ikke skulle assisteres med en livstruende forgiftning eller et bid fra en kødædende plante. Det her var bare en hel ordinær frokost, to mennesker, mad, snak... Intet andet og Gud, hvor var det tiltrængt.

Noelle havde på sin vej ned i kantinen, slået håret ud med de blide, mørke bøger og fået rettet på den hvide kittel. Hun havde en lang nederdel og en skjorte på, et par hæle og kun lidt naturligt makeup. Da hun trådte ind af døren til kantinen, mødte hende synet af alle de andre kollegaer og hun mærkede straks en ubehagelig trykken for brystet, fandt hurtigt frem til der hvor Eddie havde slået sig ned og slog blikket målrettet hen på stolen overfor. Hun svævede over gulvet og endte på sædet med et lettet suk og et svagt smil i hans retning. ,, Bonjour. Er du ikke blevet healer endnu?", vrængede hun ironisk ud på læberne og gav sig til at stikke i sin grønne bønner.

[Edmund Catchlove]

Eddie løftede hovedet op for sin mad, da han hørte fodtrin nærme sig. Han fik øje på Noelle, og sendte hende et smil tilbage. Ved hendes kommentar, løftede han det højre øjenbryn og så skeptisk på hende.

"Du ved godt, at jeg ikke vil være healer," svarede han og fortsatte med at spise sin mad, der helt sikkert havde fået for meget. "Jeg vil være forsker," sagde han så efterfølgende og rystede på hovedet af hende. "Hvordan går det da med din egen læsning for tiden?"

[Noelle Athena Swann]

At det første blik, der var skarpt efterfulgt af Eddies smil, var et skeptisk et af slagsen, undrede såmænd ikke Noelle. Så kunne hun vel genkende ham igen.selv log hun blikket glide fra hans blik og ned imod hans mad med et løftet øjenbryn. ,, Det er jeg udmærket klar over,", startede hun ud i en sigende stemme, næsten nynnende af et 'jamen'. Blikket fra de fangede, brune øjne, endte igen oppe i hans. Lettere alvorlige denne gang. ,, , men, ", kunne hun ikke lade være med at sige og skænke ham et lille drillende glimt ,, forsker ... ", mumlede hun videre og lavede en lige så skeptisk grimasse. Primært bare for at stikke lidt tilbage. ,, Undskyld. Hvis det er det du brænder, then go for it. Jeg støtter dig.", trak hun på skulderen. Noelles holdning var at man var nødt til at putte de unge, friske magikere ind på de mere praktiske job. Forskere, tænkte hun, var til de ældre mere erfarne. Dog lod hun sig ikke hænge længere i den tanke, men tyggede af munden og rettede ryggen helt rank. ,, overraskende godt. Taget hændelsen d. 18. I betragtning. Hospitalet her har jo været et rod. Har i styr på jeres sager i forsker-afdelingen?", spurgte hun Eddie.

[Edmund Catchlove]

Eddie var af den seriøse type, og han var ikke så god til at forstå, når folk bare drillede ham. Men det hjalp dog, at Noelle samtidigt smilede til ham. Det gav ham en fornemmelse af, hvor samtalen var henne. "Meget morsomt," sagde han blot og rystede smilende på hovedet.

Da hun nævnte demonstrationen, begyndte nogle alarmklokker hos Eddie at ringe med det samme. Og det selvom, at hun ikke havde nævnt andet end situationen på hospitalet. Han nikkede kort som svar på hende spørgsmål. "Det har vi. Heldigvis stod vi ikke på den anden ende i alt for lang tid," fortalte han og kiggede ned på sin mad, og tog en mundfuld af den. "Men så vidt jeg kan forstå har der hersket travlhed hos eliksir-afdelingen lige siden," sagde han og trak på skuldrene.

[Noelle Athena Swann]

Et sidste lille træk i mundvigen blev det til, for at understrege, at hun ikke mente noget alt for alvorligt ved sin mening. Hans liv, hans valg og følte hun at der kom et tidspunkt, hvor hun absolut skulle blande sig, så var der ingen tvivl om at hun havde mod nok til at gøre det.

Noelle kunne anskue på magikerens ansigt, at han lyste lidt op ved hendes ord. Det måtte betyde, at det også prægede hans hverdag. ,, Tænk, jeg havde absolut ikke tænkt at situationen med ministeriet og modstanderne stod så .. Alvorligt til. Det var som at få et slag i hovedet af virkeligheden.", startede hun ud i en prædiken med de formelt formede ord, der hver især udstrålede intelligens. Hun tog endnu en mundfuld af salaten og tyggede helt færdigt inden snakken igen gik ,, Her sidder vi, lærlinge, begravede i vores bøger, nærmeste med skyklapper på og fuldt fokuserede på at blive udlærte. Og verden omkring os fortsætter, men vi har så travlt at vores fornemmelse for hvad der sker derhjemme skærpes. Pludselig sker det her. Så du den komme?", spurgte hun meget undrende og slog blikket seriøst hen på ham, ind i øjnene.