|
|
Post by Lucy Loddington on May 12, 2015 21:11:38 GMT 1
Lucy betragtede Marius, som han talte, med smilet hvilende i mundvigene. "Det er jeg glad for at høre. Og det kræver også lidt at arrangere en ordentligt fest," svarede hun med et svagt, drillende skær i blikket.
"Jeg synes desuden at have hørt det navn før. Gairden . . . Jeg tror, at Caleigh kender ham ganske godt," tilføjede hun tænksomt og så kortvarigt frem for sig, ud at vinduerne med den flotte udsigt.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on May 12, 2015 21:25:44 GMT 1
Marius fik et lidt bredere smil, da han så det drillende skær i Lucys øjne. Det var rart at kunne snakke om noget, der ikke var så dunkelt i hans tanker. Og som kunne give dem noget andet og lidt mere muntert at tænke på. "Det tvivler jeg slet ikke på," svarede han med et smil.
Han rynkede tænkende panden, og forsøgte at finde en mening på, hvordan den unge Raphael kunne kende Lucys plejebarn. "Hun går også på Gryffindor, ikke? Det er nok der, at de kender hinanden fra," sagde han. "Løverne har altid haft en tendens til at socialisere på tværs af aldersgrænser," kommenterede han.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on May 12, 2015 21:33:06 GMT 1
Lucy nikkede til det, Marius sagde, og smilede bredere ved hans afsluttende kommentar. "Jeg kendte altså enkelte fra Slytherin, der også socialiserede på tværs af aldersgrænserne. Og kollegierne," svarede hun og lænede sig tilbage i stolen. Samtalen om mindre alvorlige sager fik hende til at slappe af i skuldrene.
"Du er lidt spøjs," tænkte hun højt og nød udsigten at det bølgende hav, mens hun faldt lidt hen i sine tanker.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on May 12, 2015 21:36:20 GMT 1
Marius løftede det ene øjenbryn og så granskende på hende. "Vi slanger har nok haft vores egne agendaer. Det havde jeg hver gang i hvert fald," sagde han og lænede sig frem, for at hælde tevand op i den tekop, der havde stået tom i et stykke tid nu.
Han drejede hovedet og så overrasket på Lucy. "Så det er jeg. Hvad ligger der bag den tanke?" spurgte han, mens han fortsatte sit foretagende med at hælde te op til dem.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on May 12, 2015 21:48:58 GMT 1
Lucy drejede ansigtet, da Marius begyndte at hælde te op. Hans ord overraskede hende ikke - hun havde derimod hørt dem før, og det var lige før, at de var seksten og tilbage på en af de mange korridorer på Hogwarts.
"Det er så mange år siden, vi har gået på Hogwarts, og du taler, som om du stadig gik der," svarede hun og så mildt på troldmanden. "Må jeg også få en kop?" tilføjede hun og nikkede let mod kanden mellem hans hænder. "Jeg har ikke sat mig selv i forbindelse med Ravenclaw i lang tid," sukkede hun derefter og tænkte tilbage.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on May 12, 2015 22:02:49 GMT 1
Marius svarede ikke på Lucys spørgsmål omkring, at hun også ville have en kop te. Han havde allerede tænkt, at han ville byde hende en. Nu var han bare fri for at spørge. Han nikkede dog bekræftende, og lod tekanden hælde op i koppen ved siden af hans egen. Da vandet var i koppen, strakte han sig forover og tog tekoppen op, hvorefter han rakte den til Lucy.
Til hendes kommentar omkring hans lidt spøjse væsen, trak han let på skuldrene. "For mig stoppede Hogwarts aldrig. Skolens vægge blev blot erstattet med ministeriets vægge. Men den sociale kultur fortsatte," svarede han og sippede til den varme te. "Men i min familie betyder det skam også en hel del, hvilket kollegium man endte på. Og størstedelen af os er slanger. Det gør, at man aldrig rigtig slipper det," sagde han og genkaldte sig sin ungdom på Hogwarts.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on May 18, 2015 11:19:45 GMT 1
Lucy nikkede til det, Marius sagde, mens hun forsigtigt lagde fingrene om den varme tekop. "Tak," bemærkede hun flygtigt, før hun rettede ryggen igen. "Hvor du blev fordelt har aldrig haft så stor en betydning i min familie."
Hun tav tænksomt for at sippe til teen. "Hvad ville det betyde for dine forældre, hvis du ikke var blevet fordelt til Slytherin?" De isblå øjne fandt den anden igen med et nysgerrigt skær. Lucys familie var stærkt præget af gamle holdninger og traditioner, men det var ikke i så høj grad som andre familier.
|
|
