Tid til forandring

[Erica Owens]

Owain Ellis

Erica kunne være ganske egenhændig, når det lige tog i hende. I hvert fald var hun ikke bange for at tage chancer, så da hun havde set en annonce i Profettidende for en lejlighed, der var for dyr til én, men passede til to, så havde hun fattet fjerpen og pergament. Uglen var fløjet afsted mod Owain Ellis, som hun ellers kun havde mødt en enkelt gang, og hun var blevet glædeligt overrasket, da han accepterede.

Nu stod hun og ventede på ham udenfor komplekset. Forårssolen bagte og hun havde det varmt, selvom hun ellers vippede lige på grænsen til uanstændig. Selv magikere lærte dog at tilpasse sig. Erica gjorde i hvert fald og hun kastede et lettere utålmodigt blik ned ad gaden. Hun var såmænd i god tid, men hun var så vant til at kunne blive hidkaldt af sin arbejdsgiver hvert eneste øjeblik, at hun aldrig vidste, hvor lang tid hun egentlig havde.

[Owain Ellis]

Owain havde egentlig ikke regnet med at høre fra pigen fra baren igen. Da han pludselig modtog en ugle, besluttede han sig dog for at gribe muligheden. Han mødte op på adressen direkte fra arbejde med en solid lædertaske hængende fra den ene skulder, uglet hår og tøjet i mild uorden.

Da han fik øje på Erica, stoppede han et øjeblik op og blinkede let, før han fortsatte hen imod hende og til sidst lyste op i et venligt smil. "Hej," hilste han, mere eller mindre afslappet. "Er ejeren her endnu? Undskyld, hvis jeg er forsinket, jeg havde en opgave..."

[Erica Owens]

Erica nynnede lidt for sig selv, begyndende utålmodig, men heldigvis ikke røget over grænsen endnu, da Owain dukkede op. Hun kunne ikke lade være med at lade blikket glide over ham en enkelt gang, men i stedet for at sende ham et skeptisk blik over den svagt usoignerede fremtræden, trak hun i stedet en anelse på smiletbåndet. Det vidnede tydeligt om, at hun havde brudt sig godt om ham sidst de mødtes.

"Hun kom for ti minutter siden, men havde vist ikke travlt," svarede hun og skubbede sig fri af væggen. Tænderne blev blottet i et smil. "Vildt fedt, at du var frisk på at komme. Skal vi?"

[Owain Ellis]

Owain smilede beklagende, trak på skuldrene og rømmede sig. Der var ingen grund til at undskylde to gange. "Ja, lad os endelig," svarede han blot, som han smuttede op imod huset. Han strøg fingrene lidt over håret og fik det nogenlunde ordentligt, før han bankede på og blev lukket ind med et muntert blik tilbage på Erica.

At stedet var til to mennesker og ikke noget man havde råd til alene var tydeligt nok, selvom det var småt. Småt og godt. Han stillede tasken fra sig i gangen, hilste på ejeren og så kort på Erica igen, før en bemærkning fik ham til at grine. "Nej, vi er ikke... Slet ikke. Vi er bare bekendte," forsikrede han.

[Erica Owens]

Erica fulgte efter Owain og så sig nysgerrigt rundt, før hun selv gav kvinden hånden. Øjenbrynene gled lidt op over spørgsmålet, men hun nåede ikke at svare, før han kom hende i forkøbet. Blikket rettede sig mod ham og hun kneb øjnene en anelse sammen, kun en kende fornærmet over den hurtige afvisning. Der var selvfølgelig ganske rigtigt ikke noget, men hun var da ikke nogen øgle.

Det krævede lidt at lade være med at holde det op mod ham, men Erica havde besluttet sig for at være positiv. Alligevel kunne hun ikke lade være. "Bare rolig, jeg er ikke giftig. Ingen grund til at lyde så panisk," mumlede hun drillende, men anelse tørt til ham, da kvinden vendte ryggen til og åbnede døren til det første rum. Da var Ericas ansigtsudtryk tilbage til nysgerrig interesse og hun vendte sig mod Owain, da de fik lov til at gå ind i rummet. "Det er ikke helt ved siden af," bemærkede hun lavmælt.

[Owain Ellis]

Owains bryn hævede sig overrasket over Ericas mumlende kommentar og han så lettere uforstående på hende et øjeblik. Inden han nåede at fange betydningen og komme med nogen form for forklaring, var udlejerens opmærksomhed tilbage og han nøjedes med at tage en dyb indånding og smile igen, før han fulgte med ind i det ene rum.

"Nej, her kunne sagtens være et terrarium," bemærkede han tænksomt med et sideblik på Erica, før han hastigt forklarede. "Nej, nej. Jeg har kun en ugle. Den må vel gerne..? Ja. Beklager."

[Erica Owens]

En impulsiv, let overrasket latter gled over Ericas læber. Det skete ellers ikke vanvittig nemt, men Owains kommentar havde overrasket hende og hun sendte ham et beskidt sideblik, der alligevel tydeligt spillede muntert. Udlejeren nøjedes med at ryste lidt på hovedet og gå mod det næste rum, hvilket gav Erica muligheden for at puffe let til Owain med den ene arm.

"Touché," mumlede hun underholdt og kastede et blik tilbage på ham over skulderen, før hun selv fulgte efter kvinden. Måske var det en svag anerkendelse fra hendes side.

[Owain Ellis]

Owains mundvige sitrede og han blinkede til Erica, før han fulgte efter. Det var pudsigt. Første gang han havde talt med hende havde det virket som om de med det samme forstod hinanden og denne gang var ikke anderledes, selvom der var gået over en måned. Han fulgte med de to kvinder ind i det næste rum og lyttede, som udlejeren talte.

"Og der er et tredje rum, som kunne være stue og spisekrog, hm?" Han så sig lidt rundt. "Ikke tåbeligt," bemærkede han tænksomt.

[Erica Owens]

Erica brød sig godt om Owain. Det var hun ikke meget i tvivl om, selvom det ikke var særlig tit, at hun faldt i hak med folk med det første. Eller i det hele taget. Hun vidste ikke, hvad der gjorde udslaget, men det var underligt lettende.

Hun så sig lidt omkring i rummet og forestillede sig allerede nu, hvordan hendes sparsomme mængde møbler kunne stå. Hun drejede hovedet mod Owain. "Hver vores domicil og alligevel muligheden for et fællesområde?" Hun smilede skævt og så sig lidt rundt igen. "Det kunne jeg godt leve med." Af en eller anden grund var det ikke svært at forestille sig at slænge sig i den samme sofa som ham i en fælles stue.

[Owain Ellis]

Owain smilede skævt. "Jaeh, eller bare hver vores værelse," bemærkede han lettere tørt med et spillende blik. Han drejede lidt rundt om sig selv og tog en dyb indånding. "Hvor er køkkenet?"

Han forsvandt ind af den dør, der blev peget ud og så sig rundt derinde. Da han dukkede op igen, nikkede han let. "Ikke dårligt. Hvad var huslejen igen?"

[Erica Owens]

Erica fnøs, men undlod at kommentere yderligere. Til gengæld himlede hun med øjnene og smilede en anelse, før hun fulgte med og udvekslede et par ord med udlejeren - noget hendes far havde understreget, at det var vigtigt hun fik spurgt om. Hun havde trods alt ingen erfaring med at finde sig eget sted.

Da Owain kom tilbage blev der udvekslet endnu nogle praktiske detaljer, før hun lod dem være alene med hinanden til at diskutere kort. Erica drejede sig mod ham, kastende et vurderende blik rundt. "Jeg kan godt lide det. Badeværelset er lidt småt, men ellers har jeg ikke meget at udsætte." Blikket fæstnede sig ved Owain og hun hævede et enkelt øjenbryn. "Måske den skræmmende udsigt til at slås om spejlet om morgenen." Hun smilede flabet. Hans hår var stadig en anelse uglet.

[Owain Ellis]

Owain havde været det hele rundt og selv fået svar på et par spørgsmål. Han stod, vippende en anelse på gulvet og nikkede svagt for at erklære sig enig i Ericas ord, indtil hun nåede til spejlet. Et dæmpet fnys forlod ham og han hævede begge øjenbryn lidt. "Ja, det ville absolut blive det store stridspunkt," bemærkede han tørt, før han så sig rundt i rummet engang mere.

"Nej, jeg kunne godt forestille mig at bo her." Han smilede antydningsvist. "Godt køkken. Ikke at jeg får lavet mange måltider selv... Så spørgsmålet er nok om du tør bo med en halvfremmed?"

[Erica Owens]

Erica lo lavmælt, men så sig nu alligevel rundt med relativ alvor. Tanken om et sted hjemmefra gjorde hende entusiastisk og det slørede måske nogle mangler, men hun var overbevist om at hun alligevel ville have bemærket det, hvis det var alt for slemt.

Hun nikkede langsomt og så tilbage på Owain. Tænderne var kun svagt synlige i et antydningsvist smil. "Jeg tror, at jeg er villig til at tage udfordringen op." Hun så undersøgende på ham. "Er du?"

[Owain Ellis]

Owain smilede skævt og hævede et øjenbryn. Han skænkede tasken ude i gangen en enkelt tanke, men han havde ikke haft brug for noteredskaber i denne situation. Der var ikke så mange detaljer at huske.

Da Erica nikkede, rankede han sig en anelse og gjorde det samme. Hans tænder blev også synlige, ganske kortvarigt. "Jeg er intet hvis ikke frisk på en udfordring, Frøken Owens," konstaterede han, før han rakte den ene hånd frem. "Bofæller, så?"

[Erica Owens]

Erica spidsede læberne lidt i et underfundigt, men tilfreds smil og tøvede ikke længe, før hun rakte ud og lukkede hånden omkring Owains. "Bofæller," accepterede hun og så ham direkte i øjnene.

Det skulle nok blive spændende. De kendte ikke rigtigt hinanden, men deres to møder havde været overraskende gode. Erica kunne ikke lade være med at tænke, at hun nok skulle falde godt på plads.

Tråd afsluttet?