Udsigt

[Tempest Ophelia Paine]

Camille Thomas
den 19. april, år 2110

Den særprægede opholdsstue med det grønlige skær var et trygt hjem for de fleste Slytherinelever og Ophelia var ikke fremmed overfor denne følelse. Trygheden kunne det dog efterhånden være sparsomt med. Hvis man kunne angribe ministeriet, var der så noget andet sted, der var trygt? Hvis man kunne slå hendes bedstefar ihjel... Hun sank ned i en stol overfor Camille og betragtede veninden med et varsomt blik.

"Hvad skal vi gøre?" Ordene forlod hende som en naturlig udånding. Det lå ikke til Ophelia at sidde med hænderne i skødet eller at græde, når hun bar sorg. Heller ikke selvom instrukserne fra Hogwarts' personale var klare som altid. Ingen politisk elevaktivitet. Ingen involvering. Ingen aktioner.

[Camille Thomas]

Camille sad i skrædderstilling i en af opholdsstuen lænestole med en bog ('Quidditch: Tips & Tricks') i skødet. De mørke øjne var dog ikke rettet mod bogen sider, men tænksomt rettet mod ildstedet, hvor flammerne legede lystigt.

Da et velkendt ansigt slog sig ned overfor hende, vendte hun langsomt overkroppen. Med en grimasse trak Camille på skuldrene og så på veninden. "Jeg ved det ikke," sukkede hun og tænkte flygtigt på sin storesøster, der havde været i Ministeriet, da det blev angrebet, men heldigvis ikke blevet offer for dæmonluen. "Men vi kan ikke bare sidde her, Oph. Snart går det bare ud over os," tilføjede hun og strøg en vildfaren krølle væk.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelias grimasse blev stram. Hun mente absolut allerede, at det var gået ud over hende. Hun havde ikke længere sin morfar, den strenge mand, som hun alligevel elskede. Blikket stirrede direkte på veninden i et langt, tavst, ladet øjeblik (hvor tanker om at forhekse hende var forrest i Ophelias tanker), før hun nikkede stift.

"Vi må gøre vores del. Hvis ministeriet ikke har tænkt sig at undersøge hvem der støtter modstanderne herinde, så kan vi." Hendes blik flammede lidt op. "Jeg er sikker på at Whitebeam er en af dem."

[Camille Thomas]

Camille bemærkede ikke Ophelias ansigtsudtryk, da hun var for opslugt af sine egne tanker. Det havde ikke været hendes mening at fornærme veninden - hun var godt klar over, hvad der var hændt hendes morbror.

Den unge heks fikserede blikket på den andens ansigt og rettede sig op i stolen. "Ja? Tror du, hun kunne finde på at gøre noget?" Det spillede lumsk i de mørke øjne. Måske kunne de trænge kollegianeren op i en krog og presse informationer ud af hende. Det trak let i hendes ene mundvig ved tanken.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia trak simpelt på skuldrene. "Hvor skulle jeg vide det fra?" Hendes maske var stram. Hun stirrede kort på Camille, før blikket gled over opholdsstuen. Det var lettere fjernt, men alligevel tænksomt.

"Vi burde samle os. Ligesom eleverne gjorde dengang, inden skolemassakren. Stå sammen, du ved... Om ikke at finde os i det her angreb."