Carius Whitebeam
Apr 21, 2015 18:46:52 GMT 1
Post by Carius Whitebeam on Apr 21, 2015 18:46:52 GMT 1
CARIUS WHITEBEAM
FØDSELSDATO 31 år, 26/3/2079
NATIONALITET Engelsk
BLOD Fuldblods
FACECLAIM Tom Hiddleston
UDSEENDE Carius er en høj og slank gentleman på 1,89 m. Hans blege, engelske hudfarve står i skarp kontrast til det skulderlange, kulsorte hår, der altid er glattet tilbage. I sine forsøg på at falde til ro hiver han en kam frem fra lommen og reder det.
Carius forsøger at holde sin krop i træning med løb, men han er bestemt ikke så muskuløs som han var dengang, han var nyuddannet auror. Tøjmæssigt går Carius altid sirligt elegant klædt i sort: lige fra de sorte linnedsbukser, vest og frakke til sorte briller og fløjls-tophat. Alting er rent, pænt strøget og sidder snorlige.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Carius er først og fremmest ambitiøs, stolt, viljestærk, intelligent, karismatisk og en anelse overtroisk. Han er enormt fokuseret, men bliver af og til grebet af en manisk side, når han er opsat på noget. Han er ubøjelig, manipulerende og kølig, men ganske charmerende når han vil være det. Der bliver taget alle midler i brug når han skal nå sit mål, også selvom der går ud over andre. Med en stor mangel af empati har Carius det med at se tingene i sort eller hvidt. Følelsesregisteret er begrænset, og han er god til at undertrykke sine følelser når de bobler frem. Desuden undertrykker og benægter Carius at han er biseksuel og dermed føler sig tiltrukket af visse mænd.
Carius sætter sin familie og ministeriet højere end noget andet, dels fordi de to overlapper: lige fra han var barn er han blevet indoktrineret med ministerielle idéer og værdier fra hele sin familie, der har haft høje positioner i ministeriet. Det har ført til en hundrede procent hengivenhed overfor det nuværende regime. Den nye position som regulator passer ham vældig godt, da han har en lettere sadistisk side, og får et rus af at udøve magt.
I det skjulte lider Carius af OCD, som viser sig ved en tendens til at være ekstrem renlig og symmetrisk med alting - han kan ikke fordrage at få blod og skidt på tøjet, og valgte derfor af samme grund at sidde bag skrivebordet efter sin auroruddannelse. Han er kølig, kalkuleret, og overvejer nøje hvad han vil gøre, medmindre hans maniske side rammer ham. Så slår hjernen fra og kroppen reagerer nærmere på impulser og drifter. Denne side skræmmer ham i høj grad fordi mændene i hans familie har en lang tradition med mentalt ustabilitet. Kører vi Freudiansk analyse stemmer sygdommen fuldt overens med alt det undertrykte, der ligger og bobler i overfladen og af og til viser sig i et sindssvagt glimt.
SÆRLIGE EGENSKABER Fuldblodstroldmand
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Ravenclaw, 2097
BESKÆFTIGELSE Regulator i Ministeriet for Magi, tidligere advokat i afdelingen for magiske efterretninger og håndhævelse.
TRYLLESTAV Ufleksibel ibenholdt, 11”2 tommer, kerne af dragehjertebånd.
ANDRE EJENDELE -
BAGGRUND
FAMILIE
Far: James Whitebeam, 55 år og fuldblods. Tidligere ministerieansat men nu hjemmegående.
Mor: Mary Whitebeam (née Alister), 53 år og fuldblods. Kontoroverhoved på kontoret for lovhåndhævelse.
Farbror: Blake Whitebeam, 48 år og fuldblods. Forhørsleder i højmagiratet.
Tante: Alecia Whitebeam, 45 år og halvblods. Sekretær i afdelingen for magisk transport.
Kusine: Nora Whitebeam, 17 år og halvblods. 7. Årgang på Hogwarts, Slytherin.
BOPÆL
En herregård i Norfolk.
HISTORIE
Whitebeam er en gammel fuldblodsslægt der har spredt sit afkom rundt omkring i Storbritannien. Linjen er naturligt tyndet godt ud, men få har vedblevet at gifte sig med andre fuldblodsslægter. Carius’ forældre hører til disse. James og Mary blev drevet mod hinanden fra de var helt unge, og et enormt pres fra deres forældre førte til, at de til sidst blev gift. Det var et ægteskab hvor Mary regerede, for James havde altid været lidt sær: han var lynende intelligent, og kæmpede sig derfor hurtigt op på Ministeriets rangstige, men han fik momentære fits og sammenbrud, der, i flere uger ad gangen, holdt ham i sengen. I samarbejde med få, tillidsfulde ministerielle embedsmænd samt et par healere fra Skt. Mungos blev han erklæret uegnet til arbejdsmarkedet og fik lov til at blive passet i hjemmet fremover. Han har i alle disse år befundet sig på loftet af herregården med kuk i låget.
Carius selv voksede op som enebarn i denne velhavne, profilerede fuldblodsfamilie, der i høj grad værdsatte gamle værdier. De var faste støtter af ministeriet, og han blev derfor fra barnsben indoktrinerede med dets værdier og tanker. Det var en ensom tilværelse uden nogle andre børn - kun de nærmeste mugglerbørn, der var så anderledes fra ham selv. I dette store palæ blev der værdsat komplet renlighed og ordentlighed. Mary stod for opdragelsen, og hun var en ufattelig streng mor, der ikke tillod leg. Ros og kærlighed kom når han studerede flittigt. Heldigvis havde Carius arvede sine forældres intelligens og blev ligeså ambitiøs som dem.
Carius viste, som alle andre troldmænd og hekse, tegn på magi i en ung alder, og det var selvsagt at han kom på Hogwarts som elleveårig. Her blev han fordelt til Hogwarts. Vennerne var få, for Carius fik hurtigt omdømme som den ensomme, sære stræber. Til gengæld var karaktererne enestående, og et skinnende prefækt-emblem prydede hans uniform i de sidste år.
Efter Hogwarts blev Carius lærling som auror. Det var en uddannelse, der krævede stor mental styrke og fysiske kompetencer, som Carius endnu ikke besad. Men han satte sig for at gennemføre uddannelsen, og det lykkedes. Auror-jobbet var dog ikke ham, og igennem mange år sad han bag skrivebordet i afdelingen for magiske efterretninger og håndhævelse som advokat, efter et par års omtræning. Her smedede han sine rænker og networkede sig op gennem rækkerne, for ultimativt at blive rekrutteret som regulator.
2095+2096: Mandlig prefækt
2096: Dimmitend fra Hogwarts
2100: Uddannet Auror
2103: Begynder uddannelse som advokat
2105: Advokat i afdelingen for magiske efterretninger og håndhævelse
2110: Bliver rekrutteret som regulator i P.R.U.S og arbejder udadtil i Mysteriedepartementet
ANDET
BOXNAVN Juicy
ALDER 23
HAR DU LÆST REGLERNE Ja