|
|
Post by Wyat Whowood on Apr 23, 2015 14:42:56 GMT 1
Wyat vidste ikke helt hvad han skulle tro, det var svært at få kaosset til at give mening, men han måtte forsøge at udrede hvad der var sket senere. Det var ikke særlig vigtigt nu, højst sandsynligt var der ingen der kunne svare ham på spørgsmålet alligevel. Derfor krammede han blot Shirley forsigtig og lagde hagen på hendes hår.
"Du kan blive her så længe du vil.. du skal ikke være alene idag" Sagde han og trak sig lidt væk med et alvorligt blik.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Apr 25, 2015 16:32:10 GMT 1
Shirley så op på Wyat, blikket sårbart. Hun var svagt bevidst om, at hun ikke udgjorde nogen videre tiltalende skikkelse, men på samme tid var overskuddet til at gøre noget ved det ganske fraværende. "Tak," hviskede hun stille. Hun følte sig sikker hos ham, selvom hun stadig rystede af kulde.
Den næste tanke var måske ikke ligefrem rationel, men hun handlede på instinkt og hun havde i øvrigt lugten af sod i næseborene foruden på sit tøj og sin hud. "Må jeg tage et bad?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Apr 25, 2015 21:08:03 GMT 1
Wyat havde ikke taget sig meget af Shirleys udseende, han var vant til at se hende i bedre stand, men nu var det ikke graden af hendes renlighed der gjorde han var tiltrukket af hende. Alligevel kunne han godt forstå hun havde brug for et bad.
"Selvfølgelig. Du kan bare bede husholdersken om at finde et par håndklæder til dig.." Sagde han med et antydningsvist smil og slækkede grebet om hende mens han så hende i øjnene. Han ville egentlig selv have fundet håndklæderne til hende, men han vidste ikke hvor de lå henne, ligesom de fleste andre ting i huset.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Apr 25, 2015 21:16:21 GMT 1
Shirley nikkede og trak sig tøvende væk fra Wyats arme. Det fik hende til at indse, at hun var ganske uvillig til at gå fra ham. Nervøs for at være alene. Men det var svært at indrømme. På trods af den traumatiserende oplevelse og tabet, der egentlig gjorde det udmærket rationelt, ville hun ikke have, at Wyat troede at hun var bange for at være på egen hånd.
Alligevel tøvede hun med at rejse sig. Faktisk sad hun som forstenet og da hun endelig så på ham igen, var det med et dybt beklagende blik. "Jeg går ikke ud fra, at du vil med?" Hun tog en dyb, stadig lidt skælvende indånding. "Jeg forstår, hvis du har brug for at være alene."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Apr 27, 2015 8:49:47 GMT 1
Wyat så undersøgende på Shirley da hun ikke umiddelbart rejste sig. Hans øjenbryn røg i vejret da hun spurgte om han ville med og han smilede forbløffet. Normalt ville sådan et spørgsmål føre til et automatisk ja, men han regnede ikke med at det var derfor hun spurgte om han ville med i bad.
"Jeg går med dig" Sagde han og smilede venligt til hende, inden han rejste sig op og tilbød hende sin hånd. Han kunne alligevel også godt bruge et bad og der var heldigvis plads til to i badekarret. Derefter førte han hende ud af stuen og ind til badeværelset og fik to håndklæder ekstra af husholdersken på vejen.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Apr 27, 2015 19:49:52 GMT 1
Shirley smilede taknemmeligt. Hun tog sig ikke af det ligefremme i tilbuddet, der ikke havde mange andre bagtanker end det åbenlyse. Hun skælvede stadig over hele kroppen, da hun fulgte med Wyat og snart stod på badeværelset med ham. Hun så til, mens der blev åbnet for vandet og smilede svagt.
"Hjælp mig med lukningen," bad hun og vendte ryggen til Wyat, så han kunne komme til rækken af knapper ned langs hendes ryg. Hendes hænder rystede for meget til, at hun selv på nogen måde kunne gøre det.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on May 3, 2015 15:07:34 GMT 1
Whyat løftede hendes hår foran hendes skulder og aede hende hen over de sorte lokker, inden han gav sig til at knappe hendes kjole op. Derefter skubbede han den ned over hendes skuldre og hjalp hende af med den. Kjolen lagde han på en taburet i hjørnet af badeværelset, inden han skævede flygtigt mod hende og fandt en flaske sæbe frem som han hældte lidt af i vandet. Det lugtede svagt af lavendel.
"Det er nok lidt varmt.. vandet.." Bemærkede han og så opmærksomt på hende i tilfælde af hun havde brug for hjælp med at tage resten af sit tøj af.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on May 3, 2015 15:46:42 GMT 1
Shirley nikkede bare lidt til Wyats ord. Det var tydeligt, at hun ikke helt var sig selv. "Det er fint," svarede hun stille og så tilbage på ham over skulderen. Et lille smil trak op i hendes læber og ved en pludselig impuls, vendte hun sig rundt og tog de få skridt over til ham.
Hun løftede en hånd og strøg den blidt over Wyats kind. De havde begge mistet og der var ikke mange ord at tage af. Til gengæld var der et pludseligt fysisk behov for at udtrykke sin sorg og Shirley strakte sig helt op på tæerne for blidt at trykke læberne mod hans.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on May 7, 2015 16:49:57 GMT 1
Wyat løftedr øjenbrynene lidt da hun strøg hånden over hans kind men så hende så smilende i øjnene. Han havde stadig ikke helt forstået hvad der var sket idag, men hendes kys virkede besynderligt lettende på ham og han gengældte det med et sitrende smil.
"Jeg er glad for at du er her hos mig" Sagde han og lagde en hånd om hendes talje, mens han smilede ømt til hende. Han var virkelig glad for at han ikke også havde mistet hende.
|
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on May 7, 2015 22:58:51 GMT 1
Wyat var så høj, at Shirley måtte strække sig på tæer, men på samme tid var det underligt betryggende. Hun kunne forsvinde helt ind i hans favn og lade varmen fra ham omslutte hende.
Hun tog en dyb indånding, da hun trak sig den mindste smule tilbage. Hans ord fik hendes mundvige til at trække den mindste smule op og hun nikkede let, mens hun strøg ham blidt over kinden. "I lige måde," hviskede hun lavmælt og så lettere dybfølt på ham. Hun var rimelig sikker på, at hun godt og grundigt var på vej til at forelske sig i ham. Det var nemmere at se, med begge deres tab så tæt på.
|
|
