Farlige flammer

[Hector Attwater]

Farlige flammer

Lørdag den 18. apil, år 2110

Tiden i Azkaban var nu overstået men det betød ikke det store for den mand der var blevet frigivet. Han var utrolig bitter og hævngerrig og da han fik sin tryllestav leveret tilbage, bevægede han sig ikke ud af ministeriet men tværtimod tilbage midt ud i atriummet. Hans forklaring til de to vagter han havde fulgtes med havde været at han ville se om han kunne finde sin søster. Det var dog overhovedet ikke hans intention. Egentlig var han slet ikke interesseret i nogle af dem der arbejdede for ministeriet, i løbet af hans tid i fængsel var han blindt begyndt at hade størstedelen af dem og hans frigivelse havde ikke ændret dette.

Et øjeblik så han ned på sin tryllestav og derefter rundt i lokalet. Hans mave knuede sig anspændt sammen, men han havde besluttet sig og intet kunne ændre dette. Et sekund efter havde han løftet sin tryllestav og sendt en gigantisk ilddrage ud i lokalet. Den blev efterfulgt af slanger og flere andre dyr der satte ild til rummet og de mennesker der befandt sig i det. Dyrene var ikke rigtig til at styre og han forsøgte heller ikke på at gøre det. Det var meningen de skulle ødelægge. Det var pointen ved at han kastede denne besværgelse. Derefter bakkede han tre skridt og forsvandt i en bølge af flammer og røg.

Offgame

I denne tråd har din karakter mulighed for at deltage, uanset hvilken orientering eller politisk holdning de har. Du er velkommen til at nøjes med en reaktionspost, men vi vil opfordre dig til at interagere med de andre karakterer i tråden. Der er ingen rækkefølge, men brug sund fornuft og husk ikke at powerplaye. Det er dog ikke muligt at stoppe det der er sket hidtil, men lad endelig din karakter gøre et forsøg. Hvis du er i tvivl er besværgelsen der bliver brugt dæmonlue, der går under navnet 'fiendfyre' på engelsk.

[Magdalene Abbey]

Maggie så lettere åndeløst ud på tumulterne udenfor fra et vindue, sikkert på afstand fra tumulterne. Hun var ikke den eneste, der var blevet hængende for at se, hvad der foregik og tænkte nærmest ikke over det arbejde, der blev forsømt et andet sted. Til gengæld var hun bekymret og bemærkede slet ikke, at freden heller ikke herskede inde i selve Ministeriet for Magi.

Lyden af en rungende stemme fik hende til at dreje rundt og synet af Hector fik hende til at spærre øjnene op. En forfærdet lyd gled over hendes læber, da hun indså hvad han foretog sig og irrationelt styrtede hun frem mod ham. "HECTOR! Nej!"

Desperat forsøgte hun at nå sin ven, men flammerne blussede op og hun faldt tilbage for en rasende kimær, der lod sin skoldhede tunge kærtegne hendes ben. Med et smertenshyl røg hun tilbage, kun netop undgående kontakt med en vuggende basilisk og ramte stengulvet hårdt. Det sortnede for hendes øjne, men dæmonluen kom nærmere og hun kunne næsten ikke tænke gennem smerten. Omkring hende fyldte lyden af skrig luften.

[Winona Whowood]

Demonstrationen var latterlig, selvfølgelig. Winona vidste ikke hvad de troede de forestillede sig. Hun skulle i mellemtiden hjem og havde ikke tænkt sig at opholde sig længere i bygningen, blot fordi en flok tosser troede de kunne gøre oprør. Oprør imod hvad? Sund fornuft?

Hun var på vej til atriummet, da en blæsende flamme slikkede sig hele vejen ned i skakten. Hun nåede knapt at opdage hvad der foregik, før både hun og den anden i elevatoren brændte. Et forfærdeligt skrig steg op fra skakten, inden der blev stille. Da selve elevatoren faldt mod bunden, rystede selve bygningen den mindste smule.

[Kevin Maddox]

Kevin stod ved et af Ministeriets vinduer og så bekymret til tumulten udenfor. Lysglimt farede frem og tilbage, og her stod han uden at gøre noget ved det. Langsomt sneg en forræderisk følelse ind på ham, men han blev alligevel stående, uden at røre sig ud af stedet.

Indtil et lysglimt fangede hans opmærksomhed i den ene krog. Det gik hurtigt. Pludselig lød der råben og skrigen og alt stod op i flammer. Instinktivt trak Kevin sin stav, men tøvede et splitsekund. Hvad skulle han gøre? Et skrig ikke langt fra ham fangede hans opmærksomhed, og han så til, hvordan en kvindelig skikkelse faldt til gulvet. Med sine fulde lungers kræft skreg han en besværgelse, så en væske skød ud fra tryllestaven, og akkurat nåede at destruere hovedet på en basilisk, der gjorde ansats til at angribe heksen. "Kom! Du må væk herfra!" Kevin smed sig på stengulvet og greb fat om skikkelsen, han nu så var Magdalene Abbey. Varmen var næsten ulidelig, og da han kom på benene igen med Maggie i sit greb, dryppede sveden ned fra hans pande.

[Azalea Holmwood]

Azalea havde siddet oppe på kontoret, men da skrig og råben lød igennem på gangene, forlod hun sit kontor. Hun løb ned ad gangene, indtil hun kom til atriummet og nåede at se et glimt af Hector. Hun råbte efter ham: "HECTOR!" Men han reagerede ikke, og i samme øjeblik lagde hun mærke til Kevin, der forsøgte at redde en ung kvinde. Hun løb med det samme hen til dem. "Har du brug for hjælp?" Spurgte hun Kevin, og greb lige så om kvindens krop. Hun kendte hende ikke, men det var ligegyldigt.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas var endelig kommet ind i ministeriet, men han nåede ikke særlig langt på grund af alt tumulten over demostrationen. Det frustrerede ham en smule, men i det mindste var han kommet langt væk fra de aggressive mennesker udenfor. Han håbede bare Shirley og Marius var okay. I samme øjeblik han tænkte den tanke, blev han dog omgivet af en utrolig hede og efter at være besvimet af smerte, blev han offer for de grådige flammer.

[Magdalene Abbey]

Dæmonluerne var glubende og selv værre end den ældgamle magi i dragernes ild, der i forvejen havde vansiret den ene side af Maggies krop. Hun kunne næsten ikke tænke gennem smerten og tårerne piblede ned over hendes kinder af vanvittig sorg for sin ven. Flammerne samlede sig om hende og hun nåede netop at tænke, at ilden også ville opsluge hende selv, da stærke arme halede hende op.

Maggie skreg af smerte. Hendes ben var hårdt såret og huden ødelagt bag resterne af hendes bukseben. Sveden piblede frem på hendes pande og hun var ikke klar over, hvem der havde fat i hende. Kun at det eneste hun kunne fokusere på gennem smerten, var tabet af en mand hun havde elsket og stadig gjorde. Hun var ikke klar over, at hun kaldte hans navn.

[Azalea Holmwood]

Azalea havde lige fået et tag i den unge kvinde, da hun fik øje på en velkendt og spinkel skikkelse. Hun løftede hovedet for at advare Nicholas, men hun nåede det aldrig, før han var opslugt i flammer. Et forfærdet skrig kom over hendes læber, og i panik gav hun slip i det tag, som hun havde i den unge kvinde, og begyndte at løbe hen i mod det sted, hvor Nicholas havde stået. Rundt om fødderne på hende var sort kul. Hun faldt ned på sine knæ, og kunne mærke, hvordan hun begyndte at hulke ukontrolleret, og en kvalme bredte sig i hendes mave.

[Kevin Maddox]

Kevin løftede blikket, da Azaleas velkendte stemme lød. "Nej! Få dig selv i sikkerhed, Azalea. Nu!" De blå øjne hvilede alvorligt på hende, mens Maggies smertesskrig skar igennem luften. Da hun i stedet gav slip og løb ind mod flammerne, skreg han selv så højt, at det føltes som tusinde nåle i hans strube.

Nej. Kevin så til, hvordan hun faldt til gulvet. "AZALEA!" Rådvild satte han så meget i løb, som han nu kunne med Maggie i sin favn, ind mod flammerne. Han kunne ikke efterlade hende. Røgen sved så meget i øjnene, at tårerne snart faldt ned ad hans kinder, men på intet tidspunkt satte han farten ned. "Du må ikke give slip, du må ikke give slip . . ." messede han til heksen ved sin side, men med blikket fikseret frem for sig. Da han nåede frem til skikkelsen på stengulvet, greb han fat i Azaleas arm og hev hende op at stå, og lige meget hvor meget, hun kæmpede imod, rev han hende væk fra flammerne. Hans muskler brændte af overanstrengelse, men det havde han ikke tid til at tænke over. De skulle væk nu.

[Magdalene Abbey]

Maggie brændte op i forvejen og da hun blev båret tilbage til ilden, skar den forbandede magi i det sårede ben værre end nogensinde. Endnu et smerteskrig forlod hende, før hun mistede bevidstheden. Det sidste hun huskede var den rødglødende fornemmelse og duften af brændt hår, inden verden blev sort og alt andet forsvandt.

Hun var overladt komplet til andres medlidenhed. Maggie var væk.

[Azalea Holmwood]

Azaleas øjne brændte, og hendes hjerne fungerede ikke normalt. Hun tænkte langt fra rationelt og handlede slet ikke fornuftigt. Hun græd. Og havde kvalme. Den brændende fornemmelse der begyndte at sætte ind i hendes højre side, begyndte dog at kunne mærkes. Men trods smerten, kunne hun ikke rejse sig. Ikke før at stemme rev hende ud af hendes tanker. Og op at stå. Hun startede med at stritte imod, men tilsidst orkede hun ikke at kæmpe mere, og fulgte bare blindt med hen over gulvet, der føltes som om, at det brændte under hendes fødder. Sorg og smerte boblede i hendes krop, og hun havde mest lyst til bare at give op lige nu.

[Kevin Maddox]

Kevin hev efter vejret. Røgen fyldte hans lunger, og det føltes som, at han skulle kaste op. Han så sorte pletter for sig, og det var lige før, han ikke kunne orientere sig. Begge kroppe føltes livløse i hans arme, og de tanker, der fór igennem hans hoved, var mildt sagt forfærdelige.

"Kom nu . . . kom nu . . ." Hans greb var ved at svigte, og hans ben kunne snart ikke mere. Hvor var han? Den unge troldmand havde ikke bemærket de slemme brændsår, der ætsede hans hud og lyserøde kød. Pludselig blev menneskevægten fjernet fra hans ene side. Kort efter blev han også hjulpet med den anden heks. Selv nåede han kun at tage et skridt, før han faldt om på jorden med et helhjertet smertesbrøl, der kun kom ud som en klynken. Og så blev alt sort.

Forlader tråd

[Azalea Holmwood]

Azalea kunne mærke, hvordan hun efterhånden blev drænet for energi af den smerte, som ilden havde bragt med sig. Og hvis det ikke havde været for Kevins hold i hendes arm, så havde hun nok ligget på jorden og brændt op nu. Da de kom udenfor, blev det hele for meget for hende og hun slap Kevin. Kvalmen var blevet for meget for hende, og til sidst måtte hun kaste op. Synet af Nicholas kørte på repeat i hendes hoved. Hun kunne ikke stoppe det. Til sidst blev smerten dog for stor for hende, og hun kollapsede i armene på et par hjælpende hænder.

Forlader tråd

[NPC]

Afslutning

Ministeriet brænder ikke ned i dæmonluerne, men den magiske ild får gjort stor skade og flere afdelinger, heriblandt Magisk Uddannelse, er helt ødelagte og kræver genopbygning. Flere prominente ministerieansatte har mistet livet eller er blevet skadede og der afholdes en mindehøjtidelighed for dem alle onsdag den 22. april.

Nu er det tid til, at du skal tage stilling til, om din karakter - eller din karakters familie - er på listen over tilskadekomne eller døde. Husk også at overveje, om h/n vil gå aktivt ind i kampen imod modstandsbevægelsen som reaktion på angrebet. Hvis din karakter er død, så husk at få skrevet det i vedligeholdelse.