Howe senior drevet ud af familievirksomheden
Apr 18, 2015 19:22:39 GMT 1
Post by Oliver Howe on Apr 18, 2015 19:22:39 GMT 1
FAMILIESTRID
Howe brødrene, Oliver og Louis overrasker alle ved at gå bag ryggen på deres far, Reginald Howe, og smide ham af pinden i familievirksomheden, Howes Husremedier. Reginald Howe grundlagde virksomheden for 12 år siden og har været drivkraften bag dens succes, men det seneste stykke tid har forretningen skrantet for den ellers erfarne købmand. Noget tyder også på at det ikke kun er forholdene i virksomheden det er gået ud over. "Min bror og jeg har brudt med vores far af flere forskellige årsager. Vi har stået bag ham i tykt og tyndt, men vi står i sidste ende forskelligt rent politisk, og vi kunne ikke længere stå og se til, mens Reginald styrede virksomheden i en retning, vi ikke kunne stå inde for. Det var en drastisk måde at håndtere tingene på, men der var desværre ikke noget alternativ. Det stod slemt til, og der var behov for at handle med det samme." udtaler Louis Howe, som har overtaget posten som direktør for firmaet. Han vil sammen med sin bror forsøge at give forretningen et løft der afspejler brødrenes profil, og de gør dermed alvor af at tage afstand fra deres far.
OOC
Realiteten er en anden end artiklen afspejler. Louis og Oliver spiller for galleriet, når de siger at de har brudt med deres far. Sandheden er, at de alle tre blevet enige om, at brødrene udadtil må tage afstand fra Reginald for at virksomheden skal have en chance for at overleve. Folk der kender brødrene vil uden tvivl blive overrasket over deres handlinger, og vores (Joises og mine) forhåbninger er, at dette vil provokere karaktererne ingame til at konfrontere dem. Vores mål er at gøre dem til et led i en form for modstandsbevægelse, og butikkens lokaler, heriblandt kælder, kan bruges til møder og diverse arrangementer der skal foregå væk fra P.R.U.S's og ministeriets nysgerrige blikke.
Der er mulighed for at skrive sin karakters ingame reaktion i denne tråd.