Alison Luna Castillo
Apr 14, 2015 19:13:35 GMT 1
Post by Alison Luna Castillo on Apr 14, 2015 19:13:35 GMT 1
ALISON LUNA CASTILLO
FØDSELSDATO Tyve år, 19/02/2090
NATIONALITET Halvt engelsk, halvt spansk.
BLOD Halvblod.
FACECLAIM Blanca Padilla.
UDSEENDE Alison er af spinkel kropsbygning, men uden at være decideret tynd. Hun er lige under 170 centimeter høj. Hendes øjne er mørkebrune og hendes øjenvipper er mørke og lange, for hvilke hun har modtaget flere komplimenter for gennem tiden. Hun har også en vane med at holde megen øjenkontakt og opnår ofte det med lethed som følger af hendes markerede øjne. Hun ynder at gå i lidt stramme overdele eller kjoler, men sætter det for det meste sammen med en kappe over, for ikke at fremstå uordentlig og som følge af at hun har let til at fryse. Udover det holder hun sig til mere enkle, mørke farver, og har sjældent tøj på med skrigende farver. I hendes garderobeskab findes der også enkle mugglerting, som t-shirts, bukser og skjorter, men disse genstande holder hun helst skjult og bruger meget sjældent. Af og til ses Alison også med et par briller med sort stel, som hun bruger, når hun skal læse.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Alison er som udgangspunkt en venlig heks. Hun drives som regel ind i bekendtskaber med folk som følge af, at hun af sind er nysgerrig. Hun ønsker at lære nye personer at kende og vide, hvem de er. Dermed ikke sagt at hun ønsker dem som tætte venner. Det tager lang tid at vinde hendes tillid og blive regnet som en rigtig ven i hendes øjne: Deraf er hun heller ikke særlig loyal overfor de fleste mennesker. Til gengæld er hun yderst loyal, når først hun holder af og stoler på en person. Spørgsmålet er bare, om personen ved, hvornår hun egentlig er nået det punkt.
Alison er en kontrolleret person, der helst ikke bevæger sig ud i alt for dristige situationer. Dog er det ikke fordi hun er genert, og hun er ikke bange for dristighed i form af for eksempel at opsøge en anden. Til gengæld er hun forsigtig med sine holdninger i forhold til konflikten omkring mugglere og magikere. Alison holder egentlig af mugglere og ønsker, at de har rettigheder på lige fod med magikere. Hun dyrker sin mugglerside i skjul. Hun vil ikke slippe den, fordi hun forbinder den med hendes mor, som hun har mistet. Alisons kærlighed til mugglere er dog ikke så stor, at hun ønsker at kæmpe for dem, og hun kan godt affinde sig med at samfundet ser ud som det gør. Alisons to store passioner er dyr, specielt katte, og bøger. Hun elsker dyr og sine to katte, som hun passer og plejer med stor omhu. Kærligheden til bøger stammer også fra hendes mor, og hun læser ofte og nyder sit job i Flourish & Blotts. Udover det bruger hun meget tid på at gå lange ture.
Alison kan godt virke en smule fjern og dette viser sig tydligt i form af, at hun er meget dårlig til at huske navne. Det kommer ikke af, at hun er ligeglad, men bare af at hun husker andre ting ved personer, som for eksempel ting de har sagt eller detaljer ved deres udseende. Af andre dårlige vaner så nynner Alison ofte, og hun kan også godt komme til at gøre det midt i samtaler – specielt hvis der opstår tavshed. Udover det har Alison utroligt let ved at lyve og der skal ikke en specielt god grund til at hun gør det. Dog forsøger hun at holde sig til sandheden generelt, men ser hun en fordel ved at lyve skal der ikke meget til for at hun gør det.
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Ravenclaw, 2108.
BESKÆFTIGELSE Medarbejder i Flourish & Blotts.
TRYLLESTAV 14 tommer, fønixfjer, Røn.
ANDRE EJENDELE To katte. En rød hankat, Acer, og en sort hun, Pixie.
BAGGRUND
FAMILIE
Mor: Sofia Luna Castillo, muggler, død.
Far: William Whittemore, healer, fuldblod, 47.
Bror: Liam Whittemore, studerende, halvblod, 17.
Søster: Barbara Luna Whittemore, studerende, halvblod, 15.
Søster: Dianne Luna Whittemore, studerende, halvblod, 15.
Fars søster: Emily Adriane Whittemore, butiksmedarbejder, fuldblod, 51.
BOPÆL Hogsmeade.
HISTORIE Alisons forældre, Sofia og William, mødes i Spanien. Sofia bor i Spanien, hvor hun er født, i en mindre by. Sofias forældre er dog begge belæste og hendes mor er halvt engelsk, hvilket gør, at hendes forældre har lært Sofia engelsk, som hun taler og forstår glimrende. Sofia ejer på det tidspunkt en lille bogbutik. William er på en ferie i Spanien. De mødes, og han charmerer hende(Han er på det tidspunkt en livlig og udadvendt, tiltrækkende und herre), og de falder for hinanden. William, der ikke har noget fast job tilbage i England, vælger at blive boende i Spanien for en tid, hvor han hjælper til i Sofias bogbutik. En del af grunden til, at han vælger at blive, er også, at Sofia er gravid. Sofia føder Alison, der døbes Alison Luna Whittemore, og det glade par bliver boende i Spanien i to år, hvor de også bliver gift.
Nu begynder hjemveen at trække i William, der også savner sin gamle profession, idet han er uddannet healer og også har arbejdet et par år som det tidligere. Han overtaler Sofia og de flytter tilbage til London. I London bor Williams søster, Emily. Williams forældre er begge døde, og dermed er hans og Emilys forhold tæt. Emily er en frisk, kærlig heks, der lever i et rodet hus fyldt med katte. Dette bliver Alisons andet hjem, og det er her, hun opdager og får sin store kærlighed til dyr. Nu begynder William at arbejde og med stor ivrighed: Allerede nu begynder han at vise træk af at være afhængig af sit arbejde. Sofia er gravid allerede da de ankommer til London, og hun føder Alison en bror, Liam. Snart efter følger tvillingeparret Barbara og Dianne. Dermed er det nu en større familie. Yderligere får Sofia job som bibliotekar, for at komme tæt på bøger igen, og det gør at familien bliver endnu mere travl. Dermed er der ikke meget tid til den ældste søster, Alison, der kommer mere og mere hos Emily. Dog formår Sofia stadig at holde en tæt relation til Alison igennem lange gåture sammen om søndagen. Til gengæld går det værre og værre med relationen til faren, der simpelthen arbejder for meget til at få et ordentligt, tæt forhold til sine børn.
Sofia dør på vej hjem i et skyderi begået af en anden muggler i 2101. Dette skaber stor sorg i familien. I en kort periode er William hjemme for at støtte sin familie, men det er svært for ham grundet savnet af Sofia og det ikke helt tætte forhold til børnene. Yderligere savner han hurtigt sit arbejde, som han snart vender tilbage til, også for at undgå afgifter fra ministeriet. Børnene får store ar grundet sorgen. Specielt Alisons lillebror, Liam, der i forvejen havde et svært sind, rammes hårdt og han udvikler tegn på psykisk sygdom i form af paranoia og angstanfald. Alison klarer den bedre, måske fordi hun har den tætte relation til tanten, som træder ind og også hjælper de andre søskende.
I det samme år starter Alison også på Hogwarts, hvilket besværliggør det hele en del: Det er en stor omvæltning, som også er svær at tackle sammen med sorgen over moderen. Dermed er Alison ikke særlig god i skolen de første par år, men grundet Emily og faderens påskønnelse(han går meget op i, at Alison får en god uddannelse, så hun eventuelt kan blive en god healer, ligesom ham), formår hun at indhente det og komme ganske glimrende ud af sin eksamen på Hogwarts. Sorgen gør også, at Alison ikke formår at skabe helt tætte relationer på skolen, men hun er dog ikke venneløs, ingen af dem kommer dog helt ind på livet af hende. Alison vælger at skifte navn til Alison Luna Castillo, da hun føler at det spanske efternavn bringer hende tættere på moderen.
Da Alison er færdig på Hogwarts, flytter hun til Hogsmeade. William har efter Sofias død afbrudt al kontakt til mugglersamfundet og tager direkte afstand, da han ser Sofias morder i dem alle, og han er flyttet til Godric Dalen med alle Alisons søskende. Alison ønsker dog heller ikke at vende tilbage til dem, da forholdet til dem ikke er helt uden problemer, og derfor vælger hun at bo alene i Hogsmeade.
ANDET
BOXNAVN Kat.
ALDER 17.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja.