Betænkeligheder
Apr 18, 2015 21:14:51 GMT 1
Post by Agnes Tweedy on Apr 18, 2015 21:14:51 GMT 1
Agnes følte sig hul indenvendig, men hun var ikke overrasket over straffen. Det havde hun vidst, selvom det var en kvælende fornemmelse ikke at vide hvor længe. De havde ikke lavet nogle løfter, de kunne blive tvunget til at opretholde og hun vidste udmærket, at det betød at de kunne holde hende der i årevis.
Det opslugte hende og gjorde hendes ansigt mørkt, indtil blikket flakkede op til mandens ansigt. Overraskelsen var tydelig på hendes ansigtsudtryk og den hårde, vrede facade faldt væk. "Tak," kvækkede hun, ordet uvant på hendes læber. Blikket flakkede og velvidende om sin egen sårbarhed, krøb hun sammen i en lille kugle igen og begravede ansigtet i armene, da manden forlod cellen og efterlod hende alene til sine tanker.
Det opslugte hende og gjorde hendes ansigt mørkt, indtil blikket flakkede op til mandens ansigt. Overraskelsen var tydelig på hendes ansigtsudtryk og den hårde, vrede facade faldt væk. "Tak," kvækkede hun, ordet uvant på hendes læber. Blikket flakkede og velvidende om sin egen sårbarhed, krøb hun sammen i en lille kugle igen og begravede ansigtet i armene, da manden forlod cellen og efterlod hende alene til sine tanker.
Tråd afsluttet